Dørene står pivåbne for dansk design

Nationer og virksomheder opruster på designfronten. Flere af de eftertragtede designkompetencer har rødder i Danmark, men alligevel bliver vi overhalet indenom. Dansk design skal nytænkes og opskaleres, hvis vi skal udnytte de pivåbne døre til at skabe vækst og bæredygtige forandringer, mener internationale og danske designeksperter.

Hverken Accenture, Deloitte eller IBM har ry for at være blandt verdens største og fremmeste designvirksomheder. Ikke desto mindre har netop de tre selskaber været blandt verdens største opkøbere af designbureauer de seneste år, tæt fulgt af konsulenthusene McKinsey og PwC, som også har oprustet massivt på designkompetencerne. Også store techselskaber som Google og Facebook har set lyset i design og har opkøbt mindst 27 selskaber startet af designere, ligesom andelen af unicorns – dvs. selskaber til en værdi af mere end 1 milliard dollars – med designere i spidsen som hos eksempelvis Airbnb spurter frem.

Også inden for iværksætteri kan viden om design spille en afgørende forskel. Således har techstartups med designere i teamet lettere ved at skaffe vækstkapital, ligesom de har større succesrate end konkurrenter uden designere tæt knyttet til virksomheden. Og læg så dertil, at flere og flere ventureinvestorer i Silicon Valley i dag har en baggrund inden for design.

”Design oplever en enorm renæssance i øjeblikket. Design har vist sig at udgøre en vigtig faktor og være et effektivt bindeled, når virksomheder skal håndtere forandring. Området er vokset i en tid, hvor både nationer og virksomheder har vist sig svage over for forandring og disruption, fordi design kan gøre virksomheder mere innovative og dermed bedre i stand til at absorbere og modstå disruption,” forklarer Banny Banerjee, stifter og daglig leder af Stanford ChangeLabs på Stanford University og en af verdens førende eksperter inden for innovationsstrategier, der skaber bæredygtige forandringer.

I takt med at ny teknologi udvikler sig, bliver verden også mere kompleks. Teknologien giver mulighed for at generere ny data, koble og involvere på helt nye måder, men alt det nye giver kun mening, når det kan oversættes og gøres relevant for mennesker. Og her skal der designtænkning til at omsætte de digitale muligheder til noget, der kommer mennesker ved. Eller som CEO ved Dansk Design Center Christian Bason udtrykker det:

”Ingen i verden kan slå Google og Facebook, og det er ikke, fordi de har de bedste ingeniører, men fordi de skaber de bedste brugeroplevelser.”

Ifølge Design in Tech-rapporten er designere i dag så eftertragtede, at der kan ansættes mellem fire og fem ingeniører for hver designer, der hyres ind. Det er især designere, der kan noget med forkortelsen UX, der står for user experience, der er i høj kurs i en tid, hvor alt og alle er i gang med digitalisering.

”Det er ikke tilfældigt, når store internationale managementkonsulenthuse og kapitalfonde opkøber designfirmaer, som det sker lige nu i Silicon Valley. Designtænkning er i fremmarch som værktøj til forretning, innovation og strategi,” siger Manuel Toscano, der er CEO og medgrundlægger af det New York-baserede designbureau Zago.

Emma Benameur er enig. Hun er director for Programme Development Team i World Economic Forum, der netop har været vært for årets Davos-topmøde. Hun peger på den såkaldte 4. industrielle revolution, der netop handler om mulighederne i bl.a. digitalisering, robotter, big data og Internet of Things som den helt store katalysator for flere designkompetencer til at forbinde de mange nye muligheder med noget, der gør en positiv og brugbar forskel for mennesker.

”Alle lande skal op i gear, når det gælder om at bruge design inden for den nye teknologi. Der er virkelig store muligheder i snitfladerne mellem teknologi og design. Og det er et oplagt område for Danmark at tage en frontløberolle på,” siger Emma Benameur.

Dansk design skal ud i verden

Banny Banerjee, Manuel Toscano og Emma Benameur indgår i et nyt panel af internationale rådgivere, som skal hjælpe med at bringe dansk design og designtænkning i spil i den globale efterspørgsel efter designkompetencer. For mange af de eftertragtede evner, som både nationer og virksomheder lige nu råber efter, har rødder i Danmark. Det gælder f.eks. brugerinddragende design, der handler om at skabe løsninger ved at involvere de brugere, der skal sikre, at en løsning bliver en succes, hvad enten det er et fysisk produkt, en app, en service eller en proces, der kan få folk til at ændre adfærd i en mere bæredygtig retning; og det gælder begrebet design policy, som handler om at skabe processer inden for f.eks. demokrati og politik, der reelt får folk til at involvere sig mere.

”Danmarks stærke designbrand og designtradition taget i betragtning er det set fra et internationalt synspunkt påfaldende, at man lader til at have svært ved at høste det fulde udbytte af sit designtalent uden for områder som møbeldesign og arkitektur. Danmark har jo ligefrem været med til at opfinde selve begrebet brugerinddragende design, så I burde have et forspring,” siger Manuel Toscano fra designbureauet Zago.

Det nye rådgiverpanel består af i alt 10 internationale toprådgivere inden for forskellige områder af design. De har alle sagt ja til at give deres input til, hvordan dansk design i højere grad, end det er tilfældet i dag, kan komme i spil globalt og både skabe vækst for danske virksomheder og hjælpe verden til at finde løsninger på nogle af klodens mest presserende udfordringer.

”Hvis vi kobler danske spidskompetencer inden for f.eks. energi, velfærd, byudvikling, vand og sundhed med vores designkompetencer, hvor vi involverer brugerne i at tænke kreativt og ambitiøst, så kan ingen slå os. Og det er der, vi skal hen: Der, hvor ingen i verden kan slå os,” siger Christian Bason fra Dansk Design Center, som sammen med Designrådet står bag det nye panel.

”Vi har virkelig noget at bidrage med derude, og derfor er det ærgerligt, at vi ikke fylder mere globalt, end vi gør. I dag får vi det ikke kapitaliseret og skaleret, og lige nu er der mange andre, der løber med bolden. Design er helt oppe på managementniveau i dag, og det er et område, hvor der tjenes store penge. Her skal Danmark spille en større rolle,” siger Jens Martin Skibsted, der er formand for Designrådet.

Design åbner nye muligheder

Designsultne udenlandske virksomheder er ikke blinde for de danske designkompetencer. I sommeren 2015 blev det danske designbureau Designit solgt til indiske Wipro Digital for 635 millioner kr. Og i sommer var det konsulentvirksomheden ReD Associates, der indgik partnerskab med amerikanske Cognizant. ReD Associates har specialiseret sig i at rådgive inden for kundeadfærd. Generelt er den danske branche af strategiske designvirksomheder dog mindre og meget fragmenteret, og skal man gøre sig gældende internationalt, er der brug for større skala, påpeger Christian Bason.

Få virksomheder anvender design strategisk

Figur 1 | Forstør   Luk

43 pct. af de virksomheder, der arbejder med design, anvender det i deres processer og strategi (Trin 3 og 4). 40 pct. anvender ikke design systematisk.

Kilde: ‘Design Delivers - Sådan rykker design forretningen’, DI og Dansk Design Center, 2016.

”I Singapore har de et nationalt designråd, og i Silicon Valley investerer alle massivt i design. Hvis vi skal byde ind i den globale konkurrence, så skal vi vide, hvad det unikke er, som vi kan byde ind med,” siger han.

Herhjemme har mange virksomheder taget design til sig i en eller anden form. En nyere undersøgelse fra Dansk Industri og Dansk Design Center viser, at seks ud af ti danske virksomheder anvender design. De fleste virksomheder bruger ikke design systematisk, og det er endnu kun 13 pct., der anvender design til forretningsudvikling og -strategi. Så også herhjemme er der potentiale for at bruge design mere strategisk til at skabe innovation og ny forretning. Se figur 1.

For de fleste er dansk design mest af alt noget med smukke møbler og arkitektur. Nøgleord, der beskriver dansk design, er kvalitet, håndværk, funktionalitet og bæredygtighed. Men de ord skal nu gøres relevante, når det gælder design af offentlige servicer, digitale løsninger og fremtidens virksomheder.

”Der er mange nye anvendelsesområder for design, der ikke kun er spændende for de danske designbureauer, som kan få større markedsandele. Men det er også relevant for danske virksomheder, som kan skabe ny forretning ved at bruge design på nye måder,” siger Christian Bason.

Forrige artikel Kunstig intelligens skal tæmmes Kunstig intelligens skal tæmmes Næste artikel ’Blockchain’ kan revolutionere den digitale økonomi ’Blockchain’ kan revolutionere den digitale økonomi

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.