Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Flere klimaeksperter kritiserer regeringen for endnu ikke at have tænkt klimaet tilstrækkeligt ind i mange af de økonomiske genopretningstiltag, der er blevet annonceret i forbindelse med coronakrisen.

“Der er virkelig mange grønne områder, som havde været oplagte at investere i, når man skal have gang i økonomien. Men indtil videre har der ikke været meget fokus på at fremrykke grønne investeringer,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Opfordringen til at bruge den økonomiske genopretning som et springbræt for grønne investeringer har ellers siden foråret lydt igen og igen fra eksperter både herhjemme og internationalt. Det Internationale Energi Agenturs direktør, Fatih Birol, har blandt andet sagt, at coronakrisen “er en enestående chance for verden til på den ene side at skabe økonomiske genopretningspakker, men samtidig reducere sorte investeringer og accelerere energisystemets omstilling”.

Flere andre lande har da netop også brugt coronakrisen som en mulighed for at accelerere den grønne omstilling. Den franske regering har eksempelvis valgt at stille grønne krav til AirFrance/KLM, hvor statslån i foråret var betinget af, at selskabet inden 2025 har nedlagt alle indenrigsruter, som kan tilbagelægges på under 2,5 time med tog, og at flyselskabet skærer halvdelen af CO2-udledningen i 2030 i forhold til en 2005-baseline.

Herhjemme har den danske regering afsat 25 millioner kroner som del af luftfartsaftalen fra i sommer på i alt 250 millioner kroner til “klimatiltag”, men der er i aftalen ikke nogen konkrete krav eller formuleringer, som sender luftfarten i en mere grøn retning. Heller ikke i den 10 milliarder store statslige (investerings)fond, der skal sikre egenkapital ude i nogle af de større virksomheder, er der i udvælgelseskriterierne lagt vægt på klima.

“Regeringen har endnu ikke udnyttet de muligheder, genopretningen giver for grønne investeringer og indsatser. Brugen af eksempelvis modkrav til hjælpepakkerne, som vi har set det særligt i Tyskland og Frankrig, ville have været helt oplagt i Danmark. Det ville skabe forpligtelser og været med til at dekarbonisere bredt ude i erhvervslivets værdikæder,” lyder det fra Jarl Krausing, international chef i Concito.

Regeringen har ellers i flere omgange udtrykt en klar ambition om at udnytte coronakrisen til at investere grønt. Blandt andet skrev klimaminister Dan Jørgensen og udenrigsminister Jeppe Kofod sammen med Kim Fausing, Jens Birgersson, Mads Nipper og Connie Hedegaard en kronik i Berlingske 9. maj. Her var budskabet klart:

“Det er afgørende, at vi ikke gentager de fejl, der blev begået i efterspillet til finanskrisen i 2008, hvor den globale genopretning medførte stigninger i energiforbrug og CO2-udledning. Denne gang skal hjælpepakkerne designes, så de understøtter en bæredygtig grøn udvikling. Det gælder både i den hjemlige andedam, i Europa og globalt.”

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Raabjerg Madsen, mener heller ikke, at fejlene fra finanskrisens efterspil bliver gentaget.

“Jeg mener i den grad, at kritikken er forfejlet. Vi har både med aftalen om energirenovering, investeringer i Power-to-X og med vores udspil til den kommende finanslov vist, at vi prioriterer, at genopretningen skal være grøn,” siger Christian Raabjerg Madsen.

Det har ikke været muligt at fremlægge eksperternes kritik for klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen eller finansminister Nicolai Wammen.

Klimatiltag med begrænset effekt

Et af de tiltag, som regeringen og klimaminister Dan Jørgensen flere gange har fremlagt som et grøn genopretningstiltag, er aftalen om energirenovering, den såkaldte boligaftale til 30 milliarder kroner frem mod 2026 – heraf bruges de første 18,4 milliarder kroner inden 2022.

Kigger man på klimaeffekterne af netop denne aftale, er effekterne dog yderst begrænsede. Den vil ifølge regeringens eget faktaark bidrage med op til 50.000 ton CO2 – hvilket vil udgøre 0,25 procent af de 20 millioner ton CO2, som Danmark sammenlagt skal have skåret ud af CO2-regnskabet i 2030.

“Aftalen kan tjene en masse andre formål, men når det handler om klimaet, er det dyre ton, og spørgsmålet er, om der er andre ting, som kunne have større klimaeffekter,” siger Jarl Krausing, der dog understreger, at bygningsrenovering og energieffektiviseringer er vigtige grønne indsatser, hvis de strikkes rigtigt sammen.

Ifølge Gorm Bruun Andresen, forsker i fremtidens energisystemer på Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, mangler der endnu konkrete genopretningsudspil, som reelt batter for klimaet:

”Jeg forstår ikke, at man endnu ikke har sat gang i de større grønne investeringer og tænkt klimaet ind, når man sidder med så store summer, der skal ud i samfundet,” siger han og fortsætter: “Der er en disharmoni i, at vi, når det handler om corona, taler hundredvis af milliarder, mens vi stadig, når vi taler om klima, synes, at millioner eller en-to milliarder er virkelig mange penge.” 

Andre lande går i den grønne retning

Danmark er dog ikke alene om at have svært ved at forene grøn genstart og klimahandling. Blandt andet konkluderer OECD, at “balancen mellem grøn og ikke-grøn ikke er favorabel” med hensyn til at understøtte positive klimaeffekter blandt OECD-landene. Og en oversigt fra Energy Policy Tracker over G20-landenes genopretningspakker frem til slutningen af oktober viser, at der for nogenlunde hver tokrone, der går til grønne indsatser, går tre kroner til ’sorte’ indsatser. 

EU-niveau er der dog de seneste måneder for alvor sat fokus på en grøn opretning, og med genopretningsaftalen fra juli blev der vedtaget en grøn genopretningspakke på 550 milliarder euro. Et af de større tiltag i denne pakke blev udmeldt 14. oktober og er et forøget fokus på at energirenovere bygningsmassen i EU-landene. Under parolen “Renovate2recover” fordobles de midler, der ellers var tiltænkt energirenovering før coronaepidemien.

Disse hjælpepakker er præsenteret indtil nu

Der også flere eksempler på lande, der har formået at tænke grøn vækst ind i kernen af deres covid-19-hjælpepakker. Et eksempel er Tyskland, hvor man blandt andet vil sænke den nuværende afgift på grøn elektricitet, der i dag er på 6,756 cents/kWh, til 6,5 cents/kWh i 2021 og 6 cents/kWh i 2022, noget, der vil kræve 11 milliarder euro fra statens side og forventes at ville fremskynde en udfasning af fossile brændsler i elnettet.

Derudover skal Tysklands økonomi stimuleres ved at investere syv milliarder euro i brint-teknologier, med en ambition om at gøre landet til global leder på området.

På transportområdet vil man fordoble det statslige tilskud til køb af el- og hybridbiler frem mod 2021 fra 3.000 euro til 6.000 euro til biler, der koster op til 40.000 euro. Fristen for skattefritagelsen for elbiler flyttes desuden fra 2025 til 2030. Samtidig investeres der 2 milliarder euro i teknologi til elbiler, ligesom der tilføres 2,5 milliarder euro til at udvikle ladeinfrastrukturen i hele Tyskland. Yderligere er der afsat 2,5 milliarder euro til at booste den offentlige transport i 2020, som har været presset af coronakrisen.

Et andet eksempel er Sydkorea, som med deres såkaldte genopretningsprogram ’South Korean New Deal’ vil investere 390 milliarder kroner i digitalisering og grøn vækst frem mod 2025.

Pakken skal dels sikre flere hundrede tusinde digitale job, men der afsættes også eksempelvis 9,5 milliarder kroner til strategisk grøn omstilling af 100 sydkoreanske SMV’er de næste år, mens 30 milliarder kroner vil blive afsat til investeringer i infrastruktur til sol-, vind- og brintenergi.

Endelig har den sydkoreanske regering sat som mål, at den som genopretningsvision vil investere i udviklingen af 100 nye digitale teknologier, der specifikt skal afhjælpe miljø- og klimarelaterede problemer.

“Der er efterhånden mange tiltag og eksempler fra udlandet, som Danmark kunne lade sig inspirere af,” siger Jarl Krausing og peger blandt andet på Tyskland og Frankrig som lande, der er længere fremme.

“Man kunne have benyttet sig af flere afgiftsinstrumenter som eksempelvis i Tyskland, hvor man har kigget på afgifter på blandt andet på benzin, for at fremme den grønne omstilling.” 

Efterlysning: Den økonomiske og grønne politik skal hænge sammen

Der er allerede fremlagt en del bud på, hvordan regeringen herhjemme ville kunne sikre en grøn genopretning af økonomien. Klimarådet fremlagde i maj notatet ’Grøn omstilling i en genopretningstid’ med 14 konkrete forslag til klimainvesteringer. Også DI og Concito har udsendt et langt katalog over forskellige virkemidler, der kan sikre en grøn genstart.

Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI, peger på nogle konkrete, oplagte muligheder:

“Det er flere investeringer i cirkulær økonomi og genanvendelse eller investeringer i energieffektivisering eksempelvis af offentlige bygninger,” påpeger Emil Fannikke Kiær og fortsætter: “Med den grønne forskningsaftale og den grønne indkøbsstrategi har regeringen forhåbentlig lanceret startskuddet til en række grønne tiltag, og jeg håber, den griber vores forslag og virkelig kobler behovet for økonomisk stimuli og grøn omstilling sammen. (…) virksomhederne vil gerne,” siger Emil Fannikke Kiær.

Det understøttes af Brian Vad Mathiesen, som blandt andet peger på muligheden for at fremskynde elektrificeringen af de danske jernbaner og industrien, fremme energirenovering ved vedligehold og hurtige udrulning af fjernvarmenettet og elladestationer, som oplagte grønne satsningsområder. Desuden siger han, at “det ville være oplagt, at man begyndte at stille grønne krav til de virksomheder og brancher, som skal have økonomisk støtte – for eksempel ved at øge elektrificeringen i industrien,” siger han. 

Kirsten Halsnæs, som er professor i klima og økonomi på DTU, er enig i kritikken og understreger, at man på mange måder er politisk udfordret af, at der samtidig med hjælpepakkerne foregår en del uafklarede forhandlinger om klimaplanen, grønne skatter, elbiler og hele transportområdet, og derudover hele arbejdet med klimapartnerskaberne. Hun opfordrer derfor til, at man i højere grad samtænker det.

“Set i forhold til hjælpepakkerne er det nødvendigt at koordinere langt mere med klimaplanen og klimapartnerskaberne (…) Klimaforhandlingerne og input fra klimapartnerskaberne bør speedes op og straks koordineres med hjælpepakkerne,” siger hun.

Finansordfører Christian Raabjerg Madsen mener ikke, at den akutte situation for dansk økonomi i alle tilfælde kan kobles med klimatiltag.

Hvad siger regeringen til muligheden for at lade grønne krav følge med en økonomisk håndsrækning til erhvervslivet?

“Jeg mener, det vil være decideret uklogt at sætte krav i de hjælpepakker, som skal understøtte danske virksomheder under pres, og hvor vi har en stor samfundsinteresse i, at de klarer sig godt igennem coronakrisen.”

Flere eksperter anbefaler også, at I udregner klimaeffekterne af de forskellige genopretningstiltag. Hvad mener regeringen om dét?

“Vi er i gang med at reducere i forhold til vores klimaambitioner og de tiltag, vi har gennemført. Og vi måler allerede på klimaeffekter, qua den årlige status, der er på vores samlede klimaindsats. Og man kan se tydelige effekter af de tiltag, vi har lavet hidtil, hvor vi allerede har lagt ambitiøse planer for reduktion af en fjerdedel af det, vi vil reducere med frem mod 2030,” siger Christian Raabjerg Madsen.   

Forrige artikel Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer Næste artikel Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner
Hvis coronabesættelsen varer fem år

Hvis coronabesættelsen varer fem år

LEDELSE Mange ledere har trykket pause på medarbejderseminarer, udviklingsprojekter og workshops, til vi kan være sammen igen. Men hvad hvis nedlukningerne trækker ud? Elize Dimare og Johnny Sørensen guider dig til corona- og fremtidssikring af din organisation.

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

LEDELSE Det er generelt forbundet med stor usikkerhed og utryghed for offentligt ansatte at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver tænketanken Justitia i en analyse.

Jeppe Christiansen anbefaler

Jeppe Christiansen anbefaler

KULTURANBEFALING Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, beundrer Rane Willerslev for hans indsats på Nationalmuseet og anbefaler tankevækkende bøger om stilhed og livsfilosofi.

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.