Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

The Scissor Jump, the Western Roll, the Straddle Jump.

Kært barn har mange navne, og det samme har det olympiske højdespring. Forskellige teknikker er igennem årene kommet til og har løbende skabt mærkbare forbedringer for udøverne af den samme basale øvelse, nemlig at springe forlæns over en barre.

Men rent fysisk er der grænser for, hvor højt et menneske kan springe, altså forlæns. Og så var det, at en vis Dick Fosbury fik den på daværende tidspunkt opsigtsvækkende ide at springe baglæns over barren. Med den beslutning øgede han rekorden med hele syv centimeter til en højde på 2,24 meter og vandt guld ved de Olympiske Lege i Mexico i 1968.

I dag bruger alle højdespringere the Fosbury Flop. Det kalder jeg disruption: Dick Fosbury forbedrede ikke bare det eksisterende, men var med til at sætte sit aftryk på fremtiden.

Men når man nu som virksomhedsleder godt ved, hvilke resultater det er muligt at skabe ved konstant at tænke nyt og innovativt (som Dick Fosbury gjorde), hvordan får man så medarbejderne til at forstå og omfavne ideen om at udfordre det bestående og komme på nye, banebrydende ideer?

Og er det muligt samtidig at udstikke og fastholde en retning for virksomheden – uden at gå på kompromis med den innovative tankegang?

Det tror jeg på, og det hele starter – og ender for den sags skyld – med virksomhedskulturen. Det er jeg meget bevidst om i min egen virksomhed.

Kultur hviler på værdier

Vi har i de seneste måneder taget vores virksomhedskultur op til revision. Vi kom til verden for 20 år siden og er selv af den opfattelse, at vi dengang disruptede en, kan jeg godt sige, relativt konservativ industri med vores åbne softwareplatform og vores partner community-tankegang. 

Og jeg kan med hånden på hjertet sige, at vi stadig tænker disruptivt. Vi udfordrer i hvert fald stadig den industri, vi opererer i med vores forretningsmodel og de produkter, vi sætter på markedet. Og denne måde at være på afspejles hos vores medarbejdere og er derfor vores kultur. Det er ikke en kultur, vi gerne vil have. Det er en kultur, vi har – og som vi har haft lige fra starten. En can do-kultur, hvor man udfordrer det bestående (og ledelsen), og hvor man har ret til at begå fejl. Og det er fedt.

Men udfordringen ved en sådan kultur, hvor alle får lov, og det gør de i mere eller mindre grad hos os, til hele tiden at afprøve nye ideer og udfordre det bestående, er, at man ofte ender med langt flere projekter, end der er ressourcer til at eksekvere, og retning og fokus risikerer at blive utydelig. Det er en af de erkendelser, vi er nået frem til i arbejdet med vores virksomhedskultur.

Så hvad gør man, når man vil sikre fokus og retning, men samtidig fastholde og pleje en åben og eksperimenterende kultur? 

Svaret er et stærkt og dybt forankret værdisæt. I vores virksomhed arbejder vi med fem værdier: reliability, openness, innovation, flexibility og independence. Forskellige virksomheder har og må nødvendigvis have forskellige værdier, men disse fungerer for os.

Åbenhed som eksempel

Lad mig forklare, hvorfor f.eks. værdien openness er så kendetegnende for, hvem vi er som virksomhed og som medarbejdere (og her mener jeg mennesker), og hvorfor vi mener, det er en af grundene til, at det går godt for vores forretning:

Det starter egentlig med det helt grundlæggende, nemlig vores forretningsmodel. Vores kerneprodukt er en åben videomanagementplatform, hvortil alle kamera- og softwarepartnere kan integrere deres produkter og dermed levere den bedste løsning til kunderne. Åbenhed gør sig i den grad også gældende i vores daglige arbejdsliv.

Mange af vores teams giver feedback til hinanden, hver gang de holder møde; det sikrer transparens, ærlighed, og at medarbejderne hele tiden har et incitament til at gøre det bedre. Et andet eksempel: Da vi i 2014 var på vej mod en børsnotering (som vi siden gik bort fra), var vi kun en meget lille og meget lukket gruppe, der arbejdede med projektet. 

Som det altid er tilfældet med en mulig børsnotering, var vi bundet af en række fortrolighedsklausuler, og det var bestemt ikke noget, der huede mig. Det føltes grundlæggende forkert ikke at kunne diskutere den kommende børsnotering åbent. Så det gjorde jeg.

Efter en længere snak med vores eksterne rådgivere, fik jeg grønt lys til at dele nyheden med mit nærmeste ledelsesteam. Det var afgørende for mig på denne måde at vise, at jeg som leder udlevede den for mig og vores virksomhed så vigtige værdi, nemlig åbenhed. Men det kræver en særlig adfærd i virksomheden, herunder måske særligt det at have tillid, hvis en værdi som openness skal fungere.

Adfærden skal demonstrere værdierne

Vi har selv forsøgt, både i ledelsen og blandt medarbejderne, at definere retningslinjer for, hvilken adfærd der skal til for, at vi kan leve op til vores værdier.

Et af nøgleordene for os er empowerment. Slår man det op, lyder oversættelsen til dansk blandt andet ’selvstændiggørelse’ eller ’bemyndigelse’. Jeg oversætter det gerne til det at løfte og skubbe fremad, ligesom det kan operationaliseres i sætninger som ’stol på, at dine kolleger træffer de rigtige beslutninger’, ’tag ansvar’, ’tilskynd samarbejde’ og ’udfordr status quo’.

Det er det, vi gør, når det gælder vores medarbejdere, og det kræver tillid. Tillid til, at vores medarbejdere træffer de rigtige beslutninger, fx hvad angår nye ideer, produkter og servicer – og hvordan vi bedst muligt driver vores virksomhed.

Et eksempel fra vores virkelighed: I 2016 samlede vi hele vores globale organisation i København, hvor ledelsen præsenterede vores nye vækststrategi. Vi fortalte vores medarbejdere, at vækststrategien i den grad handlede om deres fremtid, og at vi derfor havde brug for deres input til, hvordan strategien kunne blive en succes. Og at vi særligt gerne ville have feedback på de svagheder, de så i strategien.

Dernæst ringede vi til Dick Fosbury (den olympiske højdespringer) via Skype og bad ham fortælle om hans synspunkt på, hvorfor passion er så vigtigt, når det gælder om at disrupte det marked, man opererer i.

Resultatet var fantastisk: 500 medarbejdere producerede 4.000 ideer og 150 af dem så interessante, at vi besluttede os for efterfølgende at arbejde videre med dem i vores strategiarbejde. Det er for mig essensen af begreber som openness og empowerment.

Siden 2016 har vores planer nogenlunde holdt stik, og vi er nu tæt på 800 medarbejdere. Det er blandt andet resultatet af vores vækstplan, men endnu vigtigere af, at vi har formået at udvikle vores virksomhed uden at tabe kulturen på gulvet.

Vores ånd, kultur, DNA er den samme som for 20 år siden, men med erkendelsen af, at vi i dag er en moden virksomhed, gentænker vi nu vores adfærd. Vores værdier ændrer sig ikke, men det gør måden, vi bør udleve dem på. Og jeg tror, det er muligt for de fleste organisationer. Det ene udelukker ikke det andet.

Der venter masser af nye højdespring derude – det gælder bare om at være de første til at udføre dem.



Lars Thinggaard

Formand og adm. direktør i Milestone Systems, der laver software til videoovervågning. Han skriver i Mandag Morgen om investering og iværksætteri – og om at føre ledelsesteori ud i praksis.

LÆS MERE
Forrige artikel Så er det heller ikke sværere med de verdensmål Så er det heller ikke sværere med de verdensmål Næste artikel Vi skylder vores ældre en værdig afsked Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.