Dørene står pivåbne for dansk design

Nationer og virksomheder opruster på designfronten. Flere af de eftertragtede designkompetencer har rødder i Danmark, men alligevel bliver vi overhalet indenom. Dansk design skal nytænkes og opskaleres, hvis vi skal udnytte de pivåbne døre til at skabe vækst og bæredygtige forandringer, mener internationale og danske designeksperter.

Hverken Accenture, Deloitte eller IBM har ry for at være blandt verdens største og fremmeste designvirksomheder. Ikke desto mindre har netop de tre selskaber været blandt verdens største opkøbere af designbureauer de seneste år, tæt fulgt af konsulenthusene McKinsey og PwC, som også har oprustet massivt på designkompetencerne. Også store techselskaber som Google og Facebook har set lyset i design og har opkøbt mindst 27 selskaber startet af designere, ligesom andelen af unicorns – dvs. selskaber til en værdi af mere end 1 milliard dollars – med designere i spidsen som hos eksempelvis Airbnb spurter frem.

Også inden for iværksætteri kan viden om design spille en afgørende forskel. Således har techstartups med designere i teamet lettere ved at skaffe vækstkapital, ligesom de har større succesrate end konkurrenter uden designere tæt knyttet til virksomheden. Og læg så dertil, at flere og flere ventureinvestorer i Silicon Valley i dag har en baggrund inden for design.

”Design oplever en enorm renæssance i øjeblikket. Design har vist sig at udgøre en vigtig faktor og være et effektivt bindeled, når virksomheder skal håndtere forandring. Området er vokset i en tid, hvor både nationer og virksomheder har vist sig svage over for forandring og disruption, fordi design kan gøre virksomheder mere innovative og dermed bedre i stand til at absorbere og modstå disruption,” forklarer Banny Banerjee, stifter og daglig leder af Stanford ChangeLabs på Stanford University og en af verdens førende eksperter inden for innovationsstrategier, der skaber bæredygtige forandringer.

I takt med at ny teknologi udvikler sig, bliver verden også mere kompleks. Teknologien giver mulighed for at generere ny data, koble og involvere på helt nye måder, men alt det nye giver kun mening, når det kan oversættes og gøres relevant for mennesker. Og her skal der designtænkning til at omsætte de digitale muligheder til noget, der kommer mennesker ved. Eller som CEO ved Dansk Design Center Christian Bason udtrykker det:

”Ingen i verden kan slå Google og Facebook, og det er ikke, fordi de har de bedste ingeniører, men fordi de skaber de bedste brugeroplevelser.”

Ifølge Design in Tech-rapporten er designere i dag så eftertragtede, at der kan ansættes mellem fire og fem ingeniører for hver designer, der hyres ind. Det er især designere, der kan noget med forkortelsen UX, der står for user experience, der er i høj kurs i en tid, hvor alt og alle er i gang med digitalisering.

”Det er ikke tilfældigt, når store internationale managementkonsulenthuse og kapitalfonde opkøber designfirmaer, som det sker lige nu i Silicon Valley. Designtænkning er i fremmarch som værktøj til forretning, innovation og strategi,” siger Manuel Toscano, der er CEO og medgrundlægger af det New York-baserede designbureau Zago.

Emma Benameur er enig. Hun er director for Programme Development Team i World Economic Forum, der netop har været vært for årets Davos-topmøde. Hun peger på den såkaldte 4. industrielle revolution, der netop handler om mulighederne i bl.a. digitalisering, robotter, big data og Internet of Things som den helt store katalysator for flere designkompetencer til at forbinde de mange nye muligheder med noget, der gør en positiv og brugbar forskel for mennesker.

”Alle lande skal op i gear, når det gælder om at bruge design inden for den nye teknologi. Der er virkelig store muligheder i snitfladerne mellem teknologi og design. Og det er et oplagt område for Danmark at tage en frontløberolle på,” siger Emma Benameur.

Dansk design skal ud i verden

Banny Banerjee, Manuel Toscano og Emma Benameur indgår i et nyt panel af internationale rådgivere, som skal hjælpe med at bringe dansk design og designtænkning i spil i den globale efterspørgsel efter designkompetencer. For mange af de eftertragtede evner, som både nationer og virksomheder lige nu råber efter, har rødder i Danmark. Det gælder f.eks. brugerinddragende design, der handler om at skabe løsninger ved at involvere de brugere, der skal sikre, at en løsning bliver en succes, hvad enten det er et fysisk produkt, en app, en service eller en proces, der kan få folk til at ændre adfærd i en mere bæredygtig retning; og det gælder begrebet design policy, som handler om at skabe processer inden for f.eks. demokrati og politik, der reelt får folk til at involvere sig mere.

”Danmarks stærke designbrand og designtradition taget i betragtning er det set fra et internationalt synspunkt påfaldende, at man lader til at have svært ved at høste det fulde udbytte af sit designtalent uden for områder som møbeldesign og arkitektur. Danmark har jo ligefrem været med til at opfinde selve begrebet brugerinddragende design, så I burde have et forspring,” siger Manuel Toscano fra designbureauet Zago.

Det nye rådgiverpanel består af i alt 10 internationale toprådgivere inden for forskellige områder af design. De har alle sagt ja til at give deres input til, hvordan dansk design i højere grad, end det er tilfældet i dag, kan komme i spil globalt og både skabe vækst for danske virksomheder og hjælpe verden til at finde løsninger på nogle af klodens mest presserende udfordringer.

”Hvis vi kobler danske spidskompetencer inden for f.eks. energi, velfærd, byudvikling, vand og sundhed med vores designkompetencer, hvor vi involverer brugerne i at tænke kreativt og ambitiøst, så kan ingen slå os. Og det er der, vi skal hen: Der, hvor ingen i verden kan slå os,” siger Christian Bason fra Dansk Design Center, som sammen med Designrådet står bag det nye panel.

”Vi har virkelig noget at bidrage med derude, og derfor er det ærgerligt, at vi ikke fylder mere globalt, end vi gør. I dag får vi det ikke kapitaliseret og skaleret, og lige nu er der mange andre, der løber med bolden. Design er helt oppe på managementniveau i dag, og det er et område, hvor der tjenes store penge. Her skal Danmark spille en større rolle,” siger Jens Martin Skibsted, der er formand for Designrådet.

Design åbner nye muligheder

Designsultne udenlandske virksomheder er ikke blinde for de danske designkompetencer. I sommeren 2015 blev det danske designbureau Designit solgt til indiske Wipro Digital for 635 millioner kr. Og i sommer var det konsulentvirksomheden ReD Associates, der indgik partnerskab med amerikanske Cognizant. ReD Associates har specialiseret sig i at rådgive inden for kundeadfærd. Generelt er den danske branche af strategiske designvirksomheder dog mindre og meget fragmenteret, og skal man gøre sig gældende internationalt, er der brug for større skala, påpeger Christian Bason.

Få virksomheder anvender design strategisk

Figur 1 | Forstør   Luk

43 pct. af de virksomheder, der arbejder med design, anvender det i deres processer og strategi (Trin 3 og 4). 40 pct. anvender ikke design systematisk.

Kilde: ‘Design Delivers - Sådan rykker design forretningen’, DI og Dansk Design Center, 2016.

”I Singapore har de et nationalt designråd, og i Silicon Valley investerer alle massivt i design. Hvis vi skal byde ind i den globale konkurrence, så skal vi vide, hvad det unikke er, som vi kan byde ind med,” siger han.

Herhjemme har mange virksomheder taget design til sig i en eller anden form. En nyere undersøgelse fra Dansk Industri og Dansk Design Center viser, at seks ud af ti danske virksomheder anvender design. De fleste virksomheder bruger ikke design systematisk, og det er endnu kun 13 pct., der anvender design til forretningsudvikling og -strategi. Så også herhjemme er der potentiale for at bruge design mere strategisk til at skabe innovation og ny forretning. Se figur 1.

For de fleste er dansk design mest af alt noget med smukke møbler og arkitektur. Nøgleord, der beskriver dansk design, er kvalitet, håndværk, funktionalitet og bæredygtighed. Men de ord skal nu gøres relevante, når det gælder design af offentlige servicer, digitale løsninger og fremtidens virksomheder.

”Der er mange nye anvendelsesområder for design, der ikke kun er spændende for de danske designbureauer, som kan få større markedsandele. Men det er også relevant for danske virksomheder, som kan skabe ny forretning ved at bruge design på nye måder,” siger Christian Bason.

Forrige artikel Kunstig intelligens skal tæmmes Kunstig intelligens skal tæmmes Næste artikel ’Blockchain’ kan revolutionere den digitale økonomi ’Blockchain’ kan revolutionere den digitale økonomi

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.