Filantropi og business som katalytisk cocktail

Stadig flere fonde og filantropiske foreninger rundt omkring i verden retter blikket mod de private virksomheder for at finde potentielle samarbejdspartnere. Hvis markedet bliver en del af løsningerne, kan det give både markant effekt og varige forandringer.

Traditionelt har fonde og filantropiske foreninger skabt projekter i samarbejde med det offentlige, andre fonde, foreninger og med lokale ildsjæle. Heller ikke hos Realdania har det private marked fyldt særlig meget i de godt 3.200 projekter, som Realdania har været involveret i siden 2000. 

I de seneste år har vi dog bevæget os i en retning, som også kan spores internationalt.

Globalt ser vi nemlig en stigende tendens til, at fonde og filantropiske foreninger indgår partnerskaber med private aktører både lokalt og på overordnet niveau. Erkendelsen er, at hvis man kan skabe løsninger og effekt gennem en målrettet, afgrænset og risikovillig filantropisk indsprøjtning i markedet, så kan den katalytiske effekt blive større og mere langsigtet. 

Nye metoder og begreber er kommet til: Social Impact Bonds (SIB), Payment by Results, social investment og impact investment for at nævne nogle få. De handler alle om samskabelse som et investeringsprodukt ved at lade markedet investere i at løse nogle af de opgaver, der som udgangspunkt ligger hos det offentlige.

I Realdania har vi i stedet styrket vores fokus på at forfine de filantropiske værktøjer og partnerskaber i forhold til at skabe øget skalering – dvs. at få mindre indsatser til at skabe en stor effekt. Det er en måde at få pengene til at række længere i et samfund, hvor problemerne bliver stadig mere komplekse, og hvor der også må prioriteres. 

Ligesom andre filantropiske aktører betegner vi det som katalytisk filantropi. Og her tror jeg, at markedet fremover kommer til at spille en endnu større rolle som den aktør, der i en række relevante projekter kan sikre den største skalering og bæredygtighed i det lange løb. 

Seniorbofællesskaber

Det er denne tanke, der eksempelvis ligger bag Realdanias indsats ’Rum og fællesskaber for ældre’, hvor vi bl.a. går sammen med en række private pensionsselskaber om at udvikle tidssvarende seniorbofællesskaber, som også økonomisk ressourcesvage ældre har råd til at bo i.

Ideen er, at hvis vi sammen med udvalgte private aktører kan få udviklet og bygget nogle gode eksempler på, hvordan denne type bofællesskaber kan blive god business, så skal markedet nok selv tage over derefter. Vores håb er, at de selskaber, vi udvikler byggerierne sammen med, vil fortsætte med at bygge nye – også når Realdania ikke er med længere. Og at andre private bygherrer også vil få blod på tanden. 

Realdania har afsat 52 mio. kr., og vores bidrag er øremærket udvikling af bofællesskaberne og opførelsen af fællesområderne. Det er typisk ganske små beløb i de store byggebudgetter. Vi og vores partnere, på nuværende tidspunkt PensionDanmark, PKA og PFA, oplever, at interessen for de kommende byggerier er overvældende – både fra borgere, der ønsker at bo i boligerne, men også fra andre bygherrer, der overvejer at bygge.

Og det samme gælder også de almene boligorganisationer, vi samarbejder med.

Vores filantropiske bidrag leverer risikoafdækket viden, der forfiner, udvikler og/eller fornyer den kapitalanbringelse, som disse parter alligevel ville have foretaget til at bygge eller renovere for. 

BLOXHUB og klimaflise

Et andet eksempel på at filantropi og markedet kan være en effektiv cocktail, oplever vi i den nye forening BLOXHUB – en innovations- og væksthub for arkitektur, design, byggeri og bæredygtig byudvikling. Målet er at skabe løsninger for det gode byliv og dermed bidrage til FN’s mål om at skabe byer, der er inkluderende, trygge, robuste og bæredygtige.

Foreningen er etableret af Københavns Kommune, Erhvervsministeriet og Realdania, og medlemmerne er f.eks. virksomheder, forskningsinstitutioner, organisationer og kommuner. 

Også i BLOXHUB er det private erhvervsliv den part, der for en stor del af løsningerne skal skabe den langsigtede effekt. Vi kan skabe rammerne – de økonomiske og de fysiske – for, at alle de rigtige parter let og kvalificeret kan finde sammen om fremtidens nye grønne løsninger. Men det er markedet, der skal sikre, at løsningerne kommer ud at virke – både i Danmark og internationalt.

Realdania har også med tidligere indsatser støttet innovative tiltag inden for klimatilpasning af vores byer. F.eks. i indsatsen Klimaspring, der har støttet virksomhedsdrevne udviklingsindsatser fra idé til marked med det mål at skabe bedre byer og grøn vækst. Et af produkterne er Klimaflisen. Det er en flise, der ligner almindelige standardfliser, men som kan lede regnvand ned gennem huller i flisen og til en såkaldt faskineenhed, der kan håndtere vandet – og dermed forsinke vandets ankomst til det øvrige ledningsnet.

Konkret har vi i arbejdet med folkene bag klimaflisen blandt andet hjulpet med at matche dem med samarbejdspartnere uden for deres normale rammer. Populært sagt har vi faciliteret, at ’byggefolk’ møder ’vandfolk’. Begge grupper er naturlige samarbejdspartnere for os, men ikke nødvendigvis for hinanden. Flisen testes netop nu på Nørrebro i København. Når resultaterne foreligger, formentlig næste år, er målet, at den skal sættes i masseproduktion.

Vigtigt at afklare værdier og roller

Hvad er så udfordringerne for fonde og andre filantropiske aktører som f.eks. Realdania, når vi går i kompagniskab med det private marked? Jeg vil vove den påstand, at der ikke er mange. Der er dog et par vigtige overvejelser at gøre sig.

Filantropiske aktører lægger typisk stor vægt på at være uafhængige, neutrale og funderede i faglighed. Og det er da heller ikke vores opgave at hjælpe det private erhvervsliv til at tjene penge. Realdanias mission er at arbejde med udgangspunkt i det byggede miljø – de fysiske rammer for danskernes hverdag – og derved skabe øget livskvalitet for så mange som muligt.

Vores mål med at skabe seniorbofællesskaber er at forebygge og mindske ensomhed blandt ældre. Vi ved, at ensomhed er et voksende problem, og at der er et mismatch mellem efterspørgsel og antallet af denne type boliger.

BLOXHUB har vi taget initiativ til, fordi det at skabe robuste, inkluderende og bæredygtige byer er et kerneområde for Realdania. Igen med det mål at skabe øget livskvalitet.

Vi er altså helt skarpe på vores overordnede mål. Men vi er også klar over, at den mest effektive og holdbare vej til at nå dem, nogle gange går via markedet. Det er her løsningerne skal udvikles, gøres til en god forretning, og lige præcis derfor skal vi understøtte det.

Man kan også sige det på denne måde: Når man arbejder dagsordensættende og problemdrevet, så handler det jo om at løse et problem. Og her handler det om at vælge det rigtige værktøj. Det er ikke vigtigt, om vi støtter anlæg eller drift. Det er ikke vigtigt, hvor aktørerne kommer fra. Det vigtige er, at vi får løst et samfundsproblem inden for Realdanias ’spilleplade’, der handler om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. 

Det er dog omvendt vigtigt, at vi som fond eller filantropisk forening ikke går ind og løser opgaver, som markedet selv burde – eller alligevel selv ville – løse. Præcis lige som vi er opmærksomme på ikke at gå ind og overtage opgaver, som det offentlige bør løse. Vi kan understøtte videndeling, og være med til at kickstarte ting gennem udvikling og eksperimenter. Men vi vil typisk være kortvarigt til stede, og derefter skal markedet tage over og køre videre selv.

Katalytisk effekt

Såvel klimaflisen, seniorbofællesskaberne og de løsninger, der på sigt udvikles af aktørerne i BLOXHUB, er gode eksempler på katalytisk filantropi. Vores opgave er ikke at bygge mange seniorbofællesskaber eller blive producent af klimafliser, men derimod at være med til at udvikle løsninger, der viser, at det kan lade sig gøre. Katalytisk filantropi er jo lige præcis, at vi med vores bidrag katalyserer en proces og nogle samarbejder, der giver vores støtte en langt større effekt, end hvis vi ’bare’ på almindelig vis støttede et enkelt projekt. 

Jeg tvivler ikke på, at der kommer mange flere seniorbofællesskabsboliger over hele landet, hvis det viser sig, at det er en god investering for pensionsselskaberne. På samme måde er jeg overbevist om, at klimaflisen kommer til at ligge på mange fortove i hele Danmark og forhåbentlig også rundt om i verden.

Når det sker, er Realdania ikke længere med. Men det vil glæde os at konstatere, at vi med vores relativt lille indsats har været med til at skabe et nyt mindset, effekt og livskvalitet for mange, hvis det lykkes.

Forrige artikel Når strategien hedder kaos Når strategien hedder kaos Næste artikel En ny mediepulje bliver en elendig løsning En ny mediepulje bliver en elendig løsning
  • Anmeld

    Jakob Spange · Passioneret forandringsskaber

    Tillid

    Meget spændende artikel. Det er glædeligt at se at også private virksomheder vil gøre en forskel. Vi leder i www.demogos.com efter et partnerskab, som vil skabe synergi.
    Alt hvad vi gør handler om at skabe et mere #tillidsbar Danmark.
    Tillidsfulde hilsner
    Jakob Spange


Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.