Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

The Scissor Jump, the Western Roll, the Straddle Jump.

Kært barn har mange navne, og det samme har det olympiske højdespring. Forskellige teknikker er igennem årene kommet til og har løbende skabt mærkbare forbedringer for udøverne af den samme basale øvelse, nemlig at springe forlæns over en barre.

Men rent fysisk er der grænser for, hvor højt et menneske kan springe, altså forlæns. Og så var det, at en vis Dick Fosbury fik den på daværende tidspunkt opsigtsvækkende ide at springe baglæns over barren. Med den beslutning øgede han rekorden med hele syv centimeter til en højde på 2,24 meter og vandt guld ved de Olympiske Lege i Mexico i 1968.

I dag bruger alle højdespringere the Fosbury Flop. Det kalder jeg disruption: Dick Fosbury forbedrede ikke bare det eksisterende, men var med til at sætte sit aftryk på fremtiden.

Men når man nu som virksomhedsleder godt ved, hvilke resultater det er muligt at skabe ved konstant at tænke nyt og innovativt (som Dick Fosbury gjorde), hvordan får man så medarbejderne til at forstå og omfavne ideen om at udfordre det bestående og komme på nye, banebrydende ideer?

Og er det muligt samtidig at udstikke og fastholde en retning for virksomheden – uden at gå på kompromis med den innovative tankegang?

Det tror jeg på, og det hele starter – og ender for den sags skyld – med virksomhedskulturen. Det er jeg meget bevidst om i min egen virksomhed.

Kultur hviler på værdier

Vi har i de seneste måneder taget vores virksomhedskultur op til revision. Vi kom til verden for 20 år siden og er selv af den opfattelse, at vi dengang disruptede en, kan jeg godt sige, relativt konservativ industri med vores åbne softwareplatform og vores partner community-tankegang. 

Og jeg kan med hånden på hjertet sige, at vi stadig tænker disruptivt. Vi udfordrer i hvert fald stadig den industri, vi opererer i med vores forretningsmodel og de produkter, vi sætter på markedet. Og denne måde at være på afspejles hos vores medarbejdere og er derfor vores kultur. Det er ikke en kultur, vi gerne vil have. Det er en kultur, vi har – og som vi har haft lige fra starten. En can do-kultur, hvor man udfordrer det bestående (og ledelsen), og hvor man har ret til at begå fejl. Og det er fedt.

Men udfordringen ved en sådan kultur, hvor alle får lov, og det gør de i mere eller mindre grad hos os, til hele tiden at afprøve nye ideer og udfordre det bestående, er, at man ofte ender med langt flere projekter, end der er ressourcer til at eksekvere, og retning og fokus risikerer at blive utydelig. Det er en af de erkendelser, vi er nået frem til i arbejdet med vores virksomhedskultur.

Så hvad gør man, når man vil sikre fokus og retning, men samtidig fastholde og pleje en åben og eksperimenterende kultur? 

Svaret er et stærkt og dybt forankret værdisæt. I vores virksomhed arbejder vi med fem værdier: reliability, openness, innovation, flexibility og independence. Forskellige virksomheder har og må nødvendigvis have forskellige værdier, men disse fungerer for os.

Åbenhed som eksempel

Lad mig forklare, hvorfor f.eks. værdien openness er så kendetegnende for, hvem vi er som virksomhed og som medarbejdere (og her mener jeg mennesker), og hvorfor vi mener, det er en af grundene til, at det går godt for vores forretning:

Det starter egentlig med det helt grundlæggende, nemlig vores forretningsmodel. Vores kerneprodukt er en åben videomanagementplatform, hvortil alle kamera- og softwarepartnere kan integrere deres produkter og dermed levere den bedste løsning til kunderne. Åbenhed gør sig i den grad også gældende i vores daglige arbejdsliv.

Mange af vores teams giver feedback til hinanden, hver gang de holder møde; det sikrer transparens, ærlighed, og at medarbejderne hele tiden har et incitament til at gøre det bedre. Et andet eksempel: Da vi i 2014 var på vej mod en børsnotering (som vi siden gik bort fra), var vi kun en meget lille og meget lukket gruppe, der arbejdede med projektet. 

Som det altid er tilfældet med en mulig børsnotering, var vi bundet af en række fortrolighedsklausuler, og det var bestemt ikke noget, der huede mig. Det føltes grundlæggende forkert ikke at kunne diskutere den kommende børsnotering åbent. Så det gjorde jeg.

Efter en længere snak med vores eksterne rådgivere, fik jeg grønt lys til at dele nyheden med mit nærmeste ledelsesteam. Det var afgørende for mig på denne måde at vise, at jeg som leder udlevede den for mig og vores virksomhed så vigtige værdi, nemlig åbenhed. Men det kræver en særlig adfærd i virksomheden, herunder måske særligt det at have tillid, hvis en værdi som openness skal fungere.

Adfærden skal demonstrere værdierne

Vi har selv forsøgt, både i ledelsen og blandt medarbejderne, at definere retningslinjer for, hvilken adfærd der skal til for, at vi kan leve op til vores værdier.

Et af nøgleordene for os er empowerment. Slår man det op, lyder oversættelsen til dansk blandt andet ’selvstændiggørelse’ eller ’bemyndigelse’. Jeg oversætter det gerne til det at løfte og skubbe fremad, ligesom det kan operationaliseres i sætninger som ’stol på, at dine kolleger træffer de rigtige beslutninger’, ’tag ansvar’, ’tilskynd samarbejde’ og ’udfordr status quo’.

Det er det, vi gør, når det gælder vores medarbejdere, og det kræver tillid. Tillid til, at vores medarbejdere træffer de rigtige beslutninger, fx hvad angår nye ideer, produkter og servicer – og hvordan vi bedst muligt driver vores virksomhed.

Et eksempel fra vores virkelighed: I 2016 samlede vi hele vores globale organisation i København, hvor ledelsen præsenterede vores nye vækststrategi. Vi fortalte vores medarbejdere, at vækststrategien i den grad handlede om deres fremtid, og at vi derfor havde brug for deres input til, hvordan strategien kunne blive en succes. Og at vi særligt gerne ville have feedback på de svagheder, de så i strategien.

Dernæst ringede vi til Dick Fosbury (den olympiske højdespringer) via Skype og bad ham fortælle om hans synspunkt på, hvorfor passion er så vigtigt, når det gælder om at disrupte det marked, man opererer i.

Resultatet var fantastisk: 500 medarbejdere producerede 4.000 ideer og 150 af dem så interessante, at vi besluttede os for efterfølgende at arbejde videre med dem i vores strategiarbejde. Det er for mig essensen af begreber som openness og empowerment.

Siden 2016 har vores planer nogenlunde holdt stik, og vi er nu tæt på 800 medarbejdere. Det er blandt andet resultatet af vores vækstplan, men endnu vigtigere af, at vi har formået at udvikle vores virksomhed uden at tabe kulturen på gulvet.

Vores ånd, kultur, DNA er den samme som for 20 år siden, men med erkendelsen af, at vi i dag er en moden virksomhed, gentænker vi nu vores adfærd. Vores værdier ændrer sig ikke, men det gør måden, vi bør udleve dem på. Og jeg tror, det er muligt for de fleste organisationer. Det ene udelukker ikke det andet.

Der venter masser af nye højdespring derude – det gælder bare om at være de første til at udføre dem.



Lars Thinggaard

Formand og adm. direktør i Milestone Systems, der laver software til videoovervågning. Han skriver i Mandag Morgen om investering og iværksætteri – og om at føre ledelsesteori ud i praksis.

LÆS MERE
Forrige artikel Så er det heller ikke sværere med de verdensmål Så er det heller ikke sværere med de verdensmål Næste artikel Vi skylder vores ældre en værdig afsked Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.