“Det skal være svært at træffe afgørelser, der påvirker andre menneskers liv og helbred”

Som formand for Medicinrådet har Jørgen Schøler Kristensen gennem det seneste år haft 35 nye lægemidler gennem et helt nyt filter, der kombinerer lægefaglige gevinster med økonomiske hensyn. Rådets anbefalinger kan i sidste ende kan påvirke patienters liv og helbred. Han er allermest tilfreds med, at afgørelserne er faglige – og ikke politiske.

Jens Reiermann

MM Special: Den dyre medicin

  • Medicinrådet anbefaler 15 ud af 35 lægemidler, selv om de ikke skaber nogen eller kun lille merværdi for patienterne
  • For 20 år siden udgjorde udgifterne til medicin 3 pct. af sygehusenes udgifter. Nu er det 10 pct.
  • Vores afgørelser dikteres af fagligheden, siger formand for Medicinrådet.
  • Diagnoser af sygdomme ud fra gen-test giver mulighed for skræddersyet behandling

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Dyr medicin var med til at vælte budgettet i Region Sjælland

“Det skal være svært at træffe afgørelser, der påvirker andre menneskers liv og helbred”

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Jørgen Schøler Kristensen har et ønske, som bare alt for sjældent bliver opfyldt.

Som formand for Medicinrådet ville han gerne anbefale ny medicin, der har stor klinisk merværdi for patienterne, skaber god effekt i deres liv, og som kun har meget få eller ingen bivirkninger.

Det ønske står allerøverst på ønskesedlen.

Alligevel er det undtagelsen, at han får netop det ønske opfyldt.

“Hvis lægemidlet har stor klinisk merværdi, og patienterne bliver helbredt, så er det jo oplagt. Vores udfordring er de lægemidler, der kun har en lille eller slet ingen merværdi,” siger han Jørgen Schøler Kristensen.

I det første års arbejde som den ene af to formand for Medicinrådet, lever kun 2 af de i alt 35 lægemidler, Medicinrådet i Jørgen Schøler Kristensen har bedømt, helt op til formandens drøm. Det ene er Alecensa, et middel mod en bestemt form for lungekræft, der forlænger tiden til et nyt udbrud af sygdommen.

Det andet er Holoclar, et middel mod en øjensygdom, som kan reparere skader på hornhinden og forbedre patienters syn.  Otte andre lægemidler er tæt på, mens hele 25 lægemidler ikke tilfører patienterne nogen eller kun en lille merværdi i forhold til den eksisterende behandling.

Den logiske konklusion ville være, at Medicinrådet kun anbefalede de 2 drømmepræparater og de 8, der kommer tæt på. Men sådan er det ikke gået. Kun 10 ud af de 25 lægemidler er sorteret fra, mens hele 15 er på listen over anbefalet ny medicin.

“Vi vurderer for eksempel, om lægemidlet sikrer overlevelse, om lægemidlet forlænger tiden, før patienten får et tilbagefald, om der er bivirkninger, eller om lægemidlet øger patienters livskvalitet. Hvis så resultaterne trækker i hver sin retning, så er det ikke så nemt at afgøre,” forklarer formanden.

I den slags situationer, og det er dem, der er flest af, understreger Schøler Kristensen, at Medicinrådet faktisk er et råd.

“Vi arbejder systematisk med nogle redskaber til vurdering af ny medicin. Vi gør vores bedste ud fra de metoder, vi har. I sidste ende træffer vi en beslutning efter en rådslagning. Vi er jo et råd og ikke en maskine.”

Pil op – eller pil ned

Medicinrådets redskaber er udformet med inspiration fra Rådets tyske søsterorganisation, IQWIG, Instituts für Qualität und Wirtschaftlichkeit im Gesundheitswesen, der har vurderet ny medicin på det tyske marked siden 2004.

Bedømmelserne bygger på en sekstrinsskala, hvor de lægemidler, der tilfører patienterne stor merværdi, får den bedste placering. Det kan for eksempel være, at lægemidlet forlænger tiden til det næste udbrud af sygdommen markant, sådan som det er tilfældet med Alecensa. En næsten lige så god placering har de lægemidler, der tilfører patienten vigtig merværdi. Det kan for eksempel være et middel, der forebygger blødninger hos blødere.

I den anden ende af skalaen ligger de lægemidler, der ikke har nogen dokumenteret merværdi, en negativ merværdi, ingen merværdi eller en lille merværdi.

Selv om de seks trin ved et første blik kan synes overvældende og lægge op til en endda meget præcis bedømmelse, kan et lægemiddel i praksis både få bedømmelsen “pil op” eller “pil ned”, selv om de klassificeres på det samme trin.

“Derfor er vi nødt til at vurdere, om det er rimelig sandsynliggjort, at lægemidlet har en værdi for patienterne.”

Når I træffer afgørelser på et grundlag, der fagligt set er usikkert, er der så en tendens til, at I siger ja for mange gange, at I er for gavmilde eller for flinke?

“Der er jo ikke nogen facitliste. Vi ser ikke på, om vi skal være for flinke, men vi ser meget hårdt på fagligheden, og på hvad der er bevis for, og hvad der ikke er bevis for. Vi er nødt til at stå på det allerbedste metodologiske grundlag, vi har. Det er ikke perfekt, men det er det bedste, vi kan gøre. Og så skal vi træffe en beslutning, der hviler på anbefalingerne fra specialisterne i vores fagudvalg. De er kernen i hele vores arbejde.”

Dyre lærepenge

Den første af Medicinrådets nu 35 afgørelser, som er fra oktober 2017, skulle vise sig at være den mest kontroversielle.

Afgørelsen handlede om lægemidlet Spinraza, et middel mod muskelsvind. Den gode nyhed med Spinraza er, at det forbedrer patienters motorik, hvor muskelsvind ellers nedbryder den. Den mindre gode nyhed er, at de kliniske forsøg kun viser, at Spinraza har en effekt for en mindre gruppe af patienter, der lider af bestemte, meget afgrænsede typer af muskelsvind. Den virkeligt dårlige nyhed er, at Spinraza er det hidtil dyreste lægemiddel på det danske marked. Behandlingen af en patient koster op mod 4,5 mio. kr. om året.

Det endte med, at Medicinrådet på baggrund af de kliniske forsøg ikke anbefalede Spinraza som mulig standardbehandling for alle, men kun til en meget lille gruppe af patienter. Anbefalingen er den hidtil eneste, hvor Danske Patienters to repræsentanter i Medicinrådet afgav en mindretalsudtalelse.

“Vi sagde ja til behandling af små børn, altså en lille, men vigtig gruppe. Men vi fik det fremstillet, som om vi sagde nej til alle. Det var en helt forkert måde at kommunikere vores afgørelse på. Men der er ingen tvivl om, at det var den fagligt set rigtige beslutning. Vi står på fagligheden – også i en sag som denne” siger han.

Afgørelsen gav genlyd over hele Danmark og resulterede i rørende historier i medierne om børn ramt af muskelsvind, der ikke kunne blive behandlet med Spinraza, fordi de ikke lå inden for den målgruppe, Medicinrådet havde anbefalet medicinen til.

“I foråret fik vi nye data, og vi kunne genoverveje vores afgørelse. De nye data viste, at Spinraza havde en dokumenteret effekt for en lidt større gruppe af patienter. Vi har nu udvidet vores anbefaling, så den også omfatter denne gruppe af patienter,” siger Jørgen Schøler Kristensen og henviser til den anbefaling, hvor Medicinrådet kort før sommeren i år udvider målgruppen for sine anbefalinger.

Stadig er det dog sådan, at Medicinrådets anbefalinger kun omfatter en lille gruppe af de patienter, der lider af den form for muskelsvind, der i nogle tilfælde kan behandles med Spinraza.

Det sværeste er presset udefra

Den danske diskussion af Spinraza ligner til forveksling diskussionen i andre lande. I Danmark har medierne fortalt om 9-årige Benjamin fra Middelfart, der er lænket til en kørestol, i Norge fortæller medierne en lignende historie om 5-årige Liam fra Ålesund.

Selv om Medicinrådet i Danmark og det tilsvarende Behandlingsforum for nye metoder i Norge udformer deres anbefalinger på baggrund af forskellige metoder, har resultaterne været forbløffende ens. I begge lande anbefales brugen af Spinraza kun til nøje udvalgte og stærkt afgrænsede grupper af patienter.

I begge lande har debatten også raset om, hvorvidt afgørelserne nu også har været fair. Den slags debatter lægger et pres på Medicinrådet og på Jørgen Schøler Kristensen som formand.

“Det er nemt at lave historien om det syge barn, fordi vi alle sammen bliver berørt af den. Det er enkelt og tydeligt at kæmpe for udvidet brug af ny medicin, selv om den er dyr. Der er ikke så nemt at kæmpe for den ældre patient, der ikke får helt den behandling, han eller hun måske kunne have fået, fordi en sygeplejerske er sparet væk for at skaffe penge til behandlingen af drengen med muskelsvind,” siger Jørgen Schøler Kristensen og fortsætter:

“Selv om der er nogen, der forsøger at overbevise os alle sammen om, at der er en gratis omgang, så er det jo ikke tilfældet.”

Det er lige præcis derfor, Folketinget har opstillet sine 7 principper for, hvordan den ny medicin skal vurderes. Det 6. princip tydeliggør, at “midlerne i sundhedsvæsenet, herunder til sygehuslægemidler, skal bruges med omtanke, da det ellers kan få konsekvenser for forebyggelse, behandling eller pleje i andre dele af sundhedsvæsenet.”

Det nemmeste ville være at sige ja, også i alle de tilfælde, hvor det ikke er sikkert, at en behandling kan hjælpe, men hvor det kunne være tilfældet.

Hvad har været det sværeste i din tid som formand?

“Vi laver prioriteringer, som er tydelige. Alle kan se, hvad vi har besluttet, og det gælder også dem, som ikke får det, de havde håbet på. Det sværeste er det pres, der kommer udefra på beslutninger, vi har truffet på et fagligt grundlag, men hvor det er følelser, der ligger bag presset på os. Men vi har med mennesker at gøre i den anden ende. Det skal aldrig være let. Det skal være svært at træffe beslutninger, der berører andre menneskers liv og helbred,” siger Jørgen Schøler Kristensen


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu