Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand

KOMMENTAR: Havvand ændrer landkortet i de kommende år. Kloge klimaløsninger for kystbyerne kræver, at flere aktører går sammen på tværs af interesser.

Havvandet stiger allerede som en direkte konsekvens af klimaforandringerne.

Vi ved, at det vil fortsætte, spørgsmålet er blot hvor hurtigt. Begrænsning af CO2-udslippet er en del af en langsigtet løsning, når det gælder global opvarmning, mens klimasikring af kystbyerne er en nødvendig tilpasning. 

Havvandsstigninger kan få alvorlige konsekvenser for et land som Danmark, hvor de 10 største byer ligger ud til kyster eller fjorde. Her bor ca. 1/3 af befolkningen. Siden 1991 er der registeret stormflod 27 gange – det vil sige i gennemsnit én gang om året.

Som samfund skal vi tænke tilpasning til havvandsstigninger og stormfloder naturligt ind i byplanlægningen. Det er en fælles udfordring at sikre og beskytte kystbyerne.

Men det er samtidig et problemfelt, som kræver grundige overvejelser og tæt samarbejde mellem mange aktører som f.eks. fageksperter, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau samt grundejerne i de kystnære byområder. Der er mange interesser og behov, som skal tilgodeses, når man skaber en langsigtet klimaløsning i en kystby.

De mange interessenter og dagsordener vil ofte gøre samarbejdet om en sikringsløsning komplekst. Men innovative løsninger kan samtidig give byerne mulighed for at bevare og tilføje nye kvaliteter tæt ved vandet. 

Lokal klimakamp

”Klimakampen skal kæmpes i hvert eneste byrådslokale rundt om i verden”.

Citatet er fra USA’s tidligere demokratiske vicepræsident Al Gore. Den nuværende miljøforkæmper og selverklærede klimaoptimist har den klare holdning, at byer og lokale myndigheder spiller en helt central rolle, når det handler om samfundets svar på de krævende klimaudfordringer, der angår os alle sammen. Klimakampen skal så at sige stå lokalt.

Byerne spiller ganske rigtigt en vigtig rolle. I efteråret 2019 mødes således et globalt netværk af borgmestre fra verdens førende byer i København til klimatopmødet C40 Mayors Summit – et konkret eksempel på, at byerne går foran, når det handler om innovative klimaløsninger.

Når det handler om klimasikring mod havvandsstigninger, har især kystbyerne i Danmark en vigtig rolle at spille. Men gode løsninger på vanskelige problemer kræver dialog mange aktører imellem. Det er en kompleks samarbejdsøvelse at finde langsigtede helhedsløsninger på så fundamentalt et samfundsproblem som havvandsstigninger. 

Perioder med tørke, kraftige skybrud og stigende havvand kommer til at skabe flere og flere problemer i Danmark, i takt med at klimaet bliver varmere. Sommeren 2018 var en påmindelse om, at klimamodellernes fremskrivninger ser ud til at holde stik.

Hvor store omkostningerne reelt bliver, afhænger bl.a. af, hvor gode vi er til at samarbejde om sikring, udvikling og udbygning af byerne. Sammen med kommuner, statslige myndigheder og grundejere vil vi i Realdania arbejde for, at investeringer i klimatilpasning samtidig understøtter byernes bæredygtige udvikling.

Og det er ikke kun materielle værdier, der går tabt, når havvandet stiger. Den utryghed, der knytter sig til risikoen for oversvømmelse, kan for nogle være mindst lige så konkret som et ødelagt kældergulv. I Realdania har vi for nylig støttet et forskningsprojekt, der skal gøre os klogere på de – ofte oversete – menneskelige omkostninger ved stormflod.

Rekreativ sidegevinst

I et partnerskab med Miljø- og Fødevareministeriet sætter vi lige nu fokus på udviklingen af nye kystsikringer, der også bidrager positivt til byudviklingen. Det konkrete formål med partnerskabet, der blev søsat i august 2018, er at støtte udvalgte kommuner, som er klar til at udvikle byområder, så de bedre kan håndtere det stigende havvand. 

De udvalgte kommuner, som bliver en del af indsatsen, får starthjælp til at udvikle og realisere projekter for sikring af byerne mod havvandsstigninger. Det kommer konkret til at ske med vejledning fra fageksperter ledsaget af økonomisk støtte.

Det er ikke nødvendigvis svært at bygge en højvandsmur, en sluse eller et dige. Det svære er at vælge den rigtige løsning til det rigtige sted og at samle de rigtige parter om bordet, når byen skal udvikles, og helhedsløsningerne realiseres og finansieres. 

Ét element i en samlet indsats

Partnerskabet er ét af flere forskellige initiativer i Realdanias samlede indsats for håndtering af det stigende havvand i de danske byer, som løber til og med 2022. I alt har vi afsat 77 mio. kr. over de næste 5 år til indsatsen ’Byerne og det stigende havvand’, der forløber i fire spor: 

  1. Vi vil etablere fora og anledninger til at skabe og dele faglig viden og ny forskning om kystbyernes udvikling i lyset af klimascenarier og behovet for risikominimering.
  2. Igennem det konkrete partnerskab med Miljø- og Fødevareministeriet støtter vi op til 20 samarbejdsprojekter med kommuner om realiseringen af et mindre antal nytænkende bud på løsninger, der kan fremme bæredygtige byer.
  3. Vi vil samle eksperter, borgere og beslutningstagere på alle niveauer om at udvikle og diskutere scenarier for, hvordan byerne kan møde havvandet i fremtiden.
  4. Endelig vil vi forankre al den opsamlede viden hos fagfolk, beredskab og boligejere gennem formidling og arrangementer af forskellig karakter.

Fageksperter og myndigheder på kommunalt og statsligt niveau samt ikke mindst grundejerne i de kystnære byområder skal i de kommende år træffe fælles og nogle gange svære beslutninger. Kloge klimaløsninger kræver nemlig, at mange interessenter går sammen om at løse et konkret problem.

Havvand er en samfundsudfordring, der er kommet for at blive. De projekter, vi i Realdania understøtter og initierer, er kun en lille del af svaret på, hvordan byerne kan møde vandet i de kommende 100 år. Vores ønske er på kort sigt at kickstarte den komplekse samarbejdsøvelse, der er nødvendig, hvis vi skal finde fælles løsninger, der virker langt frem i tiden.

Læs mere om Realdanias samlede kampagne for Byer og havvandsstigninger her.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Jesper Nygård

Adm. direktør i Realdania. Skriver om byggeri, bymiljøer og filantropisk virksomhed.

LÆS MERE
Forrige artikel Kampen om den grønne førertrøje Kampen om den grønne førertrøje Næste artikel Naivitetens tid er forbi Naivitetens tid er forbi

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.