Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Flere klimaeksperter kritiserer regeringen for endnu ikke at have tænkt klimaet tilstrækkeligt ind i mange af de økonomiske genopretningstiltag, der er blevet annonceret i forbindelse med coronakrisen.

“Der er virkelig mange grønne områder, som havde været oplagte at investere i, når man skal have gang i økonomien. Men indtil videre har der ikke været meget fokus på at fremrykke grønne investeringer,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Opfordringen til at bruge den økonomiske genopretning som et springbræt for grønne investeringer har ellers siden foråret lydt igen og igen fra eksperter både herhjemme og internationalt. Det Internationale Energi Agenturs direktør, Fatih Birol, har blandt andet sagt, at coronakrisen “er en enestående chance for verden til på den ene side at skabe økonomiske genopretningspakker, men samtidig reducere sorte investeringer og accelerere energisystemets omstilling”.

Flere andre lande har da netop også brugt coronakrisen som en mulighed for at accelerere den grønne omstilling. Den franske regering har eksempelvis valgt at stille grønne krav til AirFrance/KLM, hvor statslån i foråret var betinget af, at selskabet inden 2025 har nedlagt alle indenrigsruter, som kan tilbagelægges på under 2,5 time med tog, og at flyselskabet skærer halvdelen af CO2-udledningen i 2030 i forhold til en 2005-baseline.

Herhjemme har den danske regering afsat 25 millioner kroner som del af luftfartsaftalen fra i sommer på i alt 250 millioner kroner til “klimatiltag”, men der er i aftalen ikke nogen konkrete krav eller formuleringer, som sender luftfarten i en mere grøn retning. Heller ikke i den 10 milliarder store statslige (investerings)fond, der skal sikre egenkapital ude i nogle af de større virksomheder, er der i udvælgelseskriterierne lagt vægt på klima.

“Regeringen har endnu ikke udnyttet de muligheder, genopretningen giver for grønne investeringer og indsatser. Brugen af eksempelvis modkrav til hjælpepakkerne, som vi har set det særligt i Tyskland og Frankrig, ville have været helt oplagt i Danmark. Det ville skabe forpligtelser og været med til at dekarbonisere bredt ude i erhvervslivets værdikæder,” lyder det fra Jarl Krausing, international chef i Concito.

Regeringen har ellers i flere omgange udtrykt en klar ambition om at udnytte coronakrisen til at investere grønt. Blandt andet skrev klimaminister Dan Jørgensen og udenrigsminister Jeppe Kofod sammen med Kim Fausing, Jens Birgersson, Mads Nipper og Connie Hedegaard en kronik i Berlingske 9. maj. Her var budskabet klart:

“Det er afgørende, at vi ikke gentager de fejl, der blev begået i efterspillet til finanskrisen i 2008, hvor den globale genopretning medførte stigninger i energiforbrug og CO2-udledning. Denne gang skal hjælpepakkerne designes, så de understøtter en bæredygtig grøn udvikling. Det gælder både i den hjemlige andedam, i Europa og globalt.”

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Raabjerg Madsen, mener heller ikke, at fejlene fra finanskrisens efterspil bliver gentaget.

“Jeg mener i den grad, at kritikken er forfejlet. Vi har både med aftalen om energirenovering, investeringer i Power-to-X og med vores udspil til den kommende finanslov vist, at vi prioriterer, at genopretningen skal være grøn,” siger Christian Raabjerg Madsen.

Det har ikke været muligt at fremlægge eksperternes kritik for klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen eller finansminister Nicolai Wammen.

Klimatiltag med begrænset effekt

Et af de tiltag, som regeringen og klimaminister Dan Jørgensen flere gange har fremlagt som et grøn genopretningstiltag, er aftalen om energirenovering, den såkaldte boligaftale til 30 milliarder kroner frem mod 2026 – heraf bruges de første 18,4 milliarder kroner inden 2022.

Kigger man på klimaeffekterne af netop denne aftale, er effekterne dog yderst begrænsede. Den vil ifølge regeringens eget faktaark bidrage med op til 50.000 ton CO2 – hvilket vil udgøre 0,25 procent af de 20 millioner ton CO2, som Danmark sammenlagt skal have skåret ud af CO2-regnskabet i 2030.

“Aftalen kan tjene en masse andre formål, men når det handler om klimaet, er det dyre ton, og spørgsmålet er, om der er andre ting, som kunne have større klimaeffekter,” siger Jarl Krausing, der dog understreger, at bygningsrenovering og energieffektiviseringer er vigtige grønne indsatser, hvis de strikkes rigtigt sammen.

Ifølge Gorm Bruun Andresen, forsker i fremtidens energisystemer på Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, mangler der endnu konkrete genopretningsudspil, som reelt batter for klimaet:

”Jeg forstår ikke, at man endnu ikke har sat gang i de større grønne investeringer og tænkt klimaet ind, når man sidder med så store summer, der skal ud i samfundet,” siger han og fortsætter: “Der er en disharmoni i, at vi, når det handler om corona, taler hundredvis af milliarder, mens vi stadig, når vi taler om klima, synes, at millioner eller en-to milliarder er virkelig mange penge.” 

Andre lande går i den grønne retning

Danmark er dog ikke alene om at have svært ved at forene grøn genstart og klimahandling. Blandt andet konkluderer OECD, at “balancen mellem grøn og ikke-grøn ikke er favorabel” med hensyn til at understøtte positive klimaeffekter blandt OECD-landene. Og en oversigt fra Energy Policy Tracker over G20-landenes genopretningspakker frem til slutningen af oktober viser, at der for nogenlunde hver tokrone, der går til grønne indsatser, går tre kroner til ’sorte’ indsatser. 

EU-niveau er der dog de seneste måneder for alvor sat fokus på en grøn opretning, og med genopretningsaftalen fra juli blev der vedtaget en grøn genopretningspakke på 550 milliarder euro. Et af de større tiltag i denne pakke blev udmeldt 14. oktober og er et forøget fokus på at energirenovere bygningsmassen i EU-landene. Under parolen “Renovate2recover” fordobles de midler, der ellers var tiltænkt energirenovering før coronaepidemien.

Disse hjælpepakker er præsenteret indtil nu

Der også flere eksempler på lande, der har formået at tænke grøn vækst ind i kernen af deres covid-19-hjælpepakker. Et eksempel er Tyskland, hvor man blandt andet vil sænke den nuværende afgift på grøn elektricitet, der i dag er på 6,756 cents/kWh, til 6,5 cents/kWh i 2021 og 6 cents/kWh i 2022, noget, der vil kræve 11 milliarder euro fra statens side og forventes at ville fremskynde en udfasning af fossile brændsler i elnettet.

Derudover skal Tysklands økonomi stimuleres ved at investere syv milliarder euro i brint-teknologier, med en ambition om at gøre landet til global leder på området.

På transportområdet vil man fordoble det statslige tilskud til køb af el- og hybridbiler frem mod 2021 fra 3.000 euro til 6.000 euro til biler, der koster op til 40.000 euro. Fristen for skattefritagelsen for elbiler flyttes desuden fra 2025 til 2030. Samtidig investeres der 2 milliarder euro i teknologi til elbiler, ligesom der tilføres 2,5 milliarder euro til at udvikle ladeinfrastrukturen i hele Tyskland. Yderligere er der afsat 2,5 milliarder euro til at booste den offentlige transport i 2020, som har været presset af coronakrisen.

Et andet eksempel er Sydkorea, som med deres såkaldte genopretningsprogram ’South Korean New Deal’ vil investere 390 milliarder kroner i digitalisering og grøn vækst frem mod 2025.

Pakken skal dels sikre flere hundrede tusinde digitale job, men der afsættes også eksempelvis 9,5 milliarder kroner til strategisk grøn omstilling af 100 sydkoreanske SMV’er de næste år, mens 30 milliarder kroner vil blive afsat til investeringer i infrastruktur til sol-, vind- og brintenergi.

Endelig har den sydkoreanske regering sat som mål, at den som genopretningsvision vil investere i udviklingen af 100 nye digitale teknologier, der specifikt skal afhjælpe miljø- og klimarelaterede problemer.

“Der er efterhånden mange tiltag og eksempler fra udlandet, som Danmark kunne lade sig inspirere af,” siger Jarl Krausing og peger blandt andet på Tyskland og Frankrig som lande, der er længere fremme.

“Man kunne have benyttet sig af flere afgiftsinstrumenter som eksempelvis i Tyskland, hvor man har kigget på afgifter på blandt andet på benzin, for at fremme den grønne omstilling.” 

Efterlysning: Den økonomiske og grønne politik skal hænge sammen

Der er allerede fremlagt en del bud på, hvordan regeringen herhjemme ville kunne sikre en grøn genopretning af økonomien. Klimarådet fremlagde i maj notatet ’Grøn omstilling i en genopretningstid’ med 14 konkrete forslag til klimainvesteringer. Også DI og Concito har udsendt et langt katalog over forskellige virkemidler, der kan sikre en grøn genstart.

Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI, peger på nogle konkrete, oplagte muligheder:

“Det er flere investeringer i cirkulær økonomi og genanvendelse eller investeringer i energieffektivisering eksempelvis af offentlige bygninger,” påpeger Emil Fannikke Kiær og fortsætter: “Med den grønne forskningsaftale og den grønne indkøbsstrategi har regeringen forhåbentlig lanceret startskuddet til en række grønne tiltag, og jeg håber, den griber vores forslag og virkelig kobler behovet for økonomisk stimuli og grøn omstilling sammen. (…) virksomhederne vil gerne,” siger Emil Fannikke Kiær.

Det understøttes af Brian Vad Mathiesen, som blandt andet peger på muligheden for at fremskynde elektrificeringen af de danske jernbaner og industrien, fremme energirenovering ved vedligehold og hurtige udrulning af fjernvarmenettet og elladestationer, som oplagte grønne satsningsområder. Desuden siger han, at “det ville være oplagt, at man begyndte at stille grønne krav til de virksomheder og brancher, som skal have økonomisk støtte – for eksempel ved at øge elektrificeringen i industrien,” siger han. 

Kirsten Halsnæs, som er professor i klima og økonomi på DTU, er enig i kritikken og understreger, at man på mange måder er politisk udfordret af, at der samtidig med hjælpepakkerne foregår en del uafklarede forhandlinger om klimaplanen, grønne skatter, elbiler og hele transportområdet, og derudover hele arbejdet med klimapartnerskaberne. Hun opfordrer derfor til, at man i højere grad samtænker det.

“Set i forhold til hjælpepakkerne er det nødvendigt at koordinere langt mere med klimaplanen og klimapartnerskaberne (…) Klimaforhandlingerne og input fra klimapartnerskaberne bør speedes op og straks koordineres med hjælpepakkerne,” siger hun.

Finansordfører Christian Raabjerg Madsen mener ikke, at den akutte situation for dansk økonomi i alle tilfælde kan kobles med klimatiltag.

Hvad siger regeringen til muligheden for at lade grønne krav følge med en økonomisk håndsrækning til erhvervslivet?

“Jeg mener, det vil være decideret uklogt at sætte krav i de hjælpepakker, som skal understøtte danske virksomheder under pres, og hvor vi har en stor samfundsinteresse i, at de klarer sig godt igennem coronakrisen.”

Flere eksperter anbefaler også, at I udregner klimaeffekterne af de forskellige genopretningstiltag. Hvad mener regeringen om dét?

“Vi er i gang med at reducere i forhold til vores klimaambitioner og de tiltag, vi har gennemført. Og vi måler allerede på klimaeffekter, qua den årlige status, der er på vores samlede klimaindsats. Og man kan se tydelige effekter af de tiltag, vi har lavet hidtil, hvor vi allerede har lagt ambitiøse planer for reduktion af en fjerdedel af det, vi vil reducere med frem mod 2030,” siger Christian Raabjerg Madsen.   

Forrige artikel Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer Næste artikel Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner
Hvor fri er en fri kommune?

Hvor fri er en fri kommune?

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsaftaler er det nye sort i den politiske værktøjskasse, som skal frisætte offentligt ansattes faglighed og øge kvaliteten af offentlig kernevelfærd. Alle jubler over hensigten. Men hvor fri bliver en fri kommune egentlig?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter.