Filantropi og business som katalytisk cocktail

Stadig flere fonde og filantropiske foreninger rundt omkring i verden retter blikket mod de private virksomheder for at finde potentielle samarbejdspartnere. Hvis markedet bliver en del af løsningerne, kan det give både markant effekt og varige forandringer.

Traditionelt har fonde og filantropiske foreninger skabt projekter i samarbejde med det offentlige, andre fonde, foreninger og med lokale ildsjæle. Heller ikke hos Realdania har det private marked fyldt særlig meget i de godt 3.200 projekter, som Realdania har været involveret i siden 2000. 

I de seneste år har vi dog bevæget os i en retning, som også kan spores internationalt.

Globalt ser vi nemlig en stigende tendens til, at fonde og filantropiske foreninger indgår partnerskaber med private aktører både lokalt og på overordnet niveau. Erkendelsen er, at hvis man kan skabe løsninger og effekt gennem en målrettet, afgrænset og risikovillig filantropisk indsprøjtning i markedet, så kan den katalytiske effekt blive større og mere langsigtet. 

Nye metoder og begreber er kommet til: Social Impact Bonds (SIB), Payment by Results, social investment og impact investment for at nævne nogle få. De handler alle om samskabelse som et investeringsprodukt ved at lade markedet investere i at løse nogle af de opgaver, der som udgangspunkt ligger hos det offentlige.

I Realdania har vi i stedet styrket vores fokus på at forfine de filantropiske værktøjer og partnerskaber i forhold til at skabe øget skalering – dvs. at få mindre indsatser til at skabe en stor effekt. Det er en måde at få pengene til at række længere i et samfund, hvor problemerne bliver stadig mere komplekse, og hvor der også må prioriteres. 

Ligesom andre filantropiske aktører betegner vi det som katalytisk filantropi. Og her tror jeg, at markedet fremover kommer til at spille en endnu større rolle som den aktør, der i en række relevante projekter kan sikre den største skalering og bæredygtighed i det lange løb. 

Seniorbofællesskaber

Det er denne tanke, der eksempelvis ligger bag Realdanias indsats ’Rum og fællesskaber for ældre’, hvor vi bl.a. går sammen med en række private pensionsselskaber om at udvikle tidssvarende seniorbofællesskaber, som også økonomisk ressourcesvage ældre har råd til at bo i.

Ideen er, at hvis vi sammen med udvalgte private aktører kan få udviklet og bygget nogle gode eksempler på, hvordan denne type bofællesskaber kan blive god business, så skal markedet nok selv tage over derefter. Vores håb er, at de selskaber, vi udvikler byggerierne sammen med, vil fortsætte med at bygge nye – også når Realdania ikke er med længere. Og at andre private bygherrer også vil få blod på tanden. 

Realdania har afsat 52 mio. kr., og vores bidrag er øremærket udvikling af bofællesskaberne og opførelsen af fællesområderne. Det er typisk ganske små beløb i de store byggebudgetter. Vi og vores partnere, på nuværende tidspunkt PensionDanmark, PKA og PFA, oplever, at interessen for de kommende byggerier er overvældende – både fra borgere, der ønsker at bo i boligerne, men også fra andre bygherrer, der overvejer at bygge.

Og det samme gælder også de almene boligorganisationer, vi samarbejder med.

Vores filantropiske bidrag leverer risikoafdækket viden, der forfiner, udvikler og/eller fornyer den kapitalanbringelse, som disse parter alligevel ville have foretaget til at bygge eller renovere for. 

BLOXHUB og klimaflise

Et andet eksempel på at filantropi og markedet kan være en effektiv cocktail, oplever vi i den nye forening BLOXHUB – en innovations- og væksthub for arkitektur, design, byggeri og bæredygtig byudvikling. Målet er at skabe løsninger for det gode byliv og dermed bidrage til FN’s mål om at skabe byer, der er inkluderende, trygge, robuste og bæredygtige.

Foreningen er etableret af Københavns Kommune, Erhvervsministeriet og Realdania, og medlemmerne er f.eks. virksomheder, forskningsinstitutioner, organisationer og kommuner. 

Også i BLOXHUB er det private erhvervsliv den part, der for en stor del af løsningerne skal skabe den langsigtede effekt. Vi kan skabe rammerne – de økonomiske og de fysiske – for, at alle de rigtige parter let og kvalificeret kan finde sammen om fremtidens nye grønne løsninger. Men det er markedet, der skal sikre, at løsningerne kommer ud at virke – både i Danmark og internationalt.

Realdania har også med tidligere indsatser støttet innovative tiltag inden for klimatilpasning af vores byer. F.eks. i indsatsen Klimaspring, der har støttet virksomhedsdrevne udviklingsindsatser fra idé til marked med det mål at skabe bedre byer og grøn vækst. Et af produkterne er Klimaflisen. Det er en flise, der ligner almindelige standardfliser, men som kan lede regnvand ned gennem huller i flisen og til en såkaldt faskineenhed, der kan håndtere vandet – og dermed forsinke vandets ankomst til det øvrige ledningsnet.

Konkret har vi i arbejdet med folkene bag klimaflisen blandt andet hjulpet med at matche dem med samarbejdspartnere uden for deres normale rammer. Populært sagt har vi faciliteret, at ’byggefolk’ møder ’vandfolk’. Begge grupper er naturlige samarbejdspartnere for os, men ikke nødvendigvis for hinanden. Flisen testes netop nu på Nørrebro i København. Når resultaterne foreligger, formentlig næste år, er målet, at den skal sættes i masseproduktion.

Vigtigt at afklare værdier og roller

Hvad er så udfordringerne for fonde og andre filantropiske aktører som f.eks. Realdania, når vi går i kompagniskab med det private marked? Jeg vil vove den påstand, at der ikke er mange. Der er dog et par vigtige overvejelser at gøre sig.

Filantropiske aktører lægger typisk stor vægt på at være uafhængige, neutrale og funderede i faglighed. Og det er da heller ikke vores opgave at hjælpe det private erhvervsliv til at tjene penge. Realdanias mission er at arbejde med udgangspunkt i det byggede miljø – de fysiske rammer for danskernes hverdag – og derved skabe øget livskvalitet for så mange som muligt.

Vores mål med at skabe seniorbofællesskaber er at forebygge og mindske ensomhed blandt ældre. Vi ved, at ensomhed er et voksende problem, og at der er et mismatch mellem efterspørgsel og antallet af denne type boliger.

BLOXHUB har vi taget initiativ til, fordi det at skabe robuste, inkluderende og bæredygtige byer er et kerneområde for Realdania. Igen med det mål at skabe øget livskvalitet.

Vi er altså helt skarpe på vores overordnede mål. Men vi er også klar over, at den mest effektive og holdbare vej til at nå dem, nogle gange går via markedet. Det er her løsningerne skal udvikles, gøres til en god forretning, og lige præcis derfor skal vi understøtte det.

Man kan også sige det på denne måde: Når man arbejder dagsordensættende og problemdrevet, så handler det jo om at løse et problem. Og her handler det om at vælge det rigtige værktøj. Det er ikke vigtigt, om vi støtter anlæg eller drift. Det er ikke vigtigt, hvor aktørerne kommer fra. Det vigtige er, at vi får løst et samfundsproblem inden for Realdanias ’spilleplade’, der handler om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. 

Det er dog omvendt vigtigt, at vi som fond eller filantropisk forening ikke går ind og løser opgaver, som markedet selv burde – eller alligevel selv ville – løse. Præcis lige som vi er opmærksomme på ikke at gå ind og overtage opgaver, som det offentlige bør løse. Vi kan understøtte videndeling, og være med til at kickstarte ting gennem udvikling og eksperimenter. Men vi vil typisk være kortvarigt til stede, og derefter skal markedet tage over og køre videre selv.

Katalytisk effekt

Såvel klimaflisen, seniorbofællesskaberne og de løsninger, der på sigt udvikles af aktørerne i BLOXHUB, er gode eksempler på katalytisk filantropi. Vores opgave er ikke at bygge mange seniorbofællesskaber eller blive producent af klimafliser, men derimod at være med til at udvikle løsninger, der viser, at det kan lade sig gøre. Katalytisk filantropi er jo lige præcis, at vi med vores bidrag katalyserer en proces og nogle samarbejder, der giver vores støtte en langt større effekt, end hvis vi ’bare’ på almindelig vis støttede et enkelt projekt. 

Jeg tvivler ikke på, at der kommer mange flere seniorbofællesskabsboliger over hele landet, hvis det viser sig, at det er en god investering for pensionsselskaberne. På samme måde er jeg overbevist om, at klimaflisen kommer til at ligge på mange fortove i hele Danmark og forhåbentlig også rundt om i verden.

Når det sker, er Realdania ikke længere med. Men det vil glæde os at konstatere, at vi med vores relativt lille indsats har været med til at skabe et nyt mindset, effekt og livskvalitet for mange, hvis det lykkes.

Forrige artikel Når strategien hedder kaos Når strategien hedder kaos Næste artikel En ny mediepulje bliver en elendig løsning En ny mediepulje bliver en elendig løsning
  • Anmeld

    Jakob Spange · Passioneret forandringsskaber

    Tillid

    Meget spændende artikel. Det er glædeligt at se at også private virksomheder vil gøre en forskel. Vi leder i www.demogos.com efter et partnerskab, som vil skabe synergi.
    Alt hvad vi gør handler om at skabe et mere #tillidsbar Danmark.
    Tillidsfulde hilsner
    Jakob Spange


Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.