Eksperter vil stoppe famlen i blinde for milliarder

En række af landets førende eksperter vil gøre op med vanetænkning og hverdagsrutiner i velfærdssamfundet. De stifter nu et fagligt selskab for at fremme evidensbaseret praksis. Målet er, at en langt større del af det pædagogiske og sociale arbejde bliver baseret på metoder med dokumenteret effekt. Det er det langtfra i dag.

Det vil være utænkeligt, at en læge på sygehuset udsætter børn og unge for en medicin, som ikke er afprøvet. Men på det sociale område forholder det sig stik modsat. Her arbejder pædagoger og socialrådgivere med metoder, som ingen ved med sikkerhed virker.

Velfærdens 2025-plan

Selv om Danmark hvert år bruger 45 milliarder kr. på at hjælpe udsatte børn, handicappede og voksne med omfattende sociale problemer, ved vi kun ganske lidt om effekten af de mange indsatser, der er sat i værk. Ofte famler de ansatte i blinde, når de forsøger at hjælpe sårbare børn og voksne. I værste fald kan de gøre mere skade end gavn.

Nu tager en række af landets førende eksperter og forskere initiativet i egen hånd. De vil stifte et helt nyt og uafhængigt selskab i et forsøg på at gøre op med vanetænkning, mavefornemmelser og hverdagsrutiner.

Målet er at fremme en evidensbaseret praksis i den øvrige del af velfærdssamfundet på samme måde som i sundhedsvæsenet. En langt større del af det sociale og pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne skal være baseret på viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Målgruppen omfatter ikke kun det specialiserede socialområde men også andre store velfærdsområder som folkeskolen, ældreplejen, jobcentre, integration og dagtilbud.

En af initiativtagerne til det nye selskab er direktør Steffen Bohni fra Børn og Unge i Gribskov Kommune. Han er tidligere vicedirektør i Socialstyrelsen og chef for statens evidens- og evalueringsarbejde og er dermed en af de personer i landet med størst indblik i både de nationale og internationale tendenser på området.

De stiller op til bestyrelsen

”Målet med det nye selskab er at skabe bedre velfærdsløsninger for borgerne i Danmark. Vi ved fortsat kun meget lidt om effekten af de indsatser, vi sætter i gang. Der er stort behov for at vide mere om, hvad der virker. Skal det lykkes, er der behov for at skabe en tættere kobling mellem forskning, praksis og uddannelse,” siger Steffen Bohni.

Medlemmerne af det nye selskab – Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne – bliver en bred palet af centrale spillere på området. De omfatter bl.a. forskere, konsulenter, virksomheder, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, fonde, styrelser, ministerier, en stribe kommuner og formentlig alle fem regioner. En række fremtrædende aktører har allerede sagt ja til at stille sig til rådighed for at træde ind i bestyrelsen. Se tekstboks.

Sparker åbne døre ind

Det nye selskab sparker på mange måder åbne døre ind.

Skiftende socialministre fra både rød og blå blok har gennem de sidste 10-15 år erkendt behovet for at skaffe mere viden om effekterne af de mange forskellige sociale initiativer. De vil luge ud i metoder uden klar dokumenteret effekt og vil i stedet have socialrådgivere, pædagoger og andre faggrupper til at fremme en evidensbaseret praksis ude i velfærdssamfundets frontlinje. Se tekstboks.

Det nye initiativ glæder da også social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).

”Den store udfordring på socialområdet er, at mange indsatser ikke har en dokumenteret effekt. Jeg oplever, at mange kræfter arbejder positivt for at tilvejebringe mere viden. Jeg er spændt på, hvordan et uafhængigt selskab vil kaste sig over opgaven. Jeg er glad for initiativet og jeg håber, de vil koordinere og samarbejde med andre aktører,” siger Karen Ellemann.[text_box title=’"Der må gøres noget"’ align="right"]

Vi ved alt for lidt

”Vi ved alt for lidt om, hvad der har en positiv virkning for de omkring 170.000 personer, der modtager sociale indsatser, og dermed hvad vi reelt får for de 45 milliarder kr., som kommunerne årligt bruger på området.”

Socialminister Karen Ellemann (V), Socialchefforeningens årsmødeavis, oktober 2016

Vi skal gøre det bedre

”En stor del af den socialpolitiske indsats har ingen dokumenteret effekt. Det skal vi gøre bedre. Regeringen vil arbejde for, at der i socialpolitikken fokuseres på løsninger og redskaber, der gør en reel forskel.”

Regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden”, juni 2015

Minister har en drøm

”Jeg drømmer om, at vi en dag når dertil, hvor alle sociale indsatser bygger på den aktuelt bedste viden snarere end intuition og tradition.”

Socialminister Manu Sareen (R), Altinget, april 2014

Målrettede investeringer

”Sociale indsatser skal ses som målrettede investeringer, der i et forebyggende og rehabiliterende perspektiv giver den størst mulige effekt. Kommunerne skal basere sine indsatser på viden om, hvad der virker og flytte ressourcerne efter det.”

”Invester før det sker – Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik.” KL, marts 2013

For børnenes og skatteydernes skyld

”Jeg vil sammen med kommunerne gøre op med den ineffektive indsats og sørge for, at vi får udbredt de bedste metoder til hele landet. Det skylder vi især børnene, men også skatteyderne.”

Socialminister Karen Hækkerup (S), pressemeddelelse, marts 2012

Blive langt bedre

”Vi skal helt klart blive meget mere skarpe for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Hvad er det for nogle sociale indsatser, vi skal fremme, og hvad skal vi smide væk. Heldigvis er der kommet mere fart på området. Men vi skal blive langt bedre.”

Socialminister Benedikte Kiær (K), Mandag Morgen, februar 2011

[/text_box]

Både på nationalt og lokalt plan er der i de senere år kommet en langt mere systematisk tilgang til, hvordan man udvikler og udbreder viden om effektive metoder. Det hænger også sammen med, at Rigsrevisionen gentagne gange har fældet en sønderlemmende kritik af den manglende dokumentation af effekt.

Rigsrevisionen har bl.a. kritiseret, hvordan milliarder af kroner blev brugt på aktivering af ledige uden effekt, at milliarder af kroner fra satspuljen blev delt ud til forskellige projekter uden klar vished for, om pengene gjorde en forskel, og at der – her 10 år efter anbringelsesreformen for børn og unge trådte i kraft – fortsat ikke er styr på området, på trods af at kommunerne bruger 9 milliarder kr. om året på 11.000 anbragte børn.

Socialstyrelsen har importeret forskellige evidensbaserede metoder fra USA og andre lande og tilpasset dem danske forhold. Ministerierne er generelt blevet langt bedre til at skaffe sig viden om effekter og evidens for effekterne af deres initiativer som f.eks. beskæftigelsesreformer. Og KL har også større fokus på, at sociale indsatser i højere grad skal betragtes som målrettede investeringer end blot kortsigtede udgifter.

”Der er sket en klar positiv udvikling gennem de senere år,” siger Steffen Bohni og fortsætter: ”Men der mangler et momentum nedefra, og at bolden bliver grebet af de enkelte faggrupper, så de kan udnytte muligheden for at bruge evidensbaseret praksis som en måde til at udvikle deres egen profession på.”

Opgør med mavefornemmelse

Det nye selskab kan sammenlignes med de mange sundhedsvidenskabelige selskaber, som findes i Danmark i dag, og som arbejder med bl.a. at fremme forskning, uddannelse og kvaliteten af behandlingerne inden for deres respektive områder.

Hvor de sundhedsvidenskabelige selskaber har rettet deres fokus specifikt mod sundhedsområdet, vil det nye selskab have deres fokus på alle de andre dele af velfærdssamfundets kerneområder som det specialiserede socialområde, beskæftigelse, skoler, dagtilbud og ældrepleje.

Formanden for det nye selskab ventes at blive centerchef for Børn og Læring i Herning Kommune Preben Siggaard, som er en anden af initiativtagerne til selskabet. Han er også en af hovedarkitekterne bag Hernings berømmede og succesrige arbejde med evidensbaserede programmer gennem de sidste 13-14 år.

”Selskabet er tænkt som et opgør med den måde, man bare plejer at gøre tingene på og føler er det rigtige, men som både kan være en meget lidt virksom måde at arbejde på og en meget dyr måde. Det gør man ikke bare med et stort bang. Det kræver et langt og sejt træk,” siger Preben Siggaard.

Selskabets målgruppe er i realiteten alle, der arbejder med eller interesserer sig for evidensbaseret praksis. De største faggrupper er lærere, pædagoger, socialrådgivere og akademikere. Det skal understøtte netværk, så fagfolk kan udveksle viden, erfaringer og tendenser. Tanken er også, at der kan dannes mindre arbejdsgrupper med hvert sit speciale som f.eks. folkeskole, beskæftigelse eller udsatte børn og unge.

Det er ikke planen, at selskabet skal bedrive selvstændig forskning. Men det skal skabe debat, afholde konferencer og ikke mindst styrke kompetencerne på området ved bl.a. at sørge for, at de studerende på velfærdsuddannelserne får hele tankegangen om evidens ind under huden i deres studietid.

”Det er vigtigt, at de unge allerede under deres uddannelse bliver vant til at arbejde vidensbaseret,” siger Preben Siggaard.

Stort potentiale

Det økonomiske – og menneskelige – potentiale ved at fremme evidensbaseret praksis på de store velfærdsområder synes svært at overdrive.

De kommunale serviceudgifter til bl.a. skoler, ældrepleje og børnepasning løber op i 237 milliarder kr. årligt. Heraf udgør det specialiserede socialområde for børn, unge og voksne alene 45 milliarder kr. i form af hjælp til næsten 170.000 anbragte børn, misbrugere, handicappede og andre udsatte personer. Tager man også udgifterne til indkomstoverførsler og sundhedsydelser til disse grupper med i det samlede regnskab, løber den samlede regning op i 76 milliarder kr. om året, fremgår det af regeringens socialpolitiske redegørelse.

”Når man ser på, hvor meget der investeres i forskning og udvikling på velfærdsområdet sammenlignet med en masse andre områder som fødevaresektoren, medicinalindustrien eller sundhedssektoren generelt, er der en enorm skævhed,” siger Steffen Bohni.

Han fik sat sindene i kog hos mange borgmestre og fagpersoner, da han for et par år siden som daværende vicedirektør i Socialstyrelsen her i Mandag Morgen argumenterede for, at under 10 pct. af de mange milliarder kr. på socialområdet bliver brugt på evidensbaserede metoder. Det blev udlagt, som om 90 pct. af pengene spildes på indsatser, der ikke virker.

”Jeg fortryder ikke, at jeg dengang anslog, at under 10 pct. blev brugt på evidensbaserede metoder. Men det betyder jo ikke, at over 90 pct. bliver brugt på virkningsløse indsatser, som det blev udlagt i nogle medier. Der kan sagtens være metoder, som der ikke er dokumentation for virker, men som rent faktisk virker. Vi ved det bare ikke. Og det er både synd og skam. For så er der heller ikke mulighed for at lære af dem og bruge metoderne andre steder. Selskabet skal netop bidrage til, at vi får en langt større viden om effekterne af vores indsatser,” siger Steffen Bohni.

Han understreger, at det også er vigtigt at skelne mellem evidensbaserede metoder og evidensbaseret praksis. Det er to vidt forskellige ting. En evidensbaserede metode er typisk en social indsats, som har vist sig at virke eller skabe effekter for en bestemt målgruppe dokumenteret med et randomiseret, kontrolleret forsøg.

Evidensbaseret praksis er et meget bredere begreb, hvor man f.eks. prøver at kombinere den bedste foreliggende viden fra forskningen på området med sin professionelle ekspertise og borgernes forudsætninger.

Herning har vist vejen

Flere kommuner har stor succes med at arbejde systematisk med evidensbaseret praksis – herunder også evidensbaserede programmer. De har både høstet en økonomisk gevinst i kommunekassen og øget trivslen blandt børn, unge og deres familier.

Herning Kommune har f.eks. ladet sig inspirere af erfaringerne fra Sverige med kortere og mere intensive anbringelser af børn og unge. Samtidig har man ansat flere socialrådgivere. Hvor hver socialrådgiver tidligere havde ca. 40 sager, har de i dag maks. 24 sager hver.

Det giver bedre tid til det enkelte barn og den enkelte familie. De har et tættere samarbejde med sundhedsplejersker og kommunens skolepsykologer. De kan sætte tidligere ind, før problemerne eksploderer, og det for alvor går galt. Og det har vist sig at være en god investering både menneskeligt og økonomisk.

De ekstra udgifter til flere sagsbehandlere var allerede tjent hjem efter to år, så kommunen havde sparet knap 4 millioner kr. på de svære børnesager. Der er færre sammenbrud i anbringelserne. Der er kommet færre klager. Og både børnene og familierne oplever, at der bliver lyttet mere til dem end tidligere.

Nu har Herning rullet forsøgsordningen ud fra de oprindelige tre skoledistrikter til hele kommunen. Forskere fra Kora følger arbejdet tæt og evaluerer resultaterne. Og det har nu ført til, at andre kommuner har ladet sig inspirere af erfaringerne fra Herning.

”En af gevinsterne ved at arbejde evidensbaseret er, at det er med til at skabe fælles mål og retning. Vi siger jo ved alle festlige lejligheder, at vi skal være dygtige til at arbejde på tværs af skoler, daginstitutioner og sociale myndigheder. Men skal det lykkes, er der behov for at have et fælles sprog og fælles billede af, hvad opgaven er,” siger Preben Siggaard.

Det nye selskab holder stiftende generalforsamling til december.

De to bagmænd

Preben Siggaard (59)

Det er svært at komme uden om Preben Siggaard, når det handler om at arbejde med evidens på det sociale område. Han har i en årrække været en af hovedarkitekterne bag Herning Kommunes systematiske og succesrige arbejde med at bruge de metoder, der har dokumenteret effekt. Kommunen har i 13-14 år arbejdet med evidensbaserede programmer.

De sætter ind tidligere, og de ender med at anbringe færre på institution. Hvor andre kommuner fyrer socialrådgivere, ansætter Herning flere, så de enkelte socialrådgivere har færre sager og dermed bedre tid til at forebygge problemer, inden skaden er opstået. Han modtog SFI’s jubilæumspris 2012 for sit arbejde med at inddrage forskningsmæssig evidens i det praktiske arbejde med udsatte børn og unge i Herning Kommune.

Preben Siggaard er uddannet lærer og psykolog. Han har arbejdet med børn og unge i en årrække i Herning kommune. Siden 2015 har han været centerchef for Børn og Læring. Han er medlem af Børnerådet, har været formand for FDF i 10 år frem til 2012 og sidder i en række udvalg i regi af KL og Socialstyrelsen.

Steffen Bohni (44)

Han har selv vist vejen. Direktør Steffen Bohni fra Børn og Unge i Gribskov Kommune er hovedarkitekten bag et unikt samarbejde. Gribskov er formentlig den første kommune i verden, der går helt nye veje, og de næste fem år vil kommunen åbne sine vuggestuer, børnehaver, skoler og specialinstitutioner for en gruppe af forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet, så de kan finde frem til de metoder, der har størst positiv effekt.

Frem til ansættelsen i Gribskov Kommune i september sidste år var han vicedirektør i Socialstyrelsen under Socialministeriet siden 2012. Som chef for styrelsens – og dermed statens – evidens- og evalueringsarbejde opbyggede han et solidt indblik i tendenser, økonomi og effektfulde indsatser på socialområdet.

Steffen Bohni har tidligere været direktør i Rambøll. Han er som én af få europæere udnævnt til Leap Ambassador i det amerikanske Leap of Reason-initiativ og har skrevet en lang række artikler om evaluering i internationale videnskabelige tidsskrifter.

LÆS OGSÅ:

Karen Ellemann har 250 millioner til socialindsatser der virker

Globalt fokus på sociale investeringer

,

Forrige artikel Højere løn i Tyskland kan give flere job i Danmark Højere løn i Tyskland kan give flere job i Danmark Næste artikel Globalt fokus på sociale investeringer Globalt fokus på sociale investeringer

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen har udsigt til 10 år med økonomisk smalhals. Statsminister Mette Frederiksen har kun 5 milliarder kroner i økonomisk råderum frem til 2030 til nye politiske projekter, viser beregninger fra Cepos for Mandag Morgen. Topøkonomer opfordrer regeringen til at udskyde 2030-plan.

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.