Lige nu får i alt 2.000 finske borgere at vide, om de som arbejdsløse skal deltage i et toårigt forsøg, hvor en basisindkomst på 560 euro eller godt 4.100 kroner kommer til at udgøre en del af deres forsørgelsesgrundlag.

De 2.000 er udvalgt ved lodtrækning, og det er obligatorisk for dem at deltage i forsøget. I bemærkningerne til forsøgsloven lover den finske regering, at ingen af dem bliver stillet ringere end i dag. I modsætning til andre arbejdsløse får de tværtimod øgede frihedsgrader. I forsøgsperioden skal de f.eks. ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og så kan de beholde basisindkomsten, hvis de finder et arbejde.

Selv betegner den finske regering forsøget som led i det sociale ”eksperimentarium”, den ønsker at opbygge.

”Vi vil opbygge en helt ny forsøgskultur, hvor vi gennemfører omfattende forsøg i felten, før vi indfører ny lovgivning,” skriver den finske regering i bemærkningerne til loven.

Den tankegang hilser Markus Kanerva velkommen. Han er direktør for tænketanken Tänk og en af de forskere, der har udviklet den finske model for basisindkomst, der nu skal afprøves.

”Det er vigtigt at indføre en forsøgskultur, fordi vi på den måde kan få svar på spørgsmål, som ellers ville være svære at svare på. Man kan selvfølgelig gennemføre mikro-simulationer og på den måde undersøge, hvordan basisindkomsten vil virke. Men simulationerne afhænger alt for meget af ens præmisser og har derfor svært ved at give et troværdigt billede af, hvordan borgerne vil reagere i virkeligheden,” siger han.

Umiddelbart lyder det hårdt at inddrage borgere i sociale forsøg. Men Markus Kanerva mener, at alternativet er værre.

”Det er meget bedre at teste ny lovgivning på nogle tusind borgere end at risikere, at hele befolkningen kommer til at leve med en lovgivning, som basalt set ikke virker ordentligt,” siger han.

Socialt eksperimentarium

I Danmark gennemfører skiftende regeringer normalt reformer på baggrund af et forarbejde af eksperter. Beskæftigelsesreformen fra 2015 bygger bl.a. på indstillinger fra et udvalg under Carsten Kochs ledelse.

Nu lader den finske regering 2.000 borgere afprøve, om basisindkomsten fungerer efter hensigten, så flere arbejdsløse borgere søger kortvarige ansættelser eller lavtlønnede fuldtidsjob.

”Det er altid godt at afprøve påtænkte reformer med ordentlige metoder i stedet for at springe hovedkulds ud i dem. I Danmark har vi i lang tid afprøvet dele af den aktive arbejdsmarkedspolitik ved hjælp af lodtrækningsforsøg f.eks. forsøget ’Hurtigt i gang’. Vi har endnu ikke brugt lodtrækningsforsøg i forhold at ændre dagpengesatsen eller andre forsørgelsesydelser,” siger Michel Rosholm, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, der i sin forskning bl.a. haft fokus på arbejdsmarkedet og derudover har været med til at evaluere en hel række arbejdsmarkedspolitiske tiltag ved hjælp af lodtrækningsforsøg, som finnerne også anvender.

Forsøg kvalificerer lovgivning

På det sociale område efterspørges der også i Danmark i stigende grad viden om, hvad der virker. Med inspiration fra lægevidenskaben skal der være evidens for, hvad der virker.

Netop derfor følger Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne nøje udviklingen i det finske eksperimentarium.

”Det er et utrolig spændende perspektiv, når finnerne rent faktisk interesserer sig for, om den tiltænkte reform virker, før man gør den til lovgivning,” siger Steffen Bohni, direktør for Børn og Unge i Gribskov Kommune og næstformand i det nystiftede Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne.

Han noterer som Michael Rosholm, at ingen af de seneste mange års velfærdsreformer er blevet afprøvet på en lille del af befolkningen, før de er blevet gennemført med gyldighed for alle.

”Når man tester sin lovgivning på en gruppe borgere, får man mere viden om, hvorvidt det vil virke. Det er en meget løfterig måde at bedrive politikudvikling på. Det gælder særligt, når man sammenligner finnernes metode med en politikudvikling, hvor der nok er gode hensigter, men ofte også meget lidt konkret viden om, hvorvidt hensigterne også vil virke på den måde, man håber,” siger han.

Det finske forsøg med en basisindkomst gennemføres stort set på samme måde, som når læger afprøver nye lægemidler. Deltagerne udvælges ved lodtrækning, og resultaterne sammenlignes med udviklingen i en kontrolgruppe.

I forhold til rigtig mange forsøg og evalueringer på det sociale område ligger metoden kvalitetsmæssigt helt i top. Se figur 1.

”Ved at teste lovgivningen grundigt, før den vedtages, kan man stoppe op og vurdere, om man skal rulle forsøget ud over hele landet, eller om der skal ændres noget. Det synes jeg er særligt vigtigt, fordi vi ikke sætter en udløbsdato på vore love. Hvis de først er vedtaget, kan skæbnesvangre fejlskud blive hængende i lang tid,” siger Steffen Bohni.