Designledelse: Tag den snoede sti

Der har måske aldrig før været så stort fokus på, hvordan de kompetencer, designere besidder, kan bidrage til at udløse nye produkter, servicer og forretningsmodeller. Men hvordan leder man designprocesser, så de lykkes?

Ikke langt fra hvor jeg bor, skærer Mølleåen sig gennem Lyngby Åmose. Når man løber en tur dernede, kan man vælge to forskellige stier, ikke langt fra hinanden, men med en markant forskellig oplevelse. Den ene sti går lige igennem moseområdet, og fra start til slut kan man se Mølleåens algegrønne vand nede for enden. Den anden sti derimod snor sig så meget, at man ikke ser andet end birketræer og den tætte bevoksning i mosen, indtil man er få meter fra vandet.

Og hvad er forskellen så? Jo, den lige sti føles langt, langt hurtigere end den snoede. Ja, måske dobbelt så hurtig, på trods af at de er næsten lige lange.

Den lige vej: Når briefet er givet

På det seneste har jeg tænkt over, at de markant forskellige oplevelser ved løbeturen på de to stier minder meget om forskellen på en traditionel udviklingsproces, og så en designproces.

En traditionel udviklings- eller innovationsproces er oftest defineret ved at have et klart mål. Når projektteamet går i gang, ved det nogenlunde, hvordan succes bør se ud. Samtidig er der på forhånd (ofte fra topledelsen) leveret et relativt tydeligt billede af, hvad det er for et problem, der skal løses. Man kan sige, at der er et veldefineret brief, som lægger op til en bestemt type løsning. Den chef, som projektteamet refererer til, kan derfor være forholdsvis tryg ved, at opgaven kommer i hus. Den type proces er lineær – ligesom min lokale skovsti – og selv om den også kan være udfordrende og vanskelig, så er den nogenlunde forudsigelig.

Dermed er ledelsesopgaven, når det kommer til stykket, som så mange andre: Den handler om at sætte i gang, at prioritere ressourcer, at sætte deadlines og milepæle og i sidste ende at beslutte, om den løsning, projektet fører til, skal implementeres. Der er en sikker vej ud af skoven. Men det er ikke en særlig spændende – eller innovativ – proces.

Den snoede vej: At navigere i det ukendte

Designprocesser er markant anderledes. Noget af det første, designere typisk gør, når de får en opgave, er at sætte spørgsmålstegn ved den. Det kan være ved at udfordre de præmisser og antagelser om virkeligheden, som ligger bag opgavebeskrivelsen. Eller det kan være ved at gå ud i verden og observere, om den adfærd, f.eks. blandt kunder eller borgere, nu også er som forudsat i opdraget. Eller – og det er her, designernes arbejdsform er helt unik – det kan være ved at skabe foreløbige bud, prototyper, på mulige løsninger og anvende disse bud som udviklingsværktøjer. Det er gennem bevidst påvirkning af brugere, interessenter og leverandørers praksis, at designere høster hurtig feedback og dermed kan forkaste eller videreudvikle en mulig løsning.

[quote align="left" author=""]De bedste designere formår at have et åbent sind, samtidig med at de arbejder på en praktisk løsning.[/quote]

Man kan sige, at designere trives med at udfordre problemrummet. Dermed kan de medvirke til at redefinere, hvori problemet består.

Designere trives også med at skabe nye visionære mulighedsrum ved at insistere på at skabe noget nyt. Kamil Michlewski, som for nylig udgav den fremragende bog ”Design Attitude” om professionelle designeres arbejdsform, siger, at designere stortrives i situationer, der er præget af tvetydighed, usikkerhed og forstyrrelser, disruptions. De bedste designere formår at have et åbent sind, samtidig med at de arbejder på en praktisk løsning.

Problemet er bare, at den arbejdsform er voldsomt udfordrende for de fleste ledere. Det er derfor afgørende, at ledere, der ønsker at få maksimal værdi ud af samarbejdet med designere, engagerer sig med dem på måder, der understøtter en frugtbar design- og innovationsproces. Det er imidlertid nemmere sagt end gjort.

Engagement med design er afgørende

Min nysgerrighed i forhold til den ledelsesopgave, det er at høste værdi af design, har ført til, at jeg de senere år har gennemført et forskningsprojekt om emnet ved CBS. Her har jeg interviewet 20 ledere i 5 forskellige lande om, hvordan de har samarbejdet med servicedesignere på nærmeste hold. Så vidt jeg kan se, er der seks forskellige måder, som ledere bliver udfordret af designerne på. Dermed er der også (mindst) seks forskellige former for adfærd, som lederne kan udvise for at høste maksimal værdi af designernes bidrag til nytænkning, innovation og strategi- og forretningsudvikling. Jeg kalder de seks former for adfærd for design-engagementer. Her er, hvad jeg indtil videre har fundet frem til:

For det første: Udfordr dine egne antagelser: Designerne kommer til at gøre det alligevel, så drop paraderne og skru op for nysgerrigheden.

For det andet: Bring empatien i spil. Når designerne bringer viden tilbage om, hvordan kunder eller borgere oplever din organisations indsats, så er det næsten altid udfordrende. Der er ofte tale om en grundlæggende redefinering af, hvad det er for et problem, der skal løses. Ledere med design-engagement bringer empatien i spil som løftestang for involvering af medarbejderne i at udvikle og forandre organisationen med kunden og borgeren i centrum. Som en kommunal udviklingschef fortæller om en workshop med medarbejderne, hvor ansatte i borgerservice havde videofilmet hinandens samtaler med hjemløse borgere: ”De så ret pressede ud. Men det var nok også, fordi det var deres egen service, de havde filmet.”

For det tredje: Giv rum til afvigelser og divergens. Designerne kommer til at udvide løsningsrummet ved at bringe nye ideer og muligheder i spil – typisk sammen med medarbejdere og ledelse. Her er det afgørende, at lederen skaber tid og plads i organisationen til, at ideerne kan leve og videreudvikles. Processen må ikke blive lukket for tidligt. Man kan sige, at lederen skal turde holde organisationen i stor usikkerhed, i betydelig længere tid end man er vant til. Det kan være stærkt udfordrende, også for lederen selv.

For det fjerde: Lederen skal hjælpe medarbejderne og organisationen med at navigere i det ukendte rum. Her er problemdefinitionen fortsat til diskussion, og flere potentielle løsninger er stadig i spil. Der skal være plads til test, afprøvning og læring af de prototyper, som designerne skaber – uden at træffe endelige valg endnu. Som en leder på et tidspunkt sagde til mig: ”Det er et tab af kontrol, men det er et positivt tab af kontrol.”

For det femte: Gør fremtiden konkret. Engagementet med designernes praksis skal altid føre til, at ideer, koncepter og prototyper omsættes til endelige løsninger: produkter, servicer eller nye organisations- og forretningsmodeller. I min forskning viser det sig, at nogle ledere endda selv træder ind i feltet og f.eks. tegner bud på løsninger. En leder på et hospital udviklede f.eks. selv en skitse til et nyt digitalt journalværktøj til patienterne. En anden gav sig i kast med et mindre rollespil sammen med medarbejderne for at finde nye veje til adfærdsændringer.

[quote align="right" author=""]Den lige sti er, selv om den er hurtig, forudsigelig og kedelig[/quote]

Den sjette måde at engagere sig med designprocesser på er at insistere på, at løsningerne skal give værdi. Det handler ikke mindst om at understøtte, at de forandringer i produkter og servicer, som skal komme kunderne til gode, omsættes til konkrete ændringer i arbejdsgange, digitale løsninger og organisation.

Kun via ændring i organisationen og dens måde at arbejde på kan der skabes mere værdi for brugerne.

Som en leder af et succesfuldt digitalt designprojekt sagde: ”Jeg insisterede hele vejen igennem på, at løsningen skulle give værdi både for vores brugere og for medarbejderne.”

Ind i skoven og ud igen

Det burde fremgå ret tydeligt, at ledelsesengagementet med design ikke er nogen lige vej. Ligesom den ene af løbestierne i Lyngby er den snoet, kan føles langsommere og måske endda frustrerende. Men på den anden side af skoven – på den anden side af processen – ligger der som regel noget, der er værd at løbe efter. Men jeg må indrømme, at jeg efterhånden oftest vælger den snoede sti også af en anden grund. Den lige sti er, selv om den er hurtig, forudsigelig og kedelig. Når jeg tager den snoede vej, bliver løbeoplevelsen mere intens: Mine sanser er mere åbne, og jeg mærker skoven og naturen omkring mig, nok fordi jeg ubevidst er nysgerrig på, hvad der mon sker efter det næste sving. Her ligger en uventet gevinst: Ikke alene fører designprocesser til bedre resultater, oplevelsen er også lidt mere magisk.

Forrige artikel En mulighed for sammen at se fremad Næste artikel Fordi det er 2015: Investér med hjernen og hjertet på samme tid

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.