Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

MM Special: Politikere uden filter

Knap 200 millioner skattekroner om året.

Det var den økonomiske gevinst, det tyske outsiderparti AfD kunne notere sig, da det i september 2017 fik 12,6 procent af stemmerne ved valget til Forbundsdagen. Dermed kunne det unge parti, der hidtil havde været finansieret af private donationer, begynde at lægge planer for, hvordan man ville bruge de mange penge til at cementere den nyvundne position i tysk politik.

Svaret står nu klart: En massiv oprustning af den direkte kommunikation med partiets medlemmer og sympatisører, som hver for sig kan tjene som det mediemæssige fodfolk, der bringer partiets budskaber uimodsagte ud i den offentlige debat.    

”Det handler om at opbygge en slags war room, der bringer vores indhold ufiltreret ud til manden på gulvet,” siger Christian Lüth, pressetalsmand for Alternative für Deutschland i Forbundsdagen, til avisen Süddeutsche Zeitung.

Det nye war room med 20 journalister ledes af Jürgen Braun, der er medlem af Forbundsdagen og har en fortid som journalist. Partiets leder, Alice Weidel, lægger ikke skjul på, at formålet er at skabe partiets egen mediedækning, fordi man er utilfreds med den eksisterende.

”Så længe AfD bliver ignoreret af mange medier eller bliver stillet i et dårligt lys ved hjælp af fake news, er der ingen anden vej at gå,” har hun sagt til magasinet Focus.

Alternative für Deutschland er langt fra det eneste af de mange nye partier, der er dukket op i Europa over de seneste 10 år, der investerer store dele af den offentlige partistøtte i at opruste partiets kommunikationsmaskine.

Det seneste eksempel er fra sidste uge, hvor det kom frem, at Dansk Folkeparti med finansiering fra Europa-Parlamentet har fremstillet en bog, hvori man retter en voldsom kritik mod navngivne journalister på en række medier. Bogen skal omdeles til 240.000 husstande

Den generelle tendens er, at brede flertal i de nationale parlamenter enes om at øge støtten til partierne. I Tyskland vedtog regeringen, bestående af konservative og socialdemokrater, i sommeren 2018 at øge partistøtten med 15 procent til 190 millioner euro i 2019. I Danmark vedtog et bredt flertal i Folketinget at øge støtten til partierne med 40 procent.

Partiernes øgede muligheder for at investere i egen ’journalistik’ og egne medieplatforme kommer på et tidspunkt, hvor uafhængige medieorganisationer – både private og offentlige – mister styrke. De offentlige medier skæres i budgetterne, og de private medier lider under Googles og Facebooks støvsugning af annoncemarkederne.

Politikerne vil tale uimodsagt

Lysten til at slippe uden om kritiske spørgsmål fra journalister findes ikke kun i nye oppositionelle partier. Den rækker langt ind i de traditionelle regeringspartier og helt til regeringsledere og præsidenter.

I Danmark har man set statsminister Lars Løkke Rasmussen bruge Facebook til afslappede søndagsrefleksioner, og Socialdemokratiet har hyret en tv-kendis til at lave partifinansierede tv-interviews. I Frankrig sender præsident Macron og hans folk live via Facebook fra taler og virksomhedsbesøg i et væk, og det samme gør Italiens stærke mand, indenrigsminister Matteo Salvini.

Forskellen på Macron og Salvini er i den henseende, at den franske præsidents kommunikation præsenteres i embedets velfriserede ceremonielle indpakning, mens Salvini er helt anderledes folkelig i sin optræden. Salvini har godt fem millioner følgere på Twitter, Instagram og Facebook med rundt regnet en million på hver af de to første og tre millioner på Facebook.

I Spanien har man oplevet en udvikling, hvor det i dag er stort set umuligt for politiske journalister at få adgang til at stille spørgsmål til landets regeringschef. Denne udvikling tog sin begyndelse med Mariano Rajoy, der var premierminister 2011-2018. Rajoy foretrak sidst i karrieren – når han skulle tale til pressekorpset i Madrid – at gøre det via videolink til en pressesal, og dét uden at der var mulighed for at stille spørgsmål. Heller ikke den nye premierminister, socialdemokraten Pedro Sánchez, bryder sig om at stille op til spørgsmål fra journalister.

En lignende udvikling ses også i lande som Slovakiet og Polen, hvor regerende politikere nægter at lade sig interviewe af uafhængige medier og kun stiller op, når det gælder medier, der er ledet af politisk udpegede redaktører.

Nye medier æder markedsandele

Mens uafhængige medier tæt på de politiske magtcentre får stadig sværere ved at stille kritiske spørgsmål, er der over hele Europa sket en eksplosion i antallet af nye digitale medier, som med meget begrænsede redaktionelle ressourcer kolporterer de historier, som de politiske partier og alle mulige andre aktører sender ud i den digitale æter.

I 2017 beskrev det amerikanske medie BuzzFeed den nye medievirkelighed i Italien, hvor traditionelle politiske partier og de ’gamle’ medier står markant svækkede over for de nye partier, Lega og Femstjernebevægelsen, som siden 1. juni 2018 har siddet i en koalitionsregering med den uafhængige teknokrat Giuseppe Conte som formel leder, men med Lega-lederen, indenrigsminister Matteo Salvini som den stærke mand.

Kortlægningen fra BuzzFeed viser blandt andet, hvordan helt nye digitale medieplatforme bestående af websites, facebooksider og andre kanaler har fået afgørende indflydelse på nyhedsformidlingen i Italien. Et enkelt selskab ved navn Web365 driver således flere hundreder af den slags medier med en stab på kun seks medarbejdere, hvilket ikke forhindrer medierne i at nå millioner af brugere.

Indholdet beskrives af italienske eksperter i nyhedsformidling som ’pseudo-journalistik’, og det består af en blanding af såkaldte clickbait-historier, gossip-journalistik, sport og for nogles vedkommende meget indvandrerkritiske artikler, der enten er ekstremt skarpt vinklede eller direkte usande. Altså et medieindhold, som det der kendes fra Breitbart News i USA eller Den Korte Avis eller 24nyt.dk, der drives af chefredaktør Jeppe Juhl, som er spidskandidat for Nye Borgerlige ved valget til Europa-Parlamentet 26. maj.

En kamp

Disse nye digitale medier er opstået over hele Europa – mange af dem i den højrenationale, populistiske ende af den politiske skala. Men fænomenet findes også på den yderste venstrefløj, hvor man ligeledes har været dygtige til at involvere engagerede tilhængere i at sprede politiske budskaber via clicks, likes og delinger, hvilket i sagens natur er mere effektivt, end dengang man stod ved togstationer og indkøbsgader og uddelte løbesedler eller solgte partiavisen.

På trods af politikernes udbredte lyst til at tale direkte til deres vælgere og de mange nye digitale mediers fremvækst vurderer medieforskere, at de gamle, etablerede medier fortsat sidder i den såkaldte gatekeeper-position. Altså den position, hvor det er førende aviser og tv-stationer, der sætter rammerne for den offentlige debat i den forstand, at det er disse mediers historier, der samlet set når flest brugere.

På lidt længere sigt peger udviklingen dog i retning af, at de traditionelle medier mister økonomisk styrke.

Det sker, fordi deres journalistiske indhold i meget stor udstrækning når brugerne via platforme, hvor det er andre aktører – primært Google og Facebook – der tjener penge på de annoncer, der akkompagnerer nyhederne på alverdens websites.

I USA har man set Washington Post blive opkøbt af Amazon-milliardæren Jeff Bezos, der indtil videre synes at være en troværdig garant for redaktionel sikkerhed. Men sådan går det langt fra alle steder.

I en række lande i Europa har man set gamle hæderkronede medievirksomheder blive overtaget af ejere, der ikke holder sig tilbage for at bruge deres ejerskab til at dreje medierne i en særlig politisk retning. Dette har blandt andet været udpræget i Ungarn, hvor en række gamle medievirksomheder er gået konkurs i de seneste år.

I april 2018 lukkede den efter sigende sidste uafhængige medievirksomhed af en vis størrelse, Magyar Nemzet, i Ungarn. Dermed behøver premierminister Viktor Orban i fremtiden ikke at bekymre sig synderligt om nærgående spørgsmål fra journalister, der på vegne af befolkningen forholder sig kritisk til det stadig mere autoritære styre i landet.

Forrige artikel Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene Næste artikel Politikere er blevet deres egne massemedier Politikere er blevet deres egne massemedier

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.