Fagbevægelsen tøver med klimakrav til pensioner

Mens grønne organisationer drømmer om, at fagbevægelsen lægger sin vægt bag klimadagsordenen, investerer 3F, HK og FOA medlemmernes pensioner i verdens største klimasyndere.

Der er ikke meget klimakamp i klassekampen: Når danske fagforeningsformænd sætter sig for bordenden i bestyrelseslokalerne hos landets største pensionskasser, er de nemlig med til at investere milliarder af medlemmernes obligatoriske pensionsopsparinger hos nogle af verdens største klimasyndere. 

2.093.000.000 kroner har medlemmerne af fem af landets største pensionskasser investeret i seks af verdens førende olieselskaber, heriblandt ExxonMobil, Shell og BP − selskaber, der hvert år bruger et næsten tilsvarende beløb på at bedrive lobbyvirksomhed mod internationale klimaaftaler.

Men selvom de to oliemilliarder kun er en brøkdel af pensionskassernes enorme formue, er der ingen hensigter om at droppe de fossile investeringer lige med det samme, lyder det fra flere fagforeningsledere, Mandag Morgen har talt med.

Pensam, hvis medlemmer overvejende er kommunalt ansatte, har investeret 457 millioner kroner i fem af de seks olieselskaber. Her sidder FOA’s formand, Mona Striib, med som næstformand, når der skal træffes beslutninger om, hvor medlemmers opsparinger skal placeres.

Hvorfor investerer I pengene i olieselskaber?

"Det er da også et dilemma. Derfor er vi også nødt til at bruge det, der hedder aktivt ejerskab. Og lytter de ikke til os, så er vi nødt til at trække vores investeringer ud. Men man kan ikke i investeringsverdenen shortcutte alle investeringer på en gang, for så bryder økonomien jo sammen. Det er en langsigtet proces," siger Mona Striib. 

Men 457 millioner af en samlet formue på 138 milliarder er jo relativt lidt. Hvorfor er det nødvendigt at investere i olieindustrien?

"Det er jo, fordi vi ret ofte investerer i nogle fonde. Vi er jo ikke eksperter, og når man investerer, så skal der jo være nogen, der har hånden på kogepladen og forstår den verden, vi investerer i. Derfor bruger vi porteføljemanagere, der selvfølgelig følger vores etiske retningslinjer. Det er stort, og det er komplekst, og det er noget, vi holder nøje øje med, men vi erkender også, at vi ikke kan redde hele verden med den lille bitte andel, vi har," siger Mona Striib.

Der findes jo pensionsselskaber herhjemme, der ikke investerer i fossilt brændsel − ikke udelukkende på grund af etiske overvejelser, men også fordi de mener, det er en dårlig forretning?

"Prøv nu og hør. Så kan man jo sikkert finde nogle andre ting hos dem. Altså, vi skal opføre os ordentligt i denne her verden, også på tværs af investeringsområder. Der er jo også nogle pensionskasser, der stadig investerer i våben. Det gør vi så ikke. I hvert pensionsselskab kan du finde noget, man kan sætte spørgsmålstegn ved," siger Mona Striib.

Nu er det en så lille investering, så tror du ikke, jeres medlemmer ville bifalde, hvis I et øjeblik holdt op med at lytte til jeres porteføljemanager og i stedet støttede en grøn omstilling ved at sælge jeres fossile aktiver?

"Vi er jo ved at sælge kul og tjæresand fra, så det er en sti, vi har betrådt, men vi kan ikke uden omkostninger træde ud af langsigtede aftaler om investeringer," siger Mona Striib.

Ifølge Mona Striib benytter FOA sig af et forbrugerdemokrati, hvor medlemmerne er organiseret i lokale afdelinger, der har mulighed for at få et ord med, blandt andet om investeringspolitik. Der er dog endnu ikke kommet konkrete klimakrav derfra.

"Jeg tror, man skal huske, at det hidtil primært har været de store velfærdsspørgsmål, der har optaget FOA-medlemmerne. Klimaspørgsmålet er først rykket ind på deres dagsorden her for nylig," siger Mona Striib.

Mette Frederiksen talte meget om klima 1. maj, men ingen af de fem fagforeningsledere, vi har været i kontakt med, nævnte det i deres taler. Hvorfor nævnte du ikke klimaet i din tale?

"Det er simpelthen et spørgsmål om prioritering. Jeg havde faktisk et klimaafsnit, men jeg var nødt til at skære det væk, fordi der ikke var tid. Hvis 1. maj-talen skulle handle om alt det, der er vigtigt for FOA, så ville der ikke blive plads til andre talere den dag," siger Mona Striib. Hun understreger, at Parisaftalen er en del af grundlaget for PenSams retningslinjer for ansvarlige investeringer. 

Kim Simonsen er formand for både HK og Sampension, der med 262 milliarder på kistebunden er landets næststørste pensionsselskab. Ligesom Mona Striib mener han også, at man bør påvirke olieselskaberne via aktivt ejerskab:

"Vi er opmærksomme på, at disse investeringer kan være problematiske. Men når vi investerer i de selskaber, så sørger vi for at have en kritisk dialog med dem. Vores udgangspunkt er, at vi stadig har behov for fossil energi, fordi der ikke er alternativ energi til alt," siger han.

Sampension har blandt andet investeret 141 millioner kroner i ExxonMobil, men er til gengæld den pensionskasse, der har færrest investeringer i de seks olieselskaber i undersøgelsen.

"Vi ser gerne, at vi får en total transformation over til grøn energi, men indtil da må vi sørge for at påvirke de olieselskaber, der er, til at opføre sig ordentligt og rydde op efter sig," siger Kim Simonsen.

PensionDanmark har investeret 556 millioner kroner i de udvalgte olieselskaber og er derfor den af pensionskasserne, der har sendt flest af medlemmernes penge videre til de seks olieselskaber. Derfor ville Mandag Morgen gerne have talt med Per Christensen, der er formand for både PensionDanmark og 3F, men det ønskede han desværre ikke.

Muskler med klimapotentiale

Den unikke danske pensionsmodel har siden udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne i 1987 akkumuleret enorme formuer: I 2016 var den samlede danske pensionsformue på 4.315 milliarder kroner eller cirka det dobbelte af Danmarks BNP samme år, viser tal fra OECD. Heraf forvaltes 1.084 milliarder i dag af de fem pensionskasser, der er med i Mandag Morgens undersøgelse.

Koncentrationen af kapital hos de danske pensionskasser er så massiv, at flere af dem er med på top-10-listen over Europas største. Derfor bliver der også lyttet på de internationale finansmarkeder, når pensionskasser som PKA, Sampension og PensionDanmark spiller med musklerne. Og den indflydelse bør bruges til at skubbe til den grønne dagsorden, mener flere grønne organisationer, heriblandt Greenpeace:

"Med tanke på, hvor centralt fagbevægelsen er placeret i de danske pensionskasser, så er der et kæmpe potentiale til stede. Og det er helt oplagt at rykke på nu. De fossile selskaber præsterer allerede under niveau, og der går ikke længe, før de vil være mere eller mindre værdiløse," mener Mads Flarup Christensen, generalsekretær for Greenpeace Norden.

"Hvis fagbevægelsen tager initiativ til at få pensionskronerne ud af de sektorer, der tjener penge på klimakaos, vil man både gøre noget godt for pensionstagerne i snæver økonomisk forstand og samtidig sikre dem en fremtid, der er værd at gå på pension i," siger han. 

Pensionskasserne mener selv, at de allerede gør meget for den grønne omstilling, dels ved at investere i ikke-fossile energikilder og dels ved aktivt ejerskab, blandt andet via det globale investornetværk Climate Action 100+, hvor de med kollektivt pres forsøger at påvirke oliebranchen.

Grønne organisationer og klimaforskere anerkender generelt, at kritisk dialog kan få selskaber til at stramme op i deres forsyningskæder og derved undgå de værste leverandører. Men ikke når det drejer sig om olieselskaber, hvor det netop er kerneforretningen, olie, der er problemet.

Olielobbyens pengestrøm

Flere pensionskasser fremhæver, at både Shell og BP faktisk gør noget for at bevæge sig i den rigtige retning, blandt andet ved at investere i ny teknologi til lagring af CO2. Men de danske pensionskassers dialogstrategi har − i hvert fald foreløbigt − ikke forhindret, at olieselskaberne donerer betydelige beløb til klimabenægtere og finansieret omfangsrig lobbyisme.

Tidligere i år viste en rapport fra den amerikanske organisation InfluenceMap, der har specialiseret sig i at kortlægge olielobbyens pengestrømme, at BP, Shell, Chevron, Total og ExxonMobil − der alle støttes med danske pensionspenge − tilsammen bruger over halvanden milliard kroner årligt på at "forsinke, kontrollere og blokere klimapolitiske tiltag." Rapporten, der fik bred omtale i verdenspressen, heriblandt det britiske dagblad The Guardian, blev ikke overraskende mødt med kritik fra branchen selv.

Ingen forskel på afkast

Et andet populært argument blandt pensionskasserne er, at de har et ansvar for at sikre medlemmerne det bedst mulige afkast. Derfor investerer de fleste pensionskasser i indexfonde − en ‘pakke’ af aktier, der passivt følger markedet. Det sparer administration og gebyrer til køb og salg, men til gengæld kan enkelte selskaber ikke fravælges.

Hos Merkur Andelskasse, der netop tilbyder bæredygtige pensioner, undrer det investerings- og pensionschef Karsten Korreborg, at de største pensionskasser ikke tilbyder medlemmerne et bæredygtigt alternativ. For der er ingen grund til at frygte et lavere afkast:

"Det vil vi bestemt sige nej til. Du har muligvis hørt nogle af de andre sige, at man går på kompromis med afkastet, hvis man gør det her. De kunne jo i princippet gøre det samme, som vi har gjort, men det kræver, at man ansætter nogle folk − og det er de jo store nok til at gøre, skulle man tro − og at man er villig til at forklare de årlige udsving, der kan opstå, når man vælger flere brancher fra," siger Karsten Korreborg.

"I 2017 gav vores fonde for eksempel en smule mindre afkast end gennemsnittet, men i 2018 klarede vi os markant bedre end mange af de store selskaber. Disse udsving kan være svære at forklare over for kunderne, og det er nok derfor, de dækker sig ind under argumentet, at det skulle give et dårligere afkast," siger han.

Merkur samarbejder med den hollandsk bank Triodos, der står for screeningen af de fonde, pensionerne investeres i. Og det sker ikke kun med negativt fortegn − man screener også for selskaber, der gør en positiv forskel for klimaet:

"Vi har valgt at gå skridtet videre. Det er jo det, der skal til, hvis man virkelig skal flytte noget. Men hvis man nu bare kunne komme i gang med første skridt, så kunderne kunne få reel adgang til bæredygtige investeringer, ville man være godt på vej," siger Karsten Korreborg.

Hos FOA lover Mona Striib, at klimaet vil komme med på dagsordenen, når fagforeningen holder kongres i efteråret:

"Vi kan lave nok så mange fine lønaftaler, men hvis ikke vi gør noget ved klimaet, så ender det med, at vi ikke kan efterlade noget som helst til de kommende generationer. Det kan vi ikke være bekendt," siger Mona Striib

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard er enig i, at fagbevægelsen bør bruge sin vægt på klimaområdet:

"En mere ambitiøs klimapolitik er vigtig for fagbevægelsen. Det er helt nødvendigt for vores alle sammens fremtid – og så giver det også grønne job, hvis Danmark går forrest," siger hun i et skriftligt svar til Mandag Morgen:

"Men det er også vigtigt at blande det grønne med det røde. Derfor skal man også passe på med, at gode og velmenende tiltag ikke får social slagside."

Heller ikke Lizette Risgaard nævnte klimaet i sin 1. maj-tale.

Forrige artikel Mød Jan E. Jørgensen og Tommy Ahlers til valgmøde med Venstre Mød Jan E. Jørgensen og Tommy Ahlers til valgmøde med Venstre Næste artikel Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.