Er du en af dem, der synes, at de fleste politikere er utroværdige? Mener du, at der generelt mangler markante lederskikkelser i erhvervslivet? Og sukker du også efter, at den rette leder snart kommer forbi og får Europa ud af sit dødvande én gang for alle?

Så har du det på nøjagtig samme måde som alle os andre. Ifølge en ny verdensomspændende undersøgelse fra public relations-virksomheden Ketchum, hungrer europæerne nemlig efter troværdig og dygtig ledelse.

Men kontinentets ledere har ladet befolkningerne sulte, og i de seneste år er der sket et globalt dyk i tilliden til ledere på tværs af sektorer. Undersøgelsen er gennemført tidligere på året blandt 6.000 respondenter i 12 markeder verden over, og her svarer 76 pct., at de ikke mener, at nutidens ledere demonstrerer effektivt lederskab.

Især europæerne har mistet tiltroen til deres politiske ledere, mens den folkelige opbakningen til virksomhedslederne også er for nedadgående. Kun ledere i ngo’er klarer skærene med få ridser i omdømmet.

Lukkede ledere

Tillidsnedturen skyldes, at lederne ikke lever op til de forventninger, som befolkningerne har til dem. Befolkningerne efterspørger anførere, der er troværdige, fremadskuende og frem for alt transparente i deres kommunikation – også om egne fejl og vanskelige beslutninger. I undersøgelsen vurderer knap 70 pct. af de adspurgte, at effektiv kommunikation er den vigtigste egenskab for en god leder.

Udviklingen i befolkningernes holdning afspejler, at selv om det er svært at være åben i en krisetid, hvor udfordringerne er ekstra store, er det netop i den situation, der er størst behov for at turde involvere omverden og dele informationer. Når en leder åbent indrømmer sine begrænsninger og søger inspiration hos andre, viser det en åbenhed og en ydmyghed over for opgaven. Og det mobiliserer medarbejdere, vælgere og kunder ved at skabe reel involvering og give folk mulighed for selv at bidrage.

Det er imidlertid ikke den praksis, den brede befolkning oplever. Over to tredjedele af de adspurgte i undersøgelsen peger på, at de oplever det stik modsatte. De ser ledere, som tænker kortsigtet, som forsøger at sende sorteper videre, og som lukker sig om sig selv. Den generelle vurdering af ledernes evne til at kommunikere er således styrtdykket det seneste år med 24 procentpoint.

Rådvilde europæere

Særligt i Europa er tilliden til lederne faldet markant. Jeg tror ikke, årsagen er, at vi i Europa generelt har fået dårligere ledere. I stedet handler det nærmere om, at hverken lederne eller befolkningerne kan finde det rigtige ben at stå på i den svære situation, vores verdensdel befinder sig i.

I Europa har vi i århundreder opfattet os selv som hele verdens ledere. Bannerførerne, der kunne brillere med militær magt og med rigdom bygget på effektive og vækstrige samfundsmodeller. Efter en bidsk kolonitid er vi sågar blevet dem, der praler af de mest humane og demokratiske samfund. Og netop påberåbelsen af demokrati gør os i egne øjne også til de ”moralske” ledere på verdensscenen.

[quote align="right" author=""]Vi har længe været vant til at læne os op ad vores ledestjerne, USA, hvor de mest imponerende nyskabelser stadig kommer fra. Men vi savner de virksomheder, der med Europa som afsæt viser, at vi kan noget, som kan gøre os til vindere.[/quote]

Men med den nye økonomiske situation frygter vi, at vi kan blive tvunget til at følge en anden vej, der truer vores samfundsmodeller. Asien – og især Kina – buldrer frem, mens de europæiske lande kæmper for at holde næsetippen over vandoverfladen. Og i Kina er der som bekendt ikke meget europæisk over indretningen af samfundet.

Spørgsmålet blandt europæerne lader til at være, om der i fremtiden vil være plads til at tænke i fælles samarbejdsorienterede løsninger, eller om de asiatiske og de nye økonomiers modeller vinder frem på den bekostning.

Den usikre fremtid kommer til udtryk som rådvildhed hos lederne, og med den følger kritik fra befolkningerne. Europæerne oplever ikke, at der er nogen, der har vist dem opskriften på at bevare kontinentets position eller i det mindste vores samfundsmodeller. Enkelte virksomheder klarer sig godt ved at outsource og globalisere sig. Men der er ingen, der har sprængt rammen endnu. Der er ingen, der har fundet vejen.

Vi har længe været vant til at læne os op ad vores ledestjerne, USA, hvor de mest imponerende nyskabelser stadig kommer fra. Men vi savner de virksomheder, der med Europa som afsæt viser, at vi kan noget, som kan gøre os til vindere.

Hvad er det, vi europæere gør bedre end alle andre?

Tillid er en hård valuta

Fraværet af tydelig retning, der igen kan bringe de europæiske samfund og vores samfundsmodeller i verdens førersæde, kommer til udtryk som politikerlede og lederkritik. Stort set alle europæiske regeringer kæmper med manglende opbakning. Tidligere så vi – blandt andet under Blair- og Fogh-æraen – at regeringer kunne sidde i mange år og være populære, mens de sad på taburetterne. Det er blevet meget mere vanskeligt i det nuværende politiske klima.

Det samme gælder virksomhedsledere. Der skal ikke mange fejltrin til, før de taber medarbejdernes og investorernes tillid. Og er den først tabt, er den meget vanskelig at generobre. Der er kontant afregning ved kasse ét. Undersøgelsen fra Ketchum viser da også, at over 60 pct. af de adspurgte er holdt op med at købe en bestemt vare, fordi de ikke bryder sig om den måde, lederen for virksomheden bag produktet kommunikerer på.

Tillid er blevet en hård valuta. Den forsvinder nærmest i det øjeblik, den er blevet givet. Det betyder, at det bliver stadig sværere for ledere at være leder. De bliver ikke længere bedømt på deres præstationer alene, for den økonomiske afmatning i samfundet smitter også af på vores opfattelse af dem. Når samtalen for få år siden faldt på banker, så diskuterede man, hvorvidt de gav afkast eller ej. I dag bliver bankerne – og især de ledende banker – i højere grad vurderet på, om de er med til at føre samfundet i en bedre retning.

[quote align="right" author=""]I et klima, hvor tilliden er flygtig, er troværdighed netop den lederegenskab, man skal værne om. Som leder handler det om at dokumentere, at man er tilliden værdig.[/quote]

De små løfters tid

Bedømmelseskriterierne har med andre ord forandret sig. Og det betyder, at man som leder må følge med og tilpasse sig den nye situation for at skabe de nødvendige resultater. Det er åbenlyst, at ledere, der forstår at vise nye og effektive veje, vil have alle muligheder for at skabe begejstrede medarbejdere, vinde vælgere og få opbakning til deres dagsorden. Men ellers må lektien være, at tilliden skal genvindes ved at sørge for endnu klarere forventningsafstemning.

Når uindfriede forventninger er grunden til kritikken, er det vigtigt ikke at søge at slå smutvej ved at love kortsigtede resultater, som man ikke kan indfri. Især i vores svære økonomiske situation nytter det ikke at puste til håbet, hvis ikke man som leder kan leve op til det.

I et klima, hvor tilliden er flygtig, er troværdighed netop den lederegenskab, man skal værne om. Som leder handler det om at dokumentere, at man er tilliden værdig. Det gør man ved at åbne for sin kommunikation og involvere omverden og derigennem skabe resultater.

Det ser vi eksempelvis med crowdfunding og kundedreven innovation, hvor resultaterne taler for sig selv. Og det er netop det, der skal til for at skabe en troværdig leder. Barack Obamas håbefulde kampagne om "change" virkede i en tid, hvor vi alle troede, at krisen hurtigt kunne fejes væk. I dag skal politikerne satse på realisme og evnen til at vise konkrete fremskridt. Befolkningerne tror ikke længere på store løfter. De vil hellere have små løfter, som rent faktisk indfries.

Om undersøgelsen

Ketchum Global Research & Analytics og IPSOS har udført et online-survey blandt 6.000 respondenter, repræsenterende den generelle befolkning i 12 markeder, fra december 2012 til januar 2013. Undersøgelsen er udført i USA, Storbritannien, Canada, Brasilien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Sydafrika, Kina, Singapore, Indien og De Forenede Emirater. Læs mere om undersøgelsen her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.