Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Af Annette Jønsson
Ledercoach og mandeterapeut

Dette indlæg handler om mænd. Jeg har i 15 år arbejdet med mænds personlige og professionelle lederskab. Et arbejde, der giver indblik i, hvad der styrer og bremser den mandlige leder i at nå sine mål. 

Min oplevelse er, at en del mandlige ledere er nogle hårde hunde, der lukker af for de menneskelige og sociale kompetencer for i stedet at sætte fokus på mål og bundlinje.

Men når de er drevet så stærkt af ydre motivation, glemmer de at passe på sig selv, og det bliver hurtigt en ond cirkel. Det gør det nemmere for dem at lukke af for ubehagelige følelser, men jo hårdere du er ved dig selv som leder, jo hårdere vil du være ved dine medarbejdere.

Og det er problematisk i en tid, som skriger på stærk, empatisk og troværdig ledelse. Det starter med den enkelte leder, der er nødt til at kunne lede sig selv, før de kan lede andre. Lederen må finde sin balance mellem det rationelle og det emotionelle i sin måde at gribe ledelse og relationer an på.

Managementstrategier og andre rationalestyrede parametre kan ikke stå alene, hvis en leder vil motivere og få det bedste ud af sine medmennesker. Først når du i lige så høj grad implementerer de sociale og relationelle kompetencer, vil du opleve succes.

Den vigtige balance

Samspillet mellem det rationelle og det emotionelle er afgørende for at finde ro, fokus og være autentisk. Se figur. Autenticitet handler om samspil mellem det, du føler, det, du siger/tænker, og det, du gør. Forbliver du tro mod dine værdier, også i stormvejr, og modstår fristelsen for at lade ros og anerkendelse styre din retning, har du et stærkere fundament at lede fra. 

Den blå del er alt det, vores hjerne kan frembringe. Det er ofte ikke fakta, og meget bliver ikke til noget, men det påvirker vores humør og fysik. Den rødbrune del er vores hjerte, som er nødvendigt at lytte til, hvis vi vil have empati, være i nuet, lytte til andre og mærke os selv – altså have jordforbindelse.

Den gule del er balancepunktet, som vi rammer, når vi er bevidste om vores adfærd og dermed kan skabe ro, fokus og balance. Balance kommer og går, men den opstår, når vi er autentiske og har alle aspekter i spil. 

Når du ikke er i balance, har du mindre plads til at være rummelig og empatisk over for dine medarbejdere. Alting starter med dig selv, så du er nødt til at have fokus på, hvad der giver dig god energi og glæde, hvis du vil fremstå som rollemodel og kunne udstikke retningen i dit team.

Her er tre eksempler på, hvad der kan være med til at skabe ubalance i dit lederskab:

  • Udfører du ofte dine opgaver i et meget højt tempo uden at give dig selv pauser?
  • Vil du hellere selv udføre opgaver, som du egentlig kunne uddelegere til andre?
  • Sidder du altid med åben dør til dit kontor, så du ikke får ro til at lave dit arbejde, men må bruge tid om aftenen i stedet?

Adgang til dig selv og din krop

Målet er at finde en balance mellem at være leder, mand og menneske, sådan at det ikke bliver roller, du tager på dig, men at du kommunikerer dine tanker, følelser og ønsker højt, så du står ved dig selv.

I bogen ’Leder, mand og menneske’ introducerer jeg fem trin, som hjælper dig til at mærke dig selv og få flow i dit lederskab. Se tekstboks nederst. Det kræver, at du er nærværende og opmærksom på kroppens signaler, for eksempel hjertebanken, svedige hænder, klump i maven, halsen, der snørrer sig sammen m.m.

Kan du overhovedet mærke det? Og ved du, hvad du stiller op, når du mærker det? Desværre tager mange mænd ikke deres kropssignaler alvorligt og suser videre i højt tempo i hamsterhjulet uden nærvær og ægte kontakt til omgivelserne. 

Jeg hører mange mænd tale om deres krop som noget, der bare skal virke, som de ikke har et særligt forhold til, men som på en mærkelig måde er noget uden for dem selv.

Men når man ikke er opmærksom på kroppens signaler eller vælger at ignorere dem, så opstår der ubalance, og så ryger autenciteten.

Tager du de fem trin i brug, når du leder dig selv og dine medarbejdere, opnår du større fokus og ro. Du kan tage bedre beslutninger og mærke bedre efter, om det, du gør, er rigtigt. Som leder må du stole på din indre stemme og sænke tempoet for at kunne lytte indad.

Handler du på de beskeder, du får, oplever du at være en autentisk udgave af dig selv. Og den større bevidsthed om egen adfærd og personlighed gør dig til en bedre leder.

5 trin til lederskab i balance

Trin 1: Tilpas dit tempo. Sænk det, hvis det er højt, og øg det, hvis det er lavt. Det gør du for at være i takt med dig selv og dine omgivelser. Du kan trække vejret ned i maven, tale mindre, hvilket minimerer dine tanker.

Trin 2: Vær nærværende. Træn din evne til at være i kontakt med dig selv og andre. Kig dem i øjnene, vær opmærksom på dit eget og andres kropssprog, og vær interesseret og nysgerrig.

Trin 3: Lyt. For at kunne lytte udad, må du starte med at lytte indad til dig selv. Du må tjekke ind hos dig selv, hvis du vil være en god lytter i dine relationer.       

Trin 4: Accept af forskellighed. For at kunne acceptere forskellighed og rumme andre må du træne din egen rummelighed og accept af egne fejl og mangler. Det giver dig plads til at være i selskab med folk, du ikke behøver at være enig med.

Trin 5: Kommunikér – stå ved dig selv. Når du siger højt, hvad du føler, tænker og har brug for, tager du dig selv alvorligt og er autentisk. Det skaber flow i din krop og i dit lederskab.      

Forrige artikel Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging Næste artikel Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.