Dansk kreativitet kan skabe fremtidens markeder

Når vi skal styrke de kreative erhverv i Danmark, er det ikke kun for at gavne de kreative brancher selv. Vi skal aktivere vores kreative ressourcer i alle brancher for at skabe fremtidens markeder, skriver Christian Bason, direktør for Dansk Design Center.

Det går heldigvis godt i Danmark.

Vi er i toppen af verden, hvad angår lykke, hygge og tryghed. Vi er gode til fødevarer, til det grønne og det sunde. Vi har en velfungerende og digital offentlig sektor, ledigheden er lav, og væksten buldrer afsted. Var vores land en virksomhed, ville man nok anbefale at investere i os.

Men som enhver god forretningsmand ved, er der intet bedre tidspunkt at nytænke sin forretning, end når det går godt. Det er nu, vi skal spørge os selv: Hvad bliver det næste?

Det har regeringen også anerkendt med nedsættelsen af et vækstteam for kreative erhverv. Teamet består af 13 eksperter, som ganske snart skal komme med anbefalinger til, hvordan de kreative erhverv, der omfatter så forskellige områder som film, computerspil, arkitektur og design, kan styrkes yderligere. 

De kreative brancher har i årtier båret det, jeg kalder Danmarks design-DNA. Det er den iboende kode, som vi forbinder med enkelhed, kvalitet, høj funktionalitet, naturlighed, bæredygtighed og løsninger, der sætter menneskers behov i centrum. Det er et DNA, som udgør et kæmpe potentiale for enhver virksomhed, der formår at aktivere det i sine produkter og tjenester som en måde at differentiere sig på i den globale konkurrence.

Det interessante er derfor ikke, hvor høj en vækst vi formår at skabe inden for de brancher, som vi karakteriserer som ’de kreative’. Det interessante er snarere, hvordan de kreative brancher giver merværdi ud over sig selv ved at bidrage med nytænkning og innovationskraft til andre brancher. Kombinerer man vores kreative kompetencer med udviklings- og innovationsbestræbelserne i brancher som sundhed og life science, det blå Danmark, energi- og klimaområdet og velfærdsteknologi – ja, så er der ingen i verden, der kan slå os! 

Hvad skal erstatte Silicon Valley?

De seneste ti år har vi set en forrygende vækst i digitale teknologier, der i mange tilfælde gør vores hverdag nemmere og smartere, og som bidrager til øget produktivitet og udvikling i erhvervslivet. Det er fantastisk. Men den globale fascination ved Silicon Valleys teknologidrevne vækstmodel er stærkt aftagende. Det skyldes oplagt, at vi nu har opdaget, at techgiganternes forretningsmodeller indebærer, at vi alle (eller rettere vores data) er blevet en vare, de kan sælge efter forgodtbefindende og stort set uden offentlig kontrol og dermed sikkerhed.

I USA bruger man udtrykket techlash om udviklingen, inspireret af ordet backlash, altså at noget giver bagslag. Vores data, vores privatliv, vores integritet er blevet tilsidesat. Vi kan ikke til fulde gennemskue algoritmernes natur eller konsekvenser, men en meget stor del af vores digitale liv ligger i hænderne på store private virksomheder, hvis mål ikke nødvendigvis er til dit og mit bedste.

Fremtidens dagsorden er naturligvis stadig digital, men den bliver en ny balance mellem menneske og teknologi, mellem samfund og forretning. Her har vi i Danmark alle forudsætninger for at vise, hvordan teknologi og digitalisering kan skabe værdi for mennesker og samtidig være en god forretning. Hvis man ser på danske it-succeser som Endomondo (fitness), Momondo (rejser), Libratone (lyd), Vivino (vin), Pleo (betalinger), To Good to Go (madspild) og Be My Eyes (en app for blinde), så imødekommer hver af disse virksomheder menneskers behov på en enkel, cool, intuitiv og æstetisk måde, og flere af dem adresserer i samme åndedrag samfundsmæssige og sociale udfordringer.

Der er i det hele taget en kæmpe åbning for danske og nordiske virksomheder til at komme på banen med løsninger, som er lige så digitale som de andre på markedet, men som er mere bæredygtige, både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Det er værdier, der kun bliver mere aktuelle med den implementering af FN’s 17 verdensmål, som finder sted de kommende år i danske virksomheder og institutioner af alle størrelser og inden for alle fagområder. 

En investering i vækst

Design – som man også kunne kalde målrettet kreativitet – er måske det mest tydelige eksempel på, hvordan kreative kompetencer kan give værdi i andre dele af erhvervslivet. Hos Dansk Design Center bringer vi derfor designere og virksomheder sammen for at udvikle nyskabende løsninger – nogle gange fysiske produkter, men oftere digitale servicer og forretningsmodeller. Designerne bruger deres kreativitet til at inddrage kunder såvel som virksomhedernes egne ansatte i udviklingsarbejdet, gøre løsningerne visuelle og attraktive, og de tester de mest lovende løsninger hurtigt og effektivt med brugerne. Og det betaler sig! Vores erfaringer viser, at for hver krone investeret i brugen af designere får virksomhederne pengene igen op til 20 gange i form af øget vækst over de efterfølgende 3 år. 

Så når vi ser nogle af vores mest fundamentale værdier som demokrati og retssikkerhed blive truet, kalder det på løsninger fra lige nøjagtigt danske kreative. Hvordan vil man eksempelvis udvikle ’etisk tech’, ’design for security’ eller ’innovation for privacy’? Foruden den oplagte værdi for mennesker og samfund er der her tale om et gigantisk markedspotentiale. Hvem griber den agenda, hvis ikke os?

Desværre er vi ikke det eneste land, som har konstateret, at kreative kompetencer er en afgørende konkurrenceparameter. Andre lande, vi normalt sammenligner os med, er i fuld gang med at udvikle politikker og indsatser på det kreative område. I Storbritannien har regeringen investeret i en række kreative innovationsplatforme – catapults – som skal accelerere udviklingen inden for områder som byudvikling, vedvarende energi, digitalisering, avanceret produktion m.m.

I Singapore bevæger man sig væk fra en teknologidrevet økonomi og til fokus på mennesker, bl.a. med lancering af strategien ’Lovable City’. Fremtidens Singapore er ikke en ’smart city’, ikke engang ’livable’, men loveable, som i kærlighed, empati og det gode liv. Og i Berlin har man netop afviklet topmødet Creative Bureaucracy med fokus på kreativ nytænkning af den offentlige sektor.

Vores særlige danske dygtighed holder altså ikke andre lande tilbage – det er det sædvanlige med de fortærskede laurbær. Mens vi i kreative kredse kloden over engang var landet med stolene, lamperne, bordene og højttalerne, kunne vi fremover måske være landet, der excellerer i digital, etisk, bæredygtig kreativitet? Vi kunne måske være dem, der giver teknologien og digitaliseringen menneskelig sjæl og omtanke? Ikke nogen dårlig rolle for Danmark. Vi har evnerne – de kreative superkræfter – og markederne er der bestemt også.

Danmark som kreativ supermagt

Jeg håber, at regeringens vækstteam vil komme med anbefalinger, som målrettet lader de kreative kompetencer krydsbefrugte de andre danske styrkepositioner som f.eks. kreativitet fokuseret på bedre sundhed, bedre klima og miljø, mere bæredygtig søfart eller måske ’digital etik’.

Men en ny vækstpolitik for de kreative erhverv kommer ikke til at gøre det hele. Ledelsen i de danske kreative virksomheder skal vågne op og se platformen brænde under sig. Helt konkret skal de tale meget mere med aktører, som formentlig kommer fra helt andre steder, men som har vilje og talent til at stjæle deres markedsandele. Det kunne være platformsgiganter som Netflix, Spotify, Mofibo og for den sags skyld ungdomsmediet Vice, der ad helt andre veje – uden at de har brugt den spilleplade, vi andre bruger – er kommet frem og står lige bag os ved målfeltet.

Og så er vi tilbage ved min indledende pointe med værktøjet, der ligger foran vores hænder og de skjulte superkræfter: Vi har et stort, uforløst potentiale, og skal det indfries, fordrer det ambitiøse og modige tiltag. Nogle af de kreative talenter, dette land huser, har svarene på de største spørgsmål, den teknologiske udvikling stiller.

Når vi eksempelvis skal finde ud af, hvordan vi bedst håndterer persondata i fremtiden, så er der meget, der tyder på, at svaret ikke nødvendigvis skal komme fra Silicon Valley, men måske fra Silkeborg, hvis ellers vi formår at fokusere vores kræfter og bruge af det talent, vi så nådigt er blevet givet.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Hvad skal finanssektoren leve af? Hvad skal finanssektoren leve af? Næste artikel Sociale investeringer er stadig på forsøgsniveau Sociale investeringer er stadig på forsøgsniveau

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.