Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Af Daiana Fobian Nielsen
Senior Innovation Officer, Innovation Centre Denmark, Silicon Valley

Mange danske startups drømmer om at rejse venturekapital, men jagten på pengene kan ofte overskygge, at det ikke blot handler om at finde en VC-investor, men at finde den rigtige VC-investor, der kan tage virksomheden sikkert og kompetent gennem skaleringsrejsen.

To ud af tre VC-støttede startups mislykkes, og for at øge chancerne for succes er det afgørende at gøre et grundigt forarbejde for at forstå, hvordan forskellige VC-investorer tænker, så man bedre kan finde frem til den rette. 

Venturekapital er mere end bare dollars

Nogle VC-fonde tilbyder som en del af pakken services, der inkluderer blandt andet strategisk rådgivning, introduktion til andre investorer og kunder og hjælp til anskaffelse af bestyrelsesmedlemmer eller support i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere. VC-fonde som for eksempel Andreessen Horowitz og GV (Google-moderselskabet Alphabets VC-afdeling) tilbyder også deres porteføljevirksomheder en bred palet af blandt andet regnskabs- og marketing-services.

En nylig undersøgelse med data fra over 900 VC’er har vist, at 60 procent af dem interagerer med deres porteføljevirksomheder mindst én gang om ugen og 28 procent flere gange om ugen.  

En VC-investor/fond køber egenkapital i en startup i håbet om at indløse nogle eller alle deres aktier, når en fusion, overtagelse, børsintroduktion (IPO) eller anden likviditetshændelse opstår.

I mellemtiden skal værdien af den unge virksomhed helst været vokset betragteligt.

Det gjorde den, da den Silicon Valley-baserede VC-fond Accel Partners i 2005 købte en ti procent aktiepost i Facebook til 12,7 millioner dollars. Da Facebook i 2012 gik på børsen, tjente Accel ni milliarder dollars på investeringen. 

De fleste investorer har derfor en naturlig interesse i at hjælpe deres portefølje af virksomheder bedst muligt videre med de ressourcer, der kan stilles til rådighed.

Den kapital, en VC-investor tilbyder, bør derfor ses som et middel til succes og ikke et mål for succes, for den størsteværdi ligger ofte i den ekspertise, det netværk og de ressourcer, VC’en kan bringe på banen, og som kan være svær for en ung startup at få adgang til. 

Find den rette investor

For at finde den rette VC-investor er det dog ikke kun interessant at se på de services rundt om finansieringen, en VC kan tilbyde. En grunding screening af relevante VC’er kan også identificere en person og fond med den faglige ekspertise og det netværk, der bedst muligt matcher virksomhedens behov.

Nogle af de spørgsmål, en startup bør undersøge i den indledende fase, er:

- hvilke andre startups VC’en har investeret i

- hvor meget der er blevet investeret, og under hvilke vilkår

- hvilket netværk VC’en har adgang til

- hvordan VC’en har været med til at hjælpe sine porteføljevirksomheder videre

- er VC’en indstillet på at ”skrive flere checks” for at øge investeringen, om nødvendigt

Det er desværre de færreste startups, der har fokus på de spørgsmål, når de ser sig om efter en investor. En VC/startup-relation kan ses som et længevarende ægteskab, og det er ærgerligt senere at finde ud af, at man ikke opfylder hinandens behov og ikke er et match for den videre proces. 

Sådan beslutter VC’er, hvem de skal investere i

Et grundigt forarbejde kan udmønte sig i en bruttoliste af relevante, potentielle VC’er – men den er naturligvis ingen garanti for, at interessen er gensidig. 

Kampen om pengene er hård og ud af 100 startups, der fanger en VC-investors interesse, opnår kun omkring 30 procent at komme til et møde med management-teamet, cirka 10 procent kommer til møde med partnerne i VC-fonden, cirka 5 procent fortsætter til en due diligence-proces, cirka 1,5-2 procent indgår i forhandling om en kontrakt (term sheet), og alt i alt vil kun én ud af 100 startups opnå at blive finansieret. 

Det tager i gennemsnit 83 dage at lukke en aftale, og VC’er bruger cirka 118 timer på selve due diligence-processen, herunder at ringe til cirka 10 referencer i snit.

For en ung, ambitiøs startup, der ønsker at få en bid af kagen, er det derfor vigtigt at forstå, hvordan VC’er opererer og træffer beslutninger.

Netværksbaserede henvisninger

En investors fornemmeste opgave er at generere ”high quality deal flows” – altså at komme i kontakt med en startup, der på sigt kan bringe et højt afkast. Hovedparten af VC-investorers deal flow kommer fra henvisninger fra kolleger, andre investorer eller startups i VC’ens egen portefølje. 

Kun 10 procent kommer fra ”kolde henvendelser”, hvor en startup selv rækker ud til en VC. Det er med andre meget sjældent, at en startup kommer i kontakt med en VC uden den rette introduktion. En grunding investor screening og en systematisk opbygning af et relevant netværk rundt om investoren, kan derfor gøre vejen til pengene nemmere. 

Jockey vs. hest

Men hvordan udvælger VC’er så den ene startup, de ønsker at investere i?

VC’en favoriserer enten ”jockeyen” eller ”hesten”, hvor teamet i startuppen er jockeyen, og hvor virksomhedens strategi og forretningsmodel er hesten.

Både jockey og hest er en nødvendighed, men i sidste instans er founder-teamet den vigtigste faktor. Hele 95 procent af VC’er opfatter founder-teamet som en vigtig faktor i en investeringsbeslutning sammenlignet med faktorer som virksomhedens forretningsmodel (74 procent), markedet (68 procent) og den industri, som virksomheder opererer i (31 procent).

Da founder-teamet udgør så stort et element i en VC’s beslutningsproces, er det derfor vigtigt, at man som startup er forberedt og tænker over, hvordan man bedst muligt præsenterer sit team og sine styrker overfor relevante investorer.

Dette gælder ikke kun under pitch-sessioner og konkrete dialoger med investorer, det starter med opbyggelsen af en digital tilstedeværelse for både virksomhed og team. 

En gunstig tid for venturekapital

Selvom VC-vejen kan synes lang og hård, er timingen for at søge venturekapital i USA aldeles gunstig.

Trods et år med stor global usikkerhed grundet coronapandemien var 2020 et rekordår for VC-investeringer med over 130 milliarder dollars investeret i amerikanske startups – en stigning på 14 procent i forhold til 2019.

Der har dermed aldrig været så meget venturekapital som i øjeblikket, og venturefondene kæmper hårdt om de bedste startups og deals. 

Dette er også afspejlet i årets første kvartal, hvor US-baserede VC-støttede startups samlet har rejst mere end 62 milliarder investerede dollars – en stigning på 117 procent i forhold til første kvartal 2020 og en stigning på 62 procent i forhold til fjerde kvartal sidste år.

I første kvartal af 2021 er der dermed rejst næsten lige så meget venturekapital som i halvdelen af 2020, og det sætter retningen for et stærkt 2021 i venturekapitalens tegn. Det kan forhåbentlig også gavne danske startups, der søger kapital.

Forrige artikel Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre    Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre Næste artikel USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.