En model for dansk urbanisme

Udkantsdanmark har stjålet billedet i forhold til, hvad der er ved at ske med udviklingen af vores byer.

MM Special: Smart cities på godt og ondt

Udkantsdanmark har fået massiv politisk og mediemæssig opmærksomhed. Råbet om hjælp har igen og igen lydt: Hvordan undgår vi, at urbaniseringens magnetiske tiltrækningskraft på de unge, på uddannelsesinstitutioner, handelscentre, erhvervsudvikling, kulturprojekter, investeringer i nye attraktive boligområder og placeringen af offentlige institutioner tømmer landets yderområder for dynamik, arbejdspladser, udvikling og fornyelse?

Det er en vigtig diskussion, som i sin nuværende form næsten ligner en ambition om at få vand til at løbe opad. Vi står med en mindst lige så vigtig og måske langt større udfordring, som handler om at udvikle vores byer i den rigtige retning, når befolkningstallet stiger der. For det gør det. Og vi mangler både en klar strategi og en folkelig debat om vores byudvikling. Hvis vi skal gøre noget godt for udkantsområderne, så er pointen, at vi ikke starter der, men i stedet med en progressiv og innovativ udvikling af vores byer. Så kan de trække resten af landet med.

Den verbale og sympatiske støtte til udkantsområderne er rent ud sagt dobbeltmoralsk, når man ser de selvsamme politikeres beslutninger om at centralisere en række af samfundets funktioner i store uddannelsesenheder, sammenlagte skoler, megasygehuse, store politienheder, færre kaserner, udlægning af store, samlede erhvervsområder m.v.

Vi kan ikke finde de rigtige løsninger på fremtidens samfundsudvikling ved at være politisk korrekte. Vi må finde modet til at udtænke, hvordan en dansk model for urbanisme og udvikling af vores byer skal se ud. Hvad er det for smarte byer, vi gerne vil have i Danmark? Og når vi har fundet frem til den eller de modeller, må vi udtænke en eller flere modeller for de ”smarte landsbyer”. Det handler om at finde løsninger, der inkluderer hele landet i en positiv samfundsudvikling. Men vi kan ikke vinde ved at starte i det små. Vi må tænke stort fra starten.

48 pct. af landets kommuner har lanceret forskellige smart city-projekter eller planlægger at gøre det inden for de næste 12 måneder. Er det så det, vi hører kommunalpolitikerne tale om op til valget i november, og ved borgerne egentlig, hvad der er gang i? Når nu trenden går i retning af de større byer, har vi så en dansk model for urbaniseringen, som er baseret på nogle af de centrale, danske samfundsværdier om inklusion, tolerance, tillid, diversitet, høj grad af lighed og social sammenhængskraft? Eller bevæger vores byer sig i retning af at blive ekskluderende, et samlingssted for de veluddannede, vellønnede og yngre generationer, som presser andre befolkningsgrupper ud som følge af høje boligpriser, manglende åndehuller og høje leveomkostninger?

OPRINDELIGT HANDLEDE DET AT VÆRE EN SMART CITY om at lægge et intelligent lag af teknologi ind over byudviklingen for at få f.eks. mindre luftforurening, bedre vandkvalitet eller en mere effektiv offentlig trafik. I dag er der gået inflation og misbrug i brugen af smart city-begrebet. Der er hundredvis af små og store initiativer i gang på området – også i Danmark. Der er en hel industri knyttet til disse mange initiativer, og Danmark kan helt sikkert blive et progressivt testland på området, hvis vi tænker rigtigt.

Der er internationale netværk for smart cities. Der er Living Labs, Solution Labs og Street Labs for innovation og eksperimenter med nye teknologier og services for byernes borgere og virksomheder. Der er det nye buzzword ”mulighedsrum”, som ikke kan undværes i nogen projektbeskrivelse. Der er Internet of Things, borgerdreven innovation og åbne og agile løsninger. Der er kort sagt masser af varm luft og kreative ideer udviklet af den smarte industri, som ledsager de smarte byers smarte projekter og målsætninger. Lad os få sorteret og renset ud i det og prioriteret en mere konkret strategi for, hvad Danmark kan og skal på området, tilpasset de enkelte byers potentialer.

Mandag Morgen har kulegravet, hvordan begrebet smart city har udviklet sig, og hvad det er for et fænomen. Vores formål er ikke at sætte spørgsmålstegn ved, om vi skal have smarte byer og en byudvikling, som inddrager de muligheder, som teknologien giver os, og de målsætninger, man kun kan ønske sig, om renere, sikrere og sjovere byer. For selvfølgelig skal vi det. Vores formål er i stedet at få en diskussion i gang om, hvordan vi skal tackle urbanismen i Danmark, og hvordan vi kan bruge vores større byer til at få hele landet med.

Kan vi finde en dansk model for smart cities, og smarte landsbyer for den sags skyld, som fastholder vores danske samfundsværdier i en nytænkt udgave med brug af de teknologiske muligheder, vi nu har, og kan det måske ligefrem gøres til en eksportvare? Hvordan sikrer vi, at vores byudvikling giver plads til den mangfoldighed i vores byer, vi gerne vil have? Og hvordan kommer borgerne med på vognen, så de inddrages i, hvad det er, der er gang i med vores byudvikling? Det burde vi have på dagsordenen til kommunalvalget.

Og så vil vi gerne en gang for alle skyde hul i den politiske korrekthed, som hyklerisk krammer landsbyerne og landets yderområder i kærlighed på ord, men reelt understøtter en anden virkelighed, som mere ligner centralisering end det modsatte. Smart cities kan – hvis det udvikles rigtigt – blive til en dansk eksportvare med både højteknologi og bæredygtighed, livskvalitet og mangfoldighed tænkt ind i produktet.

Debatten om urbaniseringens konsekvenser, muligheder, drivkræfter og risikofaktorer må frem i lyset. Tidspunktet for den debat kunne ikke være mere velvalgt. Vi står foran et kommunalvalg med mulighed for at afprøve politikernes bud på, hvad vej vi skal gå med vores byudvikling.

Forrige artikel Smart Cities 3.0 er lig med samskabelse Smart Cities 3.0 er lig med samskabelse Næste artikel Tørnæs: Danske selskaber skal give migranter nyt håb Tørnæs: Danske selskaber skal give migranter nyt håb

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”