En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

I løbet af de seneste få år er bæredygtighed trådt frem som en både almen og tværgående dagsorden. På tværs af kontinenter, lande, religioner, kulturer og brancher trænger bæredygtighed frem. I sandhed et civilisationstegn. Vi står over for én på samme tid både alvorlig og truende og lovende og positiv udvikling.

Bæredygtighed er ved at blive en selvfølge. Selvfølgelig må vi alle overveje vores adfærd og dispositioner i forhold til naturens ressourcer og situation og i forhold til de kommende generationer. Som forbrugere, borgere og vælgere, forældre, bedsteforældre, trafikanter og købere af allehånde former for produkter og serviceydelser.

I Danmark har vi imidlertid en udfordring med bæredygtigheden i forhold til et helt centralt begreb i vores selvforståelse og i den politiske verden: velfærdssamfundet. Stort set alle politikere taler om velfærdssamfundet; det er en selvfølge. Det skal bevares. Men sandheden er nok: Det kan ikke bevares i dets nuværende udformning.

Vi må erkende, at det danske velfærdssamfund på mange områder ikke er bæredygtigt – og derfor skal det nødvendigvis ændres, nytænkes. Ja, mere end ændres: Det skal transformeres. Det er det begreb, der bruges i FN’s resolution for de 17 verdensmål: transforming our world.

Konsekvenserne af at ignorere bæredygtighedsaspektet har vi set i byggeriet, landbruget, transporten og industrien, hvor de afgørende kriterier for langt de fleste af de beslutninger, der er blevet truffet, har handlet om kortsigtet økonomi.

En af konsekvenserne af det er, at Danmark er det land i verden, der producerer mest affald per indbygger per år. Derfor taler vi nu meget om cirkulær økonomi, og det skulle vi have gjort for længe siden. Vi overser ofte disse forhold, fordi vores selvforståelse er, at Danmark er foran på alle dimensioner. Det er Danmark ikke, og det er i den sammenhæng ingen undskyldning, at andre lande er lige så ringe.

Opgør med økonomismens lænker

Opgaven med at udvikle et bæredygtigt, langtidsholdbart velfærdssamfund kræver, at økonomerne træder lidt til side og lader andre komme til orde. Jeg er derfor enig med professor emeritus Katarina Juselius, når hun i en avisartikel bliver citeret for sætningen: ”Tag magten tilbage fra økonomerne”.

Bæredygtighedsperspektivet er i den grad blevet forsømt op gennem den industrielle periode, hvilket har haft enorme og formentlig på mange måder endnu upåagtede konsekvenser. Vi har et økonomisk råd, men vi har ikke et bæredygtighedsråd. Vi har undervurderet, hvad vi mennesker – og vores enorme arsenal af teknologiske muligheder – har gjort, ikke bare positivt, men i høj grad også negativt ved naturen og ved os mennesker selv. Jeg er enig med Per Stig Møller, når han i en aviskronik siger: ”Lad os gøre op med kapitalistisk grådighed og hensynsløs effektivisering”.

Det er ikke bæredygtigt, at der i dag i Danmark er 50.000 unge mennesker mellem 18 og 29 år, der i de sidste to år har været uden for både arbejds- og uddannelsesmarkedet. Det er ikke et bæredygtigt samfund, hvor den gennemsnitlige levealder falder med cirka ti år, når man cykler syv kilometer fra Aalborg Vest til Aalborg Øst. Det er ikke et bæredygtigt samfund, hvor der er så massive problemer med børns vilkår, at direktøren for Børns Vilkår siger: ”Vi lever i en tsunami af psykisk mistrivsel blandt børn og unge i Danmark”. 

Lad det være en tilspidset formulering; men noget er helt galt. Og tag så dansk byggeri, landbrug, transport, industriel produktion. Også her er ikkebæredygtig adfærd så fremtrædende, at det er et reelt og påtrængende problem, at der må handles.

Sagt på en anden måde: Dette handler om alle de statistikker og opgørelser, som vi ikke bryder os om – og som vi derfor ofte enten overser eller slet ikke publicerer, og som tilsammen gør, at det danske samfund nødvendigvis må transformeres.

Lad verdensmålstænkning guide velfærden

Det er let at tale om en sådan transformation, men det er selvsagt ikke enkelt at gennemføre den. De Gule Veste i Frankrig er ét af de mest umiddelbare manifestationer på, at transformation af veletablerede samfund er meget vanskelig.

Alle lande og kommuner må lige nu arbejde ud fra de 17 verdensmål (og de 169 delmål) på basis af en opgørelse over eller en vurdering af, hvor landet og kommunen lige nu står eller er placeret med hensyn til de 17 mål. Hvad er situationen i landet/kommunen/virksomheden med hensyn til vand og sanitet – og ud fra det: Hvordan kan man mest hensigtsmæssigt arbejde for en reduktion af vandforbrug og -spild? Ud fra en kortlægning af det aktuelle forbrug og den aktuelle produktion må man undersøge: Hvordan kan man mest hensigtsmæssigt arbejde sig hen mod en mere og mere bæredygtig produktion og et mere bæredygtigt forbrug?

Det er sådanne spørgsmål, man primært må arbejde med som fremtidens velfærdsspørgsmål. Fremtidens danske velfærdssamfund er ikke en justering eller forlængelse af det nuværende danske samfund. Jeg tror, det er muligt og ønskeligt både at fastholde og udvide nogle af de værdier om lighed, frihed, retfærdighed og solidaritet, der er grundlæggende for den danske velfærdstænkning. 

Vi må tale om det bæredygtige velfærdssamfund, ligesom vi i dag gør det med bæredygtig transport, bæredygtigt landbrug, bæredygtig produktion, bæredygtig mode, bæredygtigt byggeri.

Ja, nogle vil mærke negative konsekvenser

Der forestår i Danmark en folkelig debat om dette fremtidens bæredygtige velfærdssamfund. Politikerne skylder os oplæg, udkast, udspil. Og vi borgere skylder politikerne udspil og holdningstilkendegivelser. Vi har til gode at høre de politiske partiers ideer og tanker om denne gigantiske udfordring – og mulighed, som det er at tegne konturerne af et helt nyt samfund med velfærdsideer og -værdier, der er forbundet med og koblet til ideer om bæredygtighed og global ansvarlighed.

Det hjælper ikke, at man på forhånd erklærer, at stort set ingenting må ændres i såkaldt negativ retning. For eksempel: Væksten må ikke blive negativt påvirket, beskæftigelsen heller ikke, den økonomiske situation og udvikling må ikke påvirkes negativt og så videre.

Det er klart, at hvis man på forhånd oplister så kortsigtede og specifikke krav, så er en transformation på forhånd udelukket. Vi ser det i den aktuelle danske politiske debat om klimalovgivningen, at nogle af partierne positionerer sig som tilhængere af en klimalovgivning, der ingen negative virkninger må have for borgere og virksomheder. Jeg tror, man kan sige meget enkelt og ligetil: Det kan ikke lade sig gøre.

Det er umuligt at gennemføre de store samfundsmæssige ændringer, der er behov for og tale om her, uden at det af nogle vil opfattes og mærkes som noget negativt, som reduktion, som tilbagegang. Selvfølgelig vil det være sådan. Man kan ikke lave store ændringer uden store ændringer.

Danmark er i forvejen placeret langt fremme, når det handler om at udvikle et samfund, som mennesker kan leve et godt og værdigt liv i. Igen: Ikke at vi er færdige, men vi er langt; langt både i mange absolutte forståelser, men også sammenlignet med mange andre lande i verden. Blandt andet derfor er det oplagt – og naturligt, at Danmark, også når det handler om bæredygtighed, går foran, hvad jeg tror, vi er i færd med.

At tænke som verdensmålsland

Det nuværende samfund er version 1.0. Det bæredygtige velfærdssamfund version 2.0. er på et andet niveau. Det skal vi til at forstå og udvikle nu. Noget af det helt specielle ved den situation er, at vi, idet vi arbejder med version 2.0, det bæredygtige velfærdssamfund, arbejder i tråd med en global dagsorden, der handler om at bidrage til at udvikle samfundsmodeller, der er i stand til at rumme og bidrage til virkeliggørelsen af verdensmålene.

Verdensmålene skal derfor inddrages mere eksplicit i den aktuelle danske politiske debat. Det er lykkedes for regeringen og andre at få skabt et billede af, at det hele handler om klimaet. Det er ikke sandt.

Jeg tror, at alle er enige om, at klimaet er en meget vigtig faktor; der skal arbejdes intenst og målrettet med klimaet. Men samtidig er der en række andre – og med klimaet sammenhængende faktorer, som også skal have opmærksomhed og indsats. Jeg har allerede nævnt nogle af dem oven for. Det handler for eksempel om biodiversitet, partnerskaber, landbrug, havene, ligestilling, uddannelse. Og altså velfærden. Hvis ikke disse andre faktorer eller måldimensioner bliver inddraget i den politiske debat i Danmark, bevæger debatten om verdensmålene sig i en forkert og skæv retning. Regeringen må gå forrest her og tale om verdensmålene som den overordnede dagsorden, som dernæst indeholder klimadagsordenen – og de andre parallelle dagsordener.

Vi skal forsøge at betragte verdensmålene, ikke som et problem eller en byrde for Danmark, for erhvervslivet, fagforeningerne, men som en enestående mulighed. En mulighed for at udvikle et andet og bedre samfund, en mulighed for at være med i en global udvikling, bidrage til at udforme og virkeliggøre en global dagsorden. Levere viden, ydelser, rådgivning og produkter til en sådan national og global udvikling. Vi skal tænke Danmark som et verdensmålsland.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Lagde du mærke til, at alarmen gik igen? Lagde du mærke til, at alarmen gik igen? Næste artikel Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget
  • Anmeld

    Thomas Johansen · Partner og chefkonsulent, MacMann Berg

    Se virkeligheden i øjnene

    Tak for endnu et vigtigt bidrag i bæredygtighedsdebatten, Steen Hildebrandt.
    De udfordringer vi står med i dag skyldes i høj grad et vildt og voldsomt overforbrug, en ensidig vækst og lokal suboptimering gennem de sidste 2-300 år.. En vild vækst der blandt andet har været med til at skabe et velfærdssamfund, men som også har skabt nogle meget uhensigtsmæssige sideeffekter og omkostninger, vi nu bliver konfronteret med fra mange sider.
    Vi kan lukke øjnene, blive i komfortzonen og fortsætte med at gå planken ud, og så håbe på at vi bliver reddet på målstregen af nye teknologiske løsninger. Det vil være at gamble med vores - og ikke mindst vores børns fælles fremtid.
    Det eneste ansvarlige vil være at se i øjnene, at vi også er nødt til at acceptere et opgør med dele af de såkaldte velfærdssamfund vi har fået skabt. Fordi det ikke er bæredygtigt. Eksemplerne er mange og fuldt tilstrækkelige i Steens kommentar ovenfor.
    Der er brug for politikere, som ikke er bange for at sige dette højt. Det handler om ansvarlighed. Det er uansvarligt at lade være. Han har jo ikke noget tøj på - som i 'Kejserens nye klæder' er der brug for en eller mange der råber op og handler. Som tør sige, at vi også er nødt til at gøre op med nogle af velfærdssamfundets grundpiller - for at gøre det til et bæredygtig velfærdssamfund - version 2.0.


Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition, skriver erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard.

TID TIL LEDELSE: Mandag Morgen bringer hen over påsken nogle af de bedste indlæg fra vores ledelsessider gennem det seneste år. 

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.