Coronakrisen skyllede ind over vores kollektive bevidsthed som en force majeure-begivenhed i foråret, men med genstarten af samfundet følger spørgsmålet: Får vi en reel grøn genstart?

Nye tal fra Infomedia viser, at klimadagsordenen i medierne nu er tilbage på samme spor som før pandemiens indtræden i Danmark og siden statsminister Mette Frederiksens historiske nedlukning af samfundet 11. marts.

Den massive coronaomtale betød ellers, at lanceringen af klimapartnerskaberne druknede i regeringens anbefalinger om noget helt andet, nemlig at inddæmme smittespredningen af coronavirussen i samfundet.

Infomedia har afdækket, hvordan de danske mediers fokus på coronakrisen har haft indflydelse på den grønne dagsorden, og ikke overraskende tog omtalen af klimaet et gevaldigt dyk i marts og april. Men som det fremgår af denne figur, er dagsordenen nu tilbage på samme niveau som i efteråret. Og i vores kollektive bevidsthed fylder klimaet stadig meget.

”Selvom klimadagsordenen er blevet presset nedad i medierne, så er der tilsyneladende hos befolkningen en fornemmelse af, at coronakrisen kan lære os en hel masse ting i forhold til klimakrisen. Så den er rykket midlertidigt ud af medierne, men ikke ud af borgernes hoveder,” siger medieforsker, ph.d. Søren Schultz Jørgensen fra kommunikationsvirksomheden Kontrabande.

Han henviser til en undersøgelse af borgernes adfærd, tillid og tryghed under coronakrisen. I undersøgelsen, der er gennemført af TrygFonden, svarer 60 procent af de adspurgte danskere, at udfordringerne fra coronakrisen kan lære os, hvordan vi kan håndtere andre kriser, eksempelvis klimakrisen.

Klimadebatten tilbage på sporet

Heller ikke hos hverken politikere eller erhvervsfolk ser det ud til, at coronakrisen har taget luften ud af klimaballonen. Tværtimod.

Erhvervslivet sukker efter den samlede klimahandlingsplan, som de selv har budt ind til, og som blev udskudt på grund af krisen. Det er nemlig med den i ryggen, vi skal genåbne samfundet.

“Krisen betyder, at alle regeringer skal komme op med vækstplaner, hvor det offentlige vil investere offensivt. Det er nærmest et lucky punch for regeringen, at man nu står med cirka 400 forslag fra alle klimapartnerskaberne,” sagde formanden for det finansielle klimapartnerskab Torben Möger Pedersen for nylig til Mandag Morgen.

Også blandt regeringens støttepartier er der utålmodighed efter at komme i gang med forhandlingerne igen.

”Det kan undre mig, at vi skal stå her tre uger inden vores sommerferie og diskutere de her spørgsmål, for det kunne vi have gjort for længe siden,” siger De Radikales formand, Morten Østergaard.

Partilederen glæder sig over, at erhvervslivet i så høj grad tænker den grønne omstilling ind i genstarten af Danmark. Og så er han mere optimistisk, i forhold til at der kommer en klimahandlingsplan nu, end han var før coronakrisen, fortæller han.

”Det var ikke en del af regeringens forårsprogram, men de har udskudt deres egne socialdemokratiske projekter til foråret, som for eksempel spørgsmålet om Arnes pension, og det glæder mig, at vi forhåbentlig får landet en klimaaftale inden sommerferien,” siger han.

Det glæder også Jens Bjørn Andersen, som er direktør i DSV og formand for regeringens klimapartnerskab for landtransport.

”Vi ser positivt på, at der kommer en klimahandlingsplan snarest, så vi både kan nå vores klimamål og være et foregangsland, der viser resten af verden, hvilke redskaber der kan være med til at sikre os alle sammen en bæredygtig fremtid,” skriver han i en mail til Mandag Morgen.

Hvor blev klimapartnerskaberne af?

Klimapartnerskaberne og Klimarådets anbefalinger fik på trods af coronakrisen omtale, men med begrænset levetid. Klimarådets anbefalinger, der blev præsenteret 9. marts, opnåede således kun en levetid i medierne på tre dage, hvilket ikke er meget sammenlignet med lignende tidligere politiske udmeldinger.

Klimapartnerskaberne har siden deres ikrafttræden i efteråret fyldt cirka 22 procent af den samlede klimaomtale i medierne. Det viser Infomedias undersøgelse, som også peger på et paradoks: Hos de mest omtalte partnerskaber bliver formændene i højere grad løsrevet fra historierne, mens det er omvendt i de partnerskaber med mindst omtale – de er stærkt drevet af deres formænd.

Medierne har generelt været gode til at interviewe formændene for partnerskaberne, når de skriver direkte om dem, men formændene står generelt tilbage i forhold til de politiske aktører.

Desuden viser analysen, at erhvervslivets repræsentanter bliver dækket mere konstruktivt og mindre kritisk af medierne.

De tre største aktører, når det gælder klima, er således statsminister Mette Frederiksen, klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og finansminister Nicolai Wammen.

I Jens Bjørn Andersens klimapartnerskab, klimapartnerskabet for landtransport, havde de netop præsenteret deres anbefalinger, da Danmark lukkede ned. Men det har ikke ændret på ambitionerne om at få en ambitiøs klimaaftale i hus.

”Det gav selvfølgelig en mindre forsinkelse, men vi kigger på de langsigtede initiativer, der skal bidrage væsentligt til den grønne omstilling i transportsektoren frem mod 2030, og den plan er uændret,” skriver formanden.

En kobling af to kriser

En samfundskrise af den her karakter vil altid skubbe de andre dagsordener til side, mener Søren Schultz Jørgensen, og spørgsmålet er så, om nye dagsordener erobrer terrænet, eller om det er de gamle, som dukker op igen.

”Coronakrisen har helt sikkert ændret vores kompas. Og selv om vi stadig har en række fundamentalt ubesvarede spørgsmål om den grønne omstilling, har coronakrisen på mange måder skærpet klimadagsordenen. Det er blevet en kobling af to kriser, som kan gå hånd i hånd, eksemplificeret med den grønne genstart,” siger han og fortsætter:

”Kriser indebærer altid muligheder. I beslutningstagerverdenen har man et problem, der skal løses, men andre gange har man en løsning, som mangler et problem. Vi ved, at vi skal investere grønt, men hvordan? Aha, nu har vi chancen for en grøn genstart. Så problemet, som nu er kommet i form af coronakrisen, har skabt nogle koblinger, som kan sætte tingene i skub.”

Han ser også en anden kobling mellem de to dagsordener. Nemlig den mentale kobling i befolkningen.

”Coronakrisen har jo vist os, at samfundet og dets borgere fra den ene dag til den anden kan ændre adfærd. Det betyder, at du ikke længere har argumentet om, at du aldrig kan få folk til at stoppe med at flyve, for eksempel. Vi har nu set, at den mest dramatiske nødbremse i samfundet rent faktisk var mulig, uden at samfundet brød sammen i borgerkrig af den grund,” siger han.