Digitalismen er død – længe leve computeren

Efter næsten 20 års ukritisk og ideologisk digitalisering er vi som samfund endelig ved at vågne op. Vi lever i digitalismens sidste dage og kan nu forhåbentlig se frem til, at computeren ophører med at være en ideologisk kultgenstand, skriver Anders Colding-Jørgensen.

Det var nytårsaften 2001, jeg første gang hørte digitalismens slagord formuleret på politisk topplan. I sin nytårstale til nationen tonede Danmarks socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, frem på mit tykskærms-tv og proklamerede, at ”alle danskere skal have adgang til internet og mulighed for en e-mailadresse”, og at ”den offentlige sektor skal være med helt fremme med anvendelsen af computere og informationsteknik”.

Digitaliseringen af hele samfundet blev dermed skudt i gang og var nu et projekt for regeringen. Det blev ganske vist ikke kaldt digitalisering dengang, men meningen var den samme. Nu skulle vi ikke bare bruge computere som professionelt værktøj, som vi havde gjort siden 1950’erne. Nej, nu skulle hele Danmark være computeriseret og på nettet!

Budskabet var lige så ambitiøst, som det var upræcist: Danmark skulle være verdens førende it-nation, computere skulle være allemandseje, og vi skulle bruge browsere, e-mail og tekstbehandling så ofte og i så mange sammenhænge som muligt. Rationalet syntes at være, at hvis blot danskerne købte tilstrækkeligt med sydkoreansk hardware og lærte at konsumere en masse amerikanske tjenester og softwareprodukter, ville der opstå en gigantisk samfundsværdi senere hen. Hvis bare vi alle blev digitale storforbrugere, ville potentialet så at sige realisere sig selv.

Det var derfor også her, at digitalismens regime blev indvarslet. Digitalisme er ikke det samme som digitalisering; digitalisme er digitalisering som ideologi. På samme måde som marxisme, ateisme eller kapitalisme. Digitalismen er den tilstand, hvor visioner, håb og holdninger træder i stedet for nøjagtighed, evidens og kritisk analyse. Det er den tilstand, hvor vi alle fortæller hinanden, at svaret er digitalisering – nu mangler vi bare at finde ud af, hvad spørgsmålet er. Og det er bl.a. den logik, som har styret det offentliges omgang med computere i snart 20 år.

Og ideologi var netop kernen i Nyrups projekt – i hvert fald set derfra, hvor jeg betragtede det. Der blev godt nok talt en del om specifikke funktionaliteter som f.eks. e-handel, men endemålet var ikke specifikt og målbart. Sigtepunktet var i stedet potentialet: Hvis vi bare gør en hel masse med computere, vil vi helt givet få en masse værdi i form af velstand, besparelser og konkurrencekraft hen ad vejen. Og som Nyrup erklærede i samme nytårstale, skulle denne revolution begynde i folkeskolen.

Digitalismens ypperstepræster

I digitalismens tidsalder, som fulgte i årtierne efter, blev det derfor acceptabelt at stille sig op og sige: ”Der er et kæmpe potentiale i at digitalisere folkeskolen”. Det ville typisk afføde, at de omkringstående nikkede og sagde, ”ja for pokker – lad os indkøbe en masse it”. Her burde en sober og analytisk reaktion nok snarere have været: ”Hvad er det præcis for et potentiale, du håber at realisere, og hvad mener du overhovedet med digitalisering?”. Men hvis man stillede den slags kedelige spørgsmål under digitalismens regime, var man maskinstormer og visionsløs. Her var digitalisering jo netop ikke et spørgsmål om at indføre helt konkrete tiltag, funktioner og værktøjer, som man talte om så evidensbaseret som muligt, hver for sig og i deres rette kontekst. Nej, digitalisering var her en stor og positiv bevægelse hen imod noget bedre, smartere og hurtigere. Og digitalismens ypperstepræster var dem med de mest løfterige visioner – sjældent dem med den største indsigt.

Et klart tegn på, at digitalismens tidsalder nu er ved at rinde ud, er, at bevisbyrden er begyndt at forskyde sig. I digitalismens tidsalder kunne man bruge millioner af kroner på at indføre iPads og smartboards på alle skoler i en kommune med det eneste argument, at det jo var digitalt og derfor rummede et åbenlyst potentiale for læring og samarbejde. Der blev ikke krævet beviser, eller blot pædagogiske indikationer, på, at disse helt nye og uprøvede teknologier ville skabe bedre undervisning og gladere lærere og elever end de midler, man brugte i forvejen. I stedet blev der oplistet en masse interessante og potentielt nyttige ting, som lærerne kunne med et smartboard, hvis bare de lige ville aflægge sig deres forældede tankegang og lægge deres undervisning om.

Efterfølgende var det op til eventuelle kritikere at løfte bevisbyrden de steder, hvor digitaliseringen ikke skabte en værdi, der oversteg de frustrationer, forstyrrelser og omkostninger, som den krævede at indføre. I digitalismens regime var det nemlig aldrig den, der indførte en teknologi, der stod med bevisbyrden. For hvad skal man med bevis, når man har ideologien på sin side?

Bevisbyrden ændres

Men i disse år er opgaven om at løfte bevisbyrden ved af flytte sig fra dem, der er kritiske, til dem, der vil digitalisere, ikke mindst takket være folk som digitaliseringsforsker Jesper Balslev, som i sin bog ’Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse’ stiller et spørgsmål, der er lige så afdæmpet, som det er subversivt. Det lyder omtrent sådan: ”Jeg kan ikke se positive effekter af de milliarder, vi har brugt på at digitalisere folkeskolen – vil nogen venligst vise mig dem?”.

Rundt omkring kan man nu høre bobler af selvsikker og empirisk ubegrundet digitaliseringsbegejstring punktere. Stadig flere stemmer i offentligheden stiller det samme spørgsmål: ”Hør, er der egentlig nogen, der ved, om de digitale nyskabelser, vi er ved at købe for skatteborgernes penge, overhovedet er bedre end det, vi allerede gør i dag?”. Der opfindes nye begreber som f.eks. ’digitalt leverandøransvar’, og journalister er begyndt at fremdrage offentligt tilgængelige rapporter fra f.eks. OECD, som viser, at de lande, der investerer heftigt i læringsplatforme og digitalisering af skolen, ikke får nogen som helst fordel af det – snarere tværtimod.

Vi er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved mantraet om, at den eneste måde at blive kompetent til at begå sig i et moderne samfund er at blive udsat for massiv påvirkning af digitale værktøjer og tjenester i folkeskolen. Det tager faktisk ikke ret lang tid at lære at bruge en computer; det er alt det andet, der tager tid.

Det er derfor også ved at være klart for stadig flere, at skoleelever ikke automatisk bliver store iværksættere eller for den sags skyld særlig ’digitalt kompetente’ af at få deres danskbøger serveret på en iPad i 3. klasse. Det er der i hvert fald ingen evidens for. Til gengæld bliver de flittige brugere af Snapchat, Instagram og Youtube i samtlige døgnets 24 timer.

Og ikke mindst er vi ved at se tegn på, hvor det kan ende, hvis vi jublende og ukritisk fortsætter med at digitalisere hverdagen for os selv og vores børn: Faldende kvalitet i undervisningen, voksende stress blandt børn og voksne, en forvitret politisk debat og ikke mindst at computere overtager stadig større dele af vores valg og tænkning og efterlader os som tilskuere til stadig flere beslutningsprocesser.

Vi er med andre ord ved at vågne op.

Slasket brug af digitaliseringsbegreb

Det næste og helt naturlige skridt er, at vi afskaffer begrebet ’digitalisering’ med omgående virkning – eller i det mindste altid skriver det i anførselstegn. Begrebet er ganske enkelt alt for slasket og uspecifikt til at være centralt i den seriøse samtale om computere, hverdag og samfund, som vi fortsat er nødt til at have. At erklære, at man går ind for digitalisering (eller det modsatte for den sags skyld), svarer til at sige, at man f.eks. går ind for elektrificering.

Prøv selv at sige sætningen ”der er et stort potentiale i at elektrificere folkeskolen”. En 8-årig ville nok ret hurtigt spørge: ”Øh – hvad taler du egentlig om? Er det en brødrister til hver elev, eller elektrisk lys i klasselokalerne? Det sidste er da en god ide”.

Vi kan stadig gøre en masse nyttige ting med computere, men kun hvis vi holder op med at tale i tågede og ideologiske digitaliseringstermer og i stedet taler om computere på samme måde, som vi taler om andre konkrete værktøjer. Næste gang nogen foreslår, at vi skal skabe en kæmpe forstyrrelse af skolelærernes arbejde ved at indføre virtual reality-baserede gymnastikredskaber, eller hvad ved jeg, så prøv med følgende svar:

”Det lyder da interessant, men kan du ikke lige forklare, hvilken pædagogisk værdi du forventer at få ud af det; hvordan vi undersøger, om vi så også opnår det, vi vil; og lige vise mig lidt evidens for, at det er bedre, end det, vi gør i dag?”

Så kan du nemlig være med til at trække os ud af det ideologiske mørke og ind i en fremtid, hvor computere er værktøjer på linje med alle mulige andre – en fremtid, hvor digitale og analoge løsninger eksisterer ved siden af hinanden og bruges til det, der gør vores liv bedst.

Digitalismen er død – længe leve computeren.



Anders Colding-Jørgensen

Uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Har beskæftiget sig med psykologi og digitalisering i mere end 20 år. Stiller skarpt på digitaliseringens dilemmaer og de problemer, som kunstig intelligens og automatisering skaber.

LÆS MERE
Forrige artikel Aarup: Lav bedre socialt arbejde i stedet for en investeringsfond Aarup: Lav bedre socialt arbejde i stedet for en investeringsfond Næste artikel Med affald skal land bygges Med affald skal land bygges
  • Anmeld

    Joachim Bøggild · Softwareudvikler

    Meget spændende - håber det er sandt!

    Meget opmuntrende artikel. Det er altid godt, når kritisk og konstruktiv tænkning gør sit indtog, og det har virkelig manglet i forhold til digitalisering i mange, mange år.

    Jeg blev glad, da jeg læste, at disse vinde er ved at vende, men jeg har ikke observeret skiftet selv. Jeg kunne derfor godt tænke mig lidt uddybelse, nogle kilder/eksempler på, hvor man ser de nye, digitaliseringskritiske toner manifestere sig henne?

  • Anmeld

    Anders Colding-Jørgensen · Fuldmægtig i Analogiseringsstyrelsen

    Det er jo et debatindlæg, det her :)

    Hej Joachim

    Tak for din interesse og moralske støtte. Pointen med indlægget er nok mest at gøre opmærksom på forskellen på computere og digitalisme. At den ideologisk baserede "digitalisering" skulle være på vej ud, er lige dele analyse, fromt håb og polemisk los til det offentlige Danmark. Jeg tror desværre at "digitalisering" er skrevet ind som bonusmål i lidt for mange chefkontrakter (smid minimum 1.5 tons digitalt udstyr ud i hver skole, så får du din bonus), til at nogen får trukket bremsen lige med det første.

    Det er jo et debatindlæg. Ikke en videnskabelig artikel. Men du kan jo selv begynde med at stille de helt basale "kejserens nye klæder" - spørgsmål jeg foreslår, næste gang nogen forslår en ny feature på det du arbejder med. Så er vi da i gang.


Set, læst og hørt: Ellen Riis

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Højskoleforstander og filmproducer Ellen Riis anbefaler islandsk litteratur om at genfinde livsglæden, en norsk tv-serie om en fodboldkvinde i en mandeverden og så skal du høre melodiske Barselona, hvis du vil smage på ungdommen. 

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.