Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation

Danske soldater vil stå over for ”helt anderledes nærværende trusler” fra russisk misinformation, hacking og miskreditering end normalt, når de næste år skal til Estland. Forsvarsministeren håber på, at Danmark kan sætte sig i spidsen på området.

I udkanten af den lille vindblæste stationsby Tapa i det nordøstlige Estland ligger en af NATO’s nye militære forposter, der har til opgave at afskrække Rusland fra at invadere de baltiske lande. Byens navn er urovækkende. Tapa er det estiske ord for ”dræb”, så på engelsk er der ikke langt til øgenavnet Kill City, der også er Googles automatiske oversættelse af bynavnet.

Fra årsskiftet skal 200 danske soldater tilslutte sig de primært britiske NATO-styrker på basen. Og så skal de være klar. Ikke så meget til ildkamp, bombenedslag eller til at dræbe russiske soldater. For det er trods alt et ret usandsynligt scenarie, at Rusland invaderer et NATO-medlem. Til gengæld er de mere skjulte trusler i form af cyberangreb, misinformation og falske nyheder mere relevante for danske soldater at være beredte på end nogensinde før, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

”Russerne er meget dygtige til at lancere fake news, der med meget stor træfsikkerhed rammer ned i følsomme politiske situationer. Det er man vant til i de baltiske lande, hvor det nærmest er hverdagskost, at der kører sådan nogle historier. Men mit ærinde er at beskytte danske soldater mod de her ting, når de er dernede. Derfor skal de indføres i, hvad det er for nogle mekanismer, vi er oppe imod, og hvad de kan gøre for at beskytte sig,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Han har sat hele Forsvaret i gang med at opruste til disse alternative trusler, så Danmark får et velfungerende beredskab til at håndtere de nærmest ”eksplosive” falske nyheder, han frygter. Og så mener ministeren ligefrem, at Danmark skal gå forrest med at opruste på området, når de danske soldater tilslutter sig de andre NATO-soldater på basen i Estland.

”I første omgang skal vi jo høre, hvad briterne og franskmændene har af erfaringer. Men jeg synes da, at det er naturligt for os, at vi lægger os i spidsen med hensyn til at kunne håndtere de her nye former for trusler om fake news og cyberangreb. Det er noget, vi i det hele taget skal opruste os på, men i første omgang udsender vi altså 200 soldater til Estland fra årsskiftet, og derfor er der en konkret virkelighed, de skal føres ind i lige nu,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Han bliver suppleret af oberstløjtnant Steen Wegener, der er bataljonschef hos Gardehusarregimentet og ansvarlig for at tilrettelægge træningen af de danske soldater, der skal til Estland. Detaljerne om, hvordan træningen præcis skal tilrettelægges, så soldaterne også er klar i forhold til trusler fra misinformation og hacking, er stadig under udarbejdelse. Men at netop cyber- og informationstruslerne har topprioritet på missionen i Estland, er der ingen tvivl om, siger han.

”I Estland er der ingen, der tror eller håber på, at vi kommer op at slås med nogen. Det er i hvert fald meget lidt sandsynligt. Men de trusler, der derimod er meget mere nærværende i Estland, er, at vi står over for en modstander, der har nogle helt andre kapabiliteter og ressourcer til at fabrikere falske nyheder, miskreditere os, infiltrere vores kommunikation osv. Det er en helt anderledes nærværende trussel end tidligere,” siger Steen Wegener.

Hvis russiske hackere f.eks. får fat i kompromitterende oplysninger om danske soldater fra deres færden på de sociale medier, eller hvis russiske provokatøragenter lokker soldaterne på glatis, når de en gang imellem har fri og måske er i byen for at drikke øl, kan oplysningerne ende med at blive fordrejet og brugt i falske nyhedshistorier. Det har tyske NATO-soldater i Litauen allerede oplevet, da den opdigtede historie om en voldtægt af en lokal pige spredte sig som en steppebrand på de sociale medier for nogle måneder siden. Formålet er ganske enkelt at undergrave opbakningen til hele NATO’s tilstedeværelse i Ruslands nabolande.

”Hele legitimeringen af, at vi er til stede i de baltiske lande, skal jo helst bevares, og det er jo den, man vil forsøge at miskreditere. Hvis vi først får skabt en fortælling om, at vi skaber mere konflikt end fred ved at være til stede i Estland, så vil der blive stillet spørgsmålstegn ved hele NATO-missionen,” siger Steen Wegener og bliver suppleret af en kommunikationsrådgiver fra Estlands forsvarsministerium. 

”Vi tager godt vare på soldaterne i Estland, men vi må huske på, at Rusland kan bruge enhver lejlighed til at underminere de allierede styrkers troværdighed – hvis fakta ikke er der, så kan de blive skabt,” siger Roland Murof.

Besat af NATO

Soldaterne i Estland udgør cirka en fjerdedel af den nye NATO-mission Enhanced Forward Presence – på dansk ’fremskudt tilstedeværelse’ – der blev vedtaget på NATO’s topmøde sidste år, og som i alt består af ca. 4.500 ekstra soldater udsendt til Polen, Estland, Letland og Litauen.

Sammen med de tusindvis af NATO-soldater, der i forvejen befinder sig i især Tyskland og Østeuropa, skal de ekstra NATO-soldater på østfronten være med til at sikre den fortsatte fred og stabilitet i Europa netop nu, hvor de baltiske lande igen er blevet urolige over, hvad Rusland kan finde på.

Bekymringerne afviser Rusland officielt som paranoia, og regeringen har for længst fordømt NATO’s oprustning i nabolandene og svaret igen med egen oprustning på sin side af grænsen. Der forbliver soldaterne dog nok. Men hvis historier om NATO-soldaters dårlige opførsel i Østeuropa kan undergrave opbakningen til NATO, har Rusland vundet et slag uden overhovedet at åbne ild. Og det er et af formålene med misinformationen, siger Thomas Nissen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i strategisk kommunikation.

Den russiske fortælling

figur 1 | Forstør   Luk

Historierne i de russisksprogede medier i Polen og de baltiske lande fremstiller NATO’s Enhanced Forward Presence-mission som bl.a. baltisk paranoia og en uvelkommen NATO-besættelse.

Kilde: DFRLab – AtlanticCouncil's Digital Forensic Research Lab, 2017.

”Det handler først og fremmest om at generere nogle historier, der kan bruges internt i russiske medier, for at forstærke den historie, den russiske stat i forvejen fortæller om NATO. Dernæst er formålet at overbevise russiske mindretal i Europa om, at NATO-soldaterne ikke er der for deres skyld. Og endelig håber man på, at misinformationen måske også kan rykke ved opbakningen til NATO i Vesten,” siger Thomas Nissen.

Danmark er ikke traditionelt udsat for de store misinformationskampagner fra Rusland. Men det kan ændre sig, når der udsendes danske soldater til Estland.

”Lige så snart Danmark får styrker på jorden i Estland, kommer vi længere op på ranglisten over, hvad der er et mål at ramme for Rusland. Der er allerede begyndt at florere falske historier om andre NATO-soldater. Og det kan også sagtens ske for danske soldater,” siger Thomas Nissen.

Den russiske udlægning af NATO’s nye mission har allerede sat sit præg på det russisksprogede mediebillede i Estland, Letland, Litauen og Polen. Det viser en optælling, den NATO-affilierede tænketank Atlantic Council i USA har lavet over historierne om missionen i de russisksprogede medier i de fire lande i februar og marts. Fortællingen om, at de baltiske lande bare er paranoide og russiskfjendtlige, fyldte mest. Derefter kommer fortællingen om, at NATO-tropperne slet ikke er velkomne eller ligefrem er en form for fjendtlig besættelse. Se figur 1.

Et gran af sandhed

Ruslands forsøg på at forme fortællingen om NATO, så alliancen fremstår som den aggressive part, er ikke nyt. Det er velkendt fra under Den Kolde Krig, hvor der var utallige gensidige forsøg på miskreditering, spionage, informationstyveri og ikke mindst misinformation og propaganda målrettet et indenlandsk og udenlandsk publikum.

Som dengang bruger man også i dag teknikker som de såkaldte honey traps, som den danske forsvarsminister har advaret specifikt imod, hvor man ved hjælp af ofte kvindelige spioner får lokket fjendens soldater til at afsløre fortrolige informationer.

”Metoderne er de samme som tidligere. Virkeligheden i dag er bare den, at de sociale medier jo kan sprede de her historier med lynets hast. Russerne har troldefabrikker, hvor folk i tusindvis liker og deler de her historier, så de kan sprede sig hurtigt, og det er jo det, der er det nye – at historierne kan eksplodere,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Han erkender, at myndighederne stadigvæk er alt for langsomme til at reagere. Og det kan få falske historier til at sprede sig vidt omkring, inden de bliver dementeret.

”Det er virkeligheden. Vi er ikke superhurtige til at afdække, om en historie er sand eller falsk,” siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter:

“Det sprængfarlige ved de her fake news-historier er jo, at de simulerer historier, der kunne være sket i virkeligheden. Så derfor er historierne ikke sådan, at man på forhånd kan afvise dem fuldstændigt. Styrken ved dem er, at det ligner virkelige begivenheder – men de er bare meget nøje strategisk udvalgt,” siger han.

Det pure opspind er let at afsløre. Men en opsigtsvækkende men ikke utroværdig nyhed om soldaterslagsmål eller voldtægt kan være svær at modbevise, siger også Steen Wegener fra Gardehusarregimentet.

”Det er nemt nok at tilbagevise en historie, hvis der ikke er et gran af sandhed i den. Men hvis der er et gran af sandhed i historien, er det meget sværere. Så hvis nogle soldater har været på en bar, og måske også har været oppe at slås, eller måske er gået hjem med en pige, så kan det være svært at tilbagevise, hvad der rent faktisk er sket derefter. Så det er også noget med, at soldaterne skal sørge for ikke at bringe sig selv i situationer,” siger Steen Wegener.

Missionens dilemma

Det letteste for at minimere risikoen for russiske honey traps og andre fælder ville egentlig være, at man bare helt forbød soldaterne at forlade kasernen, at drikke øl ude i byen og at gå på de sociale medier. Men det er uholdbart, mener oberstløjtnanten. Han peger på, at hele opgaven udstukket fra NATO jo handler om tilstedeværelsen, som det også ligger i missionens navn ”enhanced forward presence”, og derfor kan man ikke bure sig inde på en base.

”Vi er nødt til at vise, at vi er til stede. Vi er nødt til at komme ud af lejren og være synlige, også så lokalbefolkningen i de baltiske lande kan se, at vi er der, og at de ikke behøver at være bange for, at der er nogen, der vil gøre noget. De skal opleve, at hele NATO står sammen om det her,” siger Steen Wegener og fortsætter:

”Og det er jo præcis dilemmaet, for man eksponerer sig også over for fremmed infiltrering, når man er ude for at vise, at man er til stede.”

Derfor hviler der et stort ansvar på de enkelte soldaters skuldre, når de tager til Estland. De skal vise synlighed på den ene side, og på den anden side ikke bringe sig i situationer, hvor hele NATO kan risikere at blive miskrediteret.

Selv om de måske er forsigtige uden for basen eller måske slet ikke bevæger sig ud, risikerer soldaterne at ende i falske historier, hvis de f.eks. får hacket deres telefoner.

”Det er et af de steder, hvor vi er allermest bekymrede. Vi har set eksempler fra øvelser og andre aktiviteter på, at soldaters telefoner er blevet hacket eller infiltreret. Det er svært at afgøre, om det er almindelig cyberkriminalitet eller en fjendtlig infiltrering. Men begge dele skal vi undgå, og det er noget, vi er meget opmærksomme på,” siger Steen Wegener.

Men løsningen er heller ikke at forbyde folk at gå på internettet. For så vil de bare gå på nettet andetsteds, og det ville måske øge risikoen for hacking, fordi der så mangler ordentlig it-sikkerhed.

”Det skal være tåleligt for soldaterne, så de kan komme på internettet og kommunikere med dem derhjemme, men samtidig skal vi minimere risikoen for infiltrering til et acceptabelt niveau. Det sidder vi og arbejder ret intenst på lige nu,” siger Steen Wegener.

MM Special: Verden opruster til cyberkrig

En ny krig tager i disse år form. Soldater erstattes af hackere, og det moderne missil er en computervirus eller en falsk nyhed. Kampen foregår online og hele infrastrukturer kan lammes med blot et museklik.

Mandag Morgen undersøger i en række artikler den nye trussel i cyberspace fra hackere, troldehære og falske nyheder, som hele verden opruster til. Cybertruslerne vokser og ændrer sig hele tiden. Og Danmark er endelig vågnet op.

Verden gør klar til cyberkrig

MM MENER: Forsvarsforlig i nyt lys

”Det er ikke potentielle trusler. Det sker allerede”

Frihedens pris

Google og Facebook til kamp mod fake news

Forrige artikel Klimaforandringer kortslutter vores søvn og humør Klimaforandringer kortslutter vores søvn og humør Næste artikel Verden gør klar til cyberkrig Verden gør klar til cyberkrig
Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.