Danske virksomheder skal skabe amerikanske jobs, hvis de vil have del i USA's grønne omstilling

GRØN OMSTILLING Flere amerikanske delstater er færdige med at vente på, at den føderale regering kommer med på det grønne tog. De er gået solo i klimaets navn, og det har danske virksomheder fået øje på. Den danske drøm i USA er bygget af vindmøller og fjernvarme-elementer, men til enhver drøm hører risikoen for at fejle. 

Danske Ørsted driver USA’s første havvindmøllepark ved Block Island og
arbejder på at få del i de milliardinvesteringer, der ligger bag planerne
om enorme havvindmølleparker ud for de amerikanske østkyststater.
Danske Ørsted driver USA’s første havvindmøllepark ved Block Island og arbejder på at få del i de milliardinvesteringer, der ligger bag planerne om enorme havvindmølleparker ud for de amerikanske østkyststater.Foto: Ørsted
Simon Friis Date

MM Special: Grønne omvæltninger i USA

Valget i USA bliver ikke et klimavalg. Men den grønne omstilling skyller ind over landet, om man vil det eller ej, og de grønne danske virksomheder øjner store eksportmuligheder. 

Bidens svære klimabalance

Danske virksomheder skal skabe amerikanske jobs, hvis de vil have del i USA's grønne omstilling

Global grøn omstilling overlever Trump

Hvis der blev afholdt en konkurrence, hvor nationer kunne konkurrere om den grønne førertrøje, som mange danske politikere taler om i aspirerende vendinger, ville USA nok få svært ved at vinde den. Dagsordenen har aldrig rigtig bidt sig fast. 

Sådan kan det i hvert fald se ud. Men en grøn vækkelse er undervejs i USA, og det har dansk erhvervsliv fået øje på. Nu drømmer de om et stort, grønt eksporteventyr. 

På de amerikanske kyster bliver der lige nu udrullet ambitiøse klimaplaner, og til at hjælpe med realiseringen af de planer har flere store danske virksomheder allerede meldt sig på banen. Kan danskerne være med til at sparke den grønne dør ind i USA, er markedet næsten uendelig stort. 

”Potentialet er gigantisk,” siger Louis Funder, der er chef for Dansk Industris USA-kontor i Washington, D.C. Klimapolitik er rykket op på en af de øverste pladser på dagsordenen i europæisk politik, men hidtil har det været mere sparsomt, hvad den amerikanske præsident har sparket i gang i klimaets navn.  

I 2017 annoncerede den nytiltrådte præsident Donald Trump ved et pressemøde i Det Hvide Hus’ Rose Garden, at USA ville melde sig ud af Parisaftalen, som ifølge præsidenten er ”uretfærdig på højeste niveau over for USA”.  
Den beslutning blev genstand for massiv kritik, men USA’s status som klima-fodslæbere kan dog ingenlunde tilskrives Trump alene.  

Amerikanerne er med en årlig CO2-udledning på 15 ton per indbygger blandt verdens absolut mest forurenende borgere, og det er ikke en status, de har opnået siden 2016. Ifølge data sporet helt tilbage til 1750 var USA’s samlede udledninger i 2018 på svimlende 400.000 millioner ton CO2, en klar førsteplads foran Kina med godt 200.000 millioner ton på andenpladsen. USA’s indbyggertal svarer til 4 procent, men de fylder 15 procent af verdens CO2-udledninger.  

Præsident Barack Obama står i dag som et slående eksempel på, hvor vanskeligt et forhold USA har haft til klimapolitik, når det skulle vejes op mod udsigten til kolde kontanter.  

I april 2016 underskrev Obama Parisaftalen. I de forløbne otte år havde hans administration dog forøget landets olieproduktion med 77 procent.

”That was me, people,” som Obama stolt fortalte om sin præstation med at løfte USA op som verdens største olieproducent under en paneldiskussion på Rice University i Houston i 2018. Godt nok lancerede Obama sin Clean Power Plan i 2015, der skulle øge andelen af vedvarende energi i den amerikanske strømforsyning fra 12 procent i 2012 til 21 procent i 2030. Det var dog samme administration, der besluttede at investere 34 milliarder dollar på fossile kraftværker gennem den statslige Export-Import Bank. 

Orkanen Sandy som game changer 

Tallenes tale har været tydelig i mange år, men nu er reaktionerne begyndt at melde sig. Delstaterne er gået solo. Fra Californien til Texas og på USA’s østkyst knopskyder en række grønne projekter, som skal løfte USA op af det sorte dynd og ind i en mere bæredygtig fremtid. I Danmark forsøger både erhvervsliv og myndigheder at komme med på bølgen og give den gryende amerikanske vækkelse et dansk aftryk.  

Et eksempel på det er Energistyrelsens Center for Global Rådgivning. Siden 2014 har de samarbejdet med amerikanske myndigheder, delt ud af egne erfaringer og forsøgt at få de gode staldtips oversat til amerikansk.  

Kristian Lund Kofoed er en af de folk, der på vegne af den danske stat tager på besøg i stater som New York og New Jersey. Over de seneste par år har markedet rykket sig voldsomt. Det gælder alt fra fjernvarmeudstyr til energirenoveringer og vindløsninger. Særligt sidstnævnte sektor er begyndt at rykke alvorligt på sig i USA de senere år. 

"For få år siden var havvind stort set ikkeeksisterende i USA, og det samme var ambitionerne,” siger Kristian Lund Kofoed og tilføjer: ”I dag ser vi på et enormt ambitiøst og lovende marked." 

Som en slags grønne diplomater rejser Kofoed og kollegerne over Atlanterhavet for at opbygge tillid og relationer mellem myndighederne, de afholder workshops og studieture, tager til fælles konferencer og udveksler idéer. Håbet er at kunne bidrage til en vækst i nogle af de markeder, som danske virksomheder kan tilbyde løsninger til.  

Det er Energistyrelsens forventning, at danske virksomheder står stærkt i konkurrencen på markedet for havvind. Men det er ikke et succeskriterium.  

”Vi samarbejder med staten New York om havvindmøller, uanset hvem der vinder udbuddet og får lov at producere møllerne,” siger han.  

At der bliver møller nok at producere, står klart, når man tager et kig på offshore-planerne for den amerikanske østkyst, hvor både New York, Massachusetts, New Jersey, Rhode Island, Connecticut, Virginia og Maryland har udrullet ambitiøse planer for havvind. 

Forrest går New York. Statens guvernør, Andrew Cuomo, har med sin Green New Deal forpligtet New York til landets mest ambitiøse klimaplan: Klimaneutralitet i 2050 og krav om 100 procent bæredygtig strøm i 2040. Ifølge Dansk Industris Louis Funder kan de planer delvis tilskrives orkanen Sandy, der gik i land i New York City i efteråret 2012 og raserede byen, forårsagede oversvømmelser og kostede byen 19 milliarder dollar i skader og tabt økonomisk aktivitet. 

”I New York taler man om Sandy som en kæmpe game changer for byen. Herfra begyndte de at kanalisere rigtig mange penge hen mod klimatilpasning og grøn energi. Naturkatastrofen har givet den grønne dagsorden et skub i New York,” siger han. 

I dag trækkes der i alle de grønne håndtag; fra energieffektiviseringer til solceller og især havvindmøller. Alene i New York skal der i 2035 være bygget havvindmøller, som kan generere ni gigawatt strøm i 2035. Det svarer til cirka tre millioner amerikanske husstandes strømforbrug. 

Til sammenligning kan den største danske havvindmøllepark, Horns Rev 3, der blev indviet sidste år, præstere 0,4 gigawatt. Thor, der er det hidtil største skandinaviske havvindmølleprojekt og ligger i Nissum Fjord vest for Holstebro, kan efter planen generere 0,8 gigawatt, når det står færdigt i 2027.  

De får med andre ord rigtig travlt med at lære, og her kommer Danmark ind i billedet. Mens Danmark har bygget havvindmøller siden pionerprojektet Vindeby fra 1991, starter New York fra nul. Udfordringen er til at få øje på, hvis man spørger Energistyrelsens Kristian Kofoed.  

Det her kommer til at foregå i en imponerende hastighed og på meget stor skala. Der skal gennemføres utrolig meget på kort tid,” siger han. 

Derfor er delstaterne i fuld gang lige nu. Coronakrisen har dog ikke hjulpet projekterne på vej. Ørsted, der er blandt de havvindmølleproducenter, som allerede er i gang med at bygge på den amerikanske østkyst, har måttet udskyde fem projekter på grund af nedlukning af den amerikanske økonomi.  

Ingen adgang uden jobs 

Mens New York skal bygge mere end 11 udgaver af Danmarks hidtil største havvindmølleprojekt, er flere af de mindre nabostater også godt med på den grønne bølge. Tidshorisonten for målene varierer mellem 2025 og 2035, men bliver de nuværende planer fulgt, kan de syv delstater om femten år generere mere strøm fra havvind, end hele EU og Storbritannien kan i dag.  

Lægges alle USA’s nuværende havvindmølleplaner på både føderalt og statsligt niveau sammen, vil landet i 2040 kunne producere 40 gigawatt strøm fra havvindmøller, hvilket ifølge en rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA) vil kræve investeringer for 100 milliarder dollars. De investeringer får flere danske energiteknologiske virksomheder til at byde sig til, men smarte idéer uden lokale jobs kommer man ikke langt med. 

Uanset om præsidenten i 2021 hedder Biden eller Trump, skal virksomheder, der kommer til USA med grønne budskaber, vise, at deres løsninger vil skabe flere arbejdspladser til amerikanerne. Joe Bidens økonomiske genopretningsplan, som blev lanceret midt i juli, er et godt eksempel.  

Hvis Biden bliver valgt, vil han over de næste fire år bruge 2.000 milliarder dollar på at udbygge og transformere landets infrastruktur i en grøn retning. Under sloganet ”Build Back Better” vil Biden skaffe den amerikanske arbejderklasse ”millioner af velbetalte job” inden for håndværk og teknologi. Den nuværende præsident Trumps argument for at trække landet ud af Parisaftalen var blandt andet, at det ville koste USA 6,5 millioner job. Krav om vækst og jobskabelse skal danske virksomheder ifølge DI’s Louis Funder være klar til at møde, når de rykker ind i USA. 

”Danske virksomheder er nødt til at være fysisk til stede herovre, hvis de vil have bid. Når de store planer bliver rullet ud, skal det bidrage til lokal jobskabelse,” siger han.  

Bidens planer viser ifølge Funder, at et vagtskifte i Det Hvide Hus til næste år kan give delstaterne nogle føderale ben at støtte sig op ad under soloridtet.  

Der er ifølge Louis Funder ingen tvivl om, at dansk erhvervsliv vil være bedre stillet med Joe Biden som præsident, når det handler om den grønne dagsorden. Hans planer vil drive en grøn omstilling, også selv om store dele af investeringerne stadig foretages på delstatsniveau. ”Men,” indskyder Funder, ”skulle Trump blive genvalgt betyder det dog ikke, at det grønne danske erhvervsliv skal pakke eksportdagsordenen sammen de næste fire år.” 

Over de seneste to år har USA overhalet Tyskland som Danmarks største eksportmarked. Mens væksten dog fortrinsvis er drevet af medicinalindustrien og transportsektoren, er også den grønne eksport til USA voksende. Med 122,6 milliarder kroner er den danske energi-eksport steget knap 14 procent fra 2018 til 2019, ifølge de seneste tal fra Dansk Industri, Energistyrelsen, Dansk Fjernvarme, Dansk Energi og Wind Denmark. Energiteknologi har i Danmark en større andel af den samlede udenrigshandel end i noget andet EU-land. Også i USA er markedet vokset i de seneste år. I 2017 eksporterede Danmark energiteknologi for 5,9 milliarder kroner til USA – i 2019 voksede tallet til 7,1 milliarder kroner.

Coronakrisen har ramt stort set alle sektorer, også energiområdet, og derfor forventer Dansk Industri ikke nogen vækst for 2020. Men fremtiden ser lys ud, og selv om de grønne tal for USA derfor endnu ikke er eksploderet, er der i dansk erhvervsliv store forhåbninger. 

Ikke en amatørsport 

Begejstringen for det nye danske eksporteventyr er dog mindre entydig, når man taler med økonomiprofessor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet, der har stort kendskab til både dansk eksport og de amerikanske markeder. Hvis de grønne markeder vokser i USA, vil hele verden have en bid af kagen. Og så kan det godt være, vi har stærke myndighedssamarbejder og førende teknologi, men vi er langtfra de eneste, der har fundet ud af, at der er salg i vindmøller.  

”Vi har at gøre med nogle teknologier, der er relativt lette at imitere. Hvis der kommer et stort gennembrud, så skal vi konkurrere med Sydkorea, Tyskland og mange andre. Det er ikke en amatørsport,” siger Schröder. 

Kigger man på de danske data, fortæller Schröder, er det i første omgang meget få, der har succes på de relativt tilgængelige markeder i nabolande som Norge. Kigger man på dem, der har succes i USA, er vi nede på ganske få procentdele af det samlede danske erhvervsliv.  

”Selvfølgelig er Maersk og Grundfos til stede i USA, men når det handler om det mellemstore SMV-segment, så er der mange virksomheder, der dybest set ikke har en chance for at bide sig fast i markedet,” vurderer professoren.  

Mens Philipp Schröder medgiver, at der er et voksende potentiale for green tech-virksomheder i USA, er der også sket nogle strukturelle forskydninger i løbet af de seneste år, som mindsker chancen for succes.  

USA er på den ene side begyndt at orientere sig mere mod europæiske markeder under den igangværende handelskrig med Kina, men Trump-administrationens handelspolitik har besværliggjort eksporten af danske varer betydeligt. Hvis en dansk virksomhed for eksempel har baseret en del af sin produktion på stål fra Kina, bliver produktet ramt af en straftold, og det rammer virksomhedernes profit. 

Når man dertil lægger, at Trump ifølge Schröder har lammet Verdenshandelsorganisationen WTO, som er landenes kollektive forhandlingsbord, bliver en lille stat som Danmark ramt hårdt. Større landes handelsmæssige betydning for USA gør, at Trump-administrationen vil være lydhør for at arrangere bilaterale handelsaftaler med dem. Men lille Danmark har mere brug for USA, end USA har brug for Danmark, og den asymmetri lider vi under. Det er afgørende, at Danmarks handelsinteresser i internationale organisationer som WTO bliver varetaget af EU, som taler med betydeligt større vægt. Derfor rammes små lande hårdest, når globaliseringen bliver rullet tilbage, konkluderer Schröder:  

”Danmark er nødt til at stole på, at der er en dommer på fodboldbanen – ellers kan vi lige så godt blive hjemme.” 

Det vil ifølge Philipp Schröder gøre en klar forskel, hvis Biden vinder og ruller Trump-administrationens handelspolitik tilbage mod det, vi engang kaldte normaltilstanden. Men det er ikke kun et spørgsmål om politik, advarer økonomiprofessoren:  

”Et hovedpunkt, som lige nu gør mig bekymret, er, at vi i 2020 har set en ekstremt svag dollar. Og der er lige nu ingen tegn på, at den bliver styrket. Det rammer virksomhedernes indtjeningsmuligheder direkte.” 

Et hårdt 2020 blev endnu værre i løbet af sommeren, hvor dollaren ramte sit laveste niveau i et årti. Ikke siden 2010 har dollaren haft en dårligere måned end juli 2020, hvor den faldt med 4,4 procent. I modsætning til for eksempel medicinalvirksomheder har green tech-virksomheder sine største omkostninger til løn, og det er et stort problem.  

”Når dollaren er svag, er du nødt til at sælge til en lav pris. En dansk virksomhed, som sælger sine varer i dollar, men betaler løn i danske kroner, vil få det svært,” vurderer han, inden han tilføjer: ”Men det er nok godt, at det er entreprenører, som træffer de her beslutninger, og ikke økonomiprofessorer.” 

Omtalte personer

Philipp Schröder

Professor, centerleder, Research Centre for Firms and Industry Dynamics, Aarhus Universitet
BA i økonomi og politik (Uni. of Warwick, UK 1993), MSc (Econ) (Uni. of Warwick, UK 1994), ph.d. (Aarhus Uni. 1997)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu