Fagbevægelsen tøver med klimakrav til pensioner

Mens grønne organisationer drømmer om, at fagbevægelsen lægger sin vægt bag klimadagsordenen, investerer 3F, HK og FOA medlemmernes pensioner i verdens største klimasyndere.

Der er ikke meget klimakamp i klassekampen: Når danske fagforeningsformænd sætter sig for bordenden i bestyrelseslokalerne hos landets største pensionskasser, er de nemlig med til at investere milliarder af medlemmernes obligatoriske pensionsopsparinger hos nogle af verdens største klimasyndere. 

2.093.000.000 kroner har medlemmerne af fem af landets største pensionskasser investeret i seks af verdens førende olieselskaber, heriblandt ExxonMobil, Shell og BP − selskaber, der hvert år bruger et næsten tilsvarende beløb på at bedrive lobbyvirksomhed mod internationale klimaaftaler.

Men selvom de to oliemilliarder kun er en brøkdel af pensionskassernes enorme formue, er der ingen hensigter om at droppe de fossile investeringer lige med det samme, lyder det fra flere fagforeningsledere, Mandag Morgen har talt med.

Pensam, hvis medlemmer overvejende er kommunalt ansatte, har investeret 457 millioner kroner i fem af de seks olieselskaber. Her sidder FOA’s formand, Mona Striib, med som næstformand, når der skal træffes beslutninger om, hvor medlemmers opsparinger skal placeres.

Hvorfor investerer I pengene i olieselskaber?

"Det er da også et dilemma. Derfor er vi også nødt til at bruge det, der hedder aktivt ejerskab. Og lytter de ikke til os, så er vi nødt til at trække vores investeringer ud. Men man kan ikke i investeringsverdenen shortcutte alle investeringer på en gang, for så bryder økonomien jo sammen. Det er en langsigtet proces," siger Mona Striib. 

Men 457 millioner af en samlet formue på 138 milliarder er jo relativt lidt. Hvorfor er det nødvendigt at investere i olieindustrien?

"Det er jo, fordi vi ret ofte investerer i nogle fonde. Vi er jo ikke eksperter, og når man investerer, så skal der jo være nogen, der har hånden på kogepladen og forstår den verden, vi investerer i. Derfor bruger vi porteføljemanagere, der selvfølgelig følger vores etiske retningslinjer. Det er stort, og det er komplekst, og det er noget, vi holder nøje øje med, men vi erkender også, at vi ikke kan redde hele verden med den lille bitte andel, vi har," siger Mona Striib.

Der findes jo pensionsselskaber herhjemme, der ikke investerer i fossilt brændsel − ikke udelukkende på grund af etiske overvejelser, men også fordi de mener, det er en dårlig forretning?

"Prøv nu og hør. Så kan man jo sikkert finde nogle andre ting hos dem. Altså, vi skal opføre os ordentligt i denne her verden, også på tværs af investeringsområder. Der er jo også nogle pensionskasser, der stadig investerer i våben. Det gør vi så ikke. I hvert pensionsselskab kan du finde noget, man kan sætte spørgsmålstegn ved," siger Mona Striib.

Nu er det en så lille investering, så tror du ikke, jeres medlemmer ville bifalde, hvis I et øjeblik holdt op med at lytte til jeres porteføljemanager og i stedet støttede en grøn omstilling ved at sælge jeres fossile aktiver?

"Vi er jo ved at sælge kul og tjæresand fra, så det er en sti, vi har betrådt, men vi kan ikke uden omkostninger træde ud af langsigtede aftaler om investeringer," siger Mona Striib.

Ifølge Mona Striib benytter FOA sig af et forbrugerdemokrati, hvor medlemmerne er organiseret i lokale afdelinger, der har mulighed for at få et ord med, blandt andet om investeringspolitik. Der er dog endnu ikke kommet konkrete klimakrav derfra.

"Jeg tror, man skal huske, at det hidtil primært har været de store velfærdsspørgsmål, der har optaget FOA-medlemmerne. Klimaspørgsmålet er først rykket ind på deres dagsorden her for nylig," siger Mona Striib.

Mette Frederiksen talte meget om klima 1. maj, men ingen af de fem fagforeningsledere, vi har været i kontakt med, nævnte det i deres taler. Hvorfor nævnte du ikke klimaet i din tale?

"Det er simpelthen et spørgsmål om prioritering. Jeg havde faktisk et klimaafsnit, men jeg var nødt til at skære det væk, fordi der ikke var tid. Hvis 1. maj-talen skulle handle om alt det, der er vigtigt for FOA, så ville der ikke blive plads til andre talere den dag," siger Mona Striib. Hun understreger, at Parisaftalen er en del af grundlaget for PenSams retningslinjer for ansvarlige investeringer. 

Kim Simonsen er formand for både HK og Sampension, der med 262 milliarder på kistebunden er landets næststørste pensionsselskab. Ligesom Mona Striib mener han også, at man bør påvirke olieselskaberne via aktivt ejerskab:

"Vi er opmærksomme på, at disse investeringer kan være problematiske. Men når vi investerer i de selskaber, så sørger vi for at have en kritisk dialog med dem. Vores udgangspunkt er, at vi stadig har behov for fossil energi, fordi der ikke er alternativ energi til alt," siger han.

Sampension har blandt andet investeret 141 millioner kroner i ExxonMobil, men er til gengæld den pensionskasse, der har færrest investeringer i de seks olieselskaber i undersøgelsen.

"Vi ser gerne, at vi får en total transformation over til grøn energi, men indtil da må vi sørge for at påvirke de olieselskaber, der er, til at opføre sig ordentligt og rydde op efter sig," siger Kim Simonsen.

PensionDanmark har investeret 556 millioner kroner i de udvalgte olieselskaber og er derfor den af pensionskasserne, der har sendt flest af medlemmernes penge videre til de seks olieselskaber. Derfor ville Mandag Morgen gerne have talt med Per Christensen, der er formand for både PensionDanmark og 3F, men det ønskede han desværre ikke.

Muskler med klimapotentiale

Den unikke danske pensionsmodel har siden udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne i 1987 akkumuleret enorme formuer: I 2016 var den samlede danske pensionsformue på 4.315 milliarder kroner eller cirka det dobbelte af Danmarks BNP samme år, viser tal fra OECD. Heraf forvaltes 1.084 milliarder i dag af de fem pensionskasser, der er med i Mandag Morgens undersøgelse.

Koncentrationen af kapital hos de danske pensionskasser er så massiv, at flere af dem er med på top-10-listen over Europas største. Derfor bliver der også lyttet på de internationale finansmarkeder, når pensionskasser som PKA, Sampension og PensionDanmark spiller med musklerne. Og den indflydelse bør bruges til at skubbe til den grønne dagsorden, mener flere grønne organisationer, heriblandt Greenpeace:

"Med tanke på, hvor centralt fagbevægelsen er placeret i de danske pensionskasser, så er der et kæmpe potentiale til stede. Og det er helt oplagt at rykke på nu. De fossile selskaber præsterer allerede under niveau, og der går ikke længe, før de vil være mere eller mindre værdiløse," mener Mads Flarup Christensen, generalsekretær for Greenpeace Norden.

"Hvis fagbevægelsen tager initiativ til at få pensionskronerne ud af de sektorer, der tjener penge på klimakaos, vil man både gøre noget godt for pensionstagerne i snæver økonomisk forstand og samtidig sikre dem en fremtid, der er værd at gå på pension i," siger han. 

Pensionskasserne mener selv, at de allerede gør meget for den grønne omstilling, dels ved at investere i ikke-fossile energikilder og dels ved aktivt ejerskab, blandt andet via det globale investornetværk Climate Action 100+, hvor de med kollektivt pres forsøger at påvirke oliebranchen.

Grønne organisationer og klimaforskere anerkender generelt, at kritisk dialog kan få selskaber til at stramme op i deres forsyningskæder og derved undgå de værste leverandører. Men ikke når det drejer sig om olieselskaber, hvor det netop er kerneforretningen, olie, der er problemet.

Olielobbyens pengestrøm

Flere pensionskasser fremhæver, at både Shell og BP faktisk gør noget for at bevæge sig i den rigtige retning, blandt andet ved at investere i ny teknologi til lagring af CO2. Men de danske pensionskassers dialogstrategi har − i hvert fald foreløbigt − ikke forhindret, at olieselskaberne donerer betydelige beløb til klimabenægtere og finansieret omfangsrig lobbyisme.

Tidligere i år viste en rapport fra den amerikanske organisation InfluenceMap, der har specialiseret sig i at kortlægge olielobbyens pengestrømme, at BP, Shell, Chevron, Total og ExxonMobil − der alle støttes med danske pensionspenge − tilsammen bruger over halvanden milliard kroner årligt på at "forsinke, kontrollere og blokere klimapolitiske tiltag." Rapporten, der fik bred omtale i verdenspressen, heriblandt det britiske dagblad The Guardian, blev ikke overraskende mødt med kritik fra branchen selv.

Ingen forskel på afkast

Et andet populært argument blandt pensionskasserne er, at de har et ansvar for at sikre medlemmerne det bedst mulige afkast. Derfor investerer de fleste pensionskasser i indexfonde − en ‘pakke’ af aktier, der passivt følger markedet. Det sparer administration og gebyrer til køb og salg, men til gengæld kan enkelte selskaber ikke fravælges.

Hos Merkur Andelskasse, der netop tilbyder bæredygtige pensioner, undrer det investerings- og pensionschef Karsten Korreborg, at de største pensionskasser ikke tilbyder medlemmerne et bæredygtigt alternativ. For der er ingen grund til at frygte et lavere afkast:

"Det vil vi bestemt sige nej til. Du har muligvis hørt nogle af de andre sige, at man går på kompromis med afkastet, hvis man gør det her. De kunne jo i princippet gøre det samme, som vi har gjort, men det kræver, at man ansætter nogle folk − og det er de jo store nok til at gøre, skulle man tro − og at man er villig til at forklare de årlige udsving, der kan opstå, når man vælger flere brancher fra," siger Karsten Korreborg.

"I 2017 gav vores fonde for eksempel en smule mindre afkast end gennemsnittet, men i 2018 klarede vi os markant bedre end mange af de store selskaber. Disse udsving kan være svære at forklare over for kunderne, og det er nok derfor, de dækker sig ind under argumentet, at det skulle give et dårligere afkast," siger han.

Merkur samarbejder med den hollandsk bank Triodos, der står for screeningen af de fonde, pensionerne investeres i. Og det sker ikke kun med negativt fortegn − man screener også for selskaber, der gør en positiv forskel for klimaet:

"Vi har valgt at gå skridtet videre. Det er jo det, der skal til, hvis man virkelig skal flytte noget. Men hvis man nu bare kunne komme i gang med første skridt, så kunderne kunne få reel adgang til bæredygtige investeringer, ville man være godt på vej," siger Karsten Korreborg.

Hos FOA lover Mona Striib, at klimaet vil komme med på dagsordenen, når fagforeningen holder kongres i efteråret:

"Vi kan lave nok så mange fine lønaftaler, men hvis ikke vi gør noget ved klimaet, så ender det med, at vi ikke kan efterlade noget som helst til de kommende generationer. Det kan vi ikke være bekendt," siger Mona Striib

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard er enig i, at fagbevægelsen bør bruge sin vægt på klimaområdet:

"En mere ambitiøs klimapolitik er vigtig for fagbevægelsen. Det er helt nødvendigt for vores alle sammens fremtid – og så giver det også grønne job, hvis Danmark går forrest," siger hun i et skriftligt svar til Mandag Morgen:

"Men det er også vigtigt at blande det grønne med det røde. Derfor skal man også passe på med, at gode og velmenende tiltag ikke får social slagside."

Heller ikke Lizette Risgaard nævnte klimaet i sin 1. maj-tale.

Forrige artikel Mød Jan E. Jørgensen og Tommy Ahlers til valgmøde med Venstre Mød Jan E. Jørgensen og Tommy Ahlers til valgmøde med Venstre Næste artikel Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.