Filantropisk arbejde bør være open source

På mange måder minder moderne filantropiske fonde om virksomheder. Men der er én afgørende forskel, nemlig relationen til omgivelserne. Vi kan uden frygt for konkurrenter lukke omverdenen ind i vores maskinrum og gøre vores viden tilgængelig for alle.

Jesper Nygård

Danske filantropiske fonde og foreninger uddeler årligt samlet set 8-9 mia. kr. og har stor betydning for udviklingen af velfærdssamfundet. Det er ikke mange år siden, at mange fonde agerede ud fra devisen ’den, der lever stille, lever godt’.

Det er ikke tilfældet længere. Med forbehold for de enkelte fonde og foreningers forskellige tilgang til kommunikation tør jeg godt sige, at det i dag er særdeles vigtigt for den filantropiske verden, at omverdenen ved, hvad vi laver – og ikke mindst hvorfor.

Men én ting er vores arbejdsfelt og missionen med vores arbejde. Noget andet er fondenes basale grundkonstruktion. Hvad er en fond, hvordan bliver den økonomisk og forretningsmæssig bæredygtig i det lange løb – og hvordan adskiller den sig fra virksomheden?

Det spørgsmål har et initiativ fra Rockefeller Philanthropy Advisors og London School of Economics arbejdet med i en årrække, og arbejdet er samlet i rapporten The Theory of the Foundation”.

Det er snart 25 år siden, at den østrigsk-amerikanske managementguru Peter F. Drucker i artiklen The Theory of the Business stillede spørgsmålet: ’Hvordan kan det være, at organisationer og virksomheder kan gøre alt det rigtige og alligevel blive kørt agterud og ende i dyb krise?’

For at besvare spørgsmålet skar Drucker en virksomhed helt ind til benet og definerede tre afgørende kernelementer, som definerer den langsigtede bæredygtighed:

  • Organisationens mission
  • Organisationens kerneegenskaber
  • Organisationens relation til omgivelserne

Hvis ikke disse tre områder hele tiden koordineres indbyrdes og tilpasses udviklingen, vil organisationen over tid løbe ind i udfordringer.

Men ét er en virksomhed. Hvordan ser dette ud for en fond eller en anden filantropisk organisation? Hvilke ligheder og forskelle har vi, hvis vi ser på filantropien fra Peter F. Druckers perspektiv? Hvad er vores mission, kerneegenskaber og vores relation til omgivelserne?

Mission

Missionen for en almennyttig filantropisk fond eller forening er typisk lig med fundatsen. Fundatsen er kernefortællingen og det retningsskabende og rammesættende dokument, der fortæller, hvilken forskel organisationen er sat i verden for at skabe. En virksomheds mission kan være knivskarp, hvad angår formålet, og kan løbende ændres, så man over tid kan gå fra at sælge gummistøvler til at sælge mobiltelefoner. Fundatsen for filantropiske fonde og foreninger er anderledes fast. Langt hovedparten er etableret med det udgangspunkt, at de er her til evig tid, og derfor er fundatsen ofte formuleret bredt, så den kan rumme samfundets konstante udvikling.

I Realdania er det vores mission at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Det er en meget bred dagsorden, der kræver, at vi konkretiserer vores indsats i form af en operationel strategi, der passer til den aktuelle tid. Det er et arbejde, som er særdeles vigtigt og kræver grundige refleksioner om, hvordan vi definerer missionens nøglebegreber og på den baggrund skaber størst værdi og effekt (for så få midler som muligt). I “Anbefalinger for god Fondsledelse” er netop strategiarbejdet fremhævet som et vigtigt redskab for moderne fonde. Det er jeg helt enig i.

Kerneegenskaber

Kerneegenskaben i almennyttige fonde og foreninger kan, hvis man i tråd med Peter F. Drucker skærer helt ind til benet, defineres som evnen til at uddele penge. Dette afhænger af fondens bestyrelse samt den formue, som fonden forvalter.

Men sådan vil de færreste formentlig definere en fond i dag. Fonde er langt mere end deres økonomiske ressourcer. Præcis som Drucker peger på, at en virksomhed er langt mere end produktionsapparatet, så er fonde også langt mere end formuen.

En fond er frem for alt de ansatte og deres kompetencer plus de filantropiske værktøjer, som anvendes. På dette felt sker der i fondsverdenen i øjeblikket en kolossal udvikling i form af nye metoder, samarbejdsformer, investeringsmodeller og hybridløsninger mellem det filantropiske, det offentlige og de private aktører. For 10 år siden blev filantropiske fonde og foreninger ofte målt på så lave omkostninger som muligt. Selvfølgelig skal filantropiske fonde og foreninger agere omkostningsbevidst og effektivt, men en væsentlig del af uddelingerne finder jo netop sted gennem ansættelsen af kompetente mennesker.

Relationerne

Relationen til omgivelserne hos virksomheder knytter sig ifølge Peter F. Drucker til kunderne, konkurrenterne, teknologiudviklingen og lovgivningen. Men hvordan ser det ud for en filantropisk organisation?

Mens store virksomheder ofte har eksterne ejere, som bestyrelsen står til regnskab over for, så er det anderledes for mange filantropiske organisationer. Her er bestyrelsen øverste myndighed, og det stiller særlige krav. Realdania er en af de få undtagelser. Vi er en forening med medlemsdemokrati, og vi står ikke bare til ansvar over for en bestyrelse, men også over for et repræsentantskab og over for de ca. 148.000 medlemmer rundt omkring i landet.

Komitéen for god Fondsledelse har slået fast, at fondenes særlige konstruktion betyder, at vi skal være transparente. Det er jeg helt enig i. Ikke bare af moralske årsager og for at skabe gennemsigtighed, hvad angår vores bidrag til samfundet. Men også fordi vi – til forskel fra de fleste virksomheder – har en enestående mulighed for at åbne for maskinrummet.

Filantropiske fonde og foreninger er ikke konkurrenceudsatte, og vi behøver derfor ikke at være bange for, at nogen løber med den gode ide. Tværtimod er vores mål jo lige præcis, at andre skal løbe videre med de gode ideer, som vi er med til at understøtte.

Vi har mulighed for at være helt åbne omkring vores løsninger, vores nybrud, succeser og fiaskoer på en måde, som andre organisationsformer kan have svært ved af kommercielle eller politiske årsager. I Realdania er vi særdeles bevidste omkring det at dele vores viden og erfaringer.

Fondsarbejde som open source

Vi har det princip, at vores løsninger som udgangspunkt skal kunne skaleres og kopieres af andre. Det gælder, uanset om vi taler om en ny type klimasikring i byerne, indsatser for at udvikle de danske yderområder, et skateranlæg i en mellemstor provinsby eller en ombygning af en række skolegårde rundt om i landet, så de inspirerer til mere bevægelse. Og vi giver ikke kun de konkrete løsninger videre. Vi deler de undersøgelser, analyser og overvejelser, der gik forud for projektet, og ikke mindst de erfaringer, vi fik undervejs.

Samtidig har filantropiske fonde og foreninger tætte indbyrdes samarbejdsrelationer. Vi arbejder også tæt sammen med stort set alle andre aktører i samfundet – lige fra staten over kommunerne og det private erhvervsliv til foreninger og ildsjæle rundt om i landet.

Det er lige netop i relationerne til omverdenen, filantropiske fonde og foreninger adskiller sig afgørende fra private virksomheder. Vi har muligheden for en frygtløs open source-tilgang, når det gælder om at dele vores viden og erfaringer. Og vi har samtidig en unik mulighed for at være dem, der samler aktører på tværs af sektorer med det formål hele tiden at udvikle og forbedre vores velfærdssamfund.

Komplekse udfordringer kræver, at vi samler alle de relevante parter og fagligheder rundt om bordet, hvis vi skal løse dem. Det kan vi kun, hvis vi er indstillet på at dele viden. Og hvis vi er skarpe, hvad angår vores mission, vores værktøjskasse og respekten for og kendskabet til alle de relevante parter, vi skal løse udfordringerne sammen med. Det er Realdanias ambition. Og det er super spændende og fyldt med muligheder, at flere og flere filantropiske fonde og foreninger i Danmark og i hele verden deltager i den samme rejse. Perspektiverne er uendelige.

Læs og download rapporten her.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu