Er euroen min støtte værd?

Krisen har rystet min tro på euroen som lokomotiv for større europæisk integration. Så hvad svarer jeg, når sønnen spørger, om jeg fortsat støtter Danmarks deltagelse i euroen?

Min søn spurgte, om de europæiske regeringer har fundet en økonomisk fornuftig løsning på eurokrisen. Det var ikke særlig svært at svare nej til. Den politisk set bedst opnåelige løsning, måske, men økonomisk set en meget sørgelige udgang  på den græske misere. Så spurgte han, om jeg vil stadig væk vil stemme ja, hvis vi igen skal stemme om Danmark i euroen. Den tygger jeg stadig på.

Nu var mit ja til euroen i 1999 egentlig ikke økonomisk begrundet. Jeg var – lige så lidt som de daværende vismænd - overbevist om, at Danmark ville tjene på at være med. For mig var det vigtige, at euroen skulle være et lokomotiv for europæisk integration, og den går jeg varmt ind for. Hang together or be hanged together – det er mit motto. Men hvis man vil trækkes af lokomotivet, så må man løse billet. Også selvom toget sikkert kører alligevel. Sådan tænkte jeg før sidste afstemning.

Krisen har rystet min tro på euroen som lokomotiv for integration. I Tyskland er offentligheden og politikerne forbitrede på grækerne, fordi de lod deres offentlige gæld nå olympiske højder. I eurozonens velpolstrede kernelande føler man, at irere og portugisere flottede sig for deres regning. Fænomenet Berlusconi er for mange blevet et sindbillede på italiensk politik i det hele taget. I periferien føler de omvendt, at de er sat under administration af et tysktalende tæskehold, der på det seneste endda er begyndt at udpege lokale statholdere af den rette frankfurtske støbning.

Denne enorme gensidige mistillid gør samarbejdet i EU endnu vanskeligere, og kan i værste fald lamme det. Derfor er det afgørende at få fat om årsagerne til mistilliden. Som jeg ser det, skyldes den delvis eurokrisens iscenesættelse. Men dybeste årsag er, at euroen bygger på et råddent kompromis mellem Tyskland og dets vigtigste partnere fra begyndelsen af 90’erne.

Dengang var der ikke opbakning til kontrol med finanspolitikken, der kunne holde inflatoriske tendenser i ave rundt om i eurolandene. Som kompensation fik vi en centralbank med et alt for tysk design, som sætter bekæmpelse af inflation over alle andre økonomiske mål. Det var finansmarkederne, der skulle sørge for finanspolitisk disciplin ved at straffe gældslandene med høje renter – samtidig med,  at de blev hængt til tørre i europæisk offentlighed. Det er sådan set præcis, hvad navnlig grækerne lige har oplevet.

Men konstruktionen har en frygtelig pris: Den er nemlig også årsag til, at ECB ikke gør, hvad enhver fornuftig centralbank ville have gjort i den nuværende situation (i det mindste en så stor og ret lukket økonomi som eurozonen inkl. lydstaterne). Centralbanken kan ikke lade seddelpressen køre – eller udstede obligationer, der kan finansiere gælden.

Det sidste ville give lidt højere inflation i hele eurozonen, og det er irriterende, men dog til at leve med.  Selvom underskudslandenes lånebehov kan forekomme svimlende er Grækenlands, Italiens Portugals og Spaniens samlede betalingsbalanceunderskud ikke større end det tilsvarende tyske overskud. Det har Gavyn Davis på glimrende vis analyseret i Financial Times.

Nu er vi i stedet i den situation, at landene må sætte deres statskasser ind som garanti for lån til grækere & co. Det gør manøvren politisk omkostningsfyldt – ikke mindst i Tyskland. Og det tynger de i forvejen krisetyngede statsbudgetter, så vi får færre handlemuligheder over for en begyndende recession.

Det skader naturligvis igen mulighederne for at få økonomien på fode i de gældsplagede lande, bl.a. fordi vi andre heller ikke har råd til øge vores efterspørgsel. Men det skader i grunden os alle sammen: Fra de unge arbejdsløse i Spanien til de fremtidsindustrier, som har brug for vores købekraft, hvis de skal stå distancen over for amerikanske og asiatiske konkurrenter.

Det skader naturligvis også opbakningen til den livsvigtige integrationsproces, som euroen netop skulle fremme. Hvis vi skal undgå det scenario, er der brug for en ganske anden drejebog for de næste akter af eurodramaet.

For det første må unionen igen skabe økonomisk vækst og fordele den fornuftigt til alle sine medlemmer. Det kræver et nyt kompromis med tyskerne om ECBs virksomhed – og sandsynligvis en traktatændring.

For det andet skal vi helt væk fra enhver tale om tæskehold, fransk-tysk direktorat mv. Den ’økonomiske regering’, som skal levere fremtidens finanspolitiske disciplin, må tværtimod have en tydelig demokratisk forankring. Unionen hverken kan eller bør overleve på teknokratiske løsninger i det lange løb. Alligevel er debatten om mulige demokratiske udveje næsten ikke-eksisterende. (Se Tony Barber i Financial Times 9. november.)

Jeg er ikke sikker på, om de aktuelle brandslukningsøvelser er tilstrækkelige til at skabe rum for langsigtede løsninger, eller om vi springer direkte til slutspillet. Men jeg tror – som den tidligere tyske udenrigsminister Josca Fischer nylig sagde til Information – at et sammenbrud for euroen er det værste, der kan overgå Europa – næstefter krig. Så kan min støtte til dansk medlemskab gøre en forskel her, så skal den ikke mangle, sønnike.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Forbedring af konkurrenceevnen er eneste udvej Næste artikel Tilbage til 73

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør