Filantropi og business som katalytisk cocktail

Stadig flere fonde og filantropiske foreninger rundt omkring i verden retter blikket mod de private virksomheder for at finde potentielle samarbejdspartnere. Hvis markedet bliver en del af løsningerne, kan det give både markant effekt og varige forandringer.

Traditionelt har fonde og filantropiske foreninger skabt projekter i samarbejde med det offentlige, andre fonde, foreninger og med lokale ildsjæle. Heller ikke hos Realdania har det private marked fyldt særlig meget i de godt 3.200 projekter, som Realdania har været involveret i siden 2000. 

I de seneste år har vi dog bevæget os i en retning, som også kan spores internationalt.

Globalt ser vi nemlig en stigende tendens til, at fonde og filantropiske foreninger indgår partnerskaber med private aktører både lokalt og på overordnet niveau. Erkendelsen er, at hvis man kan skabe løsninger og effekt gennem en målrettet, afgrænset og risikovillig filantropisk indsprøjtning i markedet, så kan den katalytiske effekt blive større og mere langsigtet. 

Nye metoder og begreber er kommet til: Social Impact Bonds (SIB), Payment by Results, social investment og impact investment for at nævne nogle få. De handler alle om samskabelse som et investeringsprodukt ved at lade markedet investere i at løse nogle af de opgaver, der som udgangspunkt ligger hos det offentlige.

I Realdania har vi i stedet styrket vores fokus på at forfine de filantropiske værktøjer og partnerskaber i forhold til at skabe øget skalering – dvs. at få mindre indsatser til at skabe en stor effekt. Det er en måde at få pengene til at række længere i et samfund, hvor problemerne bliver stadig mere komplekse, og hvor der også må prioriteres. 

Ligesom andre filantropiske aktører betegner vi det som katalytisk filantropi. Og her tror jeg, at markedet fremover kommer til at spille en endnu større rolle som den aktør, der i en række relevante projekter kan sikre den største skalering og bæredygtighed i det lange løb. 

Seniorbofællesskaber

Det er denne tanke, der eksempelvis ligger bag Realdanias indsats ’Rum og fællesskaber for ældre’, hvor vi bl.a. går sammen med en række private pensionsselskaber om at udvikle tidssvarende seniorbofællesskaber, som også økonomisk ressourcesvage ældre har råd til at bo i.

Ideen er, at hvis vi sammen med udvalgte private aktører kan få udviklet og bygget nogle gode eksempler på, hvordan denne type bofællesskaber kan blive god business, så skal markedet nok selv tage over derefter. Vores håb er, at de selskaber, vi udvikler byggerierne sammen med, vil fortsætte med at bygge nye – også når Realdania ikke er med længere. Og at andre private bygherrer også vil få blod på tanden. 

Realdania har afsat 52 mio. kr., og vores bidrag er øremærket udvikling af bofællesskaberne og opførelsen af fællesområderne. Det er typisk ganske små beløb i de store byggebudgetter. Vi og vores partnere, på nuværende tidspunkt PensionDanmark, PKA og PFA, oplever, at interessen for de kommende byggerier er overvældende – både fra borgere, der ønsker at bo i boligerne, men også fra andre bygherrer, der overvejer at bygge.

Og det samme gælder også de almene boligorganisationer, vi samarbejder med.

Vores filantropiske bidrag leverer risikoafdækket viden, der forfiner, udvikler og/eller fornyer den kapitalanbringelse, som disse parter alligevel ville have foretaget til at bygge eller renovere for. 

BLOXHUB og klimaflise

Et andet eksempel på at filantropi og markedet kan være en effektiv cocktail, oplever vi i den nye forening BLOXHUB – en innovations- og væksthub for arkitektur, design, byggeri og bæredygtig byudvikling. Målet er at skabe løsninger for det gode byliv og dermed bidrage til FN’s mål om at skabe byer, der er inkluderende, trygge, robuste og bæredygtige.

Foreningen er etableret af Københavns Kommune, Erhvervsministeriet og Realdania, og medlemmerne er f.eks. virksomheder, forskningsinstitutioner, organisationer og kommuner. 

Også i BLOXHUB er det private erhvervsliv den part, der for en stor del af løsningerne skal skabe den langsigtede effekt. Vi kan skabe rammerne – de økonomiske og de fysiske – for, at alle de rigtige parter let og kvalificeret kan finde sammen om fremtidens nye grønne løsninger. Men det er markedet, der skal sikre, at løsningerne kommer ud at virke – både i Danmark og internationalt.

Realdania har også med tidligere indsatser støttet innovative tiltag inden for klimatilpasning af vores byer. F.eks. i indsatsen Klimaspring, der har støttet virksomhedsdrevne udviklingsindsatser fra idé til marked med det mål at skabe bedre byer og grøn vækst. Et af produkterne er Klimaflisen. Det er en flise, der ligner almindelige standardfliser, men som kan lede regnvand ned gennem huller i flisen og til en såkaldt faskineenhed, der kan håndtere vandet – og dermed forsinke vandets ankomst til det øvrige ledningsnet.

Konkret har vi i arbejdet med folkene bag klimaflisen blandt andet hjulpet med at matche dem med samarbejdspartnere uden for deres normale rammer. Populært sagt har vi faciliteret, at ’byggefolk’ møder ’vandfolk’. Begge grupper er naturlige samarbejdspartnere for os, men ikke nødvendigvis for hinanden. Flisen testes netop nu på Nørrebro i København. Når resultaterne foreligger, formentlig næste år, er målet, at den skal sættes i masseproduktion.

Vigtigt at afklare værdier og roller

Hvad er så udfordringerne for fonde og andre filantropiske aktører som f.eks. Realdania, når vi går i kompagniskab med det private marked? Jeg vil vove den påstand, at der ikke er mange. Der er dog et par vigtige overvejelser at gøre sig.

Filantropiske aktører lægger typisk stor vægt på at være uafhængige, neutrale og funderede i faglighed. Og det er da heller ikke vores opgave at hjælpe det private erhvervsliv til at tjene penge. Realdanias mission er at arbejde med udgangspunkt i det byggede miljø – de fysiske rammer for danskernes hverdag – og derved skabe øget livskvalitet for så mange som muligt.

Vores mål med at skabe seniorbofællesskaber er at forebygge og mindske ensomhed blandt ældre. Vi ved, at ensomhed er et voksende problem, og at der er et mismatch mellem efterspørgsel og antallet af denne type boliger.

BLOXHUB har vi taget initiativ til, fordi det at skabe robuste, inkluderende og bæredygtige byer er et kerneområde for Realdania. Igen med det mål at skabe øget livskvalitet.

Vi er altså helt skarpe på vores overordnede mål. Men vi er også klar over, at den mest effektive og holdbare vej til at nå dem, nogle gange går via markedet. Det er her løsningerne skal udvikles, gøres til en god forretning, og lige præcis derfor skal vi understøtte det.

Man kan også sige det på denne måde: Når man arbejder dagsordensættende og problemdrevet, så handler det jo om at løse et problem. Og her handler det om at vælge det rigtige værktøj. Det er ikke vigtigt, om vi støtter anlæg eller drift. Det er ikke vigtigt, hvor aktørerne kommer fra. Det vigtige er, at vi får løst et samfundsproblem inden for Realdanias ’spilleplade’, der handler om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. 

Det er dog omvendt vigtigt, at vi som fond eller filantropisk forening ikke går ind og løser opgaver, som markedet selv burde – eller alligevel selv ville – løse. Præcis lige som vi er opmærksomme på ikke at gå ind og overtage opgaver, som det offentlige bør løse. Vi kan understøtte videndeling, og være med til at kickstarte ting gennem udvikling og eksperimenter. Men vi vil typisk være kortvarigt til stede, og derefter skal markedet tage over og køre videre selv.

Katalytisk effekt

Såvel klimaflisen, seniorbofællesskaberne og de løsninger, der på sigt udvikles af aktørerne i BLOXHUB, er gode eksempler på katalytisk filantropi. Vores opgave er ikke at bygge mange seniorbofællesskaber eller blive producent af klimafliser, men derimod at være med til at udvikle løsninger, der viser, at det kan lade sig gøre. Katalytisk filantropi er jo lige præcis, at vi med vores bidrag katalyserer en proces og nogle samarbejder, der giver vores støtte en langt større effekt, end hvis vi ’bare’ på almindelig vis støttede et enkelt projekt. 

Jeg tvivler ikke på, at der kommer mange flere seniorbofællesskabsboliger over hele landet, hvis det viser sig, at det er en god investering for pensionsselskaberne. På samme måde er jeg overbevist om, at klimaflisen kommer til at ligge på mange fortove i hele Danmark og forhåbentlig også rundt om i verden.

Når det sker, er Realdania ikke længere med. Men det vil glæde os at konstatere, at vi med vores relativt lille indsats har været med til at skabe et nyt mindset, effekt og livskvalitet for mange, hvis det lykkes.

Forrige artikel Når strategien hedder kaos Når strategien hedder kaos Næste artikel En ny mediepulje bliver en elendig løsning En ny mediepulje bliver en elendig løsning
  • Anmeld

    Jakob Spange · Passioneret forandringsskaber

    Tillid

    Meget spændende artikel. Det er glædeligt at se at også private virksomheder vil gøre en forskel. Vi leder i www.demogos.com efter et partnerskab, som vil skabe synergi.
    Alt hvad vi gør handler om at skabe et mere #tillidsbar Danmark.
    Tillidsfulde hilsner
    Jakob Spange


Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.