Europæerne hungrer efter nyt lederskab

En stærk ledelses-lede breder sig i de europæiske befolkninger. Det viser en ny stor undersøgelse. Vores tiltro til ledere i såvel erhvervslivet som inden for politik er faldet drastisk, og vi bevæger os ind i de små løfters tid.

Er du en af dem, der synes, at de fleste politikere er utroværdige? Mener du, at der generelt mangler markante lederskikkelser i erhvervslivet? Og sukker du også efter, at den rette leder snart kommer forbi og får Europa ud af sit dødvande én gang for alle?

Så har du det på nøjagtig samme måde som alle os andre. Ifølge en ny verdensomspændende undersøgelse fra public relations-virksomheden Ketchum, hungrer europæerne nemlig efter troværdig og dygtig ledelse.

Men kontinentets ledere har ladet befolkningerne sulte, og i de seneste år er der sket et globalt dyk i tilliden til ledere på tværs af sektorer. Undersøgelsen er gennemført tidligere på året blandt 6.000 respondenter i 12 markeder verden over, og her svarer 76 pct., at de ikke mener, at nutidens ledere demonstrerer effektivt lederskab.

Især europæerne har mistet tiltroen til deres politiske ledere, mens den folkelige opbakningen til virksomhedslederne også er for nedadgående. Kun ledere i ngo’er klarer skærene med få ridser i omdømmet.

Lukkede ledere

Tillidsnedturen skyldes, at lederne ikke lever op til de forventninger, som befolkningerne har til dem. Befolkningerne efterspørger anførere, der er troværdige, fremadskuende og frem for alt transparente i deres kommunikation – også om egne fejl og vanskelige beslutninger. I undersøgelsen vurderer knap 70 pct. af de adspurgte, at effektiv kommunikation er den vigtigste egenskab for en god leder.

Følg Peter Goll

Udviklingen i befolkningernes holdning afspejler, at selv om det er svært at være åben i en krisetid, hvor udfordringerne er ekstra store, er det netop i den situation, der er størst behov for at turde involvere omverden og dele informationer. Når en leder åbent indrømmer sine begrænsninger og søger inspiration hos andre, viser det en åbenhed og en ydmyghed over for opgaven. Og det mobiliserer medarbejdere, vælgere og kunder ved at skabe reel involvering og give folk mulighed for selv at bidrage.

Det er imidlertid ikke den praksis, den brede befolkning oplever. Over to tredjedele af de adspurgte i undersøgelsen peger på, at de oplever det stik modsatte. De ser ledere, som tænker kortsigtet, som forsøger at sende sorteper videre, og som lukker sig om sig selv. Den generelle vurdering af ledernes evne til at kommunikere er således styrtdykket det seneste år med 24 procentpoint.

Rådvilde europæere

Særligt i Europa er tilliden til lederne faldet markant. Jeg tror ikke, årsagen er, at vi i Europa generelt har fået dårligere ledere. I stedet handler det nærmere om, at hverken lederne eller befolkningerne kan finde det rigtige ben at stå på i den svære situation, vores verdensdel befinder sig i.

I Europa har vi i århundreder opfattet os selv som hele verdens ledere. Bannerførerne, der kunne brillere med militær magt og med rigdom bygget på effektive og vækstrige samfundsmodeller. Efter en bidsk kolonitid er vi sågar blevet dem, der praler af de mest humane og demokratiske samfund. Og netop påberåbelsen af demokrati gør os i egne øjne også til de ”moralske” ledere på verdensscenen.

[quote align="right" author=""]Vi har længe været vant til at læne os op ad vores ledestjerne, USA, hvor de mest imponerende nyskabelser stadig kommer fra. Men vi savner de virksomheder, der med Europa som afsæt viser, at vi kan noget, som kan gøre os til vindere.[/quote]

Men med den nye økonomiske situation frygter vi, at vi kan blive tvunget til at følge en anden vej, der truer vores samfundsmodeller. Asien – og især Kina – buldrer frem, mens de europæiske lande kæmper for at holde næsetippen over vandoverfladen. Og i Kina er der som bekendt ikke meget europæisk over indretningen af samfundet.

Spørgsmålet blandt europæerne lader til at være, om der i fremtiden vil være plads til at tænke i fælles samarbejdsorienterede løsninger, eller om de asiatiske og de nye økonomiers modeller vinder frem på den bekostning.

Den usikre fremtid kommer til udtryk som rådvildhed hos lederne, og med den følger kritik fra befolkningerne. Europæerne oplever ikke, at der er nogen, der har vist dem opskriften på at bevare kontinentets position eller i det mindste vores samfundsmodeller. Enkelte virksomheder klarer sig godt ved at outsource og globalisere sig. Men der er ingen, der har sprængt rammen endnu. Der er ingen, der har fundet vejen.

Vi har længe været vant til at læne os op ad vores ledestjerne, USA, hvor de mest imponerende nyskabelser stadig kommer fra. Men vi savner de virksomheder, der med Europa som afsæt viser, at vi kan noget, som kan gøre os til vindere.

Hvad er det, vi europæere gør bedre end alle andre?

Tillid er en hård valuta

Fraværet af tydelig retning, der igen kan bringe de europæiske samfund og vores samfundsmodeller i verdens førersæde, kommer til udtryk som politikerlede og lederkritik. Stort set alle europæiske regeringer kæmper med manglende opbakning. Tidligere så vi – blandt andet under Blair- og Fogh-æraen – at regeringer kunne sidde i mange år og være populære, mens de sad på taburetterne. Det er blevet meget mere vanskeligt i det nuværende politiske klima.

Det samme gælder virksomhedsledere. Der skal ikke mange fejltrin til, før de taber medarbejdernes og investorernes tillid. Og er den først tabt, er den meget vanskelig at generobre. Der er kontant afregning ved kasse ét. Undersøgelsen fra Ketchum viser da også, at over 60 pct. af de adspurgte er holdt op med at købe en bestemt vare, fordi de ikke bryder sig om den måde, lederen for virksomheden bag produktet kommunikerer på.

Tillid er blevet en hård valuta. Den forsvinder nærmest i det øjeblik, den er blevet givet. Det betyder, at det bliver stadig sværere for ledere at være leder. De bliver ikke længere bedømt på deres præstationer alene, for den økonomiske afmatning i samfundet smitter også af på vores opfattelse af dem. Når samtalen for få år siden faldt på banker, så diskuterede man, hvorvidt de gav afkast eller ej. I dag bliver bankerne – og især de ledende banker – i højere grad vurderet på, om de er med til at føre samfundet i en bedre retning.

[quote align="right" author=""]I et klima, hvor tilliden er flygtig, er troværdighed netop den lederegenskab, man skal værne om. Som leder handler det om at dokumentere, at man er tilliden værdig.[/quote]

De små løfters tid

Bedømmelseskriterierne har med andre ord forandret sig. Og det betyder, at man som leder må følge med og tilpasse sig den nye situation for at skabe de nødvendige resultater. Det er åbenlyst, at ledere, der forstår at vise nye og effektive veje, vil have alle muligheder for at skabe begejstrede medarbejdere, vinde vælgere og få opbakning til deres dagsorden. Men ellers må lektien være, at tilliden skal genvindes ved at sørge for endnu klarere forventningsafstemning.

Når uindfriede forventninger er grunden til kritikken, er det vigtigt ikke at søge at slå smutvej ved at love kortsigtede resultater, som man ikke kan indfri. Især i vores svære økonomiske situation nytter det ikke at puste til håbet, hvis ikke man som leder kan leve op til det.

I et klima, hvor tilliden er flygtig, er troværdighed netop den lederegenskab, man skal værne om. Som leder handler det om at dokumentere, at man er tilliden værdig. Det gør man ved at åbne for sin kommunikation og involvere omverden og derigennem skabe resultater.

Det ser vi eksempelvis med crowdfunding og kundedreven innovation, hvor resultaterne taler for sig selv. Og det er netop det, der skal til for at skabe en troværdig leder. Barack Obamas håbefulde kampagne om "change" virkede i en tid, hvor vi alle troede, at krisen hurtigt kunne fejes væk. I dag skal politikerne satse på realisme og evnen til at vise konkrete fremskridt. Befolkningerne tror ikke længere på store løfter. De vil hellere have små løfter, som rent faktisk indfries.

Om undersøgelsen

Ketchum Global Research & Analytics og IPSOS har udført et online-survey blandt 6.000 respondenter, repræsenterende den generelle befolkning i 12 markeder, fra december 2012 til januar 2013. Undersøgelsen er udført i USA, Storbritannien, Canada, Brasilien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Sydafrika, Kina, Singapore, Indien og De Forenede Emirater. Læs mere om undersøgelsen her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Virtuel valuta udfordrer bankerne Næste artikel Hvor er sulten blandt danske studerende?

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.