Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

MM Special: Politikere uden filter

Knap 200 millioner skattekroner om året.

Det var den økonomiske gevinst, det tyske outsiderparti AfD kunne notere sig, da det i september 2017 fik 12,6 procent af stemmerne ved valget til Forbundsdagen. Dermed kunne det unge parti, der hidtil havde været finansieret af private donationer, begynde at lægge planer for, hvordan man ville bruge de mange penge til at cementere den nyvundne position i tysk politik.

Svaret står nu klart: En massiv oprustning af den direkte kommunikation med partiets medlemmer og sympatisører, som hver for sig kan tjene som det mediemæssige fodfolk, der bringer partiets budskaber uimodsagte ud i den offentlige debat.    

”Det handler om at opbygge en slags war room, der bringer vores indhold ufiltreret ud til manden på gulvet,” siger Christian Lüth, pressetalsmand for Alternative für Deutschland i Forbundsdagen, til avisen Süddeutsche Zeitung.

Det nye war room med 20 journalister ledes af Jürgen Braun, der er medlem af Forbundsdagen og har en fortid som journalist. Partiets leder, Alice Weidel, lægger ikke skjul på, at formålet er at skabe partiets egen mediedækning, fordi man er utilfreds med den eksisterende.

”Så længe AfD bliver ignoreret af mange medier eller bliver stillet i et dårligt lys ved hjælp af fake news, er der ingen anden vej at gå,” har hun sagt til magasinet Focus.

Alternative für Deutschland er langt fra det eneste af de mange nye partier, der er dukket op i Europa over de seneste 10 år, der investerer store dele af den offentlige partistøtte i at opruste partiets kommunikationsmaskine.

Det seneste eksempel er fra sidste uge, hvor det kom frem, at Dansk Folkeparti med finansiering fra Europa-Parlamentet har fremstillet en bog, hvori man retter en voldsom kritik mod navngivne journalister på en række medier. Bogen skal omdeles til 240.000 husstande

Den generelle tendens er, at brede flertal i de nationale parlamenter enes om at øge støtten til partierne. I Tyskland vedtog regeringen, bestående af konservative og socialdemokrater, i sommeren 2018 at øge partistøtten med 15 procent til 190 millioner euro i 2019. I Danmark vedtog et bredt flertal i Folketinget at øge støtten til partierne med 40 procent.

Partiernes øgede muligheder for at investere i egen ’journalistik’ og egne medieplatforme kommer på et tidspunkt, hvor uafhængige medieorganisationer – både private og offentlige – mister styrke. De offentlige medier skæres i budgetterne, og de private medier lider under Googles og Facebooks støvsugning af annoncemarkederne.

Politikerne vil tale uimodsagt

Lysten til at slippe uden om kritiske spørgsmål fra journalister findes ikke kun i nye oppositionelle partier. Den rækker langt ind i de traditionelle regeringspartier og helt til regeringsledere og præsidenter.

I Danmark har man set statsminister Lars Løkke Rasmussen bruge Facebook til afslappede søndagsrefleksioner, og Socialdemokratiet har hyret en tv-kendis til at lave partifinansierede tv-interviews. I Frankrig sender præsident Macron og hans folk live via Facebook fra taler og virksomhedsbesøg i et væk, og det samme gør Italiens stærke mand, indenrigsminister Matteo Salvini.

Forskellen på Macron og Salvini er i den henseende, at den franske præsidents kommunikation præsenteres i embedets velfriserede ceremonielle indpakning, mens Salvini er helt anderledes folkelig i sin optræden. Salvini har godt fem millioner følgere på Twitter, Instagram og Facebook med rundt regnet en million på hver af de to første og tre millioner på Facebook.

I Spanien har man oplevet en udvikling, hvor det i dag er stort set umuligt for politiske journalister at få adgang til at stille spørgsmål til landets regeringschef. Denne udvikling tog sin begyndelse med Mariano Rajoy, der var premierminister 2011-2018. Rajoy foretrak sidst i karrieren – når han skulle tale til pressekorpset i Madrid – at gøre det via videolink til en pressesal, og dét uden at der var mulighed for at stille spørgsmål. Heller ikke den nye premierminister, socialdemokraten Pedro Sánchez, bryder sig om at stille op til spørgsmål fra journalister.

En lignende udvikling ses også i lande som Slovakiet og Polen, hvor regerende politikere nægter at lade sig interviewe af uafhængige medier og kun stiller op, når det gælder medier, der er ledet af politisk udpegede redaktører.

Nye medier æder markedsandele

Mens uafhængige medier tæt på de politiske magtcentre får stadig sværere ved at stille kritiske spørgsmål, er der over hele Europa sket en eksplosion i antallet af nye digitale medier, som med meget begrænsede redaktionelle ressourcer kolporterer de historier, som de politiske partier og alle mulige andre aktører sender ud i den digitale æter.

I 2017 beskrev det amerikanske medie BuzzFeed den nye medievirkelighed i Italien, hvor traditionelle politiske partier og de ’gamle’ medier står markant svækkede over for de nye partier, Lega og Femstjernebevægelsen, som siden 1. juni 2018 har siddet i en koalitionsregering med den uafhængige teknokrat Giuseppe Conte som formel leder, men med Lega-lederen, indenrigsminister Matteo Salvini som den stærke mand.

Kortlægningen fra BuzzFeed viser blandt andet, hvordan helt nye digitale medieplatforme bestående af websites, facebooksider og andre kanaler har fået afgørende indflydelse på nyhedsformidlingen i Italien. Et enkelt selskab ved navn Web365 driver således flere hundreder af den slags medier med en stab på kun seks medarbejdere, hvilket ikke forhindrer medierne i at nå millioner af brugere.

Indholdet beskrives af italienske eksperter i nyhedsformidling som ’pseudo-journalistik’, og det består af en blanding af såkaldte clickbait-historier, gossip-journalistik, sport og for nogles vedkommende meget indvandrerkritiske artikler, der enten er ekstremt skarpt vinklede eller direkte usande. Altså et medieindhold, som det der kendes fra Breitbart News i USA eller Den Korte Avis eller 24nyt.dk, der drives af chefredaktør Jeppe Juhl, som er spidskandidat for Nye Borgerlige ved valget til Europa-Parlamentet 26. maj.

En kamp

Disse nye digitale medier er opstået over hele Europa – mange af dem i den højrenationale, populistiske ende af den politiske skala. Men fænomenet findes også på den yderste venstrefløj, hvor man ligeledes har været dygtige til at involvere engagerede tilhængere i at sprede politiske budskaber via clicks, likes og delinger, hvilket i sagens natur er mere effektivt, end dengang man stod ved togstationer og indkøbsgader og uddelte løbesedler eller solgte partiavisen.

På trods af politikernes udbredte lyst til at tale direkte til deres vælgere og de mange nye digitale mediers fremvækst vurderer medieforskere, at de gamle, etablerede medier fortsat sidder i den såkaldte gatekeeper-position. Altså den position, hvor det er førende aviser og tv-stationer, der sætter rammerne for den offentlige debat i den forstand, at det er disse mediers historier, der samlet set når flest brugere.

På lidt længere sigt peger udviklingen dog i retning af, at de traditionelle medier mister økonomisk styrke.

Det sker, fordi deres journalistiske indhold i meget stor udstrækning når brugerne via platforme, hvor det er andre aktører – primært Google og Facebook – der tjener penge på de annoncer, der akkompagnerer nyhederne på alverdens websites.

I USA har man set Washington Post blive opkøbt af Amazon-milliardæren Jeff Bezos, der indtil videre synes at være en troværdig garant for redaktionel sikkerhed. Men sådan går det langt fra alle steder.

I en række lande i Europa har man set gamle hæderkronede medievirksomheder blive overtaget af ejere, der ikke holder sig tilbage for at bruge deres ejerskab til at dreje medierne i en særlig politisk retning. Dette har blandt andet været udpræget i Ungarn, hvor en række gamle medievirksomheder er gået konkurs i de seneste år.

I april 2018 lukkede den efter sigende sidste uafhængige medievirksomhed af en vis størrelse, Magyar Nemzet, i Ungarn. Dermed behøver premierminister Viktor Orban i fremtiden ikke at bekymre sig synderligt om nærgående spørgsmål fra journalister, der på vegne af befolkningen forholder sig kritisk til det stadig mere autoritære styre i landet.

Forrige artikel Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene Næste artikel Politikere er blevet deres egne massemedier Politikere er blevet deres egne massemedier
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?