Fælles identitet og dygtige frivillige er vejen frem for landsbyerne

Samarbejde og vilje til at prioritere er nogle af nøgleordene for, hvordan landsbyer fremover kan arbejde sammen i klynger, hvis de vil styrke aktiviteter og liv.

“Der var så dejligt ude på landet.”

Sådan indleder H.C. Andersen eventyret om “Den grimme ælling” fra 1843. Dengang som i dag stod kornet i gult om sommeren. Men noget har ændret sig: Livet på landet er blevet noget andet, og befolkningen søger i stigende grad til de større byer. Danmark er midt i en historisk omvæltning.

Mens befolkningstallet steg i Danmark som helhed med 4,3 pct. fra 2004 til 2014, faldt det generelt i landsbyerne. De unge rejser, de ældre bliver. Det konkluderer rapporten ’Det lokale Danmark’ fra 2015. Befolkningstilvæksten er især koncentreret i kommunerne med de største byer, mens knap halvdelen af kommunerne havde færre indbyggere i 2014 end fem år tidligere.

Virkeligheden – urbaniseringen – forandrer sig ikke. Befolkningen i byer med mindst 20.000 indbyggere er steget med 7,6 pct. siden 2009, mens befolkningen i landdistrikterne er faldet med 5,2 pct. Det viser tal fra 2015 fra Danmarks Statistik, der med sin befolkningsfremskrivning anslår, at den forventede befolkningsvækst på 4,4 pct. frem til 2025 primært vil betyde vækst i de store byer.

Så hvad skal der ske med landområderne? Gør vi ikke noget, bliver de små landsbyer sandsynligvis endnu mindre eller må helt lukke, og tilbuddene og mulighederne bliver færre.

I det danske samfund har vi en stærk vision om sammen at gøre noget ved den udfordring. Når jeg drøfter bagsiden af urbaniseringen med fonde, virksomheder, organisationer og byer rundt om i verden, så oplever jeg ikke, at det har stor bevågenhed. Nærmest modsat. Det er bare den afledte og beklagelige bagside af urbaniseringen. Men sådan skal det jo ikke være.

I Realdania er vi som en del af programmet ’Mulighedernes Danmark’ optaget af, hvordan vi kan være med til at skabe en realistisk udvikling og forandring i landsbyerne – med udgangspunkt i de potentialer, der allerede findes i området. Det gælder, uanset om det er kulturarv, natur eller bare fred og ro.

Netop nu er vi, i samarbejde med DGI og Lokale og Anlægsfonden, i gang med at se, om vi kan finde en metode, hvor landsbyer i et lokalområde kan arbejde sammen på tværs om forskellige funktioner, mødesteder og aktiviteter. Vi kalder det Landsbyklynger. Vi tror nemlig på, at landsbyer står stærkere, når de arbejder sammen.

Ideen med en klynge er kort fortalt, at landsbyer i nærheden af hinanden samarbejder om – og nogle gange prioriterer mellem – de lokale faciliteter og tilbud med det formål at sikre en fortsat høj kvalitet i tilbuddene. Det kan nogle steder være aktuelt med en beslutning om, hvilken af to idrætshaller der skal renoveres og samle alle aktiviteter, mens den anden lukkes. Eller hvilket forsamlingshus der skal investeres i, mens de andre afvikles. Målet er at styrke fællesskabet og livet i landsbyerne, samtidig med at den kommunale service og drift optimeres.

I første omgang har vi sammen med DGI i det seneste år støttet fem pilot-landsbyklynger i Vordingborg, Faaborg-Midtfyn, Ringkøbing-Skjern, Syddjurs og Hjørring kommuner. Nu udvider vi med en flerårig kampagne, hvor alle landets kommuner kan byde ind med ideer til landsbyklynger. Omkring 25 af dem vil efterfølgende få støtte.

Fra rivaler til fælles identitet

I pilotprojektet har det overrasket os positivt, at indbyggerne i de enkelte landsbyer har en stor vilje til at sætte sig ud over den enkelte bys egne interesser, når de først har lært hinanden at kende.

På Mols består klyngen af 24 små byer. Som mange andre lokalsamfund var der her konkurrence med naboerne om at være de bedste. Men projektet fik dem bragt sammen om en fælles identitet: De bor på Mols.

Det har de dyrket, og nu viser målinger, at borgerne på Mols vægter fællesskabet højere end landsbyidentiteten. De steder, hvor man endnu ikke har skabt en identitet, går samarbejdet langsommere. Så det gælder om at finde et fællesskab, uanset om det er idræt, kultur, natur eller noget helt fjerde.

For der er ikke meget ved at dyrke fodbold, hvis man kun kan samle et halvt hold. Det er heller ikke sjovt, at forsamlingshuset det meste af tiden står ubrugt hen. I landsbyklyngen VestRum, der dækker syv sogne i Ringkøbing-Skjern Kommune, har de stiftet fodboldklubben FC VestRum. Nok er det hverken FC København eller FC Midtjylland, men intentionen om at skabe noget på tværs af landsbyerne er rigtig. I Faaborg-Midtfyn Kommune har man tilsvarende styrket samarbejdet mellem tre forsamlingshuse med det sigte at skabe flere aktiviteter.

Svære valg

Det er landsbybeboerne selv, der sammen med kommunen skal træffe valgene. Hvad skal udvikles, og er der evt. noget, der skal afvikles? Det sker på baggrund af både hårde og bløde data. Man ser på, hvordan demografien har udviklet sig gennem de seneste år, og på forventningerne fremover. Og man beder borgerne svare på, hvad de mener er vigtigt for dem – nu og i fremtiden.

Det er aldrig rart at tage de svære valg. Men når borgerne i samarbejde med kommunen foretager en realistisk prioritering, opstår der en fællesskabsfølelse og et ansvar for beslutningen.

Også her er landsbyklyngen på Mols et godt eksempel. Kommunen besluttede for et par år siden at samle tre børnehaver under ét tag i forbindelse med skolen i Knebel. Beslutningen blev truffet før klyngesamarbejdet. Men som led i pilotprojektet kom der en række ideer fra borgerne til, hvordan de nye fælles lokaler kunne bruges og udnyttes bedre. Kommunen valgte at udskyde sammenlægningen og inddrage borgernes ideer. Og i stedet for modstand mod, at gamle børnehaver nedlægges, arbejdes der nu sammen om at skabe gode rammer for fremtiden.

Nogle af de beslutninger, borgerne træffer, kan kommunen ikke selv træffe uden at møde voldsom modstand. Med Landsbyklynge-projektet kan vi forhåbentlig udvikle nogle redskaber, så kommunen og borgerne sammen kan nå frem til de rigtige valg og derefter gennemføre dem. Det er ikke lette snuptagsløsninger, men en række svære valg. Hvis man omvendt ikke prioriterer og træffer beslutninger, så er det jo også en beslutning. Men oftest en, der ikke løser udfordringerne.

Overlevelse kræver engagement

I pilotprojektet har vi set på, hvordan man kan aktivere de frivillige kræfter. Det er sket i erkendelse af, at successen for den enkelte landsbyklynge står og falder med det frivillige engagement.

Derfor har vi også valgt at gå anderledes til værks, end man normalt gør i arbejdet med frivillige. Ofte foregår det sådan, at en frivillig melder sig, og så finder man en opgave til vedkommende.

Her prøvede vi noget andet, for det kræver projektet. De enkelte landsbyklynger afdækkede, hvilke ressourcer der var behov for, og så opsøgte man personer med de rette kompetencer. Resultatet er tydeligt: Mange vil gerne være med, hvis de kan få lov at arbejde med det, de fagligt ved noget om. De mødes måske ikke så tit, men de producerer mere og har stor lyst til at være med. Og de kan gøre det, når det passer dem. Så projektet har mobiliseret en ny type frivillige, som vi ellers har haft svært ved at få til at stille op.

Indtil videre har det også vist sig, at hvis vi kan hjælpe de frivillige med en model, hvor de organiserer sig som i en stabsfunktion, bliver resultaterne bedre. Et eksempel: Når én gruppe landsbyborgere vil lave et havnebad, tager de fat i fundraisinggruppen, som måske består af tidligere erhvervsfolk, der også bor i klyngen. De bruger så deres netværk til at rejse pengene.

Ingen færdig skabelon

Vores pilotprojekt leverer ikke en færdig skabelon for, hvad man skal og kan gøre alle andre steder. Men med vores nuværende erfaringer kan vi beskrive en metode og nogle værktøjer med respekt for den lokale kultur. Overordnet kan vi konkludere, at fire ting er vigtige:


  • Organisation: Brug den enkeltes ressourcer og styrker rigtigt.

  • Kommunikation: Skab en fællesskabsoplevelse af at bo i et område. En fælles hjemmeside eller folder understøtter en ny, fælles identitet.

  • Strategisk tænkning: Med en længerevarende, flerårig plan for eksempelvis kultur, infrastruktur mv., når man bedre resultater, end hvis man tænker kortsigtet.

  • Brug data: Så er det nemmere at nå frem til beslutninger, især de vanskelige: Dokumentér udviklingen hidtil og forventningen til fremtiden, og inddrag borgerne i afklaringen og prioriteringen f.eks. via spørgeskemaer.


Jeg tør godt påstå, at der er en fremtid for landsbyer, der kan og vil arbejde sammen. Jeg håber, at både pilotprojektet og det kommende kampagnearbejde med mange flere kommuner og borgere kan inspirere landsbyer i hele Danmark og sikre, at der også i fremtiden vil være ikke bare dejligt, men også aktivitet og liv på landet.

Forrige artikel Gå altid tilbage til en fuser Næste artikel Unges drukkultur er ikke kun gymnasiernes ansvar

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.