Hverken Accenture, Deloitte eller IBM har ry for at være blandt verdens største og fremmeste designvirksomheder. Ikke desto mindre har netop de tre selskaber været blandt verdens største opkøbere af designbureauer de seneste år, tæt fulgt af konsulenthusene McKinsey og PwC, som også har oprustet massivt på designkompetencerne. Også store techselskaber som Google og Facebook har set lyset i design og har opkøbt mindst 27 selskaber startet af designere, ligesom andelen af unicorns – dvs. selskaber til en værdi af mere end 1 milliard dollars – med designere i spidsen som hos eksempelvis Airbnb spurter frem.

Også inden for iværksætteri kan viden om design spille en afgørende forskel. Således har techstartups med designere i teamet lettere ved at skaffe vækstkapital, ligesom de har større succesrate end konkurrenter uden designere tæt knyttet til virksomheden. Og læg så dertil, at flere og flere ventureinvestorer i Silicon Valley i dag har en baggrund inden for design.

”Design oplever en enorm renæssance i øjeblikket. Design har vist sig at udgøre en vigtig faktor og være et effektivt bindeled, når virksomheder skal håndtere forandring. Området er vokset i en tid, hvor både nationer og virksomheder har vist sig svage over for forandring og disruption, fordi design kan gøre virksomheder mere innovative og dermed bedre i stand til at absorbere og modstå disruption,” forklarer Banny Banerjee, stifter og daglig leder af Stanford ChangeLabs på Stanford University og en af verdens førende eksperter inden for innovationsstrategier, der skaber bæredygtige forandringer.

I takt med at ny teknologi udvikler sig, bliver verden også mere kompleks. Teknologien giver mulighed for at generere ny data, koble og involvere på helt nye måder, men alt det nye giver kun mening, når det kan oversættes og gøres relevant for mennesker. Og her skal der designtænkning til at omsætte de digitale muligheder til noget, der kommer mennesker ved. Eller som CEO ved Dansk Design Center Christian Bason udtrykker det:

”Ingen i verden kan slå Google og Facebook, og det er ikke, fordi de har de bedste ingeniører, men fordi de skaber de bedste brugeroplevelser.”

Ifølge Design in Tech-rapporten er designere i dag så eftertragtede, at der kan ansættes mellem fire og fem ingeniører for hver designer, der hyres ind. Det er især designere, der kan noget med forkortelsen UX, der står for user experience, der er i høj kurs i en tid, hvor alt og alle er i gang med digitalisering.

”Det er ikke tilfældigt, når store internationale managementkonsulenthuse og kapitalfonde opkøber designfirmaer, som det sker lige nu i Silicon Valley. Designtænkning er i fremmarch som værktøj til forretning, innovation og strategi,” siger Manuel Toscano, der er CEO og medgrundlægger af det New York-baserede designbureau Zago.

Emma Benameur er enig. Hun er director for Programme Development Team i World Economic Forum, der netop har været vært for årets Davos-topmøde. Hun peger på den såkaldte 4. industrielle revolution, der netop handler om mulighederne i bl.a. digitalisering, robotter, big data og Internet of Things som den helt store katalysator for flere designkompetencer til at forbinde de mange nye muligheder med noget, der gør en positiv og brugbar forskel for mennesker.

”Alle lande skal op i gear, når det gælder om at bruge design inden for den nye teknologi. Der er virkelig store muligheder i snitfladerne mellem teknologi og design. Og det er et oplagt område for Danmark at tage en frontløberolle på,” siger Emma Benameur.

Dansk design skal ud i verden

Banny Banerjee, Manuel Toscano og Emma Benameur indgår i et nyt panel af internationale rådgivere, som skal hjælpe med at bringe dansk design og designtænkning i spil i den globale efterspørgsel efter designkompetencer. For mange af de eftertragtede evner, som både nationer og virksomheder lige nu råber efter, har rødder i Danmark. Det gælder f.eks. brugerinddragende design, der handler om at skabe løsninger ved at involvere de brugere, der skal sikre, at en løsning bliver en succes, hvad enten det er et fysisk produkt, en app, en service eller en proces, der kan få folk til at ændre adfærd i en mere bæredygtig retning; og det gælder begrebet design policy, som handler om at skabe processer inden for f.eks. demokrati og politik, der reelt får folk til at involvere sig mere.

”Danmarks stærke designbrand og designtradition taget i betragtning er det set fra et internationalt synspunkt påfaldende, at man lader til at have svært ved at høste det fulde udbytte af sit designtalent uden for områder som møbeldesign og arkitektur. Danmark har jo ligefrem været med til at opfinde selve begrebet brugerinddragende design, så I burde have et forspring,” siger Manuel Toscano fra designbureauet Zago.

Det nye rådgiverpanel består af i alt 10 internationale toprådgivere inden for forskellige områder af design. De har alle sagt ja til at give deres input til, hvordan dansk design i højere grad, end det er tilfældet i dag, kan komme i spil globalt og både skabe vækst for danske virksomheder og hjælpe verden til at finde løsninger på nogle af klodens mest presserende udfordringer.

”Hvis vi kobler danske spidskompetencer inden for f.eks. energi, velfærd, byudvikling, vand og sundhed med vores designkompetencer, hvor vi involverer brugerne i at tænke kreativt og ambitiøst, så kan ingen slå os. Og det er der, vi skal hen: Der, hvor ingen i verden kan slå os,” siger Christian Bason fra Dansk Design Center, som sammen med Designrådet står bag det nye panel.

”Vi har virkelig noget at bidrage med derude, og derfor er det ærgerligt, at vi ikke fylder mere globalt, end vi gør. I dag får vi det ikke kapitaliseret og skaleret, og lige nu er der mange andre, der løber med bolden. Design er helt oppe på managementniveau i dag, og det er et område, hvor der tjenes store penge. Her skal Danmark spille en større rolle,” siger Jens Martin Skibsted, der er formand for Designrådet.

Design åbner nye muligheder

Designsultne udenlandske virksomheder er ikke blinde for de danske designkompetencer. I sommeren 2015 blev det danske designbureau Designit solgt til indiske Wipro Digital for 635 millioner kr. Og i sommer var det konsulentvirksomheden ReD Associates, der indgik partnerskab med amerikanske Cognizant. ReD Associates har specialiseret sig i at rådgive inden for kundeadfærd. Generelt er den danske branche af strategiske designvirksomheder dog mindre og meget fragmenteret, og skal man gøre sig gældende internationalt, er der brug for større skala, påpeger Christian Bason.

”I Singapore har de et nationalt designråd, og i Silicon Valley investerer alle massivt i design. Hvis vi skal byde ind i den globale konkurrence, så skal vi vide, hvad det unikke er, som vi kan byde ind med,” siger han.

Herhjemme har mange virksomheder taget design til sig i en eller anden form. En nyere undersøgelse fra Dansk Industri og Dansk Design Center viser, at seks ud af ti danske virksomheder anvender design. De fleste virksomheder bruger ikke design systematisk, og det er endnu kun 13 pct., der anvender design til forretningsudvikling og -strategi. Så også herhjemme er der potentiale for at bruge design mere strategisk til at skabe innovation og ny forretning. Se figur 1.

For de fleste er dansk design mest af alt noget med smukke møbler og arkitektur. Nøgleord, der beskriver dansk design, er kvalitet, håndværk, funktionalitet og bæredygtighed. Men de ord skal nu gøres relevante, når det gælder design af offentlige servicer, digitale løsninger og fremtidens virksomheder.

”Der er mange nye anvendelsesområder for design, der ikke kun er spændende for de danske designbureauer, som kan få større markedsandele. Men det er også relevant for danske virksomheder, som kan skabe ny forretning ved at bruge design på nye måder,” siger Christian Bason.