Hvidvask i Nordkorea, terrorfinansiering i Mellemøsten, misbrug af betalingskort, svindel på arbejdspladsen og med forsikringer.

Et voksende økosystem af fintech-virksomheder i Danmark bekæmper i samarbejde med etablerede institutioner og virksomheder i stigende grad svindel og anden kriminalitet.

Endnu findes der kun forholdsvis få danske virksomheder, som for alvor har etableret sig på området, men potentialet er stort og inviterer til flere investeringer.

For de problemer, der adresseres, er verdensomspændende, og når først virksomhederne rammer rigtigt, går det hurtigt, vurderer Thomas Krogh Jensen, der er direktør i Copenhagen Fintech, et samarbejde mellem DI, Finans Danmark og Finansforbundet.

Hvis du knækker koden, er det ikke kun virksomheder i Danmark, der har brug for dig.

Thomas Krogh Jensen
Direktør i Copenhagen Fintech

“Den etablerede sektor har brug for teknologiske løsninger på problemer med svindel, og der er helt sikkert et stort potentiale for de danske fintech-virksomheder. Hvad enten det handler om svindel med forsikringer, på arbejdspladser eller hvidvask, er det et spørgsmål om at indhente data og se mønstre og opdage brud i mønstre. Hvis du knækker koden, er det ikke kun virksomheder i Danmark, der har brug for dig,” siger han.

Den danske tillid er en hæmsko 

Allerede nu går det godt for fintech-branchen i Danmark. Antallet af virksomheder er vokset fra 80 til 250 de sidste fem år, og i 2020 blev der investeret 1.245 millioner kroner i branchen. Samtidig vokser antallet af partnerskaber mellem etablerede, større virksomheder og nye, mindre fintech-virksomheder hastigt.

Jan Damsgaard, professor på Institut for Digitalisering på CBS og digital vismand, peger på, at fremvæksten af de mange nye aktører ikke kun vil hjælpe, men også presse og konkurrere med den etablerede finanssektor.

“Sektoren har i mange år nydt godt af at bruge teknologi til at nedbringe deres omkostninger, og nu er der åbnet for, at masser af små virksomheder for relativt få midler kan etablere sig uden for finanssektoren og nippe de steder, hvor finanssektoren tjener gode penge.” 

Men selv om vækstkurven går stejlt opad, er Danmark ikke i nærheden af at have et vækstlag som de finansielle centre London, Singapore eller New York, ligesom man også kan kigge mod Israel, hvor udviklingen er drevet af militæret, og som står stærkt på svindelområdet.

Jan Damsgaard forklarer Danmarks lidt tilbagestående placering som et resultat af blandt andet den tillid, vi arbejder med herhjemme.

“Der er et potentiale for de danske fintech-virksomheder. Men Danmark er både velsignet og forbandet af, at vi er et tillidsfuldt samfund. Vi er slet ikke vant til at gå ud i den store verden og møde det, der er derude. For os er det godt, men med hensyn til at komme op med gode, innovative løsninger på det område kan det være svært.”

Flere danske fintech-virksomheder har trods det formået at sparke døren ind og få fodfæste på en række områder. Mandag Morgen har set nærmere på et par af dem.

Blockchain-data om transaktioner opklarer kriminalitet

Når narkotika, våben og sorte penge sendes over landegrænser, sker betalingen ofte i kryptovaluta. Et studie bragt i The Review of Financial Times anslår, at bitcoins hvert år er involveret i illegal aktivitet for estimeret 76 milliarder dollar, svarende til at 46 procent af bitcoin-transaktionerne var relateret til kriminalitet.

Men det er ikke uden risiko for de kriminelle at bruge kryptovaluta, da man med nyere analyseværktøjer ofte kan identificere afsendere og modtagere bag kryptovalutaernes ellers anonyme adresser. Også tilbage i tid.

En af dem, der har specialiseret sig i det, er danske Chainalysis, som er et godt eksempel på en dansk fintech-virksomhed, hvor udviklingen er gået stærkt. Over det næste år regner de med at gå fra 185 medarbejdere til omkring det dobbelte. Se tekstboks.

Direktør og stifter Michael Grønager tror, at kryptovaluta bliver en hjørnesten i fremtidens globale system for pengeoverførsler. Men anonymitet skaber problemer.

”Udfordringen med kryptovaluta er, at man kan flytte værdi uden at binde sin identitet op på det. På den ene side er det hele styrken, fordi to mennesker, der før ikke kunne få en bankkonto, fordi de ikke havde et pas, nu kan overføre penge til hinanden. Men samtidig er der brug for en anden måde at lave efterforskning på, når man ikke kan spørge, hvad navnet er.“

Det gælder både myndigheder, der efterforsker kriminalitet, og finansielle institutioner, der gerne vil holde deres sti ren. Man er nødt til at vide, om man sender penge til en børs eller til en terrororganisation. Og når man modtager penge, er det rart at vide, om de for eksempel kommer fra ransomware-angreb.

Når man med værktøjer fra virksomheder som Chainalysis kan identificere, hvem kryptovalutaen kommer fra, skaber det øget klarhed. Det gælder både for private og offentlige, og det er vigtigt, at det offentlige er på forkant, før udviklingen kan tage fart.

“Hvis vi sælger til offentlige institutioner, er vi med til at opbygge den regulatoriske klarhed, der gør, at den private sektor kan vokse. Ingen større virksomheder vil gå ind i kryptovaluta, medmindre det sker, ellers er risikoen for stor,” siger Michael Grønager. 

Algoritmer fanger meget, men ikke alt

En mere velkendt form for finansiel kriminalitet er misbrug af betalingskort. Øget nethandel, handel på tværs af landegrænser og flere nye betalingstjenester skaber flere muligheder for snyd.

Nye EU-regler skal være med til at øge sikkerheden og bestemmer, at alle online-betalinger fra den 11. januar 2021 skal gennemgå en to-faktor-autentifikation. Det kan for eksempel være en sms-kode som Verified by Visa eller Dankort Secured by Nets eller ansigtsgenkendelse.

For etablerede betalingsvirksomheder som Nets og Yourpay er det at identificere svindel blevet en del af forretningsmodellen. Nets bruger algoritmen Net Fraud Ensemble, mens Yourpays algoritme går under navnet Albert. Begge algoritmer overvåger alle transaktioner og slår alarm, når de opdager noget mistænkeligt. Se tekstboks.

Nets overvåger 5 milliarder transaktioner om året, men selv om algoritmerne og systemerne fanger meget, fanger de ikke alt. Louis E.B. Andersen, som er chef for misbrugsbekæmpelse i Nets, mener ikke, man kan stoppe svindel helt, fordi teknikkerne ændrer sig hele tiden.

“Det er forskelligt, hvad der trender inden for svindel. En typisk metafor er, at når man trykker ét sted på en ballon, buler den ud et andet sted. Når man lukker et hul ét sted, opstår trenden et andet sted. Lige nu rykker mange transaktioner fra plastikkort til konto-til-konto. Gamet kommer til at ændre sig, så der opstår nye muligheder, som gør betalinger lettere, men som de kriminelle kan udnytte.”

Arbejdspladser og forsikringer

Svindlen rammer også arbejdspladser, og Britta Nielsen-sagen herhjemme er et nyligt, større eksempel på en ansat med lange fingre. Her gør fintechs en forskel ved at øge gennemsigtigheden i transaktioner.

Et eksempel er virksomheden Roger, der automatiserer regningsbetaling og giver fuldt overblik over betalingshistorikken, mens fintech'en Cardlay giver detaljerede informationer om køb med virksomhedskort i realtid.

Hvis der konstateres svindel, kan den danske virksomhed Avian udtrække informationer fra kunders interne data på tværs af systemer, formater og afdelinger, også når de ligger gemt dybt i for eksempel dokumenter eller e-mails. Det giver hurtige, præcise svar, som kan bruges til efterforskning.

Andre områder som for eksempel forsikringssvindel rummer et særligt uudnyttet potentiale for fintech-virksomheder. Hver år svindles der med forsikringer for store summer, men lige nu findes der ikke mange danske fintechs på området. I udlandet er man længere fremme, og den amerikanske virksomhed Shift Technology benytter sig for eksempel af kunstig intelligens til at opdage forsikringssvindel.

Forløsning af potentiale kræver samarbejder

Thomas Krogh Jensen fra Copenhagen Fintech vurderer, at grunden til, at den danske fintech-sektor stadig har meget at indhente i forhold til udlandet, er, at meget af forskningen på danske universiteter ikke har rettet sig mod den finansielle sektor. 

“Fintech og forebyggelse af svindel er et område med stort potentiale, hvor der sker mere og mere, men hvor man helt klart også kunne gøre mere. Vi skal kigge mere på, hvordan vi kan arbejde med industrien og universiteterne og få problemerne gjort mere synlige og kommercialiseret dem. Særligt inden for teknologier som kunstig intelligens, som med de enorme, producerede datamængder, er det vigtigste i forsvaret mod svindel,” siger han.

Men med de enorme datamængder følger også en række etiske problemstillinger. Derfor er det også væsentligt, at vi udvikler systemer, der i højere grad er defineret af europæiske værdier. Lige nu er Danmark og Europa generelt domineret af udenlandsk teknologi, og ifølge Jan Damsgaard fra CBS har vi som samfund faktisk et etisk ansvar for selv at skabe forsvarlige teknologier.

“Vi skal skabe et hensigtsmæssigt system, og vi kan ikke bare overlade det til tilfældighederne eller Kina, der er styret af overvågning, eller USA, der styres af kapitalisme. Hvis vi i Europa vil have et moralsk/etisk kompas i forhold til teknologi, må vi op på hesten og bygge dem selv. Men der mangler folk med tunge it-kompetencer i Danmark, og europæiske virksomheder skal også blive bedre til at bruge big data.”