Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand

KOMMENTAR: Havvand ændrer landkortet i de kommende år. Kloge klimaløsninger for kystbyerne kræver, at flere aktører går sammen på tværs af interesser.

Havvandet stiger allerede som en direkte konsekvens af klimaforandringerne.

Vi ved, at det vil fortsætte, spørgsmålet er blot hvor hurtigt. Begrænsning af CO2-udslippet er en del af en langsigtet løsning, når det gælder global opvarmning, mens klimasikring af kystbyerne er en nødvendig tilpasning. 

Havvandsstigninger kan få alvorlige konsekvenser for et land som Danmark, hvor de 10 største byer ligger ud til kyster eller fjorde. Her bor ca. 1/3 af befolkningen. Siden 1991 er der registeret stormflod 27 gange – det vil sige i gennemsnit én gang om året.

Som samfund skal vi tænke tilpasning til havvandsstigninger og stormfloder naturligt ind i byplanlægningen. Det er en fælles udfordring at sikre og beskytte kystbyerne.

Men det er samtidig et problemfelt, som kræver grundige overvejelser og tæt samarbejde mellem mange aktører som f.eks. fageksperter, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau samt grundejerne i de kystnære byområder. Der er mange interesser og behov, som skal tilgodeses, når man skaber en langsigtet klimaløsning i en kystby.

De mange interessenter og dagsordener vil ofte gøre samarbejdet om en sikringsløsning komplekst. Men innovative løsninger kan samtidig give byerne mulighed for at bevare og tilføje nye kvaliteter tæt ved vandet. 

Lokal klimakamp

”Klimakampen skal kæmpes i hvert eneste byrådslokale rundt om i verden”.

Citatet er fra USA’s tidligere demokratiske vicepræsident Al Gore. Den nuværende miljøforkæmper og selverklærede klimaoptimist har den klare holdning, at byer og lokale myndigheder spiller en helt central rolle, når det handler om samfundets svar på de krævende klimaudfordringer, der angår os alle sammen. Klimakampen skal så at sige stå lokalt.

Byerne spiller ganske rigtigt en vigtig rolle. I efteråret 2019 mødes således et globalt netværk af borgmestre fra verdens førende byer i København til klimatopmødet C40 Mayors Summit – et konkret eksempel på, at byerne går foran, når det handler om innovative klimaløsninger.

Når det handler om klimasikring mod havvandsstigninger, har især kystbyerne i Danmark en vigtig rolle at spille. Men gode løsninger på vanskelige problemer kræver dialog mange aktører imellem. Det er en kompleks samarbejdsøvelse at finde langsigtede helhedsløsninger på så fundamentalt et samfundsproblem som havvandsstigninger. 

Perioder med tørke, kraftige skybrud og stigende havvand kommer til at skabe flere og flere problemer i Danmark, i takt med at klimaet bliver varmere. Sommeren 2018 var en påmindelse om, at klimamodellernes fremskrivninger ser ud til at holde stik.

Hvor store omkostningerne reelt bliver, afhænger bl.a. af, hvor gode vi er til at samarbejde om sikring, udvikling og udbygning af byerne. Sammen med kommuner, statslige myndigheder og grundejere vil vi i Realdania arbejde for, at investeringer i klimatilpasning samtidig understøtter byernes bæredygtige udvikling.

Og det er ikke kun materielle værdier, der går tabt, når havvandet stiger. Den utryghed, der knytter sig til risikoen for oversvømmelse, kan for nogle være mindst lige så konkret som et ødelagt kældergulv. I Realdania har vi for nylig støttet et forskningsprojekt, der skal gøre os klogere på de – ofte oversete – menneskelige omkostninger ved stormflod.

Rekreativ sidegevinst

I et partnerskab med Miljø- og Fødevareministeriet sætter vi lige nu fokus på udviklingen af nye kystsikringer, der også bidrager positivt til byudviklingen. Det konkrete formål med partnerskabet, der blev søsat i august 2018, er at støtte udvalgte kommuner, som er klar til at udvikle byområder, så de bedre kan håndtere det stigende havvand. 

De udvalgte kommuner, som bliver en del af indsatsen, får starthjælp til at udvikle og realisere projekter for sikring af byerne mod havvandsstigninger. Det kommer konkret til at ske med vejledning fra fageksperter ledsaget af økonomisk støtte.

Det er ikke nødvendigvis svært at bygge en højvandsmur, en sluse eller et dige. Det svære er at vælge den rigtige løsning til det rigtige sted og at samle de rigtige parter om bordet, når byen skal udvikles, og helhedsløsningerne realiseres og finansieres. 

Ét element i en samlet indsats

Partnerskabet er ét af flere forskellige initiativer i Realdanias samlede indsats for håndtering af det stigende havvand i de danske byer, som løber til og med 2022. I alt har vi afsat 77 mio. kr. over de næste 5 år til indsatsen ’Byerne og det stigende havvand’, der forløber i fire spor: 

  1. Vi vil etablere fora og anledninger til at skabe og dele faglig viden og ny forskning om kystbyernes udvikling i lyset af klimascenarier og behovet for risikominimering.
  2. Igennem det konkrete partnerskab med Miljø- og Fødevareministeriet støtter vi op til 20 samarbejdsprojekter med kommuner om realiseringen af et mindre antal nytænkende bud på løsninger, der kan fremme bæredygtige byer.
  3. Vi vil samle eksperter, borgere og beslutningstagere på alle niveauer om at udvikle og diskutere scenarier for, hvordan byerne kan møde havvandet i fremtiden.
  4. Endelig vil vi forankre al den opsamlede viden hos fagfolk, beredskab og boligejere gennem formidling og arrangementer af forskellig karakter.

Fageksperter og myndigheder på kommunalt og statsligt niveau samt ikke mindst grundejerne i de kystnære byområder skal i de kommende år træffe fælles og nogle gange svære beslutninger. Kloge klimaløsninger kræver nemlig, at mange interessenter går sammen om at løse et konkret problem.

Havvand er en samfundsudfordring, der er kommet for at blive. De projekter, vi i Realdania understøtter og initierer, er kun en lille del af svaret på, hvordan byerne kan møde vandet i de kommende 100 år. Vores ønske er på kort sigt at kickstarte den komplekse samarbejdsøvelse, der er nødvendig, hvis vi skal finde fælles løsninger, der virker langt frem i tiden.

Læs mere om Realdanias samlede kampagne for Byer og havvandsstigninger her.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Jesper Nygård

Adm. direktør i Realdania. Skriver om byggeri, bymiljøer og filantropisk virksomhed.

LÆS MERE
Forrige artikel Kampen om den grønne førertrøje Kampen om den grønne førertrøje Næste artikel Naivitetens tid er forbi Naivitetens tid er forbi

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.