Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation

Danske soldater vil stå over for ”helt anderledes nærværende trusler” fra russisk misinformation, hacking og miskreditering end normalt, når de næste år skal til Estland. Forsvarsministeren håber på, at Danmark kan sætte sig i spidsen på området.

I udkanten af den lille vindblæste stationsby Tapa i det nordøstlige Estland ligger en af NATO’s nye militære forposter, der har til opgave at afskrække Rusland fra at invadere de baltiske lande. Byens navn er urovækkende. Tapa er det estiske ord for ”dræb”, så på engelsk er der ikke langt til øgenavnet Kill City, der også er Googles automatiske oversættelse af bynavnet.

Fra årsskiftet skal 200 danske soldater tilslutte sig de primært britiske NATO-styrker på basen. Og så skal de være klar. Ikke så meget til ildkamp, bombenedslag eller til at dræbe russiske soldater. For det er trods alt et ret usandsynligt scenarie, at Rusland invaderer et NATO-medlem. Til gengæld er de mere skjulte trusler i form af cyberangreb, misinformation og falske nyheder mere relevante for danske soldater at være beredte på end nogensinde før, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

”Russerne er meget dygtige til at lancere fake news, der med meget stor træfsikkerhed rammer ned i følsomme politiske situationer. Det er man vant til i de baltiske lande, hvor det nærmest er hverdagskost, at der kører sådan nogle historier. Men mit ærinde er at beskytte danske soldater mod de her ting, når de er dernede. Derfor skal de indføres i, hvad det er for nogle mekanismer, vi er oppe imod, og hvad de kan gøre for at beskytte sig,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Han har sat hele Forsvaret i gang med at opruste til disse alternative trusler, så Danmark får et velfungerende beredskab til at håndtere de nærmest ”eksplosive” falske nyheder, han frygter. Og så mener ministeren ligefrem, at Danmark skal gå forrest med at opruste på området, når de danske soldater tilslutter sig de andre NATO-soldater på basen i Estland.

”I første omgang skal vi jo høre, hvad briterne og franskmændene har af erfaringer. Men jeg synes da, at det er naturligt for os, at vi lægger os i spidsen med hensyn til at kunne håndtere de her nye former for trusler om fake news og cyberangreb. Det er noget, vi i det hele taget skal opruste os på, men i første omgang udsender vi altså 200 soldater til Estland fra årsskiftet, og derfor er der en konkret virkelighed, de skal føres ind i lige nu,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Han bliver suppleret af oberstløjtnant Steen Wegener, der er bataljonschef hos Gardehusarregimentet og ansvarlig for at tilrettelægge træningen af de danske soldater, der skal til Estland. Detaljerne om, hvordan træningen præcis skal tilrettelægges, så soldaterne også er klar i forhold til trusler fra misinformation og hacking, er stadig under udarbejdelse. Men at netop cyber- og informationstruslerne har topprioritet på missionen i Estland, er der ingen tvivl om, siger han.

”I Estland er der ingen, der tror eller håber på, at vi kommer op at slås med nogen. Det er i hvert fald meget lidt sandsynligt. Men de trusler, der derimod er meget mere nærværende i Estland, er, at vi står over for en modstander, der har nogle helt andre kapabiliteter og ressourcer til at fabrikere falske nyheder, miskreditere os, infiltrere vores kommunikation osv. Det er en helt anderledes nærværende trussel end tidligere,” siger Steen Wegener.

Hvis russiske hackere f.eks. får fat i kompromitterende oplysninger om danske soldater fra deres færden på de sociale medier, eller hvis russiske provokatøragenter lokker soldaterne på glatis, når de en gang imellem har fri og måske er i byen for at drikke øl, kan oplysningerne ende med at blive fordrejet og brugt i falske nyhedshistorier. Det har tyske NATO-soldater i Litauen allerede oplevet, da den opdigtede historie om en voldtægt af en lokal pige spredte sig som en steppebrand på de sociale medier for nogle måneder siden. Formålet er ganske enkelt at undergrave opbakningen til hele NATO’s tilstedeværelse i Ruslands nabolande.

”Hele legitimeringen af, at vi er til stede i de baltiske lande, skal jo helst bevares, og det er jo den, man vil forsøge at miskreditere. Hvis vi først får skabt en fortælling om, at vi skaber mere konflikt end fred ved at være til stede i Estland, så vil der blive stillet spørgsmålstegn ved hele NATO-missionen,” siger Steen Wegener og bliver suppleret af en kommunikationsrådgiver fra Estlands forsvarsministerium. 

”Vi tager godt vare på soldaterne i Estland, men vi må huske på, at Rusland kan bruge enhver lejlighed til at underminere de allierede styrkers troværdighed – hvis fakta ikke er der, så kan de blive skabt,” siger Roland Murof.

Besat af NATO

Soldaterne i Estland udgør cirka en fjerdedel af den nye NATO-mission Enhanced Forward Presence – på dansk ’fremskudt tilstedeværelse’ – der blev vedtaget på NATO’s topmøde sidste år, og som i alt består af ca. 4.500 ekstra soldater udsendt til Polen, Estland, Letland og Litauen.

Sammen med de tusindvis af NATO-soldater, der i forvejen befinder sig i især Tyskland og Østeuropa, skal de ekstra NATO-soldater på østfronten være med til at sikre den fortsatte fred og stabilitet i Europa netop nu, hvor de baltiske lande igen er blevet urolige over, hvad Rusland kan finde på.

Bekymringerne afviser Rusland officielt som paranoia, og regeringen har for længst fordømt NATO’s oprustning i nabolandene og svaret igen med egen oprustning på sin side af grænsen. Der forbliver soldaterne dog nok. Men hvis historier om NATO-soldaters dårlige opførsel i Østeuropa kan undergrave opbakningen til NATO, har Rusland vundet et slag uden overhovedet at åbne ild. Og det er et af formålene med misinformationen, siger Thomas Nissen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i strategisk kommunikation.

Den russiske fortælling

figur 1 | Forstør   Luk

Historierne i de russisksprogede medier i Polen og de baltiske lande fremstiller NATO’s Enhanced Forward Presence-mission som bl.a. baltisk paranoia og en uvelkommen NATO-besættelse.

Kilde: DFRLab – AtlanticCouncil's Digital Forensic Research Lab, 2017.

”Det handler først og fremmest om at generere nogle historier, der kan bruges internt i russiske medier, for at forstærke den historie, den russiske stat i forvejen fortæller om NATO. Dernæst er formålet at overbevise russiske mindretal i Europa om, at NATO-soldaterne ikke er der for deres skyld. Og endelig håber man på, at misinformationen måske også kan rykke ved opbakningen til NATO i Vesten,” siger Thomas Nissen.

Danmark er ikke traditionelt udsat for de store misinformationskampagner fra Rusland. Men det kan ændre sig, når der udsendes danske soldater til Estland.

”Lige så snart Danmark får styrker på jorden i Estland, kommer vi længere op på ranglisten over, hvad der er et mål at ramme for Rusland. Der er allerede begyndt at florere falske historier om andre NATO-soldater. Og det kan også sagtens ske for danske soldater,” siger Thomas Nissen.

Den russiske udlægning af NATO’s nye mission har allerede sat sit præg på det russisksprogede mediebillede i Estland, Letland, Litauen og Polen. Det viser en optælling, den NATO-affilierede tænketank Atlantic Council i USA har lavet over historierne om missionen i de russisksprogede medier i de fire lande i februar og marts. Fortællingen om, at de baltiske lande bare er paranoide og russiskfjendtlige, fyldte mest. Derefter kommer fortællingen om, at NATO-tropperne slet ikke er velkomne eller ligefrem er en form for fjendtlig besættelse. Se figur 1.

Et gran af sandhed

Ruslands forsøg på at forme fortællingen om NATO, så alliancen fremstår som den aggressive part, er ikke nyt. Det er velkendt fra under Den Kolde Krig, hvor der var utallige gensidige forsøg på miskreditering, spionage, informationstyveri og ikke mindst misinformation og propaganda målrettet et indenlandsk og udenlandsk publikum.

Som dengang bruger man også i dag teknikker som de såkaldte honey traps, som den danske forsvarsminister har advaret specifikt imod, hvor man ved hjælp af ofte kvindelige spioner får lokket fjendens soldater til at afsløre fortrolige informationer.

”Metoderne er de samme som tidligere. Virkeligheden i dag er bare den, at de sociale medier jo kan sprede de her historier med lynets hast. Russerne har troldefabrikker, hvor folk i tusindvis liker og deler de her historier, så de kan sprede sig hurtigt, og det er jo det, der er det nye – at historierne kan eksplodere,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Han erkender, at myndighederne stadigvæk er alt for langsomme til at reagere. Og det kan få falske historier til at sprede sig vidt omkring, inden de bliver dementeret.

”Det er virkeligheden. Vi er ikke superhurtige til at afdække, om en historie er sand eller falsk,” siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter:

“Det sprængfarlige ved de her fake news-historier er jo, at de simulerer historier, der kunne være sket i virkeligheden. Så derfor er historierne ikke sådan, at man på forhånd kan afvise dem fuldstændigt. Styrken ved dem er, at det ligner virkelige begivenheder – men de er bare meget nøje strategisk udvalgt,” siger han.

Det pure opspind er let at afsløre. Men en opsigtsvækkende men ikke utroværdig nyhed om soldaterslagsmål eller voldtægt kan være svær at modbevise, siger også Steen Wegener fra Gardehusarregimentet.

”Det er nemt nok at tilbagevise en historie, hvis der ikke er et gran af sandhed i den. Men hvis der er et gran af sandhed i historien, er det meget sværere. Så hvis nogle soldater har været på en bar, og måske også har været oppe at slås, eller måske er gået hjem med en pige, så kan det være svært at tilbagevise, hvad der rent faktisk er sket derefter. Så det er også noget med, at soldaterne skal sørge for ikke at bringe sig selv i situationer,” siger Steen Wegener.

Missionens dilemma

Det letteste for at minimere risikoen for russiske honey traps og andre fælder ville egentlig være, at man bare helt forbød soldaterne at forlade kasernen, at drikke øl ude i byen og at gå på de sociale medier. Men det er uholdbart, mener oberstløjtnanten. Han peger på, at hele opgaven udstukket fra NATO jo handler om tilstedeværelsen, som det også ligger i missionens navn ”enhanced forward presence”, og derfor kan man ikke bure sig inde på en base.

”Vi er nødt til at vise, at vi er til stede. Vi er nødt til at komme ud af lejren og være synlige, også så lokalbefolkningen i de baltiske lande kan se, at vi er der, og at de ikke behøver at være bange for, at der er nogen, der vil gøre noget. De skal opleve, at hele NATO står sammen om det her,” siger Steen Wegener og fortsætter:

”Og det er jo præcis dilemmaet, for man eksponerer sig også over for fremmed infiltrering, når man er ude for at vise, at man er til stede.”

Derfor hviler der et stort ansvar på de enkelte soldaters skuldre, når de tager til Estland. De skal vise synlighed på den ene side, og på den anden side ikke bringe sig i situationer, hvor hele NATO kan risikere at blive miskrediteret.

Selv om de måske er forsigtige uden for basen eller måske slet ikke bevæger sig ud, risikerer soldaterne at ende i falske historier, hvis de f.eks. får hacket deres telefoner.

”Det er et af de steder, hvor vi er allermest bekymrede. Vi har set eksempler fra øvelser og andre aktiviteter på, at soldaters telefoner er blevet hacket eller infiltreret. Det er svært at afgøre, om det er almindelig cyberkriminalitet eller en fjendtlig infiltrering. Men begge dele skal vi undgå, og det er noget, vi er meget opmærksomme på,” siger Steen Wegener.

Men løsningen er heller ikke at forbyde folk at gå på internettet. For så vil de bare gå på nettet andetsteds, og det ville måske øge risikoen for hacking, fordi der så mangler ordentlig it-sikkerhed.

”Det skal være tåleligt for soldaterne, så de kan komme på internettet og kommunikere med dem derhjemme, men samtidig skal vi minimere risikoen for infiltrering til et acceptabelt niveau. Det sidder vi og arbejder ret intenst på lige nu,” siger Steen Wegener.

MM Special: Verden opruster til cyberkrig

En ny krig tager i disse år form. Soldater erstattes af hackere, og det moderne missil er en computervirus eller en falsk nyhed. Kampen foregår online og hele infrastrukturer kan lammes med blot et museklik.

Mandag Morgen undersøger i en række artikler den nye trussel i cyberspace fra hackere, troldehære og falske nyheder, som hele verden opruster til. Cybertruslerne vokser og ændrer sig hele tiden. Og Danmark er endelig vågnet op.

Verden gør klar til cyberkrig

MM MENER: Forsvarsforlig i nyt lys

”Det er ikke potentielle trusler. Det sker allerede”

Frihedens pris

Google og Facebook til kamp mod fake news

Forrige artikel “Politikerne er de allerværste” “Politikerne er de allerværste” Næste artikel Verden gør klar til cyberkrig Verden gør klar til cyberkrig
Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.