Eksperter vil stoppe famlen i blinde for milliarder

En række af landets førende eksperter vil gøre op med vanetænkning og hverdagsrutiner i velfærdssamfundet. De stifter nu et fagligt selskab for at fremme evidensbaseret praksis. Målet er, at en langt større del af det pædagogiske og sociale arbejde bliver baseret på metoder med dokumenteret effekt. Det er det langtfra i dag.

Det vil være utænkeligt, at en læge på sygehuset udsætter børn og unge for en medicin, som ikke er afprøvet. Men på det sociale område forholder det sig stik modsat. Her arbejder pædagoger og socialrådgivere med metoder, som ingen ved med sikkerhed virker.

Velfærdens 2025-plan

Selv om Danmark hvert år bruger 45 milliarder kr. på at hjælpe udsatte børn, handicappede og voksne med omfattende sociale problemer, ved vi kun ganske lidt om effekten af de mange indsatser, der er sat i værk. Ofte famler de ansatte i blinde, når de forsøger at hjælpe sårbare børn og voksne. I værste fald kan de gøre mere skade end gavn.

Nu tager en række af landets førende eksperter og forskere initiativet i egen hånd. De vil stifte et helt nyt og uafhængigt selskab i et forsøg på at gøre op med vanetænkning, mavefornemmelser og hverdagsrutiner.

Målet er at fremme en evidensbaseret praksis i den øvrige del af velfærdssamfundet på samme måde som i sundhedsvæsenet. En langt større del af det sociale og pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne skal være baseret på viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Målgruppen omfatter ikke kun det specialiserede socialområde men også andre store velfærdsområder som folkeskolen, ældreplejen, jobcentre, integration og dagtilbud.

En af initiativtagerne til det nye selskab er direktør Steffen Bohni fra Børn og Unge i Gribskov Kommune. Han er tidligere vicedirektør i Socialstyrelsen og chef for statens evidens- og evalueringsarbejde og er dermed en af de personer i landet med størst indblik i både de nationale og internationale tendenser på området.

De stiller op til bestyrelsen

”Målet med det nye selskab er at skabe bedre velfærdsløsninger for borgerne i Danmark. Vi ved fortsat kun meget lidt om effekten af de indsatser, vi sætter i gang. Der er stort behov for at vide mere om, hvad der virker. Skal det lykkes, er der behov for at skabe en tættere kobling mellem forskning, praksis og uddannelse,” siger Steffen Bohni.

Medlemmerne af det nye selskab – Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne – bliver en bred palet af centrale spillere på området. De omfatter bl.a. forskere, konsulenter, virksomheder, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, fonde, styrelser, ministerier, en stribe kommuner og formentlig alle fem regioner. En række fremtrædende aktører har allerede sagt ja til at stille sig til rådighed for at træde ind i bestyrelsen. Se tekstboks.

Sparker åbne døre ind

Det nye selskab sparker på mange måder åbne døre ind.

Skiftende socialministre fra både rød og blå blok har gennem de sidste 10-15 år erkendt behovet for at skaffe mere viden om effekterne af de mange forskellige sociale initiativer. De vil luge ud i metoder uden klar dokumenteret effekt og vil i stedet have socialrådgivere, pædagoger og andre faggrupper til at fremme en evidensbaseret praksis ude i velfærdssamfundets frontlinje. Se tekstboks.

Det nye initiativ glæder da også social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).

”Den store udfordring på socialområdet er, at mange indsatser ikke har en dokumenteret effekt. Jeg oplever, at mange kræfter arbejder positivt for at tilvejebringe mere viden. Jeg er spændt på, hvordan et uafhængigt selskab vil kaste sig over opgaven. Jeg er glad for initiativet og jeg håber, de vil koordinere og samarbejde med andre aktører,” siger Karen Ellemann.[text_box title=’"Der må gøres noget"’ align="right"]

Vi ved alt for lidt

”Vi ved alt for lidt om, hvad der har en positiv virkning for de omkring 170.000 personer, der modtager sociale indsatser, og dermed hvad vi reelt får for de 45 milliarder kr., som kommunerne årligt bruger på området.”

Socialminister Karen Ellemann (V), Socialchefforeningens årsmødeavis, oktober 2016

Vi skal gøre det bedre

”En stor del af den socialpolitiske indsats har ingen dokumenteret effekt. Det skal vi gøre bedre. Regeringen vil arbejde for, at der i socialpolitikken fokuseres på løsninger og redskaber, der gør en reel forskel.”

Regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden”, juni 2015

Minister har en drøm

”Jeg drømmer om, at vi en dag når dertil, hvor alle sociale indsatser bygger på den aktuelt bedste viden snarere end intuition og tradition.”

Socialminister Manu Sareen (R), Altinget, april 2014

Målrettede investeringer

”Sociale indsatser skal ses som målrettede investeringer, der i et forebyggende og rehabiliterende perspektiv giver den størst mulige effekt. Kommunerne skal basere sine indsatser på viden om, hvad der virker og flytte ressourcerne efter det.”

”Invester før det sker – Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik.” KL, marts 2013

For børnenes og skatteydernes skyld

”Jeg vil sammen med kommunerne gøre op med den ineffektive indsats og sørge for, at vi får udbredt de bedste metoder til hele landet. Det skylder vi især børnene, men også skatteyderne.”

Socialminister Karen Hækkerup (S), pressemeddelelse, marts 2012

Blive langt bedre

”Vi skal helt klart blive meget mere skarpe for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Hvad er det for nogle sociale indsatser, vi skal fremme, og hvad skal vi smide væk. Heldigvis er der kommet mere fart på området. Men vi skal blive langt bedre.”

Socialminister Benedikte Kiær (K), Mandag Morgen, februar 2011

[/text_box]

Både på nationalt og lokalt plan er der i de senere år kommet en langt mere systematisk tilgang til, hvordan man udvikler og udbreder viden om effektive metoder. Det hænger også sammen med, at Rigsrevisionen gentagne gange har fældet en sønderlemmende kritik af den manglende dokumentation af effekt.

Rigsrevisionen har bl.a. kritiseret, hvordan milliarder af kroner blev brugt på aktivering af ledige uden effekt, at milliarder af kroner fra satspuljen blev delt ud til forskellige projekter uden klar vished for, om pengene gjorde en forskel, og at der – her 10 år efter anbringelsesreformen for børn og unge trådte i kraft – fortsat ikke er styr på området, på trods af at kommunerne bruger 9 milliarder kr. om året på 11.000 anbragte børn.

Socialstyrelsen har importeret forskellige evidensbaserede metoder fra USA og andre lande og tilpasset dem danske forhold. Ministerierne er generelt blevet langt bedre til at skaffe sig viden om effekter og evidens for effekterne af deres initiativer som f.eks. beskæftigelsesreformer. Og KL har også større fokus på, at sociale indsatser i højere grad skal betragtes som målrettede investeringer end blot kortsigtede udgifter.

”Der er sket en klar positiv udvikling gennem de senere år,” siger Steffen Bohni og fortsætter: ”Men der mangler et momentum nedefra, og at bolden bliver grebet af de enkelte faggrupper, så de kan udnytte muligheden for at bruge evidensbaseret praksis som en måde til at udvikle deres egen profession på.”

Opgør med mavefornemmelse

Det nye selskab kan sammenlignes med de mange sundhedsvidenskabelige selskaber, som findes i Danmark i dag, og som arbejder med bl.a. at fremme forskning, uddannelse og kvaliteten af behandlingerne inden for deres respektive områder.

Hvor de sundhedsvidenskabelige selskaber har rettet deres fokus specifikt mod sundhedsområdet, vil det nye selskab have deres fokus på alle de andre dele af velfærdssamfundets kerneområder som det specialiserede socialområde, beskæftigelse, skoler, dagtilbud og ældrepleje.

Formanden for det nye selskab ventes at blive centerchef for Børn og Læring i Herning Kommune Preben Siggaard, som er en anden af initiativtagerne til selskabet. Han er også en af hovedarkitekterne bag Hernings berømmede og succesrige arbejde med evidensbaserede programmer gennem de sidste 13-14 år.

”Selskabet er tænkt som et opgør med den måde, man bare plejer at gøre tingene på og føler er det rigtige, men som både kan være en meget lidt virksom måde at arbejde på og en meget dyr måde. Det gør man ikke bare med et stort bang. Det kræver et langt og sejt træk,” siger Preben Siggaard.

Selskabets målgruppe er i realiteten alle, der arbejder med eller interesserer sig for evidensbaseret praksis. De største faggrupper er lærere, pædagoger, socialrådgivere og akademikere. Det skal understøtte netværk, så fagfolk kan udveksle viden, erfaringer og tendenser. Tanken er også, at der kan dannes mindre arbejdsgrupper med hvert sit speciale som f.eks. folkeskole, beskæftigelse eller udsatte børn og unge.

Det er ikke planen, at selskabet skal bedrive selvstændig forskning. Men det skal skabe debat, afholde konferencer og ikke mindst styrke kompetencerne på området ved bl.a. at sørge for, at de studerende på velfærdsuddannelserne får hele tankegangen om evidens ind under huden i deres studietid.

”Det er vigtigt, at de unge allerede under deres uddannelse bliver vant til at arbejde vidensbaseret,” siger Preben Siggaard.

Stort potentiale

Det økonomiske – og menneskelige – potentiale ved at fremme evidensbaseret praksis på de store velfærdsområder synes svært at overdrive.

De kommunale serviceudgifter til bl.a. skoler, ældrepleje og børnepasning løber op i 237 milliarder kr. årligt. Heraf udgør det specialiserede socialområde for børn, unge og voksne alene 45 milliarder kr. i form af hjælp til næsten 170.000 anbragte børn, misbrugere, handicappede og andre udsatte personer. Tager man også udgifterne til indkomstoverførsler og sundhedsydelser til disse grupper med i det samlede regnskab, løber den samlede regning op i 76 milliarder kr. om året, fremgår det af regeringens socialpolitiske redegørelse.

”Når man ser på, hvor meget der investeres i forskning og udvikling på velfærdsområdet sammenlignet med en masse andre områder som fødevaresektoren, medicinalindustrien eller sundhedssektoren generelt, er der en enorm skævhed,” siger Steffen Bohni.

Han fik sat sindene i kog hos mange borgmestre og fagpersoner, da han for et par år siden som daværende vicedirektør i Socialstyrelsen her i Mandag Morgen argumenterede for, at under 10 pct. af de mange milliarder kr. på socialområdet bliver brugt på evidensbaserede metoder. Det blev udlagt, som om 90 pct. af pengene spildes på indsatser, der ikke virker.

”Jeg fortryder ikke, at jeg dengang anslog, at under 10 pct. blev brugt på evidensbaserede metoder. Men det betyder jo ikke, at over 90 pct. bliver brugt på virkningsløse indsatser, som det blev udlagt i nogle medier. Der kan sagtens være metoder, som der ikke er dokumentation for virker, men som rent faktisk virker. Vi ved det bare ikke. Og det er både synd og skam. For så er der heller ikke mulighed for at lære af dem og bruge metoderne andre steder. Selskabet skal netop bidrage til, at vi får en langt større viden om effekterne af vores indsatser,” siger Steffen Bohni.

Han understreger, at det også er vigtigt at skelne mellem evidensbaserede metoder og evidensbaseret praksis. Det er to vidt forskellige ting. En evidensbaserede metode er typisk en social indsats, som har vist sig at virke eller skabe effekter for en bestemt målgruppe dokumenteret med et randomiseret, kontrolleret forsøg.

Evidensbaseret praksis er et meget bredere begreb, hvor man f.eks. prøver at kombinere den bedste foreliggende viden fra forskningen på området med sin professionelle ekspertise og borgernes forudsætninger.

Herning har vist vejen

Flere kommuner har stor succes med at arbejde systematisk med evidensbaseret praksis – herunder også evidensbaserede programmer. De har både høstet en økonomisk gevinst i kommunekassen og øget trivslen blandt børn, unge og deres familier.

Herning Kommune har f.eks. ladet sig inspirere af erfaringerne fra Sverige med kortere og mere intensive anbringelser af børn og unge. Samtidig har man ansat flere socialrådgivere. Hvor hver socialrådgiver tidligere havde ca. 40 sager, har de i dag maks. 24 sager hver.

Det giver bedre tid til det enkelte barn og den enkelte familie. De har et tættere samarbejde med sundhedsplejersker og kommunens skolepsykologer. De kan sætte tidligere ind, før problemerne eksploderer, og det for alvor går galt. Og det har vist sig at være en god investering både menneskeligt og økonomisk.

De ekstra udgifter til flere sagsbehandlere var allerede tjent hjem efter to år, så kommunen havde sparet knap 4 millioner kr. på de svære børnesager. Der er færre sammenbrud i anbringelserne. Der er kommet færre klager. Og både børnene og familierne oplever, at der bliver lyttet mere til dem end tidligere.

Nu har Herning rullet forsøgsordningen ud fra de oprindelige tre skoledistrikter til hele kommunen. Forskere fra Kora følger arbejdet tæt og evaluerer resultaterne. Og det har nu ført til, at andre kommuner har ladet sig inspirere af erfaringerne fra Herning.

”En af gevinsterne ved at arbejde evidensbaseret er, at det er med til at skabe fælles mål og retning. Vi siger jo ved alle festlige lejligheder, at vi skal være dygtige til at arbejde på tværs af skoler, daginstitutioner og sociale myndigheder. Men skal det lykkes, er der behov for at have et fælles sprog og fælles billede af, hvad opgaven er,” siger Preben Siggaard.

Det nye selskab holder stiftende generalforsamling til december.

De to bagmænd

Preben Siggaard (59)

Det er svært at komme uden om Preben Siggaard, når det handler om at arbejde med evidens på det sociale område. Han har i en årrække været en af hovedarkitekterne bag Herning Kommunes systematiske og succesrige arbejde med at bruge de metoder, der har dokumenteret effekt. Kommunen har i 13-14 år arbejdet med evidensbaserede programmer.

De sætter ind tidligere, og de ender med at anbringe færre på institution. Hvor andre kommuner fyrer socialrådgivere, ansætter Herning flere, så de enkelte socialrådgivere har færre sager og dermed bedre tid til at forebygge problemer, inden skaden er opstået. Han modtog SFI’s jubilæumspris 2012 for sit arbejde med at inddrage forskningsmæssig evidens i det praktiske arbejde med udsatte børn og unge i Herning Kommune.

Preben Siggaard er uddannet lærer og psykolog. Han har arbejdet med børn og unge i en årrække i Herning kommune. Siden 2015 har han været centerchef for Børn og Læring. Han er medlem af Børnerådet, har været formand for FDF i 10 år frem til 2012 og sidder i en række udvalg i regi af KL og Socialstyrelsen.

Steffen Bohni (44)

Han har selv vist vejen. Direktør Steffen Bohni fra Børn og Unge i Gribskov Kommune er hovedarkitekten bag et unikt samarbejde. Gribskov er formentlig den første kommune i verden, der går helt nye veje, og de næste fem år vil kommunen åbne sine vuggestuer, børnehaver, skoler og specialinstitutioner for en gruppe af forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet, så de kan finde frem til de metoder, der har størst positiv effekt.

Frem til ansættelsen i Gribskov Kommune i september sidste år var han vicedirektør i Socialstyrelsen under Socialministeriet siden 2012. Som chef for styrelsens – og dermed statens – evidens- og evalueringsarbejde opbyggede han et solidt indblik i tendenser, økonomi og effektfulde indsatser på socialområdet.

Steffen Bohni har tidligere været direktør i Rambøll. Han er som én af få europæere udnævnt til Leap Ambassador i det amerikanske Leap of Reason-initiativ og har skrevet en lang række artikler om evaluering i internationale videnskabelige tidsskrifter.

LÆS OGSÅ:

Karen Ellemann har 250 millioner til socialindsatser der virker

Globalt fokus på sociale investeringer

,

Forrige artikel Højere løn i Tyskland kan give flere job i Danmark Højere løn i Tyskland kan give flere job i Danmark Næste artikel Globalt fokus på sociale investeringer Globalt fokus på sociale investeringer

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.