Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

MM Special: Politikere uden filter

Knap 200 millioner skattekroner om året.

Det var den økonomiske gevinst, det tyske outsiderparti AfD kunne notere sig, da det i september 2017 fik 12,6 procent af stemmerne ved valget til Forbundsdagen. Dermed kunne det unge parti, der hidtil havde været finansieret af private donationer, begynde at lægge planer for, hvordan man ville bruge de mange penge til at cementere den nyvundne position i tysk politik.

Svaret står nu klart: En massiv oprustning af den direkte kommunikation med partiets medlemmer og sympatisører, som hver for sig kan tjene som det mediemæssige fodfolk, der bringer partiets budskaber uimodsagte ud i den offentlige debat.    

”Det handler om at opbygge en slags war room, der bringer vores indhold ufiltreret ud til manden på gulvet,” siger Christian Lüth, pressetalsmand for Alternative für Deutschland i Forbundsdagen, til avisen Süddeutsche Zeitung.

Det nye war room med 20 journalister ledes af Jürgen Braun, der er medlem af Forbundsdagen og har en fortid som journalist. Partiets leder, Alice Weidel, lægger ikke skjul på, at formålet er at skabe partiets egen mediedækning, fordi man er utilfreds med den eksisterende.

”Så længe AfD bliver ignoreret af mange medier eller bliver stillet i et dårligt lys ved hjælp af fake news, er der ingen anden vej at gå,” har hun sagt til magasinet Focus.

Alternative für Deutschland er langt fra det eneste af de mange nye partier, der er dukket op i Europa over de seneste 10 år, der investerer store dele af den offentlige partistøtte i at opruste partiets kommunikationsmaskine.

Det seneste eksempel er fra sidste uge, hvor det kom frem, at Dansk Folkeparti med finansiering fra Europa-Parlamentet har fremstillet en bog, hvori man retter en voldsom kritik mod navngivne journalister på en række medier. Bogen skal omdeles til 240.000 husstande

Den generelle tendens er, at brede flertal i de nationale parlamenter enes om at øge støtten til partierne. I Tyskland vedtog regeringen, bestående af konservative og socialdemokrater, i sommeren 2018 at øge partistøtten med 15 procent til 190 millioner euro i 2019. I Danmark vedtog et bredt flertal i Folketinget at øge støtten til partierne med 40 procent.

Partiernes øgede muligheder for at investere i egen ’journalistik’ og egne medieplatforme kommer på et tidspunkt, hvor uafhængige medieorganisationer – både private og offentlige – mister styrke. De offentlige medier skæres i budgetterne, og de private medier lider under Googles og Facebooks støvsugning af annoncemarkederne.

Politikerne vil tale uimodsagt

Lysten til at slippe uden om kritiske spørgsmål fra journalister findes ikke kun i nye oppositionelle partier. Den rækker langt ind i de traditionelle regeringspartier og helt til regeringsledere og præsidenter.

I Danmark har man set statsminister Lars Løkke Rasmussen bruge Facebook til afslappede søndagsrefleksioner, og Socialdemokratiet har hyret en tv-kendis til at lave partifinansierede tv-interviews. I Frankrig sender præsident Macron og hans folk live via Facebook fra taler og virksomhedsbesøg i et væk, og det samme gør Italiens stærke mand, indenrigsminister Matteo Salvini.

Forskellen på Macron og Salvini er i den henseende, at den franske præsidents kommunikation præsenteres i embedets velfriserede ceremonielle indpakning, mens Salvini er helt anderledes folkelig i sin optræden. Salvini har godt fem millioner følgere på Twitter, Instagram og Facebook med rundt regnet en million på hver af de to første og tre millioner på Facebook.

I Spanien har man oplevet en udvikling, hvor det i dag er stort set umuligt for politiske journalister at få adgang til at stille spørgsmål til landets regeringschef. Denne udvikling tog sin begyndelse med Mariano Rajoy, der var premierminister 2011-2018. Rajoy foretrak sidst i karrieren – når han skulle tale til pressekorpset i Madrid – at gøre det via videolink til en pressesal, og dét uden at der var mulighed for at stille spørgsmål. Heller ikke den nye premierminister, socialdemokraten Pedro Sánchez, bryder sig om at stille op til spørgsmål fra journalister.

En lignende udvikling ses også i lande som Slovakiet og Polen, hvor regerende politikere nægter at lade sig interviewe af uafhængige medier og kun stiller op, når det gælder medier, der er ledet af politisk udpegede redaktører.

Nye medier æder markedsandele

Mens uafhængige medier tæt på de politiske magtcentre får stadig sværere ved at stille kritiske spørgsmål, er der over hele Europa sket en eksplosion i antallet af nye digitale medier, som med meget begrænsede redaktionelle ressourcer kolporterer de historier, som de politiske partier og alle mulige andre aktører sender ud i den digitale æter.

I 2017 beskrev det amerikanske medie BuzzFeed den nye medievirkelighed i Italien, hvor traditionelle politiske partier og de ’gamle’ medier står markant svækkede over for de nye partier, Lega og Femstjernebevægelsen, som siden 1. juni 2018 har siddet i en koalitionsregering med den uafhængige teknokrat Giuseppe Conte som formel leder, men med Lega-lederen, indenrigsminister Matteo Salvini som den stærke mand.

Kortlægningen fra BuzzFeed viser blandt andet, hvordan helt nye digitale medieplatforme bestående af websites, facebooksider og andre kanaler har fået afgørende indflydelse på nyhedsformidlingen i Italien. Et enkelt selskab ved navn Web365 driver således flere hundreder af den slags medier med en stab på kun seks medarbejdere, hvilket ikke forhindrer medierne i at nå millioner af brugere.

Indholdet beskrives af italienske eksperter i nyhedsformidling som ’pseudo-journalistik’, og det består af en blanding af såkaldte clickbait-historier, gossip-journalistik, sport og for nogles vedkommende meget indvandrerkritiske artikler, der enten er ekstremt skarpt vinklede eller direkte usande. Altså et medieindhold, som det der kendes fra Breitbart News i USA eller Den Korte Avis eller 24nyt.dk, der drives af chefredaktør Jeppe Juhl, som er spidskandidat for Nye Borgerlige ved valget til Europa-Parlamentet 26. maj.

En kamp

Disse nye digitale medier er opstået over hele Europa – mange af dem i den højrenationale, populistiske ende af den politiske skala. Men fænomenet findes også på den yderste venstrefløj, hvor man ligeledes har været dygtige til at involvere engagerede tilhængere i at sprede politiske budskaber via clicks, likes og delinger, hvilket i sagens natur er mere effektivt, end dengang man stod ved togstationer og indkøbsgader og uddelte løbesedler eller solgte partiavisen.

På trods af politikernes udbredte lyst til at tale direkte til deres vælgere og de mange nye digitale mediers fremvækst vurderer medieforskere, at de gamle, etablerede medier fortsat sidder i den såkaldte gatekeeper-position. Altså den position, hvor det er førende aviser og tv-stationer, der sætter rammerne for den offentlige debat i den forstand, at det er disse mediers historier, der samlet set når flest brugere.

På lidt længere sigt peger udviklingen dog i retning af, at de traditionelle medier mister økonomisk styrke.

Det sker, fordi deres journalistiske indhold i meget stor udstrækning når brugerne via platforme, hvor det er andre aktører – primært Google og Facebook – der tjener penge på de annoncer, der akkompagnerer nyhederne på alverdens websites.

I USA har man set Washington Post blive opkøbt af Amazon-milliardæren Jeff Bezos, der indtil videre synes at være en troværdig garant for redaktionel sikkerhed. Men sådan går det langt fra alle steder.

I en række lande i Europa har man set gamle hæderkronede medievirksomheder blive overtaget af ejere, der ikke holder sig tilbage for at bruge deres ejerskab til at dreje medierne i en særlig politisk retning. Dette har blandt andet været udpræget i Ungarn, hvor en række gamle medievirksomheder er gået konkurs i de seneste år.

I april 2018 lukkede den efter sigende sidste uafhængige medievirksomhed af en vis størrelse, Magyar Nemzet, i Ungarn. Dermed behøver premierminister Viktor Orban i fremtiden ikke at bekymre sig synderligt om nærgående spørgsmål fra journalister, der på vegne af befolkningen forholder sig kritisk til det stadig mere autoritære styre i landet.

Forrige artikel Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene Næste artikel Politikere er blevet deres egne massemedier Politikere er blevet deres egne massemedier

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.