Filantropi og business som katalytisk cocktail

Stadig flere fonde og filantropiske foreninger rundt omkring i verden retter blikket mod de private virksomheder for at finde potentielle samarbejdspartnere. Hvis markedet bliver en del af løsningerne, kan det give både markant effekt og varige forandringer.

Traditionelt har fonde og filantropiske foreninger skabt projekter i samarbejde med det offentlige, andre fonde, foreninger og med lokale ildsjæle. Heller ikke hos Realdania har det private marked fyldt særlig meget i de godt 3.200 projekter, som Realdania har været involveret i siden 2000. 

I de seneste år har vi dog bevæget os i en retning, som også kan spores internationalt.

Globalt ser vi nemlig en stigende tendens til, at fonde og filantropiske foreninger indgår partnerskaber med private aktører både lokalt og på overordnet niveau. Erkendelsen er, at hvis man kan skabe løsninger og effekt gennem en målrettet, afgrænset og risikovillig filantropisk indsprøjtning i markedet, så kan den katalytiske effekt blive større og mere langsigtet. 

Nye metoder og begreber er kommet til: Social Impact Bonds (SIB), Payment by Results, social investment og impact investment for at nævne nogle få. De handler alle om samskabelse som et investeringsprodukt ved at lade markedet investere i at løse nogle af de opgaver, der som udgangspunkt ligger hos det offentlige.

I Realdania har vi i stedet styrket vores fokus på at forfine de filantropiske værktøjer og partnerskaber i forhold til at skabe øget skalering – dvs. at få mindre indsatser til at skabe en stor effekt. Det er en måde at få pengene til at række længere i et samfund, hvor problemerne bliver stadig mere komplekse, og hvor der også må prioriteres. 

Ligesom andre filantropiske aktører betegner vi det som katalytisk filantropi. Og her tror jeg, at markedet fremover kommer til at spille en endnu større rolle som den aktør, der i en række relevante projekter kan sikre den største skalering og bæredygtighed i det lange løb. 

Seniorbofællesskaber

Det er denne tanke, der eksempelvis ligger bag Realdanias indsats ’Rum og fællesskaber for ældre’, hvor vi bl.a. går sammen med en række private pensionsselskaber om at udvikle tidssvarende seniorbofællesskaber, som også økonomisk ressourcesvage ældre har råd til at bo i.

Ideen er, at hvis vi sammen med udvalgte private aktører kan få udviklet og bygget nogle gode eksempler på, hvordan denne type bofællesskaber kan blive god business, så skal markedet nok selv tage over derefter. Vores håb er, at de selskaber, vi udvikler byggerierne sammen med, vil fortsætte med at bygge nye – også når Realdania ikke er med længere. Og at andre private bygherrer også vil få blod på tanden. 

Realdania har afsat 52 mio. kr., og vores bidrag er øremærket udvikling af bofællesskaberne og opførelsen af fællesområderne. Det er typisk ganske små beløb i de store byggebudgetter. Vi og vores partnere, på nuværende tidspunkt PensionDanmark, PKA og PFA, oplever, at interessen for de kommende byggerier er overvældende – både fra borgere, der ønsker at bo i boligerne, men også fra andre bygherrer, der overvejer at bygge.

Og det samme gælder også de almene boligorganisationer, vi samarbejder med.

Vores filantropiske bidrag leverer risikoafdækket viden, der forfiner, udvikler og/eller fornyer den kapitalanbringelse, som disse parter alligevel ville have foretaget til at bygge eller renovere for. 

BLOXHUB og klimaflise

Et andet eksempel på at filantropi og markedet kan være en effektiv cocktail, oplever vi i den nye forening BLOXHUB – en innovations- og væksthub for arkitektur, design, byggeri og bæredygtig byudvikling. Målet er at skabe løsninger for det gode byliv og dermed bidrage til FN’s mål om at skabe byer, der er inkluderende, trygge, robuste og bæredygtige.

Foreningen er etableret af Københavns Kommune, Erhvervsministeriet og Realdania, og medlemmerne er f.eks. virksomheder, forskningsinstitutioner, organisationer og kommuner. 

Også i BLOXHUB er det private erhvervsliv den part, der for en stor del af løsningerne skal skabe den langsigtede effekt. Vi kan skabe rammerne – de økonomiske og de fysiske – for, at alle de rigtige parter let og kvalificeret kan finde sammen om fremtidens nye grønne løsninger. Men det er markedet, der skal sikre, at løsningerne kommer ud at virke – både i Danmark og internationalt.

Realdania har også med tidligere indsatser støttet innovative tiltag inden for klimatilpasning af vores byer. F.eks. i indsatsen Klimaspring, der har støttet virksomhedsdrevne udviklingsindsatser fra idé til marked med det mål at skabe bedre byer og grøn vækst. Et af produkterne er Klimaflisen. Det er en flise, der ligner almindelige standardfliser, men som kan lede regnvand ned gennem huller i flisen og til en såkaldt faskineenhed, der kan håndtere vandet – og dermed forsinke vandets ankomst til det øvrige ledningsnet.

Konkret har vi i arbejdet med folkene bag klimaflisen blandt andet hjulpet med at matche dem med samarbejdspartnere uden for deres normale rammer. Populært sagt har vi faciliteret, at ’byggefolk’ møder ’vandfolk’. Begge grupper er naturlige samarbejdspartnere for os, men ikke nødvendigvis for hinanden. Flisen testes netop nu på Nørrebro i København. Når resultaterne foreligger, formentlig næste år, er målet, at den skal sættes i masseproduktion.

Vigtigt at afklare værdier og roller

Hvad er så udfordringerne for fonde og andre filantropiske aktører som f.eks. Realdania, når vi går i kompagniskab med det private marked? Jeg vil vove den påstand, at der ikke er mange. Der er dog et par vigtige overvejelser at gøre sig.

Filantropiske aktører lægger typisk stor vægt på at være uafhængige, neutrale og funderede i faglighed. Og det er da heller ikke vores opgave at hjælpe det private erhvervsliv til at tjene penge. Realdanias mission er at arbejde med udgangspunkt i det byggede miljø – de fysiske rammer for danskernes hverdag – og derved skabe øget livskvalitet for så mange som muligt.

Vores mål med at skabe seniorbofællesskaber er at forebygge og mindske ensomhed blandt ældre. Vi ved, at ensomhed er et voksende problem, og at der er et mismatch mellem efterspørgsel og antallet af denne type boliger.

BLOXHUB har vi taget initiativ til, fordi det at skabe robuste, inkluderende og bæredygtige byer er et kerneområde for Realdania. Igen med det mål at skabe øget livskvalitet.

Vi er altså helt skarpe på vores overordnede mål. Men vi er også klar over, at den mest effektive og holdbare vej til at nå dem, nogle gange går via markedet. Det er her løsningerne skal udvikles, gøres til en god forretning, og lige præcis derfor skal vi understøtte det.

Man kan også sige det på denne måde: Når man arbejder dagsordensættende og problemdrevet, så handler det jo om at løse et problem. Og her handler det om at vælge det rigtige værktøj. Det er ikke vigtigt, om vi støtter anlæg eller drift. Det er ikke vigtigt, hvor aktørerne kommer fra. Det vigtige er, at vi får løst et samfundsproblem inden for Realdanias ’spilleplade’, der handler om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. 

Det er dog omvendt vigtigt, at vi som fond eller filantropisk forening ikke går ind og løser opgaver, som markedet selv burde – eller alligevel selv ville – løse. Præcis lige som vi er opmærksomme på ikke at gå ind og overtage opgaver, som det offentlige bør løse. Vi kan understøtte videndeling, og være med til at kickstarte ting gennem udvikling og eksperimenter. Men vi vil typisk være kortvarigt til stede, og derefter skal markedet tage over og køre videre selv.

Katalytisk effekt

Såvel klimaflisen, seniorbofællesskaberne og de løsninger, der på sigt udvikles af aktørerne i BLOXHUB, er gode eksempler på katalytisk filantropi. Vores opgave er ikke at bygge mange seniorbofællesskaber eller blive producent af klimafliser, men derimod at være med til at udvikle løsninger, der viser, at det kan lade sig gøre. Katalytisk filantropi er jo lige præcis, at vi med vores bidrag katalyserer en proces og nogle samarbejder, der giver vores støtte en langt større effekt, end hvis vi ’bare’ på almindelig vis støttede et enkelt projekt. 

Jeg tvivler ikke på, at der kommer mange flere seniorbofællesskabsboliger over hele landet, hvis det viser sig, at det er en god investering for pensionsselskaberne. På samme måde er jeg overbevist om, at klimaflisen kommer til at ligge på mange fortove i hele Danmark og forhåbentlig også rundt om i verden.

Når det sker, er Realdania ikke længere med. Men det vil glæde os at konstatere, at vi med vores relativt lille indsats har været med til at skabe et nyt mindset, effekt og livskvalitet for mange, hvis det lykkes.

Forrige artikel Når strategien hedder kaos Når strategien hedder kaos Næste artikel En ny mediepulje bliver en elendig løsning En ny mediepulje bliver en elendig løsning
  • Anmeld

    Jakob Spange · Passioneret forandringsskaber

    Tillid

    Meget spændende artikel. Det er glædeligt at se at også private virksomheder vil gøre en forskel. Vi leder i www.demogos.com efter et partnerskab, som vil skabe synergi.
    Alt hvad vi gør handler om at skabe et mere #tillidsbar Danmark.
    Tillidsfulde hilsner
    Jakob Spange

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.