Dansk kreativitet kan skabe fremtidens markeder

Når vi skal styrke de kreative erhverv i Danmark, er det ikke kun for at gavne de kreative brancher selv. Vi skal aktivere vores kreative ressourcer i alle brancher for at skabe fremtidens markeder, skriver Christian Bason, direktør for Dansk Design Center.

Det går heldigvis godt i Danmark.

Vi er i toppen af verden, hvad angår lykke, hygge og tryghed. Vi er gode til fødevarer, til det grønne og det sunde. Vi har en velfungerende og digital offentlig sektor, ledigheden er lav, og væksten buldrer afsted. Var vores land en virksomhed, ville man nok anbefale at investere i os.

Men som enhver god forretningsmand ved, er der intet bedre tidspunkt at nytænke sin forretning, end når det går godt. Det er nu, vi skal spørge os selv: Hvad bliver det næste?

Det har regeringen også anerkendt med nedsættelsen af et vækstteam for kreative erhverv. Teamet består af 13 eksperter, som ganske snart skal komme med anbefalinger til, hvordan de kreative erhverv, der omfatter så forskellige områder som film, computerspil, arkitektur og design, kan styrkes yderligere. 

De kreative brancher har i årtier båret det, jeg kalder Danmarks design-DNA. Det er den iboende kode, som vi forbinder med enkelhed, kvalitet, høj funktionalitet, naturlighed, bæredygtighed og løsninger, der sætter menneskers behov i centrum. Det er et DNA, som udgør et kæmpe potentiale for enhver virksomhed, der formår at aktivere det i sine produkter og tjenester som en måde at differentiere sig på i den globale konkurrence.

Det interessante er derfor ikke, hvor høj en vækst vi formår at skabe inden for de brancher, som vi karakteriserer som ’de kreative’. Det interessante er snarere, hvordan de kreative brancher giver merværdi ud over sig selv ved at bidrage med nytænkning og innovationskraft til andre brancher. Kombinerer man vores kreative kompetencer med udviklings- og innovationsbestræbelserne i brancher som sundhed og life science, det blå Danmark, energi- og klimaområdet og velfærdsteknologi – ja, så er der ingen i verden, der kan slå os! 

Hvad skal erstatte Silicon Valley?

De seneste ti år har vi set en forrygende vækst i digitale teknologier, der i mange tilfælde gør vores hverdag nemmere og smartere, og som bidrager til øget produktivitet og udvikling i erhvervslivet. Det er fantastisk. Men den globale fascination ved Silicon Valleys teknologidrevne vækstmodel er stærkt aftagende. Det skyldes oplagt, at vi nu har opdaget, at techgiganternes forretningsmodeller indebærer, at vi alle (eller rettere vores data) er blevet en vare, de kan sælge efter forgodtbefindende og stort set uden offentlig kontrol og dermed sikkerhed.

I USA bruger man udtrykket techlash om udviklingen, inspireret af ordet backlash, altså at noget giver bagslag. Vores data, vores privatliv, vores integritet er blevet tilsidesat. Vi kan ikke til fulde gennemskue algoritmernes natur eller konsekvenser, men en meget stor del af vores digitale liv ligger i hænderne på store private virksomheder, hvis mål ikke nødvendigvis er til dit og mit bedste.

Fremtidens dagsorden er naturligvis stadig digital, men den bliver en ny balance mellem menneske og teknologi, mellem samfund og forretning. Her har vi i Danmark alle forudsætninger for at vise, hvordan teknologi og digitalisering kan skabe værdi for mennesker og samtidig være en god forretning. Hvis man ser på danske it-succeser som Endomondo (fitness), Momondo (rejser), Libratone (lyd), Vivino (vin), Pleo (betalinger), To Good to Go (madspild) og Be My Eyes (en app for blinde), så imødekommer hver af disse virksomheder menneskers behov på en enkel, cool, intuitiv og æstetisk måde, og flere af dem adresserer i samme åndedrag samfundsmæssige og sociale udfordringer.

Der er i det hele taget en kæmpe åbning for danske og nordiske virksomheder til at komme på banen med løsninger, som er lige så digitale som de andre på markedet, men som er mere bæredygtige, både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Det er værdier, der kun bliver mere aktuelle med den implementering af FN’s 17 verdensmål, som finder sted de kommende år i danske virksomheder og institutioner af alle størrelser og inden for alle fagområder. 

En investering i vækst

Design – som man også kunne kalde målrettet kreativitet – er måske det mest tydelige eksempel på, hvordan kreative kompetencer kan give værdi i andre dele af erhvervslivet. Hos Dansk Design Center bringer vi derfor designere og virksomheder sammen for at udvikle nyskabende løsninger – nogle gange fysiske produkter, men oftere digitale servicer og forretningsmodeller. Designerne bruger deres kreativitet til at inddrage kunder såvel som virksomhedernes egne ansatte i udviklingsarbejdet, gøre løsningerne visuelle og attraktive, og de tester de mest lovende løsninger hurtigt og effektivt med brugerne. Og det betaler sig! Vores erfaringer viser, at for hver krone investeret i brugen af designere får virksomhederne pengene igen op til 20 gange i form af øget vækst over de efterfølgende 3 år. 

Så når vi ser nogle af vores mest fundamentale værdier som demokrati og retssikkerhed blive truet, kalder det på løsninger fra lige nøjagtigt danske kreative. Hvordan vil man eksempelvis udvikle ’etisk tech’, ’design for security’ eller ’innovation for privacy’? Foruden den oplagte værdi for mennesker og samfund er der her tale om et gigantisk markedspotentiale. Hvem griber den agenda, hvis ikke os?

Desværre er vi ikke det eneste land, som har konstateret, at kreative kompetencer er en afgørende konkurrenceparameter. Andre lande, vi normalt sammenligner os med, er i fuld gang med at udvikle politikker og indsatser på det kreative område. I Storbritannien har regeringen investeret i en række kreative innovationsplatforme – catapults – som skal accelerere udviklingen inden for områder som byudvikling, vedvarende energi, digitalisering, avanceret produktion m.m.

I Singapore bevæger man sig væk fra en teknologidrevet økonomi og til fokus på mennesker, bl.a. med lancering af strategien ’Lovable City’. Fremtidens Singapore er ikke en ’smart city’, ikke engang ’livable’, men loveable, som i kærlighed, empati og det gode liv. Og i Berlin har man netop afviklet topmødet Creative Bureaucracy med fokus på kreativ nytænkning af den offentlige sektor.

Vores særlige danske dygtighed holder altså ikke andre lande tilbage – det er det sædvanlige med de fortærskede laurbær. Mens vi i kreative kredse kloden over engang var landet med stolene, lamperne, bordene og højttalerne, kunne vi fremover måske være landet, der excellerer i digital, etisk, bæredygtig kreativitet? Vi kunne måske være dem, der giver teknologien og digitaliseringen menneskelig sjæl og omtanke? Ikke nogen dårlig rolle for Danmark. Vi har evnerne – de kreative superkræfter – og markederne er der bestemt også.

Danmark som kreativ supermagt

Jeg håber, at regeringens vækstteam vil komme med anbefalinger, som målrettet lader de kreative kompetencer krydsbefrugte de andre danske styrkepositioner som f.eks. kreativitet fokuseret på bedre sundhed, bedre klima og miljø, mere bæredygtig søfart eller måske ’digital etik’.

Men en ny vækstpolitik for de kreative erhverv kommer ikke til at gøre det hele. Ledelsen i de danske kreative virksomheder skal vågne op og se platformen brænde under sig. Helt konkret skal de tale meget mere med aktører, som formentlig kommer fra helt andre steder, men som har vilje og talent til at stjæle deres markedsandele. Det kunne være platformsgiganter som Netflix, Spotify, Mofibo og for den sags skyld ungdomsmediet Vice, der ad helt andre veje – uden at de har brugt den spilleplade, vi andre bruger – er kommet frem og står lige bag os ved målfeltet.

Og så er vi tilbage ved min indledende pointe med værktøjet, der ligger foran vores hænder og de skjulte superkræfter: Vi har et stort, uforløst potentiale, og skal det indfries, fordrer det ambitiøse og modige tiltag. Nogle af de kreative talenter, dette land huser, har svarene på de største spørgsmål, den teknologiske udvikling stiller.

Når vi eksempelvis skal finde ud af, hvordan vi bedst håndterer persondata i fremtiden, så er der meget, der tyder på, at svaret ikke nødvendigvis skal komme fra Silicon Valley, men måske fra Silkeborg, hvis ellers vi formår at fokusere vores kræfter og bruge af det talent, vi så nådigt er blevet givet.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Hvad skal finanssektoren leve af? Hvad skal finanssektoren leve af? Næste artikel Sociale investeringer er stadig på forsøgsniveau Sociale investeringer er stadig på forsøgsniveau
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.