Techtendenser af 
Peter Hesseldahl

Den kinesiske formel for lynhurtig teknologisk udvikling

Kinas techindustri har skudt en vældig fart, fordi den ikke har været tynget af gamle systemer og etablerede spillere, der forsøger at bevare deres position. I stedet har de kinesiske virksomheder kunnet gå direkte til de nyeste teknologier, og forbrugerne har redet med på bølgen med stor entusiasme.

Kinesiske elbiler går nu som varmt brød selv i den stolte bilnation Tyskland. Her bliver de nyeste modeller fra den tyske bilproducent BYD vist frem ved en bilmesse i München i september i år.
Kinesiske elbiler går nu som varmt brød selv i den stolte bilnation Tyskland. Her bliver de nyeste modeller fra den tyske bilproducent BYD vist frem ved en bilmesse i München i september i år.Foto: Leonhard Simon/Reuters/Ritzau Scanpix

I 2009 crashtestede den tyske bilistorganisation ADAC en af de første kinesiske biler på det europæiske marked. ‘Brilliance’ hed den. Da bilen blev kørt ind i en mur med 50 km/t, krøllede den sammen som en tom øldåse. Som en af ganske få biler nogensinde fik den nul stjerner ud ad fem. 

Knap 15 år senere er de store bilmesser domineret af en mangfoldighed af kinesiske bilmærker, der alle sælger elektriske modeller med masser af udstyr til priser et stykke under de tilsvarende biler fra Europa, Japan og Korea. 

ADAC uddeler nu femstjernede sikkerhedsvurderinger til biler fra Geely, BYD, BAIC, MG og Roewe.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu