Er euroen min støtte værd?

Krisen har rystet min tro på euroen som lokomotiv for større europæisk integration. Så hvad svarer jeg, når sønnen spørger, om jeg fortsat støtter Danmarks deltagelse i euroen?

Min søn spurgte, om de europæiske regeringer har fundet en økonomisk fornuftig løsning på eurokrisen. Det var ikke særlig svært at svare nej til. Den politisk set bedst opnåelige løsning, måske, men økonomisk set en meget sørgelige udgang  på den græske misere. Så spurgte han, om jeg vil stadig væk vil stemme ja, hvis vi igen skal stemme om Danmark i euroen. Den tygger jeg stadig på.

Nu var mit ja til euroen i 1999 egentlig ikke økonomisk begrundet. Jeg var – lige så lidt som de daværende vismænd - overbevist om, at Danmark ville tjene på at være med. For mig var det vigtige, at euroen skulle være et lokomotiv for europæisk integration, og den går jeg varmt ind for. Hang together or be hanged together – det er mit motto. Men hvis man vil trækkes af lokomotivet, så må man løse billet. Også selvom toget sikkert kører alligevel. Sådan tænkte jeg før sidste afstemning.

Krisen har rystet min tro på euroen som lokomotiv for integration. I Tyskland er offentligheden og politikerne forbitrede på grækerne, fordi de lod deres offentlige gæld nå olympiske højder. I eurozonens velpolstrede kernelande føler man, at irere og portugisere flottede sig for deres regning. Fænomenet Berlusconi er for mange blevet et sindbillede på italiensk politik i det hele taget. I periferien føler de omvendt, at de er sat under administration af et tysktalende tæskehold, der på det seneste endda er begyndt at udpege lokale statholdere af den rette frankfurtske støbning.

Denne enorme gensidige mistillid gør samarbejdet i EU endnu vanskeligere, og kan i værste fald lamme det. Derfor er det afgørende at få fat om årsagerne til mistilliden. Som jeg ser det, skyldes den delvis eurokrisens iscenesættelse. Men dybeste årsag er, at euroen bygger på et råddent kompromis mellem Tyskland og dets vigtigste partnere fra begyndelsen af 90’erne.

Dengang var der ikke opbakning til kontrol med finanspolitikken, der kunne holde inflatoriske tendenser i ave rundt om i eurolandene. Som kompensation fik vi en centralbank med et alt for tysk design, som sætter bekæmpelse af inflation over alle andre økonomiske mål. Det var finansmarkederne, der skulle sørge for finanspolitisk disciplin ved at straffe gældslandene med høje renter – samtidig med,  at de blev hængt til tørre i europæisk offentlighed. Det er sådan set præcis, hvad navnlig grækerne lige har oplevet.

Men konstruktionen har en frygtelig pris: Den er nemlig også årsag til, at ECB ikke gør, hvad enhver fornuftig centralbank ville have gjort i den nuværende situation (i det mindste en så stor og ret lukket økonomi som eurozonen inkl. lydstaterne). Centralbanken kan ikke lade seddelpressen køre – eller udstede obligationer, der kan finansiere gælden.

Det sidste ville give lidt højere inflation i hele eurozonen, og det er irriterende, men dog til at leve med.  Selvom underskudslandenes lånebehov kan forekomme svimlende er Grækenlands, Italiens Portugals og Spaniens samlede betalingsbalanceunderskud ikke større end det tilsvarende tyske overskud. Det har Gavyn Davis på glimrende vis analyseret i Financial Times.

Nu er vi i stedet i den situation, at landene må sætte deres statskasser ind som garanti for lån til grækere & co. Det gør manøvren politisk omkostningsfyldt – ikke mindst i Tyskland. Og det tynger de i forvejen krisetyngede statsbudgetter, så vi får færre handlemuligheder over for en begyndende recession.

Det skader naturligvis igen mulighederne for at få økonomien på fode i de gældsplagede lande, bl.a. fordi vi andre heller ikke har råd til øge vores efterspørgsel. Men det skader i grunden os alle sammen: Fra de unge arbejdsløse i Spanien til de fremtidsindustrier, som har brug for vores købekraft, hvis de skal stå distancen over for amerikanske og asiatiske konkurrenter.

Det skader naturligvis også opbakningen til den livsvigtige integrationsproces, som euroen netop skulle fremme. Hvis vi skal undgå det scenario, er der brug for en ganske anden drejebog for de næste akter af eurodramaet.

For det første må unionen igen skabe økonomisk vækst og fordele den fornuftigt til alle sine medlemmer. Det kræver et nyt kompromis med tyskerne om ECBs virksomhed – og sandsynligvis en traktatændring.

For det andet skal vi helt væk fra enhver tale om tæskehold, fransk-tysk direktorat mv. Den ’økonomiske regering’, som skal levere fremtidens finanspolitiske disciplin, må tværtimod have en tydelig demokratisk forankring. Unionen hverken kan eller bør overleve på teknokratiske løsninger i det lange løb. Alligevel er debatten om mulige demokratiske udveje næsten ikke-eksisterende. (Se Tony Barber i Financial Times 9. november.)

Jeg er ikke sikker på, om de aktuelle brandslukningsøvelser er tilstrækkelige til at skabe rum for langsigtede løsninger, eller om vi springer direkte til slutspillet. Men jeg tror – som den tidligere tyske udenrigsminister Josca Fischer nylig sagde til Information – at et sammenbrud for euroen er det værste, der kan overgå Europa – næstefter krig. Så kan min støtte til dansk medlemskab gøre en forskel her, så skal den ikke mangle, sønnike.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Forbedring af konkurrenceevnen er eneste udvej Næste artikel Tilbage til 73

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Højskoleforstander og filmproducer Ellen Riis anbefaler islandsk litteratur om at genfinde livsglæden, en norsk tv-serie om en fodboldkvinde i en mandeverden og så skal du høre melodiske Barselona, hvis du vil smage på ungdommen. 

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.