Du kan blive irrelevant som leder uden at opdage det

KOMMENTAR: Den ledelsesstil, der har bragt virksomheder og ledere til succes i dag, vil ikke føre til succes fremover. Vi står over for et skift i ledelsesstil. Har du opdaget forskellen?

Af Tina Moe
Direktør, Leadership of the Future

Eftersom du læser dette indlæg i Mandag Morgen, er du højst sandsynligt en dygtig, kompetent og succesfuld leder. Alligevel vil jeg vove den påstand, at du sandsynligvis er i gang med at blive irrelevant.

Vi har alle travlt med at forholde os til de kortsigtede ledelsesudfordringer – dem, der konstant kalder på vores opmærksomhed. En stor trussel mod vores relevans som ledere i fremtiden er, at vi har for travlt til at opdage og forstå dybden af det kæmpe skift i krav til ledelse, der sker lige nu.

Lad mig starte med en personlig historie om, hvor naturligt det føles at være på vej til at blive irrelevant.

Som direktør i en rådgivende ingeniørvirksomhed lagde vi den årlige strategi og overvejede naturligvis digitalisering og den fremtidige teknologiske udvikling. Vi og bestyrelsen var tilfredse med resultatet og mente, at vi så havde fået styr på det. 

Senere blev jeg klogere. Set i bakspejlet havde vi tre ubevidste udfordringer:

  • Vores forestillingsevne var slet ikke udviklet nok til at kunne oversætte teknologiske muligheder til, hvilken betydning det kunne have for ikke bare vores interne produktion, men for adfærd hos kunder, ændring af forretningsmodeller og ændringer i samfundets behov eller strukturer.
  • Vi kendte kun til de teknologiske muligheder på et overordnet niveau – alle kan sige ordene digitalisering, AI, robotter og så videre, men kender du teknologien godt nok til at vide, hvor den skal bruges, og hvor den skal vælges fra? Hvordan skal du tænke om de dataetiske, klimamæssige eller samfundsmæssige konsekvenser?
  • Og da vi ikke havde indset, hvilken fremtid vi så ud i, kunne vi naturligvis ikke overveje, hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske forhindringer for succes i fremtiden som vi havde i den nuværende organisation.

Den forståelse fik jeg først, da jeg efter en årrække som topleder sagde jeg mit job op, drevet af en vision om at forstå, hvordan vi skal lede i den digitale tidsalder. Tre spørgsmål pressede sig på: Hvad er verdens største problemstillinger? Hvordan ser fremtiden ud? Og ikke mindst: Hvad betyder det for måden, vi leder på? Jeg tog blandt andet til Silicon Valley og studerede teknologi og startups og så på verdensmålene og deres mulige løsninger.

Tina Moe

Det gav mig dyb indsigt i, hvad vi skal gøre anderledes fremover. Samt en stor ahaoplevelse af vores strategiarbejde i ingeniørvirksomheden halvandet år forinden. Vi var overbeviste, om at vi havde styr på tingene. I realiteten var vi gladeligt uvidende og falsk trygge. Følelsen af at være på vej til irrelevans på den mellemlange bane var ikkeeksisterende.

Du har stærke kræfter imod dig

Tænker du nu, at du heldigvis har helt styr på det med forestillingsevnen, teknologien og markedsændringerne for jeres virksomhed, så er der grund til at ønske dig tillykke – så langt. For der er stadig stor risiko for, at du arbejder på din irrelevans i form af din og virksomhedens ledelsestilgang.

De stærkeste og mest usynlige kræfter, der forhindrer dig i at tilpasse dig nutiden, befinder sig i din hjerne. Vi har stadig urhjernens reaktionsmønstre, der sørger for overlevelse, men som ikke altid er gavnlige i den tid, vi lever i nu. Lad mig give tre eksempler på kræfter eller bias, der arbejder imod os

Vores urhjerner er programmerede til at bygge på egne erfaringer, der har virket. Derfor er din succes indtil nu måske din største forhindring for at blive succesfuld i fremtiden, fordi den i din hjerne bliver oversat til ”at du kender succesformularen” – også selvom den ikke længere passer.

Aversionen mod at tage risiko er en anden. ”Hellere en fugl i hånden end to på taget”. Adfærdsforskerne Daniel Kahneman og Amos Tversky har vist, at først når vi ser en ny løsning som dobbelt så god som en eksisterende, føles det naturligt at satse på den – men de færreste satsninger på ny teknologi eller forretningsmodeller er med sikkerhed dobbelt så gode set på forhånd.

Endelig er det sådan, at når vi er usikre på noget, ser vi på de andre omkring os. Gør de andre noget? Hvis ikke, så lader vi også være. Eller modsat, når alle de andre digitaliserer, så skal vi også …

Problemet er, at verden har forandret sig så meget, at der er nye succeskriterier og nye succesformularer, der skal implementeres, og vores urinstinkter spænder ben for, at vi gør det. At gøre dét, der giver succes i fremtiden, vil ofte føles intuitivt forkert. Så at forblive relevant som leder kræver både bevidsthed og mod.

Vi har aldrig før i historien befundet os i en udvikling, der både forandrer sig så hurtigt og på så mange områder samtidigt. For virksomheder berører forandringerne alt; teknologier, forretningsmodeller, behov hos kunder, mere global konkurrence og krav til at bidrage til løsningen af verdens største udfordringer med mere.

Det menneskelige er vores vigtigste ressource

Hastighed og omfang betyder, at vi aldrig mere kan have den samme følelse af overblik og kontrol, som vi er vant til. Det går simpelthen for langsomt at opnå den tilstand. Vi kan heller ikke lægge strategi og planer på samme måde som før, for de risikerer at stå i vejen for optimal udvikling af virksomheden. Det hele bliver mere komplekst, så hvad gør vi?

Det kan kun gøres gennem at genopdage og aktivere hele den menneskelige kapacitet. Måske tænker du, at vi ikke kan prioritere mennesker før profit af hensyn til aktionærerne, men faktisk forholder det sig omvendt. Virksomheden kommer ikke til at klare sig i fremtiden uden at prioriterer mennesker højest – så dét ender med at være den bedste forretning.

Baseret på 20+ års ledelseserfaring i Novo Nordisk og rådgivende ingeniørfirmaer samt forskning på området har jeg i håndbogen ’Leadership of the Future – How to lead in a world that looks nothing like the past’ formuleret mit bud på, hvordan vi kan lede ud fra en forenklet struktur.

Kernen er syv principper, der har til formål at skabe en ny grundlæggende stabilitet for ledere og medarbejdere, så vi kan rumme kompleksiteten og usikkerheden og samtidig skabe vækst. Her er de syv principper i kondenseret form:

  • Hvad er det mest stabile forretningsformål, man kan have i en usikker fremtid? Et, hvor man løser ægte problemer for mennesker. Led virksomheden mod et meningsfuldt formål, der ikke ændrer sig med ændrede produkter, og som kan vække kunde- og medarbejderloyalitet.
  • Brug hele den menneskelige hjerne – både de maskuline og feminine ledelsestilgange hos begge køn. Så opnår vi bedre resultater, når det går stærkt. I bogen præsenteres et nyt sprog, hvori god ledelse og kønsdebatten afkobles fra hinanden, så vi kan komme ud af fastlåsheden og opnå større diversitet – også i topledelser.
  • Reducer frygt i organisationen for at frisætte mennesker, så de tør være sig selv, tør tage ansvar, tør komme med input, der ikke følger strømmen, men som bidrager til robuste beslutninger.
  • Led til mere energi i mennesker og organisation . Energi – ikke tidsforbrug – er den ultimative indikator for menneskelig performance. De foregående tre principper øger energien, som også øges af ansvar for helheder, fokus på personlig motivation og styrker og gennem en lærende kultur, hvor fejl bruges konstruktivt.
  • Redefinér succes – med målsætninger, der emotionelt tænder mennesker og øger engagement og hastighed
  • Skab agile processer, der understøtter hurtige resultater. Mange af de processer, virksomheder har i dag, sænker hastigheden – stik imod intentionen. For at øge hastigheden er der behov for mere agile processer, mere uddelegeret ansvar og uddelegering af de fleste beslutninger til dem, der sidder med opgaverne.
  • Opbyg mod til at tage risici, prøve noget af, vælge noget fra eller til. Mod er ikke noget, man bare har, det skal opbygges. De foregående seks principper er med til at gøre det klart, hvad der er vigtigt at kæmpe for og bygger dermed grundmodet.

Det kræver mod at skifte ledelsestilgang, men det er ikke uoverskueligt at gøre det, og i bogen gives en opskrift på hvordan. Groft sagt skifter lederens daglige rolle fokus fra kontrol til udvikling.

Det vil være angstprovokerende for alle ledere, der i dag leder med kontrol på grund af urhjernens instinkter. Men du har valget mellem at ændre ledelsestilgang eller at blive irrelevant som leder – det starter i dag.

Der følger en belønning med ved transformation til den nye ledelsestilgang. Du bliver selv mere energifyldt, agil og modig – et mere helt menneske. Og det er netop fremtidens leder.

Forrige artikel Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen Næste artikel Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition, skriver erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard.

TID TIL LEDELSE: Mandag Morgen bringer hen over påsken nogle af de bedste indlæg fra vores ledelsessider gennem det seneste år. 

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.