Filantropisk arbejde bør være open source

På mange måder minder moderne filantropiske fonde om virksomheder. Men der er én afgørende forskel, nemlig relationen til omgivelserne. Vi kan uden frygt for konkurrenter lukke omverdenen ind i vores maskinrum og gøre vores viden tilgængelig for alle.

Danske filantropiske fonde og foreninger uddeler årligt samlet set 8-9 mia. kr. og har stor betydning for udviklingen af velfærdssamfundet. Det er ikke mange år siden, at mange fonde agerede ud fra devisen ’den, der lever stille, lever godt’.

Det er ikke tilfældet længere. Med forbehold for de enkelte fonde og foreningers forskellige tilgang til kommunikation tør jeg godt sige, at det i dag er særdeles vigtigt for den filantropiske verden, at omverdenen ved, hvad vi laver – og ikke mindst hvorfor.

Men én ting er vores arbejdsfelt og missionen med vores arbejde. Noget andet er fondenes basale grundkonstruktion. Hvad er en fond, hvordan bliver den økonomisk og forretningsmæssig bæredygtig i det lange løb – og hvordan adskiller den sig fra virksomheden?

Det spørgsmål har et initiativ fra Rockefeller Philanthropy Advisors og London School of Economics arbejdet med i en årrække, og arbejdet er samlet i rapporten The Theory of the Foundation”.

Det er snart 25 år siden, at den østrigsk-amerikanske managementguru Peter F. Drucker i artiklen The Theory of the Business stillede spørgsmålet: ’Hvordan kan det være, at organisationer og virksomheder kan gøre alt det rigtige og alligevel blive kørt agterud og ende i dyb krise?’

For at besvare spørgsmålet skar Drucker en virksomhed helt ind til benet og definerede tre afgørende kernelementer, som definerer den langsigtede bæredygtighed:

  • Organisationens mission
  • Organisationens kerneegenskaber
  • Organisationens relation til omgivelserne

Hvis ikke disse tre områder hele tiden koordineres indbyrdes og tilpasses udviklingen, vil organisationen over tid løbe ind i udfordringer.

Men ét er en virksomhed. Hvordan ser dette ud for en fond eller en anden filantropisk organisation? Hvilke ligheder og forskelle har vi, hvis vi ser på filantropien fra Peter F. Druckers perspektiv? Hvad er vores mission, kerneegenskaber og vores relation til omgivelserne?

Mission

Missionen for en almennyttig filantropisk fond eller forening er typisk lig med fundatsen. Fundatsen er kernefortællingen og det retningsskabende og rammesættende dokument, der fortæller, hvilken forskel organisationen er sat i verden for at skabe. En virksomheds mission kan være knivskarp, hvad angår formålet, og kan løbende ændres, så man over tid kan gå fra at sælge gummistøvler til at sælge mobiltelefoner. Fundatsen for filantropiske fonde og foreninger er anderledes fast. Langt hovedparten er etableret med det udgangspunkt, at de er her til evig tid, og derfor er fundatsen ofte formuleret bredt, så den kan rumme samfundets konstante udvikling.

I Realdania er det vores mission at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Det er en meget bred dagsorden, der kræver, at vi konkretiserer vores indsats i form af en operationel strategi, der passer til den aktuelle tid. Det er et arbejde, som er særdeles vigtigt og kræver grundige refleksioner om, hvordan vi definerer missionens nøglebegreber og på den baggrund skaber størst værdi og effekt (for så få midler som muligt). I “Anbefalinger for god Fondsledelse” er netop strategiarbejdet fremhævet som et vigtigt redskab for moderne fonde. Det er jeg helt enig i.

Kerneegenskaber

Kerneegenskaben i almennyttige fonde og foreninger kan, hvis man i tråd med Peter F. Drucker skærer helt ind til benet, defineres som evnen til at uddele penge. Dette afhænger af fondens bestyrelse samt den formue, som fonden forvalter.

Men sådan vil de færreste formentlig definere en fond i dag. Fonde er langt mere end deres økonomiske ressourcer. Præcis som Drucker peger på, at en virksomhed er langt mere end produktionsapparatet, så er fonde også langt mere end formuen.

En fond er frem for alt de ansatte og deres kompetencer plus de filantropiske værktøjer, som anvendes. På dette felt sker der i fondsverdenen i øjeblikket en kolossal udvikling i form af nye metoder, samarbejdsformer, investeringsmodeller og hybridløsninger mellem det filantropiske, det offentlige og de private aktører. For 10 år siden blev filantropiske fonde og foreninger ofte målt på så lave omkostninger som muligt. Selvfølgelig skal filantropiske fonde og foreninger agere omkostningsbevidst og effektivt, men en væsentlig del af uddelingerne finder jo netop sted gennem ansættelsen af kompetente mennesker.

Relationerne

Relationen til omgivelserne hos virksomheder knytter sig ifølge Peter F. Drucker til kunderne, konkurrenterne, teknologiudviklingen og lovgivningen. Men hvordan ser det ud for en filantropisk organisation?

Mens store virksomheder ofte har eksterne ejere, som bestyrelsen står til regnskab over for, så er det anderledes for mange filantropiske organisationer. Her er bestyrelsen øverste myndighed, og det stiller særlige krav. Realdania er en af de få undtagelser. Vi er en forening med medlemsdemokrati, og vi står ikke bare til ansvar over for en bestyrelse, men også over for et repræsentantskab og over for de ca. 148.000 medlemmer rundt omkring i landet.

Komitéen for god Fondsledelse har slået fast, at fondenes særlige konstruktion betyder, at vi skal være transparente. Det er jeg helt enig i. Ikke bare af moralske årsager og for at skabe gennemsigtighed, hvad angår vores bidrag til samfundet. Men også fordi vi – til forskel fra de fleste virksomheder – har en enestående mulighed for at åbne for maskinrummet.

Filantropiske fonde og foreninger er ikke konkurrenceudsatte, og vi behøver derfor ikke at være bange for, at nogen løber med den gode ide. Tværtimod er vores mål jo lige præcis, at andre skal løbe videre med de gode ideer, som vi er med til at understøtte.

Vi har mulighed for at være helt åbne omkring vores løsninger, vores nybrud, succeser og fiaskoer på en måde, som andre organisationsformer kan have svært ved af kommercielle eller politiske årsager. I Realdania er vi særdeles bevidste omkring det at dele vores viden og erfaringer.

Fondsarbejde som open source

Vi har det princip, at vores løsninger som udgangspunkt skal kunne skaleres og kopieres af andre. Det gælder, uanset om vi taler om en ny type klimasikring i byerne, indsatser for at udvikle de danske yderområder, et skateranlæg i en mellemstor provinsby eller en ombygning af en række skolegårde rundt om i landet, så de inspirerer til mere bevægelse. Og vi giver ikke kun de konkrete løsninger videre. Vi deler de undersøgelser, analyser og overvejelser, der gik forud for projektet, og ikke mindst de erfaringer, vi fik undervejs.

Samtidig har filantropiske fonde og foreninger tætte indbyrdes samarbejdsrelationer. Vi arbejder også tæt sammen med stort set alle andre aktører i samfundet – lige fra staten over kommunerne og det private erhvervsliv til foreninger og ildsjæle rundt om i landet.

Det er lige netop i relationerne til omverdenen, filantropiske fonde og foreninger adskiller sig afgørende fra private virksomheder. Vi har muligheden for en frygtløs open source-tilgang, når det gælder om at dele vores viden og erfaringer. Og vi har samtidig en unik mulighed for at være dem, der samler aktører på tværs af sektorer med det formål hele tiden at udvikle og forbedre vores velfærdssamfund.

Komplekse udfordringer kræver, at vi samler alle de relevante parter og fagligheder rundt om bordet, hvis vi skal løse dem. Det kan vi kun, hvis vi er indstillet på at dele viden. Og hvis vi er skarpe, hvad angår vores mission, vores værktøjskasse og respekten for og kendskabet til alle de relevante parter, vi skal løse udfordringerne sammen med. Det er Realdanias ambition. Og det er super spændende og fyldt med muligheder, at flere og flere filantropiske fonde og foreninger i Danmark og i hele verden deltager i den samme rejse. Perspektiverne er uendelige.

Læs og download rapporten her.

Forrige artikel Disruptionsrådet skal disruptes Næste artikel På vej mod biologisk ulighed?
Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.