Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

The Scissor Jump, the Western Roll, the Straddle Jump.

Kært barn har mange navne, og det samme har det olympiske højdespring. Forskellige teknikker er igennem årene kommet til og har løbende skabt mærkbare forbedringer for udøverne af den samme basale øvelse, nemlig at springe forlæns over en barre.

Men rent fysisk er der grænser for, hvor højt et menneske kan springe, altså forlæns. Og så var det, at en vis Dick Fosbury fik den på daværende tidspunkt opsigtsvækkende ide at springe baglæns over barren. Med den beslutning øgede han rekorden med hele syv centimeter til en højde på 2,24 meter og vandt guld ved de Olympiske Lege i Mexico i 1968.

I dag bruger alle højdespringere the Fosbury Flop. Det kalder jeg disruption: Dick Fosbury forbedrede ikke bare det eksisterende, men var med til at sætte sit aftryk på fremtiden.

Men når man nu som virksomhedsleder godt ved, hvilke resultater det er muligt at skabe ved konstant at tænke nyt og innovativt (som Dick Fosbury gjorde), hvordan får man så medarbejderne til at forstå og omfavne ideen om at udfordre det bestående og komme på nye, banebrydende ideer?

Og er det muligt samtidig at udstikke og fastholde en retning for virksomheden – uden at gå på kompromis med den innovative tankegang?

Det tror jeg på, og det hele starter – og ender for den sags skyld – med virksomhedskulturen. Det er jeg meget bevidst om i min egen virksomhed.

Kultur hviler på værdier

Vi har i de seneste måneder taget vores virksomhedskultur op til revision. Vi kom til verden for 20 år siden og er selv af den opfattelse, at vi dengang disruptede en, kan jeg godt sige, relativt konservativ industri med vores åbne softwareplatform og vores partner community-tankegang. 

Og jeg kan med hånden på hjertet sige, at vi stadig tænker disruptivt. Vi udfordrer i hvert fald stadig den industri, vi opererer i med vores forretningsmodel og de produkter, vi sætter på markedet. Og denne måde at være på afspejles hos vores medarbejdere og er derfor vores kultur. Det er ikke en kultur, vi gerne vil have. Det er en kultur, vi har – og som vi har haft lige fra starten. En can do-kultur, hvor man udfordrer det bestående (og ledelsen), og hvor man har ret til at begå fejl. Og det er fedt.

Men udfordringen ved en sådan kultur, hvor alle får lov, og det gør de i mere eller mindre grad hos os, til hele tiden at afprøve nye ideer og udfordre det bestående, er, at man ofte ender med langt flere projekter, end der er ressourcer til at eksekvere, og retning og fokus risikerer at blive utydelig. Det er en af de erkendelser, vi er nået frem til i arbejdet med vores virksomhedskultur.

Så hvad gør man, når man vil sikre fokus og retning, men samtidig fastholde og pleje en åben og eksperimenterende kultur? 

Svaret er et stærkt og dybt forankret værdisæt. I vores virksomhed arbejder vi med fem værdier: reliability, openness, innovation, flexibility og independence. Forskellige virksomheder har og må nødvendigvis have forskellige værdier, men disse fungerer for os.

Åbenhed som eksempel

Lad mig forklare, hvorfor f.eks. værdien openness er så kendetegnende for, hvem vi er som virksomhed og som medarbejdere (og her mener jeg mennesker), og hvorfor vi mener, det er en af grundene til, at det går godt for vores forretning:

Det starter egentlig med det helt grundlæggende, nemlig vores forretningsmodel. Vores kerneprodukt er en åben videomanagementplatform, hvortil alle kamera- og softwarepartnere kan integrere deres produkter og dermed levere den bedste løsning til kunderne. Åbenhed gør sig i den grad også gældende i vores daglige arbejdsliv.

Mange af vores teams giver feedback til hinanden, hver gang de holder møde; det sikrer transparens, ærlighed, og at medarbejderne hele tiden har et incitament til at gøre det bedre. Et andet eksempel: Da vi i 2014 var på vej mod en børsnotering (som vi siden gik bort fra), var vi kun en meget lille og meget lukket gruppe, der arbejdede med projektet. 

Som det altid er tilfældet med en mulig børsnotering, var vi bundet af en række fortrolighedsklausuler, og det var bestemt ikke noget, der huede mig. Det føltes grundlæggende forkert ikke at kunne diskutere den kommende børsnotering åbent. Så det gjorde jeg.

Efter en længere snak med vores eksterne rådgivere, fik jeg grønt lys til at dele nyheden med mit nærmeste ledelsesteam. Det var afgørende for mig på denne måde at vise, at jeg som leder udlevede den for mig og vores virksomhed så vigtige værdi, nemlig åbenhed. Men det kræver en særlig adfærd i virksomheden, herunder måske særligt det at have tillid, hvis en værdi som openness skal fungere.

Adfærden skal demonstrere værdierne

Vi har selv forsøgt, både i ledelsen og blandt medarbejderne, at definere retningslinjer for, hvilken adfærd der skal til for, at vi kan leve op til vores værdier.

Et af nøgleordene for os er empowerment. Slår man det op, lyder oversættelsen til dansk blandt andet ’selvstændiggørelse’ eller ’bemyndigelse’. Jeg oversætter det gerne til det at løfte og skubbe fremad, ligesom det kan operationaliseres i sætninger som ’stol på, at dine kolleger træffer de rigtige beslutninger’, ’tag ansvar’, ’tilskynd samarbejde’ og ’udfordr status quo’.

Det er det, vi gør, når det gælder vores medarbejdere, og det kræver tillid. Tillid til, at vores medarbejdere træffer de rigtige beslutninger, fx hvad angår nye ideer, produkter og servicer – og hvordan vi bedst muligt driver vores virksomhed.

Et eksempel fra vores virkelighed: I 2016 samlede vi hele vores globale organisation i København, hvor ledelsen præsenterede vores nye vækststrategi. Vi fortalte vores medarbejdere, at vækststrategien i den grad handlede om deres fremtid, og at vi derfor havde brug for deres input til, hvordan strategien kunne blive en succes. Og at vi særligt gerne ville have feedback på de svagheder, de så i strategien.

Dernæst ringede vi til Dick Fosbury (den olympiske højdespringer) via Skype og bad ham fortælle om hans synspunkt på, hvorfor passion er så vigtigt, når det gælder om at disrupte det marked, man opererer i.

Resultatet var fantastisk: 500 medarbejdere producerede 4.000 ideer og 150 af dem så interessante, at vi besluttede os for efterfølgende at arbejde videre med dem i vores strategiarbejde. Det er for mig essensen af begreber som openness og empowerment.

Siden 2016 har vores planer nogenlunde holdt stik, og vi er nu tæt på 800 medarbejdere. Det er blandt andet resultatet af vores vækstplan, men endnu vigtigere af, at vi har formået at udvikle vores virksomhed uden at tabe kulturen på gulvet.

Vores ånd, kultur, DNA er den samme som for 20 år siden, men med erkendelsen af, at vi i dag er en moden virksomhed, gentænker vi nu vores adfærd. Vores værdier ændrer sig ikke, men det gør måden, vi bør udleve dem på. Og jeg tror, det er muligt for de fleste organisationer. Det ene udelukker ikke det andet.

Der venter masser af nye højdespring derude – det gælder bare om at være de første til at udføre dem.



Lars Thinggaard

Formand og adm. direktør i Milestone Systems, der laver software til videoovervågning. Han skriver i Mandag Morgen om investering og iværksætteri – og om at føre ledelsesteori ud i praksis.

LÆS MERE
Forrige artikel Så er det heller ikke sværere med de verdensmål Så er det heller ikke sværere med de verdensmål Næste artikel Vi skylder vores ældre en værdig afsked Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.