Eksperter vil stoppe famlen i blinde for milliarder

En række af landets førende eksperter vil gøre op med vanetænkning og hverdagsrutiner i velfærdssamfundet. De stifter nu et fagligt selskab for at fremme evidensbaseret praksis. Målet er, at en langt større del af det pædagogiske og sociale arbejde bliver baseret på metoder med dokumenteret effekt. Det er det langtfra i dag.

Det vil være utænkeligt, at en læge på sygehuset udsætter børn og unge for en medicin, som ikke er afprøvet. Men på det sociale område forholder det sig stik modsat. Her arbejder pædagoger og socialrådgivere med metoder, som ingen ved med sikkerhed virker.

Velfærdens 2025-plan

Selv om Danmark hvert år bruger 45 milliarder kr. på at hjælpe udsatte børn, handicappede og voksne med omfattende sociale problemer, ved vi kun ganske lidt om effekten af de mange indsatser, der er sat i værk. Ofte famler de ansatte i blinde, når de forsøger at hjælpe sårbare børn og voksne. I værste fald kan de gøre mere skade end gavn.

Nu tager en række af landets førende eksperter og forskere initiativet i egen hånd. De vil stifte et helt nyt og uafhængigt selskab i et forsøg på at gøre op med vanetænkning, mavefornemmelser og hverdagsrutiner.

Målet er at fremme en evidensbaseret praksis i den øvrige del af velfærdssamfundet på samme måde som i sundhedsvæsenet. En langt større del af det sociale og pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne skal være baseret på viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Målgruppen omfatter ikke kun det specialiserede socialområde men også andre store velfærdsområder som folkeskolen, ældreplejen, jobcentre, integration og dagtilbud.

En af initiativtagerne til det nye selskab er direktør Steffen Bohni fra Børn og Unge i Gribskov Kommune. Han er tidligere vicedirektør i Socialstyrelsen og chef for statens evidens- og evalueringsarbejde og er dermed en af de personer i landet med størst indblik i både de nationale og internationale tendenser på området.

De stiller op til bestyrelsen

”Målet med det nye selskab er at skabe bedre velfærdsløsninger for borgerne i Danmark. Vi ved fortsat kun meget lidt om effekten af de indsatser, vi sætter i gang. Der er stort behov for at vide mere om, hvad der virker. Skal det lykkes, er der behov for at skabe en tættere kobling mellem forskning, praksis og uddannelse,” siger Steffen Bohni.

Medlemmerne af det nye selskab – Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne – bliver en bred palet af centrale spillere på området. De omfatter bl.a. forskere, konsulenter, virksomheder, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, fonde, styrelser, ministerier, en stribe kommuner og formentlig alle fem regioner. En række fremtrædende aktører har allerede sagt ja til at stille sig til rådighed for at træde ind i bestyrelsen. Se tekstboks.

Sparker åbne døre ind

Det nye selskab sparker på mange måder åbne døre ind.

Skiftende socialministre fra både rød og blå blok har gennem de sidste 10-15 år erkendt behovet for at skaffe mere viden om effekterne af de mange forskellige sociale initiativer. De vil luge ud i metoder uden klar dokumenteret effekt og vil i stedet have socialrådgivere, pædagoger og andre faggrupper til at fremme en evidensbaseret praksis ude i velfærdssamfundets frontlinje. Se tekstboks.

Det nye initiativ glæder da også social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).

”Den store udfordring på socialområdet er, at mange indsatser ikke har en dokumenteret effekt. Jeg oplever, at mange kræfter arbejder positivt for at tilvejebringe mere viden. Jeg er spændt på, hvordan et uafhængigt selskab vil kaste sig over opgaven. Jeg er glad for initiativet og jeg håber, de vil koordinere og samarbejde med andre aktører,” siger Karen Ellemann.[text_box title=’"Der må gøres noget"’ align="right"]

Vi ved alt for lidt

”Vi ved alt for lidt om, hvad der har en positiv virkning for de omkring 170.000 personer, der modtager sociale indsatser, og dermed hvad vi reelt får for de 45 milliarder kr., som kommunerne årligt bruger på området.”

Socialminister Karen Ellemann (V), Socialchefforeningens årsmødeavis, oktober 2016

Vi skal gøre det bedre

”En stor del af den socialpolitiske indsats har ingen dokumenteret effekt. Det skal vi gøre bedre. Regeringen vil arbejde for, at der i socialpolitikken fokuseres på løsninger og redskaber, der gør en reel forskel.”

Regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden”, juni 2015

Minister har en drøm

”Jeg drømmer om, at vi en dag når dertil, hvor alle sociale indsatser bygger på den aktuelt bedste viden snarere end intuition og tradition.”

Socialminister Manu Sareen (R), Altinget, april 2014

Målrettede investeringer

”Sociale indsatser skal ses som målrettede investeringer, der i et forebyggende og rehabiliterende perspektiv giver den størst mulige effekt. Kommunerne skal basere sine indsatser på viden om, hvad der virker og flytte ressourcerne efter det.”

”Invester før det sker – Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik.” KL, marts 2013

For børnenes og skatteydernes skyld

”Jeg vil sammen med kommunerne gøre op med den ineffektive indsats og sørge for, at vi får udbredt de bedste metoder til hele landet. Det skylder vi især børnene, men også skatteyderne.”

Socialminister Karen Hækkerup (S), pressemeddelelse, marts 2012

Blive langt bedre

”Vi skal helt klart blive meget mere skarpe for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Hvad er det for nogle sociale indsatser, vi skal fremme, og hvad skal vi smide væk. Heldigvis er der kommet mere fart på området. Men vi skal blive langt bedre.”

Socialminister Benedikte Kiær (K), Mandag Morgen, februar 2011

[/text_box]

Både på nationalt og lokalt plan er der i de senere år kommet en langt mere systematisk tilgang til, hvordan man udvikler og udbreder viden om effektive metoder. Det hænger også sammen med, at Rigsrevisionen gentagne gange har fældet en sønderlemmende kritik af den manglende dokumentation af effekt.

Rigsrevisionen har bl.a. kritiseret, hvordan milliarder af kroner blev brugt på aktivering af ledige uden effekt, at milliarder af kroner fra satspuljen blev delt ud til forskellige projekter uden klar vished for, om pengene gjorde en forskel, og at der – her 10 år efter anbringelsesreformen for børn og unge trådte i kraft – fortsat ikke er styr på området, på trods af at kommunerne bruger 9 milliarder kr. om året på 11.000 anbragte børn.

Socialstyrelsen har importeret forskellige evidensbaserede metoder fra USA og andre lande og tilpasset dem danske forhold. Ministerierne er generelt blevet langt bedre til at skaffe sig viden om effekter og evidens for effekterne af deres initiativer som f.eks. beskæftigelsesreformer. Og KL har også større fokus på, at sociale indsatser i højere grad skal betragtes som målrettede investeringer end blot kortsigtede udgifter.

”Der er sket en klar positiv udvikling gennem de senere år,” siger Steffen Bohni og fortsætter: ”Men der mangler et momentum nedefra, og at bolden bliver grebet af de enkelte faggrupper, så de kan udnytte muligheden for at bruge evidensbaseret praksis som en måde til at udvikle deres egen profession på.”

Opgør med mavefornemmelse

Det nye selskab kan sammenlignes med de mange sundhedsvidenskabelige selskaber, som findes i Danmark i dag, og som arbejder med bl.a. at fremme forskning, uddannelse og kvaliteten af behandlingerne inden for deres respektive områder.

Hvor de sundhedsvidenskabelige selskaber har rettet deres fokus specifikt mod sundhedsområdet, vil det nye selskab have deres fokus på alle de andre dele af velfærdssamfundets kerneområder som det specialiserede socialområde, beskæftigelse, skoler, dagtilbud og ældrepleje.

Formanden for det nye selskab ventes at blive centerchef for Børn og Læring i Herning Kommune Preben Siggaard, som er en anden af initiativtagerne til selskabet. Han er også en af hovedarkitekterne bag Hernings berømmede og succesrige arbejde med evidensbaserede programmer gennem de sidste 13-14 år.

”Selskabet er tænkt som et opgør med den måde, man bare plejer at gøre tingene på og føler er det rigtige, men som både kan være en meget lidt virksom måde at arbejde på og en meget dyr måde. Det gør man ikke bare med et stort bang. Det kræver et langt og sejt træk,” siger Preben Siggaard.

Selskabets målgruppe er i realiteten alle, der arbejder med eller interesserer sig for evidensbaseret praksis. De største faggrupper er lærere, pædagoger, socialrådgivere og akademikere. Det skal understøtte netværk, så fagfolk kan udveksle viden, erfaringer og tendenser. Tanken er også, at der kan dannes mindre arbejdsgrupper med hvert sit speciale som f.eks. folkeskole, beskæftigelse eller udsatte børn og unge.

Det er ikke planen, at selskabet skal bedrive selvstændig forskning. Men det skal skabe debat, afholde konferencer og ikke mindst styrke kompetencerne på området ved bl.a. at sørge for, at de studerende på velfærdsuddannelserne får hele tankegangen om evidens ind under huden i deres studietid.

”Det er vigtigt, at de unge allerede under deres uddannelse bliver vant til at arbejde vidensbaseret,” siger Preben Siggaard.

Stort potentiale

Det økonomiske – og menneskelige – potentiale ved at fremme evidensbaseret praksis på de store velfærdsområder synes svært at overdrive.

De kommunale serviceudgifter til bl.a. skoler, ældrepleje og børnepasning løber op i 237 milliarder kr. årligt. Heraf udgør det specialiserede socialområde for børn, unge og voksne alene 45 milliarder kr. i form af hjælp til næsten 170.000 anbragte børn, misbrugere, handicappede og andre udsatte personer. Tager man også udgifterne til indkomstoverførsler og sundhedsydelser til disse grupper med i det samlede regnskab, løber den samlede regning op i 76 milliarder kr. om året, fremgår det af regeringens socialpolitiske redegørelse.

”Når man ser på, hvor meget der investeres i forskning og udvikling på velfærdsområdet sammenlignet med en masse andre områder som fødevaresektoren, medicinalindustrien eller sundhedssektoren generelt, er der en enorm skævhed,” siger Steffen Bohni.

Han fik sat sindene i kog hos mange borgmestre og fagpersoner, da han for et par år siden som daværende vicedirektør i Socialstyrelsen her i Mandag Morgen argumenterede for, at under 10 pct. af de mange milliarder kr. på socialområdet bliver brugt på evidensbaserede metoder. Det blev udlagt, som om 90 pct. af pengene spildes på indsatser, der ikke virker.

”Jeg fortryder ikke, at jeg dengang anslog, at under 10 pct. blev brugt på evidensbaserede metoder. Men det betyder jo ikke, at over 90 pct. bliver brugt på virkningsløse indsatser, som det blev udlagt i nogle medier. Der kan sagtens være metoder, som der ikke er dokumentation for virker, men som rent faktisk virker. Vi ved det bare ikke. Og det er både synd og skam. For så er der heller ikke mulighed for at lære af dem og bruge metoderne andre steder. Selskabet skal netop bidrage til, at vi får en langt større viden om effekterne af vores indsatser,” siger Steffen Bohni.

Han understreger, at det også er vigtigt at skelne mellem evidensbaserede metoder og evidensbaseret praksis. Det er to vidt forskellige ting. En evidensbaserede metode er typisk en social indsats, som har vist sig at virke eller skabe effekter for en bestemt målgruppe dokumenteret med et randomiseret, kontrolleret forsøg.

Evidensbaseret praksis er et meget bredere begreb, hvor man f.eks. prøver at kombinere den bedste foreliggende viden fra forskningen på området med sin professionelle ekspertise og borgernes forudsætninger.

Herning har vist vejen

Flere kommuner har stor succes med at arbejde systematisk med evidensbaseret praksis – herunder også evidensbaserede programmer. De har både høstet en økonomisk gevinst i kommunekassen og øget trivslen blandt børn, unge og deres familier.

Herning Kommune har f.eks. ladet sig inspirere af erfaringerne fra Sverige med kortere og mere intensive anbringelser af børn og unge. Samtidig har man ansat flere socialrådgivere. Hvor hver socialrådgiver tidligere havde ca. 40 sager, har de i dag maks. 24 sager hver.

Det giver bedre tid til det enkelte barn og den enkelte familie. De har et tættere samarbejde med sundhedsplejersker og kommunens skolepsykologer. De kan sætte tidligere ind, før problemerne eksploderer, og det for alvor går galt. Og det har vist sig at være en god investering både menneskeligt og økonomisk.

De ekstra udgifter til flere sagsbehandlere var allerede tjent hjem efter to år, så kommunen havde sparet knap 4 millioner kr. på de svære børnesager. Der er færre sammenbrud i anbringelserne. Der er kommet færre klager. Og både børnene og familierne oplever, at der bliver lyttet mere til dem end tidligere.

Nu har Herning rullet forsøgsordningen ud fra de oprindelige tre skoledistrikter til hele kommunen. Forskere fra Kora følger arbejdet tæt og evaluerer resultaterne. Og det har nu ført til, at andre kommuner har ladet sig inspirere af erfaringerne fra Herning.

”En af gevinsterne ved at arbejde evidensbaseret er, at det er med til at skabe fælles mål og retning. Vi siger jo ved alle festlige lejligheder, at vi skal være dygtige til at arbejde på tværs af skoler, daginstitutioner og sociale myndigheder. Men skal det lykkes, er der behov for at have et fælles sprog og fælles billede af, hvad opgaven er,” siger Preben Siggaard.

Det nye selskab holder stiftende generalforsamling til december.

De to bagmænd

Preben Siggaard (59)

Det er svært at komme uden om Preben Siggaard, når det handler om at arbejde med evidens på det sociale område. Han har i en årrække været en af hovedarkitekterne bag Herning Kommunes systematiske og succesrige arbejde med at bruge de metoder, der har dokumenteret effekt. Kommunen har i 13-14 år arbejdet med evidensbaserede programmer.

De sætter ind tidligere, og de ender med at anbringe færre på institution. Hvor andre kommuner fyrer socialrådgivere, ansætter Herning flere, så de enkelte socialrådgivere har færre sager og dermed bedre tid til at forebygge problemer, inden skaden er opstået. Han modtog SFI’s jubilæumspris 2012 for sit arbejde med at inddrage forskningsmæssig evidens i det praktiske arbejde med udsatte børn og unge i Herning Kommune.

Preben Siggaard er uddannet lærer og psykolog. Han har arbejdet med børn og unge i en årrække i Herning kommune. Siden 2015 har han været centerchef for Børn og Læring. Han er medlem af Børnerådet, har været formand for FDF i 10 år frem til 2012 og sidder i en række udvalg i regi af KL og Socialstyrelsen.

Steffen Bohni (44)

Han har selv vist vejen. Direktør Steffen Bohni fra Børn og Unge i Gribskov Kommune er hovedarkitekten bag et unikt samarbejde. Gribskov er formentlig den første kommune i verden, der går helt nye veje, og de næste fem år vil kommunen åbne sine vuggestuer, børnehaver, skoler og specialinstitutioner for en gruppe af forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet, så de kan finde frem til de metoder, der har størst positiv effekt.

Frem til ansættelsen i Gribskov Kommune i september sidste år var han vicedirektør i Socialstyrelsen under Socialministeriet siden 2012. Som chef for styrelsens – og dermed statens – evidens- og evalueringsarbejde opbyggede han et solidt indblik i tendenser, økonomi og effektfulde indsatser på socialområdet.

Steffen Bohni har tidligere været direktør i Rambøll. Han er som én af få europæere udnævnt til Leap Ambassador i det amerikanske Leap of Reason-initiativ og har skrevet en lang række artikler om evaluering i internationale videnskabelige tidsskrifter.

LÆS OGSÅ:

Karen Ellemann har 250 millioner til socialindsatser der virker

Globalt fokus på sociale investeringer

Forrige artikel Højere løn i Tyskland kan give flere job i Danmark Højere løn i Tyskland kan give flere job i Danmark Næste artikel Globalt fokus på sociale investeringer Globalt fokus på sociale investeringer

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.