Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund

Med de sociale medier har vores samfund fået indbygget en kraftig forandringsmotor. Frem for bare at blive skræmt af valget af Trump, russiske bots og populisme, er det på tide, at vi lærer at bruge motoren til at skabe positive forandringer, skriver Anders Dybdal og Torben Clausen, direktører i Operate.

Efter et år med #metoo, massiv kritik af Facebook efter Cambridge Analytica-skandalen og en lang række andre sager har diskussion af internettet og de sociale medier taget et stort skridt fremad. Fra at være fremtidens teknologi med store potentialer taler vi nu om internettet som en moden teknologi med enorm kraft til at forandre vores samfund – på godt og på ondt. Hvedebrødsdagene er ovre. Nu skal der skabes forandringer. Og det er først og fremmest gode nyheder, selv om de negative historier måske nok fylder mest.

Den helt store negative historie fra det seneste år kender vi efterhånden alt for godt: Cambridge Analytica hentede data om hundredtusinder Facebook-brugere. Trump-kampagnen brugte platformen til at spille op til konflikter og fjendskab mellem forskellige vælgergrupper i USA. Hadefuldheden på internettet blev normaliseret, imens ugennemsigtige aktører, herunder russiske agenter, pustede til ilden. Det hele truer med at gentage sig i Europa i forbindelse med kommende valg – noget, Facebook er begyndt at forberede sig på. Og vi kan da helt sikkert også lære en masse af denne case om data, manipulation og politik. Der er imidlertid større ting, vi kan lære af de positive historier om internettets forandringskraft, og det vil potentielt set få endnu større indflydelse på vores samfund og fremtid. 

Mennesker som drivkraft

En søndag formiddag i oktober 2017 tweetede skuespiller Alyssa Milano: “If all the women and men who have been sexually harassed, assaulted or abused wrote ‘me too’ as a status, we might give people a sense of the magnitude of the problem.” Det skete på bagkant af afsløringerne af historier om tidligere filmmogul Harvey Weinsteins seksuelle krænkelser.

Inden dagen var omme, var hashtagget brugt mere end 200.000 gange. Næste dag var det tal oppe på 500.000. På Facebook havde mere end 4,7 mio. brugere delt ordene i løbet af de første 24 timer. Facebook har rapporteret, at over 45 pct. af mediets amerikanske brugere har en ven, der har delt budskabet.

Konsekvenserne har været enorme og globale. #metoo har skabt forandringer inden for kultur, politik, uddannelse og mange andre sektorer i snesevis af lande. Dagsordenen ruller videre i tusindvis af selvstændige udløbere. Forandringsmotoren kører i højeste gear. Så lad os bruge det som anledning til at lære denne forandringsmotor bedre at kende.

For det første: Der ligger enorme kræfter og venter uden for de klassiske samfundsorganisationer, som traditionelt har drevet forandringer i vores samfund. For at forstå dette, kan vi betragte #metoo som en organisation. Den har en strategi, som den forfølger. Den mobiliserer ressourcer for at nå sine mål. Den har effekter i den virkelige verden. Den påvirker fordelingen af goder i samfundet. Og den omfordeler magt og autoritet. Den er anderledes, fordi den ikke har en personbundet ledelse. Den har ikke et hovedkontor eller en mailadresse. Den har ikke juridisk status. Den har ikke engang centraliserede ressourcer, budgetter, der skal holdes, eller en stor fundraising-operation, der i sig selv trækker ressourcer. Men det bliver den ikke mindre politisk eller mindre effektiv af. Tværtimod. Faktisk vil vi tage konklusionen et skridt videre: #metoo er en samfundsmæssig autoritet. Den har indflydelse på adfærd. Den allokerer straf og belønning. Den udøver styring.

For det andet fungerer denne nye type organisation eller autoritet i krydset mellem mennesker, teknologi og kommunikation. Den er unikt effektiv, fordi den smeder de tre perspektiver sammen til én effektiv helhed. Den rammer rigtigt i forhold til at skabe en bestemt menneskelig adfærd gennem design af et attraktivt og dagsordensættende kommunikativt rum, som er bragt til live i det digitale univers. Tag et af disse elementer ud, og effekten forsvinder.

Og for det tredje og sidste, men måske det allermest interessante: Etablerede organisationer kan lære af #metoo som styring. Der er ikke noget i denne type samfundsaktivitet, som står i modsætning til etablerede organisationer. Både virksomheder og offentlige organisationer har mulighederne og redskaberne til at arbejde med at sætte samfundsdagsordener og ændre adfærd gennem digitale kanaler og med teknologiske virkemidler. #metoo er i bund og grund en kampagne for at korrigere et område, hvor vores samfund ikke har vist tilstrækkelig evne til at levere på sine egne løfter og principper. Den finder sin drivkraft i det samme terræn, som har givet os Trump, russiske bots og uhyrlige koncentrationer af data og magt hos en virksomhed som Facebook. Men den har skabt noget konstruktivt ud af de samme betingelser. Den er i bund og grund samfundsbevarende – og det er en god ting, ikke mindst i disse tider.

Nyt liv i gamle organisationer

Når vi finder det vigtigt at undersøge denne nye forandringsmotor, er det selvfølgelig ud fra et strategisk ønske om at skabe forandring. Vi tror på, at vi som menneskehed er i stand til at skabe en markant bedre verden i det 21. århundrede, akkurat som vores forældre og bedsteforældre i det 20. århundrede skabte enorme forbedringer med de redskaber, de havde til rådighed.

Vi tager dog i lige så høj grad diskussionen, fordi vi ser tegn på, at den klassiske tilgang til styring af samfundets institutioner står på toppen af sin ydeevne. Den er faktisk blevet forfinet i ekstrem grad og har leveret fantastiske resultater, men i dag er hele filosofien ved at slå revner.

Der er ikke noget galt med at skabe mere effektive statslige organisationer ved at bruge de kompetencer, som hundredvis af dygtige DJØF’ere og andre akademikere med viden om ledelse og styring kommer ud fra uddannelsesinstitutionerne med. Der er heller ikke noget galt med virksomheder, der bruger klassiske erhvervsøkonomiske værktøjer til at øge salget gennem f.eks. aggressiv prispolitik og klassisk marketing, og som skærer i omkostningerne for at balancere forretningen og opnå lønsomhed.

Vores påstand er blot, at det ikke er her, vi finder de kræfter, som skaber nye forbindelser mellem borgere og politikere, som skaber ny tro på demokratiet, eller som skaber nye markeder for hidtil ikke-opdagede menneskelige behov.

Hele effektiviseringen og ’LEANingen’ af både offentlige og private virksomheder ligner i stigende grad mekanikere, der med stort gåpåmod og dygtighed tuner motoren på en bil, der ligger med hjulene i vejret. Det løser ikke det grundlæggende problem, at der er behov for, at de klassiske samfundsinstitutioner lærer af den aktivisme og de resultater, som bliver skabt i det digitale rum ved at sætte problemer på dagsordenen og påvirke individuel adfærd direkte og i stor skala.

Brændstoffet til forandringsmotoren

To tilgange er afgørende, hvis etablerede institutioner og virksomheder skal lære at bruge forandringsmotoren: dagsordensættelse og adfærdspåvirkning.

Dagsordensættelse handler grundlæggende om at skabe en fælles samtale på tværs af grupper, skel og identiteter. En fælles dagsorden samler opmærksomheden om et problem og kanaliserer ressourcer i retning af at løse det. Dagsordensættelse handler om at binde organisationers egne mål sammen med andre organisationers mål for at finde fælles fodslag. Den er ikke optaget af at fordele en begrænset mængde ressourcer, men af at mobilisere bredt om løsninger. Den virker ikke ved direkte autoritet, men ved evnen til at gøre sig selv relevant og engagere. Derved skaber dagsordensættelse også platforme, som mange aktører kan sætte af på – akkurat som det er sket med #metoo, og som det løbende sker med andre konstruktive samfundsdagsordener som f.eks. god integration, tryghed i byerne og uddannelse til kvinder.

Adfærdspåvirkning går mere direkte til problemet. Sociale medier har åbnet helt nye muligheder for at ændre folks adfærd. Der er mange synlige eksempler i f.eks. alverdens Ice Bucket Challenges, der pludselig bringer ikke bare opmærksomhed men også enorme donationer til arbejdet med mindre kendte sygdomme. Vores indsigt i, hvad der former menneskelig adfærd, og hvordan vi kan ændre den, har aldrig været bedre. Det kendes som adfærdsøkonomi eller adfærdsdesign og handler grundlæggende om at tage udgangspunkt i, hvordan vi som mennesker faktisk forandrer adfærd: Når vi har følelser i klemme, når vores identitet bliver sat på spil, når vi kan spejle os i andre menneskers adfærd, og når vi bliver taget i hånden og ledt på vej frem for at blive overladt til os selv. Det digitale rum er fænomenalt velegnet til at understøtte alle disse adfærdsdrivere, og rigtig mange virksomheder og organisationer er allerede i fuld gang med at lære. 

Verdens bedste samfund kan være lige om hjørnet

Vi står muligvis på tærsklen til en ny ikke-demokratisk tidsalder. Facebook og Trump har pustet til de dystre scenarier. Det må bare ikke få os til at overse de enorme forandringspotentialer, der ligger i samspillet mellem kommunikation, teknologi og indsigt i mennesker.

Sammensmeltningen af de tre perspektiver indebærer en mulighed for at mobilisere menneskelig iderigdom, initiativ og engagement i anstrengelserne for at realisere det samfund, vi gerne vil have. Vi skal anerkende mennesker som en enorm, skabende kraft, både i deres egen ret og som ledere, kolleger, forældre og deltagere i de institutioner, som vores samfund er bygget af. Vores samfund rummer enorme kræfter, som i dag kan mobiliseres om fælles agendaer og positiv adfærd i en grad, vi aldrig har set tidligere.

Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund. Men det kræver, at vi aktivt bruger ny teknologi og indsigt i menneskelig adfærd til at skabe de positive forandringer.

----------------------------

Anders Dybdal og Torben Clausen er direktører i det digitale kommunikations- og adfærdsbureau Operate. Klummen er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Forrige artikel Hildebrandt: Verdensmålene er ikke en tilstand, men en bevægelse Hildebrandt: Verdensmålene er ikke en tilstand, men en bevægelse Næste artikel Læren af Amazon og Mærsk Læren af Amazon og Mærsk

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet 

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.