Filantropi og business som katalytisk cocktail

Stadig flere fonde og filantropiske foreninger rundt omkring i verden retter blikket mod de private virksomheder for at finde potentielle samarbejdspartnere. Hvis markedet bliver en del af løsningerne, kan det give både markant effekt og varige forandringer.

Traditionelt har fonde og filantropiske foreninger skabt projekter i samarbejde med det offentlige, andre fonde, foreninger og med lokale ildsjæle. Heller ikke hos Realdania har det private marked fyldt særlig meget i de godt 3.200 projekter, som Realdania har været involveret i siden 2000. 

I de seneste år har vi dog bevæget os i en retning, som også kan spores internationalt.

Globalt ser vi nemlig en stigende tendens til, at fonde og filantropiske foreninger indgår partnerskaber med private aktører både lokalt og på overordnet niveau. Erkendelsen er, at hvis man kan skabe løsninger og effekt gennem en målrettet, afgrænset og risikovillig filantropisk indsprøjtning i markedet, så kan den katalytiske effekt blive større og mere langsigtet. 

Nye metoder og begreber er kommet til: Social Impact Bonds (SIB), Payment by Results, social investment og impact investment for at nævne nogle få. De handler alle om samskabelse som et investeringsprodukt ved at lade markedet investere i at løse nogle af de opgaver, der som udgangspunkt ligger hos det offentlige.

I Realdania har vi i stedet styrket vores fokus på at forfine de filantropiske værktøjer og partnerskaber i forhold til at skabe øget skalering – dvs. at få mindre indsatser til at skabe en stor effekt. Det er en måde at få pengene til at række længere i et samfund, hvor problemerne bliver stadig mere komplekse, og hvor der også må prioriteres. 

Ligesom andre filantropiske aktører betegner vi det som katalytisk filantropi. Og her tror jeg, at markedet fremover kommer til at spille en endnu større rolle som den aktør, der i en række relevante projekter kan sikre den største skalering og bæredygtighed i det lange løb. 

Seniorbofællesskaber

Det er denne tanke, der eksempelvis ligger bag Realdanias indsats ’Rum og fællesskaber for ældre’, hvor vi bl.a. går sammen med en række private pensionsselskaber om at udvikle tidssvarende seniorbofællesskaber, som også økonomisk ressourcesvage ældre har råd til at bo i.

Ideen er, at hvis vi sammen med udvalgte private aktører kan få udviklet og bygget nogle gode eksempler på, hvordan denne type bofællesskaber kan blive god business, så skal markedet nok selv tage over derefter. Vores håb er, at de selskaber, vi udvikler byggerierne sammen med, vil fortsætte med at bygge nye – også når Realdania ikke er med længere. Og at andre private bygherrer også vil få blod på tanden. 

Realdania har afsat 52 mio. kr., og vores bidrag er øremærket udvikling af bofællesskaberne og opførelsen af fællesområderne. Det er typisk ganske små beløb i de store byggebudgetter. Vi og vores partnere, på nuværende tidspunkt PensionDanmark, PKA og PFA, oplever, at interessen for de kommende byggerier er overvældende – både fra borgere, der ønsker at bo i boligerne, men også fra andre bygherrer, der overvejer at bygge.

Og det samme gælder også de almene boligorganisationer, vi samarbejder med.

Vores filantropiske bidrag leverer risikoafdækket viden, der forfiner, udvikler og/eller fornyer den kapitalanbringelse, som disse parter alligevel ville have foretaget til at bygge eller renovere for. 

BLOXHUB og klimaflise

Et andet eksempel på at filantropi og markedet kan være en effektiv cocktail, oplever vi i den nye forening BLOXHUB – en innovations- og væksthub for arkitektur, design, byggeri og bæredygtig byudvikling. Målet er at skabe løsninger for det gode byliv og dermed bidrage til FN’s mål om at skabe byer, der er inkluderende, trygge, robuste og bæredygtige.

Foreningen er etableret af Københavns Kommune, Erhvervsministeriet og Realdania, og medlemmerne er f.eks. virksomheder, forskningsinstitutioner, organisationer og kommuner. 

Også i BLOXHUB er det private erhvervsliv den part, der for en stor del af løsningerne skal skabe den langsigtede effekt. Vi kan skabe rammerne – de økonomiske og de fysiske – for, at alle de rigtige parter let og kvalificeret kan finde sammen om fremtidens nye grønne løsninger. Men det er markedet, der skal sikre, at løsningerne kommer ud at virke – både i Danmark og internationalt.

Realdania har også med tidligere indsatser støttet innovative tiltag inden for klimatilpasning af vores byer. F.eks. i indsatsen Klimaspring, der har støttet virksomhedsdrevne udviklingsindsatser fra idé til marked med det mål at skabe bedre byer og grøn vækst. Et af produkterne er Klimaflisen. Det er en flise, der ligner almindelige standardfliser, men som kan lede regnvand ned gennem huller i flisen og til en såkaldt faskineenhed, der kan håndtere vandet – og dermed forsinke vandets ankomst til det øvrige ledningsnet.

Konkret har vi i arbejdet med folkene bag klimaflisen blandt andet hjulpet med at matche dem med samarbejdspartnere uden for deres normale rammer. Populært sagt har vi faciliteret, at ’byggefolk’ møder ’vandfolk’. Begge grupper er naturlige samarbejdspartnere for os, men ikke nødvendigvis for hinanden. Flisen testes netop nu på Nørrebro i København. Når resultaterne foreligger, formentlig næste år, er målet, at den skal sættes i masseproduktion.

Vigtigt at afklare værdier og roller

Hvad er så udfordringerne for fonde og andre filantropiske aktører som f.eks. Realdania, når vi går i kompagniskab med det private marked? Jeg vil vove den påstand, at der ikke er mange. Der er dog et par vigtige overvejelser at gøre sig.

Filantropiske aktører lægger typisk stor vægt på at være uafhængige, neutrale og funderede i faglighed. Og det er da heller ikke vores opgave at hjælpe det private erhvervsliv til at tjene penge. Realdanias mission er at arbejde med udgangspunkt i det byggede miljø – de fysiske rammer for danskernes hverdag – og derved skabe øget livskvalitet for så mange som muligt.

Vores mål med at skabe seniorbofællesskaber er at forebygge og mindske ensomhed blandt ældre. Vi ved, at ensomhed er et voksende problem, og at der er et mismatch mellem efterspørgsel og antallet af denne type boliger.

BLOXHUB har vi taget initiativ til, fordi det at skabe robuste, inkluderende og bæredygtige byer er et kerneområde for Realdania. Igen med det mål at skabe øget livskvalitet.

Vi er altså helt skarpe på vores overordnede mål. Men vi er også klar over, at den mest effektive og holdbare vej til at nå dem, nogle gange går via markedet. Det er her løsningerne skal udvikles, gøres til en god forretning, og lige præcis derfor skal vi understøtte det.

Man kan også sige det på denne måde: Når man arbejder dagsordensættende og problemdrevet, så handler det jo om at løse et problem. Og her handler det om at vælge det rigtige værktøj. Det er ikke vigtigt, om vi støtter anlæg eller drift. Det er ikke vigtigt, hvor aktørerne kommer fra. Det vigtige er, at vi får løst et samfundsproblem inden for Realdanias ’spilleplade’, der handler om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. 

Det er dog omvendt vigtigt, at vi som fond eller filantropisk forening ikke går ind og løser opgaver, som markedet selv burde – eller alligevel selv ville – løse. Præcis lige som vi er opmærksomme på ikke at gå ind og overtage opgaver, som det offentlige bør løse. Vi kan understøtte videndeling, og være med til at kickstarte ting gennem udvikling og eksperimenter. Men vi vil typisk være kortvarigt til stede, og derefter skal markedet tage over og køre videre selv.

Katalytisk effekt

Såvel klimaflisen, seniorbofællesskaberne og de løsninger, der på sigt udvikles af aktørerne i BLOXHUB, er gode eksempler på katalytisk filantropi. Vores opgave er ikke at bygge mange seniorbofællesskaber eller blive producent af klimafliser, men derimod at være med til at udvikle løsninger, der viser, at det kan lade sig gøre. Katalytisk filantropi er jo lige præcis, at vi med vores bidrag katalyserer en proces og nogle samarbejder, der giver vores støtte en langt større effekt, end hvis vi ’bare’ på almindelig vis støttede et enkelt projekt. 

Jeg tvivler ikke på, at der kommer mange flere seniorbofællesskabsboliger over hele landet, hvis det viser sig, at det er en god investering for pensionsselskaberne. På samme måde er jeg overbevist om, at klimaflisen kommer til at ligge på mange fortove i hele Danmark og forhåbentlig også rundt om i verden.

Når det sker, er Realdania ikke længere med. Men det vil glæde os at konstatere, at vi med vores relativt lille indsats har været med til at skabe et nyt mindset, effekt og livskvalitet for mange, hvis det lykkes.

Forrige artikel Når strategien hedder kaos Når strategien hedder kaos Næste artikel En ny mediepulje bliver en elendig løsning En ny mediepulje bliver en elendig løsning
  • Anmeld

    Jakob Spange · Passioneret forandringsskaber

    Tillid

    Meget spændende artikel. Det er glædeligt at se at også private virksomheder vil gøre en forskel. Vi leder i www.demogos.com efter et partnerskab, som vil skabe synergi.
    Alt hvad vi gør handler om at skabe et mere #tillidsbar Danmark.
    Tillidsfulde hilsner
    Jakob Spange


Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør