Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand

KOMMENTAR: Havvand ændrer landkortet i de kommende år. Kloge klimaløsninger for kystbyerne kræver, at flere aktører går sammen på tværs af interesser.

Havvandet stiger allerede som en direkte konsekvens af klimaforandringerne.

Vi ved, at det vil fortsætte, spørgsmålet er blot hvor hurtigt. Begrænsning af CO2-udslippet er en del af en langsigtet løsning, når det gælder global opvarmning, mens klimasikring af kystbyerne er en nødvendig tilpasning. 

Havvandsstigninger kan få alvorlige konsekvenser for et land som Danmark, hvor de 10 største byer ligger ud til kyster eller fjorde. Her bor ca. 1/3 af befolkningen. Siden 1991 er der registeret stormflod 27 gange – det vil sige i gennemsnit én gang om året.

Som samfund skal vi tænke tilpasning til havvandsstigninger og stormfloder naturligt ind i byplanlægningen. Det er en fælles udfordring at sikre og beskytte kystbyerne.

Men det er samtidig et problemfelt, som kræver grundige overvejelser og tæt samarbejde mellem mange aktører som f.eks. fageksperter, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau samt grundejerne i de kystnære byområder. Der er mange interesser og behov, som skal tilgodeses, når man skaber en langsigtet klimaløsning i en kystby.

De mange interessenter og dagsordener vil ofte gøre samarbejdet om en sikringsløsning komplekst. Men innovative løsninger kan samtidig give byerne mulighed for at bevare og tilføje nye kvaliteter tæt ved vandet. 

Lokal klimakamp

”Klimakampen skal kæmpes i hvert eneste byrådslokale rundt om i verden”.

Citatet er fra USA’s tidligere demokratiske vicepræsident Al Gore. Den nuværende miljøforkæmper og selverklærede klimaoptimist har den klare holdning, at byer og lokale myndigheder spiller en helt central rolle, når det handler om samfundets svar på de krævende klimaudfordringer, der angår os alle sammen. Klimakampen skal så at sige stå lokalt.

Byerne spiller ganske rigtigt en vigtig rolle. I efteråret 2019 mødes således et globalt netværk af borgmestre fra verdens førende byer i København til klimatopmødet C40 Mayors Summit – et konkret eksempel på, at byerne går foran, når det handler om innovative klimaløsninger.

Når det handler om klimasikring mod havvandsstigninger, har især kystbyerne i Danmark en vigtig rolle at spille. Men gode løsninger på vanskelige problemer kræver dialog mange aktører imellem. Det er en kompleks samarbejdsøvelse at finde langsigtede helhedsløsninger på så fundamentalt et samfundsproblem som havvandsstigninger. 

Perioder med tørke, kraftige skybrud og stigende havvand kommer til at skabe flere og flere problemer i Danmark, i takt med at klimaet bliver varmere. Sommeren 2018 var en påmindelse om, at klimamodellernes fremskrivninger ser ud til at holde stik.

Hvor store omkostningerne reelt bliver, afhænger bl.a. af, hvor gode vi er til at samarbejde om sikring, udvikling og udbygning af byerne. Sammen med kommuner, statslige myndigheder og grundejere vil vi i Realdania arbejde for, at investeringer i klimatilpasning samtidig understøtter byernes bæredygtige udvikling.

Og det er ikke kun materielle værdier, der går tabt, når havvandet stiger. Den utryghed, der knytter sig til risikoen for oversvømmelse, kan for nogle være mindst lige så konkret som et ødelagt kældergulv. I Realdania har vi for nylig støttet et forskningsprojekt, der skal gøre os klogere på de – ofte oversete – menneskelige omkostninger ved stormflod.

Rekreativ sidegevinst

I et partnerskab med Miljø- og Fødevareministeriet sætter vi lige nu fokus på udviklingen af nye kystsikringer, der også bidrager positivt til byudviklingen. Det konkrete formål med partnerskabet, der blev søsat i august 2018, er at støtte udvalgte kommuner, som er klar til at udvikle byområder, så de bedre kan håndtere det stigende havvand. 

De udvalgte kommuner, som bliver en del af indsatsen, får starthjælp til at udvikle og realisere projekter for sikring af byerne mod havvandsstigninger. Det kommer konkret til at ske med vejledning fra fageksperter ledsaget af økonomisk støtte.

Det er ikke nødvendigvis svært at bygge en højvandsmur, en sluse eller et dige. Det svære er at vælge den rigtige løsning til det rigtige sted og at samle de rigtige parter om bordet, når byen skal udvikles, og helhedsløsningerne realiseres og finansieres. 

Ét element i en samlet indsats

Partnerskabet er ét af flere forskellige initiativer i Realdanias samlede indsats for håndtering af det stigende havvand i de danske byer, som løber til og med 2022. I alt har vi afsat 77 mio. kr. over de næste 5 år til indsatsen ’Byerne og det stigende havvand’, der forløber i fire spor: 

  1. Vi vil etablere fora og anledninger til at skabe og dele faglig viden og ny forskning om kystbyernes udvikling i lyset af klimascenarier og behovet for risikominimering.
  2. Igennem det konkrete partnerskab med Miljø- og Fødevareministeriet støtter vi op til 20 samarbejdsprojekter med kommuner om realiseringen af et mindre antal nytænkende bud på løsninger, der kan fremme bæredygtige byer.
  3. Vi vil samle eksperter, borgere og beslutningstagere på alle niveauer om at udvikle og diskutere scenarier for, hvordan byerne kan møde havvandet i fremtiden.
  4. Endelig vil vi forankre al den opsamlede viden hos fagfolk, beredskab og boligejere gennem formidling og arrangementer af forskellig karakter.

Fageksperter og myndigheder på kommunalt og statsligt niveau samt ikke mindst grundejerne i de kystnære byområder skal i de kommende år træffe fælles og nogle gange svære beslutninger. Kloge klimaløsninger kræver nemlig, at mange interessenter går sammen om at løse et konkret problem.

Havvand er en samfundsudfordring, der er kommet for at blive. De projekter, vi i Realdania understøtter og initierer, er kun en lille del af svaret på, hvordan byerne kan møde vandet i de kommende 100 år. Vores ønske er på kort sigt at kickstarte den komplekse samarbejdsøvelse, der er nødvendig, hvis vi skal finde fælles løsninger, der virker langt frem i tiden.

Læs mere om Realdanias samlede kampagne for Byer og havvandsstigninger her.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Jesper Nygård

Adm. direktør i Realdania. Skriver om byggeri, bymiljøer og filantropisk virksomhed.

LÆS MERE
Forrige artikel Kampen om den grønne førertrøje Kampen om den grønne førertrøje Næste artikel Naivitetens tid er forbi Naivitetens tid er forbi

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.