Adgang til rent drikkevand og elektricitet, sikker håndtering af affald og spildevand, et effektivt offentligt transportsystem, udbygning af den digitale infrastruktur og adgang til ordentlige boliger til en fair pris, især for de fattigste.

Problemerne i Indiens byer hober sig i bogstaveligste forstand op, og de vil kun vokse sig større i de kommende årtier, i takt med at flere indere søger fra land til by.

I 2014 boede omkring 400 millioner ud af Indiens samlede befolkning på godt 1,3 milliarder i byer, og det tal vurderes af FN til at vokse med yderligere 400 millioner frem mod 2050. I dag har verdens største demokrati 42 byer med mere end 1 million indbyggere, og fortsætter den nuværende udvikling, vil 68 byer i 2030 kunne bryste sig af at være millionbyer. I samme periode forventes landets næststørste by, Delhi, at vokse fra sine nuværende godt 16 millioner indbyggere til knap 26 millioner.

Den udvikling fik i juni sidste år Indiens premierminister, Narendra Modi, og hans regering til at lancere den storstilede kampagne ’100 Smart Cities Mission’, der via en lang række tiltag dels skal øge den generelle livskvalitet i foreløbigt 98 udvalgte byer og gøre dem mere bæredygtige, dels skal understøtte vækst og jobskabelse i lokale industrier som f.eks. fiskeri og turisme. Se figur 1.’Missionen’ er et politisk prestigeprojekt for Modi, der er opsat på at sætte handling bag ordene og vise, at hans regering kan løfte levestandarden og livskvaliteten for borgerne og samtidig styrke økonomien i verdens folkerigeste demokrati.

Det er planen, at kampagnen skal køre over de næste 5 år, og den bakkes op af en økonomisk indsprøjtning på 47 milliarder kr. fra centralregeringen, og dertil kommer de investeringer, som de enkelte delstater og byer selv foretager og kan tiltrække undervejs.

Hop på væksttoget nu

Det er blandt andet på den baggrund, at den danske ambassade i Indien og Udenrigsministeriet i maj udgav rapporten “Smart Liveable Cities in India – Opportunities for Danish Companies”. Som titlen antyder, kortlægger rapporten nogle af de konkrete udfordringer, som den indiske regering står over for, hvis det skal lykkes at tage livtag med den massive urbanisering. Og den fokuserer specifikt på de sektorer, hvor danske virksomheders spidskompetencer inden for blandt andet vand, energi, transport, informationsteknologi og byudvikling kan komme i spil.

Ifølge Danmarks ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen, der også stod bag regeringens store udenrigs- og sikkerhedspolitiske udredning, der blev afleveret i maj, er der store muligheder for danske virksomheder i Indien, hvor økonomien i flere år har buldret derudad med en årlig vækst i BNP på den pæne side af 7 pct. – en udvikling, der forventes at fortsætte med samme styrke frem mod 2020.

”Det er vigtigt, at vi bliver etableret nu, fordi væksttoget er altså på vej væk fra perronen, og hvis man ikke kommer med, så mister man en vigtig mulighed for at være med i det eventyr, der kommer til at foregå i Indien,” siger Peter Taksøe-Jensen.

I rapporten stilles der blandt andet skarpt på tre konkrete byer, og på hvilke danske forretningsmuligheder der er. Eksempelvis er der i Udaipur i delstaten Rajasthan behov for at forbedre vand- og spildevandsystemet, løse trafikale problemer samt skabe bedre adgang til internettet ved hjælp af åbne trådløse hotspots. Det er alle områder, som danske virksomheder er stærke inden for, og hvor dansk ekspertise kan gøre gavn.

Derudover indeholder rapporten en række konkrete anbefalinger, og danske virksomheder rådes blandt andet til ikke at sprede deres engagement for meget, men i stedet at opbygge et forhold med få af de 98 udvalgte byer for at fokusere indsatsen. Og så er det vigtigt, at virksomhederne forstår, at byerne efterspørger helhedsløsninger, ikke enkeltprodukter.

”Det nytter ikke noget, at man kommer og siger, at man kan levere en fin skraldebil, der bruger mindre energi, eller et anlæg, der kan brænde affaldet af. Det skal være en samlet løsning,” understreger Peter Taksøe-Jensen.

Derfor anbefales det også, at virksomhederne danner partnerskaber eller deciderede konsortier, der kan varetage større opgaver i en samlet pakke. Både ambassaden i Delhi og DI arbejder på at udvikle modeller for, hvordan sådanne konsortier og partnerskaber kan se ud.

Knowhow fra hjemlig byudvikling

Samtidig med Modis erhvervsfremmende initiativer har Indien sammen med Kina cementeret sig som verdens store vækstøkonomier, der er værd at satse på. Væksten i de øvrige BRIK-lande, der i de seneste år har haft fyldt meget i den danske eksportfremmestrategi, er langt fra så positiv, som den var for bare få år tilbage. Ifølge tal fra Verdensbanken havde Brasilien og Rusland f.eks. i 2015 en negativ vækst, mens Kinas vækst, der i dag befinder sig på 6,9 pct., forventes at falde i årene frem. Indiens vækstrate derimod har siden 2009 i gennemsnit ligget på 7,5 pct.

FLSmidth har været til stede i Indien siden 1907, og den danske cementkoncern ser fortsat store muligheder i landet, ikke mindst som følge af Smart Cities-initiativet.

”Smart Cities stiller krav til byerne, der blandt andet handler om energiforbrug, produktivitet og miljørigtigt design. Det understøtter det, som FLSmidth og danske virksomheder generelt er verdensmestre i,” siger Carsten Lund, Managing Director for FLSmidth Indien.

Carsten Lund forklarer, at årsagen til, at danske virksomheder står så godt rustet til at udvikle løsninger til urbaniseringsprocessen i Indien, er årtiers erfaringer og knowhow fra udviklingen af danske byer. Mange af de indsigter kan implementeres nærmest direkte, fordi kravene til de smarte indiske byer flugter med mange af erfaringerne fra den danske byudvikling. Eksempelvis er bæredygtighed, veludbygget og effektiv offentlig transport og god regeringsførelse på listen over Modis krav til byerne.

Også landechefen for DI’s kontor i Indien, Kunal Singla, ser store muligheder for danske virksomheder med ekspertise og kompetencer inden for byudvikling på alle niveauer i årene frem.

”Der er rigtig mange erfaringer fra den nordiske byudvikling, som man kan bruge i Indien, både i forhold til konkrete teknologier, produkter og teknisk viden, men også i forhold til offentligt-privat samarbejde til at løse konkrete bymæssige udfordringer. Netop den form for samarbejde har betydet, at København og Aarhus anses for at være blandt de mest liveable byer i verden,” siger Kunal Singla.

Dansk tilbageholdenhed

Selv om mange virksomheder allerede i dag driver forretning i Indien, er der stadig et stort uudnyttet potentiale. Ser man eksempelvis på antallet af danske datterselskaber i Indien, er det stort set stagneret de seneste fem år. Til sammenligning er antallet af datterselskaber i Kina mere end fordoblet i samme periode.

Samme mønster går igen, når man sammenligner danske virksomheders eksport til Indien med Kina. Mens eksporten til Kina sidste år landede på knap 22 milliarder kr., haltede det indiske marked langt efter og tegnede sig blot for godt en tiendedel af det kinesiske. Se figur 2.

”Vi har en vigende markedsandel i Indien i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med,” fastslår ambassadør Peter Taksøe-Jensen.

Ifølge Aradhna Aggarwal, professor i indiske studier ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse på CBS, er mange indiske virksomheder ellers ivrige efter danske løsninger og samarbejdspartnere. Men alligevel lader det danske indtog vente på sig.

Professoren forklarer den danske tilbageholdenhed med, at virksomhederne mangler basal viden om indiske forhold, men også at det er dyrt at etablere sig i landet, hvilket især holder små og mellemstore virksomheder tilbage. Derudover mener hun, at passiviteten også skyldes modvilje mod at drive virksomhed i et land, hvor offentlige institutioner ikke fungerer ligeså optimalt som i Danmark, og korruption er et stort problem. Det er velkendt, at mange danske virksomheder f.eks. hyrer eksterne indiske konsulenter til at få diverse tilladelser og godkendelser hurtigere igennem systemet.

”Når man driver forretning i Indien, skal man navigere meget og til tider skabe sin egen vej. Det skal man være indstillet på. Men mange danske virksomheder forventer, at alting foregår ligeså perfekt som herhjemme, men det gør det ikke,” siger Aradhna Aggarwal.

Niels Holck spøger stadig

Ifølge Transparency International 2015-opgørelse over verdens mindst korrupte lande ligger Indien da også dårligt på en 76. plads ud af 168, side om side med Burkina Faso, Thailand og Zambia, mens Danmark indtager pladsen som duks. Der er dog sket fremskridt på området siden premierminister Modis tiltrædelse i maj 2014. Ifølge Kunal Singla har regeringen i de sidste par år gjort op med den allerværste korruption for aktivt at sikre udenlandske investeringer.

"Det væsentligste politiske forhold i Indien har været, at man er kommet ud af det politiske dødvande og de værste korruptionsskandaler. Med Modi-regeringen har man fået en regering, der har tiltrækning af udenlandske investeringer og lettelser af det omfattende bureaukrati for erhvervslivet som mærkesager,” siger Kunal Singla.

Samtidig spøger sagen om danskeren Niels Holck stadig. Holck eller Kim Peter Davy, som er det dæknavn, han er kendt under i Indien, er fortsat tiltalt i Indien for at have været med til at nedkaste fire tons våben til en oprørsgruppe i delstaten Vestbengalen i 1995. Efter flere års juridisk tovtrækkeri imellem skiftende danske og indiske regeringer besluttede Østre Landsret i 2011 imidlertid, at Niels Holck ikke kunne udleveres til retsforfølgelse i Indien.

Den beslutning var en torn i øjet på den indiske stat, som blandt andet aflyste et præsidentbesøg i Danmark i sommeren 2012, og siden har forholdet landene imellem været skrøbeligt.

”Da jeg kom til Indien sidste efterår, var vi præget af et bilateralt forhold, som har stillet nogle hindringer i vejen for fuldt samarbejde mellem Danmark og Indien. Og måske har det også været medvirkende til, at danske virksomheder har været tilbageholdende med at etablere sig i Indien,” siger ambassadør Peter Taksøe-Jensen.

Forretningstiltag som diplomati

Selv om det bilaterale forhold altså fortsat er nedkølet, bliver forretningsmulighederne nu set som så store, at de politiske stridigheder bliver sat i baggrunden både fra dansk og indisk side.

”Den indiske regering virker opsat på at etablere kommercielle forbindelser. Modi er pro business, og han vil ikke lade politiske forhold komme i vejen for det kommercielle,” siger professor Aradhna Aggarwal og understreger, at regeringens kurs gør, at tiden er den helt rette for danske virksomheder, der gerne vil etablere sig i Indien.

Denne tiltro til den nuværende regerings intentioner går igen i erhvervslivet.

”Med Smart Cities-initiativet sender den indiske regering et klart signal om, at de vil den udvikling. Modi-regeringen har brug for at vise, at de kan sætte handling bag ord, så der vil blive sat rigtig mange ressourcer bag at få projektet til at lykkes. Det betyder blandt andet, at efterspørgslen på udstyr og services til især cementindustrien vil stige,” siger Carsten Lund fra FLSmidth.

Nogle af anbefalingerne i rapporten skal netop forstås i lyset af Holck-sagen. I stedet for at forhandle med centralregeringen i Delhi opfordrer Udenrigsministeriet danske virksomheder med ambitioner i Indien til at gå direkte til embedsmænd og politiske ledere på delstatsniveau. På den måde kan danske interesser fremmes, mens det anspændte bilaterale forhold glider i baggrunden.

Delstatsstrategien er ikke kun et politisk kneb, men giver også god mening i forretningsøjemed. Præcis som med Taksøes delstatsstrategi råder også DI virksomhederne til kun at fokusere ét sted.

Også andre tiltag viser, at forholdet mellem Indien og Danmark er i bedring. I forlængelse af rapporten organiserer Dansk Industri i samarbejde med den danske ambassade og Danida i slutningen af august således en forretningsdelegation til delstaten Maharashtra, hvor millionbyerne Mumbai og Pune ligger, hvor man skal undersøge danske muligheder inden for vandløsninger. Den tur har virksomheder som Siemens, Hempel, Kamstrup, Grundfos, Hexa-Cover og Effector allerede tilmeldt sig.

Med andre ord er forretningsmulighederne nu så tiltrækkende, at hverken danske eller indiske interessenter vil lade de politiske spændinger eller andre forretningsbarrierer stå i vejen for et nyt væksteventyr, vurderer en optimistisk Peter Taksøe-Jensen.

”Forholdet kommer til at udvikle sig positivt, uanset om jeg dribler rundt og taler med indiske delstater om Smart Cities eller ej. Derfor skal vi heller ikke sidde med hænderne i skødet og vente på den dag, hvor vi kan annoncere, at nu er vores bilaterale forhold normaliseret,” understreger ambassadøren.