Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Selv om larveproduktionen er bæredygtig, er det “ikke for at
redde verden”, at Carsten Lind Pedersen har kastet sig ud i det. Han er drevet
af passionen for projektet og inte­ressen for insekterne. Og for den gode
forretning.
Selv om larveproduktionen er bæredygtig, er det “ikke for at redde verden”, at Carsten Lind Pedersen har kastet sig ud i det. Han er drevet af passionen for projektet og inte­ressen for insekterne. Og for den gode forretning.Foto: Arthur Cammelbeeck
Mikkel Lind Sorgenfrey

MM Special: Nu ruller den cirkulære økonomi

  • En lang række store virksomheder er i gang med at udvikle cirkulære løsninger.
  • Den danske regering og EU har nye krav på vej om genbrug af materialer og design til adskillelse og videre anvendelse.
  • Cirkulær økonomi kræver nytænkning af design, forretningsmodeller, samarbejder på tværs af sektorer og inddragelse af forbrugere
  • Der er stadig lang vej, før de cirkulære initiativer kan opveje væksten i forbruget af materialer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Vi bruger afsindigt meget plastik

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Brød bliver til øl bliver til brød

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

En grå plastkasse med et indhold, der ligner en ovnbagt leverpostej, står på bordet i det nyrenoverede produktionsanlæg. Men noget rører på sig, og hvis man går tættere på, kan man se, at massen er levende. 10.000 larver møver sig rundt mellem hinanden i deres foder, som er en brun grød af restprodukter fra kartoffellandbrug og mælkeproduktion.

Vi befinder os i et tidligere kyllingelandbrug i Hvirring uden for Horsens. Det var netop på grund af beliggenheden, at tidligere svineproducent Carsten Lind Pedersen valgte at slå til i 2017, da han købte og renoverede stedet. Han er hovedinvestor og administrerende direktør for Enorm Biofactory A/S, som står bag produktionen.

Landbruget ligger med adgang til to motorveje og tæt på de virksomheder, der skal levere foder til larverne. Og det er vigtigt for forretningen.

"Placeringen er ikke helt tilfældig. Den giver et godt afsæt for en stor produktion. Vi har et stort bryggeri, store mejerier og en stor produktion af kartofler i relativ kort afstand herfra. Når vi er oppe og lave 100 ton larver om dagen, så skal der transporteres over 500 ton foder herind om dagen," siger Carsten Lind Pedersen, der fortæller, at det svarer til 20 lastvogne, der dagligt vil komme forbi med foder.

Han har tidligere været svineproducent og involveret i store landbrugsprojekter i Rumænien, men har solgt det hele fra og byttet grisene ud med larver, som udelukkende skal leve af restprodukter fra fødevareproduktion. Han har indtil videre investeret 30 millioner kroner i projektet og regner med at komme op på 135 millioner kroner, før produktionen kan komme op i en størrelse, der vil gøre det muligt at producere til konkurrencedygtige priser.

Forretningsmodellen handler om upcycling – at bruge et restprodukt til at skabe et nyt produkt af høj værdi – hvilket er noget nær den hellige gral inden for cirkulær økonomi.

"Det er en god idé, fordi du kan tage noget af næsten ingen værdi og lave til et højværdiprodukt. Vi recirkulerer simpelthen næringsstoffer fra vores fødevareindustri. Når det giver mening at have det i Danmark, så er det, fordi vi har en kæmpestor fødevareindustri. Vi eksporterer 90 procent af vores fødevarer," siger Carsten Lind Pedersen.

Ingen manual til insektdrift

Det begyndte på en insektkonference, hvor Carsten Lind Pedersens datter mødte Lasse Hinrichsen, stifteren af Enorm, i 2016. Hun kom hjem og fortalte opløftet om det, og næste gang tog Carsten Lind Pedersen med for at møde ejeren, som manglede kapital. Og her kunne Carsten Lind Pedersen hjælpe ved at købe halvdelen af virksomheden.

Når man vil starte og drifte en insektproduktion, er det dog ikke så lige til som med en svineproduktion.

"Vi var langt omkring for at finde ud af, om vi kunne købe et færdigt projekt klar til at rykke ind i med en manual til, hvordan vi skulle drifte de her insekter. Men det findes ikke. Vi må klare os selv," siger Carsten Lind Pedersen.

At der ikke findes en manual, man kan tage ned fra hylden og følge skridt for skridt, ser Enorm blot som en mulighed. Manualen er de selv ved at skabe, og det kan gå hen og blive et markedsprodukt, i og med at virksomheden på et senere tidspunkt vil kunne sælge sin knowhow til andre, der gerne vil ind i insektbranchen.

Selv om der er mange bæredygtighedsaspekter ved produktion af larver, er det med Carsten Lind Pedersens egne ord "ikke for at redde verden", at han er gået med ombord. Han er drevet af passionen for projektet og interessen for insekterne. Og for den gode forretning.

"Det her er uden sammenligning det mest spændende projekt, jeg har arbejdet med. For det første er det helt nyt. Vi er jo nærmest pionerer i den her branche, men vi gør det selvfølgelig også, fordi vi tror, det bliver en god forretning."

100 ton larver om dagen

Enorm har på nuværende tidspunkt otte medarbejdere, hvoraf tre af dem er partnere. Lige nu er den store produktion slet ikke i gang, og der kommer også til at gå et par år, før den får ben at gå på.

"For at få prisen ned skal der volumen bag. Der er ingen volumen i fødevarer endnu, men det er der til gengæld til husdyr. I juli 2017 blev det lovligt at sælge insektprotein til fiskefoder," siger Carsten Lind Pedersen.

Fra soldaterflue til proteinmel

En sort soldaterflue lever kun 10-12 dage og spiser ingenting i sin korte levetid. Den lever kun som flue for at reproducere sig selv.

Hunfluen lægger typisk 7-900 æg ad gangen, og de klækker efter to til tre dage. 1 gram æg er cirka 30.000 fluer. De er små babylarver i 5-10 dage, hvor de kræver ekstra beskyttelse.

Herefter kommer de ned i kasser med foder. På seks dage har de spist alt foderet uden at efterlade noget som helst, og de har på samme tid 40-doblet deres vægt. De er nu i præpuppe-stadiet og dermed klar til høst, da de her indeholder mest protein, hvilket puppeprocessen kræver.

Ved høst bliver larverne tørret og omdannet til tre forskellige produkter med forskelligt fedtindhold. Hvis al fedtet skilles fra, får man det tørre insektmel, som er ren protein.

Nogle larver vil få lov at fortsætte til puppestadiet. Her ændrer de farve fra råhvid til mørkebrun og bliver gradvist hårde. Til sidst kommer de ud af deres pupper som store sorte fluer, hvorefter cyklussen er fuldendt, og processen starter forfra.

Sådan blev et helt nyt marked åbnet. Lige nu bruger mange producenter fiskemel i fiskefoderet, men det vil være mere bæredygtigt med insektmel. Fiskemelet er dog billigt, så derfor skal insektmelet også kunne sælges til en lav pris for at holdes konkurrencedygtigt. Det betyder, at prisen på omkring 150 kroner per kilo insektprotein skal helt ned mellem 10 og 20 kroner per kilo, hvilket svarer til prisen på fiskemel.

De næste par år skal bruges på forsøg og test til at kunne påvise idéens levedygtighed. Enorm har derfor ansat en fuldtidsbiolog, der arbejder på at finde de bedste måder at drifte produktionen på. Det er ikke kun nok at have styr på biologien, men også teknologien, når man arbejder med insekter.

"At etablere en insektfarm er et kæmpestort teknologiprojekt. Der er så mange ton, der skal flyttes. Så hvis ikke vi formår at industrialisere og automatisere, så bliver der slet ikke noget projekt," siger Carsten Lind Pedersen.

Der skal dels være et rum med fluer, som skal parre sig til produktion af nye æg, og dels skal laverne beskyttes umiddelbart efter udklækning i andre rum med et særligt klima. Se tekstboks.

Herefter kan de lægges i foderkasser med cirka 10.000 larver i hver. Målet er at producere 100 tons larver om dagen, hvilket svarer til 50.000 kasser og en årlig omsætning på 130-140 millioner kroner.

Næsten intet spild – men lovgivningen driller

Insektfarmen er ikke kun bæredygtig, fordi den tager imod restprodukter, men også fordi larverne kun kræver 1,2 kilo tørfoder til 1 kilo larver, og de har derfor en lav omsætningsfaktor i forhold til de fleste andre husdyr. Derudover vil der ikke være noget spild fra produktionen.

"Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg. Der vil dog være emission fra produktionen i form af en smule ammoniak," siger Carsten Lind Pedersen, som dog understreger, at det er langt mindre end ved andre animalske landbrug. Han ville dog gerne være endnu mere bæredygtig ved at tage imod affald fra husholdninger.

På grund af den nuværende lovgivning, må insektfarmen ikke tage imod affald, men kun industrielle restprodukter. Og det er en skam, synes Carsten Lind Pedersen.

"Det ville være fantastisk at bruge husholdningsaffald til at føde larverne på. Det har vi jo rigtig meget af alle steder i verden, men vi har ikke styr på sporbarheden. Da vi producerer en fødevare, skal vi have styr på, hvor alle produkter, der indgår i vores produktion, kommer fra," siger han.

Som det ser ud lige nu, er der strengt taget kun ét restprodukt fra insektproduktionen, nemlig fraas, som er afføringen fra larverne. Fraas er et rigtig godt gødningsprodukt, men reglerne på området siger, at gødning ikke må indeholde husdyr, men kun insekter. Selvom larverne reelt er insekter, anses de teknisk set for at være husdyr og ikke insekter. Så lige nu brænder Enorm fraasen af og udnytter energien til at køre produktionen. Carsten Lind Pedersen er dog stadig opsat på, at fraasen skal kunne sælges som gødning i fremtiden.

"Lige nu arbejder vi på et projekt for at få reglerne ændret, så vi kan få lov til at bruge fraas som gødning," siger han.

Hvis alt går som planlagt, kan Enorm åbne op for kommerciel produktion i 2021.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu