Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation

Danske soldater vil stå over for ”helt anderledes nærværende trusler” fra russisk misinformation, hacking og miskreditering end normalt, når de næste år skal til Estland. Forsvarsministeren håber på, at Danmark kan sætte sig i spidsen på området.

I udkanten af den lille vindblæste stationsby Tapa i det nordøstlige Estland ligger en af NATO’s nye militære forposter, der har til opgave at afskrække Rusland fra at invadere de baltiske lande. Byens navn er urovækkende. Tapa er det estiske ord for ”dræb”, så på engelsk er der ikke langt til øgenavnet Kill City, der også er Googles automatiske oversættelse af bynavnet.

Fra årsskiftet skal 200 danske soldater tilslutte sig de primært britiske NATO-styrker på basen. Og så skal de være klar. Ikke så meget til ildkamp, bombenedslag eller til at dræbe russiske soldater. For det er trods alt et ret usandsynligt scenarie, at Rusland invaderer et NATO-medlem. Til gengæld er de mere skjulte trusler i form af cyberangreb, misinformation og falske nyheder mere relevante for danske soldater at være beredte på end nogensinde før, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

”Russerne er meget dygtige til at lancere fake news, der med meget stor træfsikkerhed rammer ned i følsomme politiske situationer. Det er man vant til i de baltiske lande, hvor det nærmest er hverdagskost, at der kører sådan nogle historier. Men mit ærinde er at beskytte danske soldater mod de her ting, når de er dernede. Derfor skal de indføres i, hvad det er for nogle mekanismer, vi er oppe imod, og hvad de kan gøre for at beskytte sig,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Han har sat hele Forsvaret i gang med at opruste til disse alternative trusler, så Danmark får et velfungerende beredskab til at håndtere de nærmest ”eksplosive” falske nyheder, han frygter. Og så mener ministeren ligefrem, at Danmark skal gå forrest med at opruste på området, når de danske soldater tilslutter sig de andre NATO-soldater på basen i Estland.

”I første omgang skal vi jo høre, hvad briterne og franskmændene har af erfaringer. Men jeg synes da, at det er naturligt for os, at vi lægger os i spidsen med hensyn til at kunne håndtere de her nye former for trusler om fake news og cyberangreb. Det er noget, vi i det hele taget skal opruste os på, men i første omgang udsender vi altså 200 soldater til Estland fra årsskiftet, og derfor er der en konkret virkelighed, de skal føres ind i lige nu,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Han bliver suppleret af oberstløjtnant Steen Wegener, der er bataljonschef hos Gardehusarregimentet og ansvarlig for at tilrettelægge træningen af de danske soldater, der skal til Estland. Detaljerne om, hvordan træningen præcis skal tilrettelægges, så soldaterne også er klar i forhold til trusler fra misinformation og hacking, er stadig under udarbejdelse. Men at netop cyber- og informationstruslerne har topprioritet på missionen i Estland, er der ingen tvivl om, siger han.

”I Estland er der ingen, der tror eller håber på, at vi kommer op at slås med nogen. Det er i hvert fald meget lidt sandsynligt. Men de trusler, der derimod er meget mere nærværende i Estland, er, at vi står over for en modstander, der har nogle helt andre kapabiliteter og ressourcer til at fabrikere falske nyheder, miskreditere os, infiltrere vores kommunikation osv. Det er en helt anderledes nærværende trussel end tidligere,” siger Steen Wegener.

Hvis russiske hackere f.eks. får fat i kompromitterende oplysninger om danske soldater fra deres færden på de sociale medier, eller hvis russiske provokatøragenter lokker soldaterne på glatis, når de en gang imellem har fri og måske er i byen for at drikke øl, kan oplysningerne ende med at blive fordrejet og brugt i falske nyhedshistorier. Det har tyske NATO-soldater i Litauen allerede oplevet, da den opdigtede historie om en voldtægt af en lokal pige spredte sig som en steppebrand på de sociale medier for nogle måneder siden. Formålet er ganske enkelt at undergrave opbakningen til hele NATO’s tilstedeværelse i Ruslands nabolande.

”Hele legitimeringen af, at vi er til stede i de baltiske lande, skal jo helst bevares, og det er jo den, man vil forsøge at miskreditere. Hvis vi først får skabt en fortælling om, at vi skaber mere konflikt end fred ved at være til stede i Estland, så vil der blive stillet spørgsmålstegn ved hele NATO-missionen,” siger Steen Wegener og bliver suppleret af en kommunikationsrådgiver fra Estlands forsvarsministerium. 

”Vi tager godt vare på soldaterne i Estland, men vi må huske på, at Rusland kan bruge enhver lejlighed til at underminere de allierede styrkers troværdighed – hvis fakta ikke er der, så kan de blive skabt,” siger Roland Murof.

Besat af NATO

Soldaterne i Estland udgør cirka en fjerdedel af den nye NATO-mission Enhanced Forward Presence – på dansk ’fremskudt tilstedeværelse’ – der blev vedtaget på NATO’s topmøde sidste år, og som i alt består af ca. 4.500 ekstra soldater udsendt til Polen, Estland, Letland og Litauen.

Sammen med de tusindvis af NATO-soldater, der i forvejen befinder sig i især Tyskland og Østeuropa, skal de ekstra NATO-soldater på østfronten være med til at sikre den fortsatte fred og stabilitet i Europa netop nu, hvor de baltiske lande igen er blevet urolige over, hvad Rusland kan finde på.

Bekymringerne afviser Rusland officielt som paranoia, og regeringen har for længst fordømt NATO’s oprustning i nabolandene og svaret igen med egen oprustning på sin side af grænsen. Der forbliver soldaterne dog nok. Men hvis historier om NATO-soldaters dårlige opførsel i Østeuropa kan undergrave opbakningen til NATO, har Rusland vundet et slag uden overhovedet at åbne ild. Og det er et af formålene med misinformationen, siger Thomas Nissen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i strategisk kommunikation.

Den russiske fortælling

figur 1 | Forstør   Luk

Historierne i de russisksprogede medier i Polen og de baltiske lande fremstiller NATO’s Enhanced Forward Presence-mission som bl.a. baltisk paranoia og en uvelkommen NATO-besættelse.

Kilde: DFRLab – AtlanticCouncil's Digital Forensic Research Lab, 2017.

”Det handler først og fremmest om at generere nogle historier, der kan bruges internt i russiske medier, for at forstærke den historie, den russiske stat i forvejen fortæller om NATO. Dernæst er formålet at overbevise russiske mindretal i Europa om, at NATO-soldaterne ikke er der for deres skyld. Og endelig håber man på, at misinformationen måske også kan rykke ved opbakningen til NATO i Vesten,” siger Thomas Nissen.

Danmark er ikke traditionelt udsat for de store misinformationskampagner fra Rusland. Men det kan ændre sig, når der udsendes danske soldater til Estland.

”Lige så snart Danmark får styrker på jorden i Estland, kommer vi længere op på ranglisten over, hvad der er et mål at ramme for Rusland. Der er allerede begyndt at florere falske historier om andre NATO-soldater. Og det kan også sagtens ske for danske soldater,” siger Thomas Nissen.

Den russiske udlægning af NATO’s nye mission har allerede sat sit præg på det russisksprogede mediebillede i Estland, Letland, Litauen og Polen. Det viser en optælling, den NATO-affilierede tænketank Atlantic Council i USA har lavet over historierne om missionen i de russisksprogede medier i de fire lande i februar og marts. Fortællingen om, at de baltiske lande bare er paranoide og russiskfjendtlige, fyldte mest. Derefter kommer fortællingen om, at NATO-tropperne slet ikke er velkomne eller ligefrem er en form for fjendtlig besættelse. Se figur 1.

Et gran af sandhed

Ruslands forsøg på at forme fortællingen om NATO, så alliancen fremstår som den aggressive part, er ikke nyt. Det er velkendt fra under Den Kolde Krig, hvor der var utallige gensidige forsøg på miskreditering, spionage, informationstyveri og ikke mindst misinformation og propaganda målrettet et indenlandsk og udenlandsk publikum.

Som dengang bruger man også i dag teknikker som de såkaldte honey traps, som den danske forsvarsminister har advaret specifikt imod, hvor man ved hjælp af ofte kvindelige spioner får lokket fjendens soldater til at afsløre fortrolige informationer.

”Metoderne er de samme som tidligere. Virkeligheden i dag er bare den, at de sociale medier jo kan sprede de her historier med lynets hast. Russerne har troldefabrikker, hvor folk i tusindvis liker og deler de her historier, så de kan sprede sig hurtigt, og det er jo det, der er det nye – at historierne kan eksplodere,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Han erkender, at myndighederne stadigvæk er alt for langsomme til at reagere. Og det kan få falske historier til at sprede sig vidt omkring, inden de bliver dementeret.

”Det er virkeligheden. Vi er ikke superhurtige til at afdække, om en historie er sand eller falsk,” siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter:

“Det sprængfarlige ved de her fake news-historier er jo, at de simulerer historier, der kunne være sket i virkeligheden. Så derfor er historierne ikke sådan, at man på forhånd kan afvise dem fuldstændigt. Styrken ved dem er, at det ligner virkelige begivenheder – men de er bare meget nøje strategisk udvalgt,” siger han.

Det pure opspind er let at afsløre. Men en opsigtsvækkende men ikke utroværdig nyhed om soldaterslagsmål eller voldtægt kan være svær at modbevise, siger også Steen Wegener fra Gardehusarregimentet.

”Det er nemt nok at tilbagevise en historie, hvis der ikke er et gran af sandhed i den. Men hvis der er et gran af sandhed i historien, er det meget sværere. Så hvis nogle soldater har været på en bar, og måske også har været oppe at slås, eller måske er gået hjem med en pige, så kan det være svært at tilbagevise, hvad der rent faktisk er sket derefter. Så det er også noget med, at soldaterne skal sørge for ikke at bringe sig selv i situationer,” siger Steen Wegener.

Missionens dilemma

Det letteste for at minimere risikoen for russiske honey traps og andre fælder ville egentlig være, at man bare helt forbød soldaterne at forlade kasernen, at drikke øl ude i byen og at gå på de sociale medier. Men det er uholdbart, mener oberstløjtnanten. Han peger på, at hele opgaven udstukket fra NATO jo handler om tilstedeværelsen, som det også ligger i missionens navn ”enhanced forward presence”, og derfor kan man ikke bure sig inde på en base.

”Vi er nødt til at vise, at vi er til stede. Vi er nødt til at komme ud af lejren og være synlige, også så lokalbefolkningen i de baltiske lande kan se, at vi er der, og at de ikke behøver at være bange for, at der er nogen, der vil gøre noget. De skal opleve, at hele NATO står sammen om det her,” siger Steen Wegener og fortsætter:

”Og det er jo præcis dilemmaet, for man eksponerer sig også over for fremmed infiltrering, når man er ude for at vise, at man er til stede.”

Derfor hviler der et stort ansvar på de enkelte soldaters skuldre, når de tager til Estland. De skal vise synlighed på den ene side, og på den anden side ikke bringe sig i situationer, hvor hele NATO kan risikere at blive miskrediteret.

Selv om de måske er forsigtige uden for basen eller måske slet ikke bevæger sig ud, risikerer soldaterne at ende i falske historier, hvis de f.eks. får hacket deres telefoner.

”Det er et af de steder, hvor vi er allermest bekymrede. Vi har set eksempler fra øvelser og andre aktiviteter på, at soldaters telefoner er blevet hacket eller infiltreret. Det er svært at afgøre, om det er almindelig cyberkriminalitet eller en fjendtlig infiltrering. Men begge dele skal vi undgå, og det er noget, vi er meget opmærksomme på,” siger Steen Wegener.

Men løsningen er heller ikke at forbyde folk at gå på internettet. For så vil de bare gå på nettet andetsteds, og det ville måske øge risikoen for hacking, fordi der så mangler ordentlig it-sikkerhed.

”Det skal være tåleligt for soldaterne, så de kan komme på internettet og kommunikere med dem derhjemme, men samtidig skal vi minimere risikoen for infiltrering til et acceptabelt niveau. Det sidder vi og arbejder ret intenst på lige nu,” siger Steen Wegener.

MM Special: Verden opruster til cyberkrig

En ny krig tager i disse år form. Soldater erstattes af hackere, og det moderne missil er en computervirus eller en falsk nyhed. Kampen foregår online og hele infrastrukturer kan lammes med blot et museklik.

Mandag Morgen undersøger i en række artikler den nye trussel i cyberspace fra hackere, troldehære og falske nyheder, som hele verden opruster til. Cybertruslerne vokser og ændrer sig hele tiden. Og Danmark er endelig vågnet op.

Verden gør klar til cyberkrig

MM MENER: Forsvarsforlig i nyt lys

”Det er ikke potentielle trusler. Det sker allerede”

Frihedens pris

Google og Facebook til kamp mod fake news

Forrige artikel “Politikerne er de allerværste” “Politikerne er de allerværste” Næste artikel Verden gør klar til cyberkrig Verden gør klar til cyberkrig
Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.