RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009 Den næste landbrugsrevolution I denne uge vil antallet af underernærede mennesker vokse med 1, 5 millioner. Det betyder, at 923 millioner verdensborgere nu lider af underernæring, og inden for det næste år vil tallet antagelig passere en milliard. Perspektivet oprulles i en ny opgørelse fra FAO. Organisationen advarer samtidig om, at den finansielle krise i 2009 risikerer at kaste verden ud i langt alvorligere fødevareproblemer, end vi oplevede tidligere på året. Men problemerne kan fortsat løses. Ifølge Mandag Morgens “Risk & Opportunity Report 2009”, kræver det, at landbrugsproduktionen hæves med 2 pct. om året. Det lyder ikke af meget, men det forudsætter en revolution i landbrugsog fødevareproduktionen, hvis produktionsvæksten ikke skal belaste klimaet. For dansk landbrug kan den globale fødevarekrise blive en en gylden mulighed for at skabe ny vækst. Danmark har nemlig alle forudsætninger for at blive en førende leverandør af bæredygtige fødevareløsninger, bl. a. fordi landbruget har demonstreret, at det både kan øge produktionen og sænke CO2-udslippet betydeligt.