Techtendenser af 
Peter Hesseldahl

En gensplejset potteplante, der erstatter den elektriske luftrenser

Man kan købe en elektrisk luftrenser – eller man kan købe en potteplante, der er gensplejset til at rense luften for giftige gasser. Planten er det første eksempel på en type af løsninger, der er fuldstændigt anderledes end mekaniske og elektroniske apparater.

Foto: Antoine Guilloteau

Det første produkt fra en af de mest interessante franske startups har fået omtale i medierne verden over: En potteplante, såmænd. Til 1.250 kroner – ganske vist inklusive potten. 

P1, som potteplanten kaldes, ligner ikke højteknologi, men det er det. Faktisk er den et eksempel på en af de måske vigtigste teknologier de kommende år: syntetisk biologi.

Trods det teknologisk klingende navn er P1 en variant af en af de mest almindelige indendørs planter, på dansk kaldet Guldranke. Det er en nem, nøjsom og robust art, og så er den kendt for sin evne til at rense luften. 




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu