Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand

KOMMENTAR: Havvand ændrer landkortet i de kommende år. Kloge klimaløsninger for kystbyerne kræver, at flere aktører går sammen på tværs af interesser.

Havvandet stiger allerede som en direkte konsekvens af klimaforandringerne.

Vi ved, at det vil fortsætte, spørgsmålet er blot hvor hurtigt. Begrænsning af CO2-udslippet er en del af en langsigtet løsning, når det gælder global opvarmning, mens klimasikring af kystbyerne er en nødvendig tilpasning. 

Havvandsstigninger kan få alvorlige konsekvenser for et land som Danmark, hvor de 10 største byer ligger ud til kyster eller fjorde. Her bor ca. 1/3 af befolkningen. Siden 1991 er der registeret stormflod 27 gange – det vil sige i gennemsnit én gang om året.

Som samfund skal vi tænke tilpasning til havvandsstigninger og stormfloder naturligt ind i byplanlægningen. Det er en fælles udfordring at sikre og beskytte kystbyerne.

Men det er samtidig et problemfelt, som kræver grundige overvejelser og tæt samarbejde mellem mange aktører som f.eks. fageksperter, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau samt grundejerne i de kystnære byområder. Der er mange interesser og behov, som skal tilgodeses, når man skaber en langsigtet klimaløsning i en kystby.

De mange interessenter og dagsordener vil ofte gøre samarbejdet om en sikringsløsning komplekst. Men innovative løsninger kan samtidig give byerne mulighed for at bevare og tilføje nye kvaliteter tæt ved vandet. 

Lokal klimakamp

”Klimakampen skal kæmpes i hvert eneste byrådslokale rundt om i verden”.

Citatet er fra USA’s tidligere demokratiske vicepræsident Al Gore. Den nuværende miljøforkæmper og selverklærede klimaoptimist har den klare holdning, at byer og lokale myndigheder spiller en helt central rolle, når det handler om samfundets svar på de krævende klimaudfordringer, der angår os alle sammen. Klimakampen skal så at sige stå lokalt.

Byerne spiller ganske rigtigt en vigtig rolle. I efteråret 2019 mødes således et globalt netværk af borgmestre fra verdens førende byer i København til klimatopmødet C40 Mayors Summit – et konkret eksempel på, at byerne går foran, når det handler om innovative klimaløsninger.

Når det handler om klimasikring mod havvandsstigninger, har især kystbyerne i Danmark en vigtig rolle at spille. Men gode løsninger på vanskelige problemer kræver dialog mange aktører imellem. Det er en kompleks samarbejdsøvelse at finde langsigtede helhedsløsninger på så fundamentalt et samfundsproblem som havvandsstigninger. 

Perioder med tørke, kraftige skybrud og stigende havvand kommer til at skabe flere og flere problemer i Danmark, i takt med at klimaet bliver varmere. Sommeren 2018 var en påmindelse om, at klimamodellernes fremskrivninger ser ud til at holde stik.

Hvor store omkostningerne reelt bliver, afhænger bl.a. af, hvor gode vi er til at samarbejde om sikring, udvikling og udbygning af byerne. Sammen med kommuner, statslige myndigheder og grundejere vil vi i Realdania arbejde for, at investeringer i klimatilpasning samtidig understøtter byernes bæredygtige udvikling.

Og det er ikke kun materielle værdier, der går tabt, når havvandet stiger. Den utryghed, der knytter sig til risikoen for oversvømmelse, kan for nogle være mindst lige så konkret som et ødelagt kældergulv. I Realdania har vi for nylig støttet et forskningsprojekt, der skal gøre os klogere på de – ofte oversete – menneskelige omkostninger ved stormflod.

Rekreativ sidegevinst

I et partnerskab med Miljø- og Fødevareministeriet sætter vi lige nu fokus på udviklingen af nye kystsikringer, der også bidrager positivt til byudviklingen. Det konkrete formål med partnerskabet, der blev søsat i august 2018, er at støtte udvalgte kommuner, som er klar til at udvikle byområder, så de bedre kan håndtere det stigende havvand. 

De udvalgte kommuner, som bliver en del af indsatsen, får starthjælp til at udvikle og realisere projekter for sikring af byerne mod havvandsstigninger. Det kommer konkret til at ske med vejledning fra fageksperter ledsaget af økonomisk støtte.

Det er ikke nødvendigvis svært at bygge en højvandsmur, en sluse eller et dige. Det svære er at vælge den rigtige løsning til det rigtige sted og at samle de rigtige parter om bordet, når byen skal udvikles, og helhedsløsningerne realiseres og finansieres. 

Ét element i en samlet indsats

Partnerskabet er ét af flere forskellige initiativer i Realdanias samlede indsats for håndtering af det stigende havvand i de danske byer, som løber til og med 2022. I alt har vi afsat 77 mio. kr. over de næste 5 år til indsatsen ’Byerne og det stigende havvand’, der forløber i fire spor: 

  1. Vi vil etablere fora og anledninger til at skabe og dele faglig viden og ny forskning om kystbyernes udvikling i lyset af klimascenarier og behovet for risikominimering.
  2. Igennem det konkrete partnerskab med Miljø- og Fødevareministeriet støtter vi op til 20 samarbejdsprojekter med kommuner om realiseringen af et mindre antal nytænkende bud på løsninger, der kan fremme bæredygtige byer.
  3. Vi vil samle eksperter, borgere og beslutningstagere på alle niveauer om at udvikle og diskutere scenarier for, hvordan byerne kan møde havvandet i fremtiden.
  4. Endelig vil vi forankre al den opsamlede viden hos fagfolk, beredskab og boligejere gennem formidling og arrangementer af forskellig karakter.

Fageksperter og myndigheder på kommunalt og statsligt niveau samt ikke mindst grundejerne i de kystnære byområder skal i de kommende år træffe fælles og nogle gange svære beslutninger. Kloge klimaløsninger kræver nemlig, at mange interessenter går sammen om at løse et konkret problem.

Havvand er en samfundsudfordring, der er kommet for at blive. De projekter, vi i Realdania understøtter og initierer, er kun en lille del af svaret på, hvordan byerne kan møde vandet i de kommende 100 år. Vores ønske er på kort sigt at kickstarte den komplekse samarbejdsøvelse, der er nødvendig, hvis vi skal finde fælles løsninger, der virker langt frem i tiden.

Læs mere om Realdanias samlede kampagne for Byer og havvandsstigninger her.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Jesper Nygård

Adm. direktør i Realdania. Skriver om byggeri, bymiljøer og filantropisk virksomhed.

LÆS MERE
Forrige artikel Kampen om den grønne førertrøje Kampen om den grønne førertrøje Næste artikel Naivitetens tid er forbi Naivitetens tid er forbi

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.