Det vil være utænkeligt, at en læge på sygehuset udsætter børn og unge for en medicin, som ikke er afprøvet. Men på det sociale område forholder det sig stik modsat. Her arbejder pædagoger og socialrådgivere med metoder, som ingen ved med sikkerhed virker.

Selv om Danmark hvert år bruger 45 milliarder kr. på at hjælpe udsatte børn, handicappede og voksne med omfattende sociale problemer, ved vi kun ganske lidt om effekten af de mange indsatser, der er sat i værk. Ofte famler de ansatte i blinde, når de forsøger at hjælpe sårbare børn og voksne. I værste fald kan de gøre mere skade end gavn.

Nu tager en række af landets førende eksperter og forskere initiativet i egen hånd. De vil stifte et helt nyt og uafhængigt selskab i et forsøg på at gøre op med vanetænkning, mavefornemmelser og hverdagsrutiner.

Målet er at fremme en evidensbaseret praksis i den øvrige del af velfærdssamfundet på samme måde som i sundhedsvæsenet. En langt større del af det sociale og pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne skal være baseret på viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Målgruppen omfatter ikke kun det specialiserede socialområde men også andre store velfærdsområder som folkeskolen, ældreplejen, jobcentre, integration og dagtilbud.

En af initiativtagerne til det nye selskab er direktør Steffen Bohni fra Børn og Unge i Gribskov Kommune. Han er tidligere vicedirektør i Socialstyrelsen og chef for statens evidens- og evalueringsarbejde og er dermed en af de personer i landet med størst indblik i både de nationale og internationale tendenser på området.

”Målet med det nye selskab er at skabe bedre velfærdsløsninger for borgerne i Danmark. Vi ved fortsat kun meget lidt om effekten af de indsatser, vi sætter i gang. Der er stort behov for at vide mere om, hvad der virker. Skal det lykkes, er der behov for at skabe en tættere kobling mellem forskning, praksis og uddannelse,” siger Steffen Bohni.

Medlemmerne af det nye selskab – Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne – bliver en bred palet af centrale spillere på området. De omfatter bl.a. forskere, konsulenter, virksomheder, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, fonde, styrelser, ministerier, en stribe kommuner og formentlig alle fem regioner. En række fremtrædende aktører har allerede sagt ja til at stille sig til rådighed for at træde ind i bestyrelsen. Se tekstboks.

Sparker åbne døre ind

Det nye selskab sparker på mange måder åbne døre ind.

Skiftende socialministre fra både rød og blå blok har gennem de sidste 10-15 år erkendt behovet for at skaffe mere viden om effekterne af de mange forskellige sociale initiativer. De vil luge ud i metoder uden klar dokumenteret effekt og vil i stedet have socialrådgivere, pædagoger og andre faggrupper til at fremme en evidensbaseret praksis ude i velfærdssamfundets frontlinje. Se tekstboks.

Det nye initiativ glæder da også social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).

”Den store udfordring på socialområdet er, at mange indsatser ikke har en dokumenteret effekt. Jeg oplever, at mange kræfter arbejder positivt for at tilvejebringe mere viden. Jeg er spændt på, hvordan et uafhængigt selskab vil kaste sig over opgaven. Jeg er glad for initiativet og jeg håber, de vil koordinere og samarbejde med andre aktører,” siger Karen Ellemann.[text_box title=’"Der må gøres noget"’ align="right"]

Vi ved alt for lidt

”Vi ved alt for lidt om, hvad der har en positiv virkning for de omkring 170.000 personer, der modtager sociale indsatser, og dermed hvad vi reelt får for de 45 milliarder kr., som kommunerne årligt bruger på området.”

Socialminister Karen Ellemann (V), Socialchefforeningens årsmødeavis, oktober 2016

Vi skal gøre det bedre

”En stor del af den socialpolitiske indsats har ingen dokumenteret effekt. Det skal vi gøre bedre. Regeringen vil arbejde for, at der i socialpolitikken fokuseres på løsninger og redskaber, der gør en reel forskel.”

Regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden”, juni 2015

Minister har en drøm

”Jeg drømmer om, at vi en dag når dertil, hvor alle sociale indsatser bygger på den aktuelt bedste viden snarere end intuition og tradition.”

Socialminister Manu Sareen (R), Altinget, april 2014

Målrettede investeringer

”Sociale indsatser skal ses som målrettede investeringer, der i et forebyggende og rehabiliterende perspektiv giver den størst mulige effekt. Kommunerne skal basere sine indsatser på viden om, hvad der virker og flytte ressourcerne efter det.”

”Invester før det sker – Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik.” KL, marts 2013

For børnenes og skatteydernes skyld

”Jeg vil sammen med kommunerne gøre op med den ineffektive indsats og sørge for, at vi får udbredt de bedste metoder til hele landet. Det skylder vi især børnene, men også skatteyderne.”

Socialminister Karen Hækkerup (S), pressemeddelelse, marts 2012

Blive langt bedre

”Vi skal helt klart blive meget mere skarpe for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Hvad er det for nogle sociale indsatser, vi skal fremme, og hvad skal vi smide væk. Heldigvis er der kommet mere fart på området. Men vi skal blive langt bedre.”

Socialminister Benedikte Kiær (K), Mandag Morgen, februar 2011

Både på nationalt og lokalt plan er der i de senere år kommet en langt mere systematisk tilgang til, hvordan man udvikler og udbreder viden om effektive metoder. Det hænger også sammen med, at Rigsrevisionen gentagne gange har fældet en sønderlemmende kritik af den manglende dokumentation af effekt.

Rigsrevisionen har bl.a. kritiseret, hvordan milliarder af kroner blev brugt på aktivering af ledige uden effekt, at milliarder af kroner fra satspuljen blev delt ud til forskellige projekter uden klar vished for, om pengene gjorde en forskel, og at der – her 10 år efter anbringelsesreformen for børn og unge trådte i kraft – fortsat ikke er styr på området, på trods af at kommunerne bruger 9 milliarder kr. om året på 11.000 anbragte børn.

Socialstyrelsen har importeret forskellige evidensbaserede metoder fra USA og andre lande og tilpasset dem danske forhold. Ministerierne er generelt blevet langt bedre til at skaffe sig viden om effekter og evidens for effekterne af deres initiativer som f.eks. beskæftigelsesreformer. Og KL har også større fokus på, at sociale indsatser i højere grad skal betragtes som målrettede investeringer end blot kortsigtede udgifter.

”Der er sket en klar positiv udvikling gennem de senere år,” siger Steffen Bohni og fortsætter: ”Men der mangler et momentum nedefra, og at bolden bliver grebet af de enkelte faggrupper, så de kan udnytte muligheden for at bruge evidensbaseret praksis som en måde til at udvikle deres egen profession på.”

Opgør med mavefornemmelse

Det nye selskab kan sammenlignes med de mange sundhedsvidenskabelige selskaber, som findes i Danmark i dag, og som arbejder med bl.a. at fremme forskning, uddannelse og kvaliteten af behandlingerne inden for deres respektive områder.

Hvor de sundhedsvidenskabelige selskaber har rettet deres fokus specifikt mod sundhedsområdet, vil det nye selskab have deres fokus på alle de andre dele af velfærdssamfundets kerneområder som det specialiserede socialområde, beskæftigelse, skoler, dagtilbud og ældrepleje.

Formanden for det nye selskab ventes at blive centerchef for Børn og Læring i Herning Kommune Preben Siggaard, som er en anden af initiativtagerne til selskabet. Han er også en af hovedarkitekterne bag Hernings berømmede og succesrige arbejde med evidensbaserede programmer gennem de sidste 13-14 år.

”Selskabet er tænkt som et opgør med den måde, man bare plejer at gøre tingene på og føler er det rigtige, men som både kan være en meget lidt virksom måde at arbejde på og en meget dyr måde. Det gør man ikke bare med et stort bang. Det kræver et langt og sejt træk,” siger Preben Siggaard.

Selskabets målgruppe er i realiteten alle, der arbejder med eller interesserer sig for evidensbaseret praksis. De største faggrupper er lærere, pædagoger, socialrådgivere og akademikere. Det skal understøtte netværk, så fagfolk kan udveksle viden, erfaringer og tendenser. Tanken er også, at der kan dannes mindre arbejdsgrupper med hvert sit speciale som f.eks. folkeskole, beskæftigelse eller udsatte børn og unge.

Det er ikke planen, at selskabet skal bedrive selvstændig forskning. Men det skal skabe debat, afholde konferencer og ikke mindst styrke kompetencerne på området ved bl.a. at sørge for, at de studerende på velfærdsuddannelserne får hele tankegangen om evidens ind under huden i deres studietid.

”Det er vigtigt, at de unge allerede under deres uddannelse bliver vant til at arbejde vidensbaseret,” siger Preben Siggaard.

Stort potentiale

Det økonomiske – og menneskelige – potentiale ved at fremme evidensbaseret praksis på de store velfærdsområder synes svært at overdrive.

De kommunale serviceudgifter til bl.a. skoler, ældrepleje og børnepasning løber op i 237 milliarder kr. årligt. Heraf udgør det specialiserede socialområde for børn, unge og voksne alene 45 milliarder kr. i form af hjælp til næsten 170.000 anbragte børn, misbrugere, handicappede og andre udsatte personer. Tager man også udgifterne til indkomstoverførsler og sundhedsydelser til disse grupper med i det samlede regnskab, løber den samlede regning op i 76 milliarder kr. om året, fremgår det af regeringens socialpolitiske redegørelse.

”Når man ser på, hvor meget der investeres i forskning og udvikling på velfærdsområdet sammenlignet med en masse andre områder som fødevaresektoren, medicinalindustrien eller sundhedssektoren generelt, er der en enorm skævhed,” siger Steffen Bohni.

Han fik sat sindene i kog hos mange borgmestre og fagpersoner, da han for et par år siden som daværende vicedirektør i Socialstyrelsen her i Mandag Morgen argumenterede for, at under 10 pct. af de mange milliarder kr. på socialområdet bliver brugt på evidensbaserede metoder. Det blev udlagt, som om 90 pct. af pengene spildes på indsatser, der ikke virker.

”Jeg fortryder ikke, at jeg dengang anslog, at under 10 pct. blev brugt på evidensbaserede metoder. Men det betyder jo ikke, at over 90 pct. bliver brugt på virkningsløse indsatser, som det blev udlagt i nogle medier. Der kan sagtens være metoder, som der ikke er dokumentation for virker, men som rent faktisk virker. Vi ved det bare ikke. Og det er både synd og skam. For så er der heller ikke mulighed for at lære af dem og bruge metoderne andre steder. Selskabet skal netop bidrage til, at vi får en langt større viden om effekterne af vores indsatser,” siger Steffen Bohni.

Han understreger, at det også er vigtigt at skelne mellem evidensbaserede metoder og evidensbaseret praksis. Det er to vidt forskellige ting. En evidensbaserede metode er typisk en social indsats, som har vist sig at virke eller skabe effekter for en bestemt målgruppe dokumenteret med et randomiseret, kontrolleret forsøg.

Evidensbaseret praksis er et meget bredere begreb, hvor man f.eks. prøver at kombinere den bedste foreliggende viden fra forskningen på området med sin professionelle ekspertise og borgernes forudsætninger.

Herning har vist vejen

Flere kommuner har stor succes med at arbejde systematisk med evidensbaseret praksis – herunder også evidensbaserede programmer. De har både høstet en økonomisk gevinst i kommunekassen og øget trivslen blandt børn, unge og deres familier.

Herning Kommune har f.eks. ladet sig inspirere af erfaringerne fra Sverige med kortere og mere intensive anbringelser af børn og unge. Samtidig har man ansat flere socialrådgivere. Hvor hver socialrådgiver tidligere havde ca. 40 sager, har de i dag maks. 24 sager hver.

Det giver bedre tid til det enkelte barn og den enkelte familie. De har et tættere samarbejde med sundhedsplejersker og kommunens skolepsykologer. De kan sætte tidligere ind, før problemerne eksploderer, og det for alvor går galt. Og det har vist sig at være en god investering både menneskeligt og økonomisk.

De ekstra udgifter til flere sagsbehandlere var allerede tjent hjem efter to år, så kommunen havde sparet knap 4 millioner kr. på de svære børnesager. Der er færre sammenbrud i anbringelserne. Der er kommet færre klager. Og både børnene og familierne oplever, at der bliver lyttet mere til dem end tidligere.

Nu har Herning rullet forsøgsordningen ud fra de oprindelige tre skoledistrikter til hele kommunen. Forskere fra Kora følger arbejdet tæt og evaluerer resultaterne. Og det har nu ført til, at andre kommuner har ladet sig inspirere af erfaringerne fra Herning.

”En af gevinsterne ved at arbejde evidensbaseret er, at det er med til at skabe fælles mål og retning. Vi siger jo ved alle festlige lejligheder, at vi skal være dygtige til at arbejde på tværs af skoler, daginstitutioner og sociale myndigheder. Men skal det lykkes, er der behov for at have et fælles sprog og fælles billede af, hvad opgaven er,” siger Preben Siggaard.

Det nye selskab holder stiftende generalforsamling til december.

LÆS OGSÅ:

Karen Ellemann har 250 millioner til socialindsatser der virker

Globalt fokus på sociale investeringer