”Israelske iværksættere har nogle spændende nye måder at tænke på. De har nogle yderst kompetente folk, der er meget dygtige til at udvikle nye teknologier.”

Lars Marcher, koncernchef i den danske mediko-koncern Ambu, har netop gennemført opkøbet af selskabet ETView Medical Ltd., der er koncernens andet opkøb af israelske startup-virksomheder. Prisen for opkøbet var 16 millioner dollar – svarende til godt 107,4 millioner kroner.

”Det er en virksomhed, som jeg første gang mødte for fire år siden. Iværksætterne bag selskabet havde udviklet et koncept for et produkt, hvor man var i stand til at monitorere lungeoperationer, mens de står på. Hidtil havde det ikke været muligt,” siger Lars Marcher.

Det lykkedes ETView Medical at modne produktet til salg på det amerikanske marked, men virksomheden manglede kræfterne til at tage det næste skridt til at kommercialisere produktet i stor skala.

”Og det var perfekt timing for os. Vi kunne byde på et selskab, der havde et veludviklet produkt, som passede fint ind i vores salgsmaskine og øvrige produkter,” siger den danske koncernchef.

Vi kan lære af israelerne

Mens danske virksomheder sjældent går på opkøb blandt israelske højteknologiske startups, er de til gengæld i meget høj kurs blandt amerikanske investorer. Også kinesiske virksomheder har fået øjnene op for de israelske iværksættere. Og der er gode grunde til den store udenlandske interesse.

I dag producerer det lille mellemøstlige land flere startup-virksomheder pr. indbygger end nogen andre. Som et andet aspekt af denne evne til at skabe nye iværksættervirksomheder er Israel – ifølge 2014-tal fra OECD – i stand til at tiltrække mere end dobbelt så meget venturekapital som USA pr. indbygger, og 10 gange mere end et land som Danmark. Og pengene bliver kanaliseret over i at kommercialisere forskning, hvor Israels investering – privat og som offentlig – i dag udgør mere end 4 pct. af landets BNP, kun overgået af Sydkorea. En lang række store amerikanske virksomheder som Google, Intel og IBM har allerede etableret israelske datterselskaber med omfattende forsknings- og innovationsaktiviteter.

Netop tal som disse har fået det danske Udenrigsministerium til sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet at etablere et nyt innovationscenter i Tel Aviv, der med to og en halv medarbejder åbner den 1. november i år.

”I Danmark er vi rigtig gode til at forske os frem til ny viden, men det kniber med at omdanne den til salgbare teknologier. Her kan vi lære rigtig meget af, hvordan israelerne formår at omsætte videnskabelige resultater til teknologier med kommercielle perspektiver,” siger Louise Vibjerg Thomsen, handelschef på den danske ambassade i Tel Aviv.

Mens hun foreløbig har to års erfaring i den stilling, har Louise Vibjerg Thomsen sammenlagt boet i Israel i 10 år, hvor hun har arbejdet i en række lokale virksomheder og Danida-projekter. I hendes tid på ambassaden har hun oplevet en voksende interesse fra danske virksomheder i forhold til at komme i kontakt med det israelske startup-miljø, der har fået stadig mere international opmærksomhed, blandt andet gennem den amerikanske bestseller ’Start-Up Nation – The Story of Israel’s Economic Miracle’, der udkom i 2009.

Ifølge Lars Marcher, der ud over stillingen som koncernchef for Ambu også er næstformand i brancheforeningen Medicoindustrien og formand for Dansk Industris internationale markedsudvalg, har den israelske stat netop været dygtig til at skabe de rigtige rammebetingelser for startups.

”Jeg synes, at det kunne være spændende at diskutere mulighederne for at anvende nogle af de samme metoder til at øge vores forskning, så virksomhederne har muligheder for at skabe unikke teknologier i stedet for at satse på mere generiske produkter. Vi må ikke blive for fornemme til at ville tage ved lære,” siger han.

Særligt inden for life science og anden form for højteknologi er det lykkedes israelerne at skabe et samarbejde mellem det private erhvervsliv, universiteter og det offentlige, fremhæver Louise Vibjerg Thomsen.

”En af de primære årsager til den israelske succes er den meget tætte forbindelse mellem erhvervsliv og forskning. Alle parter, hvad enten det er universiteterne, det offentlige, investorerne eller virksomhederne, arbejder så tæt sammen, at de opnår en stor synergi. Sammen kan de løfte en ide fra et universitet frem til en teknologi, der kan sælges,” siger hun.

Meget tidlig hjælp

Louise Vibjerg Thomsen fremhæver, at alle israelske universiteter har ansat personale til at hjælpe forskerne et stykke ad vejen mod at kommercialisere deres viden. Dette spiller tæt sammen med i alt 19 inkubatorer, dvs. startup-miljøer, hvor iværksætterne gratis kan arbejde med at videreudvikle deres teknologier eller ideer med vejledning fra forskere og erhvervsfolk udefra.

”Samtidig går de israelske investorer meget tættere på iværksætterne. De er langt mere hands on end i Danmark. Vi kan lære af de israelske erfaringer med at hjælpe de unge iværksættere meget tidligt i forløbet,” siger Louise Vibjerg Thomsen.

Til gengæld erkender hun blankt, at den rolle, som den israelske hær spiller for iværksættermiljøet, er unik. Både mænd og kvinder aftjener en værnepligt på henholdsvis knap tre og knap to år, hvor hæren rekrutterer de mest talentfulde til forskellige militære eliteenheder, der blandt andet arbejder med at udvikle og anvende nye teknologier i militært øjemed. Ikke alene er det med til at give mange unge mennesker ledererfaring meget tidligt, det giver dem også et netværk, der kan være nyttigt senere som iværksættere.

”Til gengæld kan vi måske se nærmere på den model, hvor iværksættere kan få lån af staten til at udvikle deres virksomhed de første to år. Går det ikke godt med virksomheden, skal de ikke betale lånet tilbage. Men lykkes de med at få skabt en virksomhed, skal de betale en vis procentdel af deres indtjening fem eller syv år frem,” siger Louise Vibjerg Thomsen.

Og denne mulighed giver de israelske iværksættere den første kapital, der i Danmark kan være ganske svær for iværksættere at rejse uden om pengeinstitutterne, lyder hendes pointe. Faktisk mener handelschefen, at man ikke skal undervurdere danske iværksætteres muligheder for at skaffe kapital blandt israelske investorer. Ifølge den danske ambassade er mere end 70 lokale og udenlandske ventureselskaber repræsenteret i Israel.

”Nu har man opbygget så bred en kreds af investorer, at de ikke kun er interesserede i at investere i israelske virksomheder. De ser også efter muligheder for at investere i udenlandske startup-virksomheder med det rigtige potentiale.”

Dansk iværksætter i Israel

Den danske læge og iværksætter Habib Frost besøgte i september 2016 Israel for blandt andet at se på mulighederne for at hente kapital til sin virksomhed, Neurescue. Den knap to år gamle virksomhed udvikler nyt medicinsk udstyr til behandling af hjertestop og blødninger. Som vinder af en dansk konkurrence for iværksættere, Guldæg 2016, fik Habib Frost en rejse til konferencen DLD Tel Aviv Innovation Festival 2016, hvor han fik mulighed for at møde andre iværksættere og ventureinvestorer inden for life science.

”I Danmark har vi en række gode og kompetente investorer. Vi har også modige investorer, men vi har ikke særlig mange investorer inden for mediko-området og andre videnskabstunge iværksættervirksomheder. I Israel ser vi det modsatte billede,” siger Habib Frost.

Hans pointe er, at de israelske ventureselskaber har et væsentligt større gennemtræk af virksomheder som hans, der satser på at udvikle nye teknologier på medikoområdet.

”Hvis man for eksempel i Danmark investerer i 10 eller 20 startups inden for life science, så arbejder investorerne i Israel med flere hundrede af den samme type virksomheder,” siger Habib Frost.

Interessant med filial

Og som startup-virksomhed er det centralt at finde investorer, der ikke alene har tilstrækkeligt dybe lommer, men også viden om og et netværk inden for netop den relevante branche.

”Det kunne være interessant at have en filial i Israel, netop fordi de har en så anderledes tilgang til videnskabsiværksættere,” siger Habib Frost.

Ifølge Habib Frost kan det nye innovationscenter på den danske ambassade i Tel Aviv være med til at stimulere danske iværksættere ved at lade dem præsentere deres ideer for israelske virksomheder og investorer.

”Men det kræver, at man får de unge iværksættere i spil, og at de har mulighed for at blive længere end tre eller fem dage. Det er slet ikke nok til, at en investor kan føle sig sikker nok til at investere i en virksomhed,” siger han.

Louise Vibjerg Thomsen peger på, at man kan forestille sig, at danske iværksættere formidlet gennem innovationscentret kan opholde sig hos lokale inkubatorer i tre eller seks måneder, hvor de så har mulighed for at have dialog med interessante investorer eller finde virksomheder at samarbejde med.

”På den måde kan de få en fornemmelse af, hvordan det foregår uden for Danmark, når de bagefter skal ud på de internationale markeder. Vi mener, at en startup-virksomhed i dag er nødt til at tænke globalt fra dag ét,” siger hun.

Netop i den sammenhæng er det israelske iværksættermiljø interessant, fordi det i modsætning til det danske har været tvunget til at tænke globalt. Omgivet af fjendtlige naboer og handelsrestriktioner i forhold til de lande, der ellers ville kunne have udgjort naturlige nærmarkeder, har de israelske iværksættere og resten af erhvervslivet naturligt orienteret sig mod blandt andet det amerikanske marked og andre fjerne markeder.

Ser mod USA

Ifølge dansk-israeleren Dan Gelvan, chef for life science-investeringer i ventureselskabet Aurum Ventures MKI Ltd. i Tel Aviv, går langt de fleste israelske startup-virksomheder inden for mediko efter det store amerikanske marked, der er langt mere lukrativt end de europæiske markeder. I dag udgør USA 23,8 pct. af den samlede israelske eksport.

”Vi er fuldkommen fokuserede på det amerikanske marked. Vi udvikler vores produkter til det amerikanske marked efter deres standarder. Og det gør vi, fordi det er det største homogene marked i verden. De betaler cirka fire gange så meget for deres medicinske produkter som i andre lande,” siger han.

Ifølge ham kan danske og andre europæiske startups lære noget af israelerne ved at gå efter det amerikanske marked. Han vedkender sig gerne, at det er dyrt og langsommeligt at få godkendt produkter af de amerikanske myndigheder.

”Men til gengæld er der også mange penge at tjene bagefter, fordi betalingsvilligheden er meget større end i for eksempel Europa,” siger venturemanden.

Netop dette fokus har været med til at tiltrække flere amerikanske investorer, fastslår Dan Gelvan. Og netop det amerikanske islæt er med til at gøre et innovationscenter i Tel Aviv interessant for danske iværksættere mener Louise Vibjerg Thomsen.

”Vi ser Tel Aviv som et Silicon Valley nummer to, som kan være attraktivt for danskerne. Vi kalder det indimellem Silicon Wadi (betegnelse for flodleje, red.). Den israelske kultur ligner på mange måder den danske. Både danskere og israelere går direkte til sagen,” siger hun.

Danske kompetencer

Men der er også andre fordele ved at anvende det nye innovationscenter til at få kontakt med relevante israelske partnere inden for life science. Ikke alene er det israelske marked godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder til kliniske forsøg med denne type produkter, fremhæver Louise Vibjerg Thomsen, Israel har også adgang til at deltage i EU-forskningsmidler som for eksempel EU-Kommissionens forskningsprogram Horizon 2020.

”Vi ser nogle dansk-israelske samarbejder mellem forskere og virksomheder med europæiske forskningsmidler, og dem ønsker vi flere af,” siger hun.

Ifølge både Louise Vibjerg Thomsen, Dan Gelvan og Lars Marcher har danske virksomheder bestemt også en række kompetencer, der er stærkt efterspurgte blandt israelske startup-virksomheder inden for blandt andet life science. Ifølge Dan Gelvan har højteknologiske startups nærmest udviklet sig til en eksportvare, der bliver solgt for billigt målt i forhold til det langsigtede potentiale.

”Som ventureinvestor kan jeg ikke brokke mig. Det er det, jeg lever af. Men set med nationale briller kan jeg godt blive i tvivl om, det nu også er en god udvikling. Men det handler til en vis grad om, at vi mangler de fornødne kompetencer inden for ledelse,” siger han.

Generelt mener Lars Marcher at kunne iagttage, at mange israelske startup-virksomheder inden for life science mangler at tage de sidste skridt, når deres teknologi skal kommercialiseres i stor skala. Dette gælder begge Ambus israelske indkøb, selskaberne ETView Medical Ltd. og Medical Flow Systems Ltd., hvoraf den første overtagelse blev gennemført for to år siden.

”Med fare for at generalisere er der supergode nørder, der er dygtige til at tænke nyt, men de mangler kompetencerne til at tage virksomhederne videre til et nyt niveau,” siger Lars Marcher.

Med de store medicinal- og medikovirksomheder omkring hovedstadsområdet kan danskerne bidrage til at videreudvikle de produkter, som de israelske startups opfinder, lyder pointen.