Dansk kreativitet kan skabe fremtidens markeder

Når vi skal styrke de kreative erhverv i Danmark, er det ikke kun for at gavne de kreative brancher selv. Vi skal aktivere vores kreative ressourcer i alle brancher for at skabe fremtidens markeder, skriver Christian Bason, direktør for Dansk Design Center.

Det går heldigvis godt i Danmark.

Vi er i toppen af verden, hvad angår lykke, hygge og tryghed. Vi er gode til fødevarer, til det grønne og det sunde. Vi har en velfungerende og digital offentlig sektor, ledigheden er lav, og væksten buldrer afsted. Var vores land en virksomhed, ville man nok anbefale at investere i os.

Men som enhver god forretningsmand ved, er der intet bedre tidspunkt at nytænke sin forretning, end når det går godt. Det er nu, vi skal spørge os selv: Hvad bliver det næste?

Det har regeringen også anerkendt med nedsættelsen af et vækstteam for kreative erhverv. Teamet består af 13 eksperter, som ganske snart skal komme med anbefalinger til, hvordan de kreative erhverv, der omfatter så forskellige områder som film, computerspil, arkitektur og design, kan styrkes yderligere. 

De kreative brancher har i årtier båret det, jeg kalder Danmarks design-DNA. Det er den iboende kode, som vi forbinder med enkelhed, kvalitet, høj funktionalitet, naturlighed, bæredygtighed og løsninger, der sætter menneskers behov i centrum. Det er et DNA, som udgør et kæmpe potentiale for enhver virksomhed, der formår at aktivere det i sine produkter og tjenester som en måde at differentiere sig på i den globale konkurrence.

Det interessante er derfor ikke, hvor høj en vækst vi formår at skabe inden for de brancher, som vi karakteriserer som ’de kreative’. Det interessante er snarere, hvordan de kreative brancher giver merværdi ud over sig selv ved at bidrage med nytænkning og innovationskraft til andre brancher. Kombinerer man vores kreative kompetencer med udviklings- og innovationsbestræbelserne i brancher som sundhed og life science, det blå Danmark, energi- og klimaområdet og velfærdsteknologi – ja, så er der ingen i verden, der kan slå os! 

Hvad skal erstatte Silicon Valley?

De seneste ti år har vi set en forrygende vækst i digitale teknologier, der i mange tilfælde gør vores hverdag nemmere og smartere, og som bidrager til øget produktivitet og udvikling i erhvervslivet. Det er fantastisk. Men den globale fascination ved Silicon Valleys teknologidrevne vækstmodel er stærkt aftagende. Det skyldes oplagt, at vi nu har opdaget, at techgiganternes forretningsmodeller indebærer, at vi alle (eller rettere vores data) er blevet en vare, de kan sælge efter forgodtbefindende og stort set uden offentlig kontrol og dermed sikkerhed.

I USA bruger man udtrykket techlash om udviklingen, inspireret af ordet backlash, altså at noget giver bagslag. Vores data, vores privatliv, vores integritet er blevet tilsidesat. Vi kan ikke til fulde gennemskue algoritmernes natur eller konsekvenser, men en meget stor del af vores digitale liv ligger i hænderne på store private virksomheder, hvis mål ikke nødvendigvis er til dit og mit bedste.

Fremtidens dagsorden er naturligvis stadig digital, men den bliver en ny balance mellem menneske og teknologi, mellem samfund og forretning. Her har vi i Danmark alle forudsætninger for at vise, hvordan teknologi og digitalisering kan skabe værdi for mennesker og samtidig være en god forretning. Hvis man ser på danske it-succeser som Endomondo (fitness), Momondo (rejser), Libratone (lyd), Vivino (vin), Pleo (betalinger), To Good to Go (madspild) og Be My Eyes (en app for blinde), så imødekommer hver af disse virksomheder menneskers behov på en enkel, cool, intuitiv og æstetisk måde, og flere af dem adresserer i samme åndedrag samfundsmæssige og sociale udfordringer.

Der er i det hele taget en kæmpe åbning for danske og nordiske virksomheder til at komme på banen med løsninger, som er lige så digitale som de andre på markedet, men som er mere bæredygtige, både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Det er værdier, der kun bliver mere aktuelle med den implementering af FN’s 17 verdensmål, som finder sted de kommende år i danske virksomheder og institutioner af alle størrelser og inden for alle fagområder. 

En investering i vækst

Design – som man også kunne kalde målrettet kreativitet – er måske det mest tydelige eksempel på, hvordan kreative kompetencer kan give værdi i andre dele af erhvervslivet. Hos Dansk Design Center bringer vi derfor designere og virksomheder sammen for at udvikle nyskabende løsninger – nogle gange fysiske produkter, men oftere digitale servicer og forretningsmodeller. Designerne bruger deres kreativitet til at inddrage kunder såvel som virksomhedernes egne ansatte i udviklingsarbejdet, gøre løsningerne visuelle og attraktive, og de tester de mest lovende løsninger hurtigt og effektivt med brugerne. Og det betaler sig! Vores erfaringer viser, at for hver krone investeret i brugen af designere får virksomhederne pengene igen op til 20 gange i form af øget vækst over de efterfølgende 3 år. 

Så når vi ser nogle af vores mest fundamentale værdier som demokrati og retssikkerhed blive truet, kalder det på løsninger fra lige nøjagtigt danske kreative. Hvordan vil man eksempelvis udvikle ’etisk tech’, ’design for security’ eller ’innovation for privacy’? Foruden den oplagte værdi for mennesker og samfund er der her tale om et gigantisk markedspotentiale. Hvem griber den agenda, hvis ikke os?

Desværre er vi ikke det eneste land, som har konstateret, at kreative kompetencer er en afgørende konkurrenceparameter. Andre lande, vi normalt sammenligner os med, er i fuld gang med at udvikle politikker og indsatser på det kreative område. I Storbritannien har regeringen investeret i en række kreative innovationsplatforme – catapults – som skal accelerere udviklingen inden for områder som byudvikling, vedvarende energi, digitalisering, avanceret produktion m.m.

I Singapore bevæger man sig væk fra en teknologidrevet økonomi og til fokus på mennesker, bl.a. med lancering af strategien ’Lovable City’. Fremtidens Singapore er ikke en ’smart city’, ikke engang ’livable’, men loveable, som i kærlighed, empati og det gode liv. Og i Berlin har man netop afviklet topmødet Creative Bureaucracy med fokus på kreativ nytænkning af den offentlige sektor.

Vores særlige danske dygtighed holder altså ikke andre lande tilbage – det er det sædvanlige med de fortærskede laurbær. Mens vi i kreative kredse kloden over engang var landet med stolene, lamperne, bordene og højttalerne, kunne vi fremover måske være landet, der excellerer i digital, etisk, bæredygtig kreativitet? Vi kunne måske være dem, der giver teknologien og digitaliseringen menneskelig sjæl og omtanke? Ikke nogen dårlig rolle for Danmark. Vi har evnerne – de kreative superkræfter – og markederne er der bestemt også.

Danmark som kreativ supermagt

Jeg håber, at regeringens vækstteam vil komme med anbefalinger, som målrettet lader de kreative kompetencer krydsbefrugte de andre danske styrkepositioner som f.eks. kreativitet fokuseret på bedre sundhed, bedre klima og miljø, mere bæredygtig søfart eller måske ’digital etik’.

Men en ny vækstpolitik for de kreative erhverv kommer ikke til at gøre det hele. Ledelsen i de danske kreative virksomheder skal vågne op og se platformen brænde under sig. Helt konkret skal de tale meget mere med aktører, som formentlig kommer fra helt andre steder, men som har vilje og talent til at stjæle deres markedsandele. Det kunne være platformsgiganter som Netflix, Spotify, Mofibo og for den sags skyld ungdomsmediet Vice, der ad helt andre veje – uden at de har brugt den spilleplade, vi andre bruger – er kommet frem og står lige bag os ved målfeltet.

Og så er vi tilbage ved min indledende pointe med værktøjet, der ligger foran vores hænder og de skjulte superkræfter: Vi har et stort, uforløst potentiale, og skal det indfries, fordrer det ambitiøse og modige tiltag. Nogle af de kreative talenter, dette land huser, har svarene på de største spørgsmål, den teknologiske udvikling stiller.

Når vi eksempelvis skal finde ud af, hvordan vi bedst håndterer persondata i fremtiden, så er der meget, der tyder på, at svaret ikke nødvendigvis skal komme fra Silicon Valley, men måske fra Silkeborg, hvis ellers vi formår at fokusere vores kræfter og bruge af det talent, vi så nådigt er blevet givet.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Hvad skal finanssektoren leve af? Hvad skal finanssektoren leve af? Næste artikel Sociale investeringer er stadig på forsøgsniveau Sociale investeringer er stadig på forsøgsniveau

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.