Filantropisk arbejde bør være open source

På mange måder minder moderne filantropiske fonde om virksomheder. Men der er én afgørende forskel, nemlig relationen til omgivelserne. Vi kan uden frygt for konkurrenter lukke omverdenen ind i vores maskinrum og gøre vores viden tilgængelig for alle.

Danske filantropiske fonde og foreninger uddeler årligt samlet set 8-9 mia. kr. og har stor betydning for udviklingen af velfærdssamfundet. Det er ikke mange år siden, at mange fonde agerede ud fra devisen ’den, der lever stille, lever godt’.

Det er ikke tilfældet længere. Med forbehold for de enkelte fonde og foreningers forskellige tilgang til kommunikation tør jeg godt sige, at det i dag er særdeles vigtigt for den filantropiske verden, at omverdenen ved, hvad vi laver – og ikke mindst hvorfor.

Men én ting er vores arbejdsfelt og missionen med vores arbejde. Noget andet er fondenes basale grundkonstruktion. Hvad er en fond, hvordan bliver den økonomisk og forretningsmæssig bæredygtig i det lange løb – og hvordan adskiller den sig fra virksomheden?

Det spørgsmål har et initiativ fra Rockefeller Philanthropy Advisors og London School of Economics arbejdet med i en årrække, og arbejdet er samlet i rapporten The Theory of the Foundation”.

Det er snart 25 år siden, at den østrigsk-amerikanske managementguru Peter F. Drucker i artiklen The Theory of the Business stillede spørgsmålet: ’Hvordan kan det være, at organisationer og virksomheder kan gøre alt det rigtige og alligevel blive kørt agterud og ende i dyb krise?’

For at besvare spørgsmålet skar Drucker en virksomhed helt ind til benet og definerede tre afgørende kernelementer, som definerer den langsigtede bæredygtighed:

  • Organisationens mission
  • Organisationens kerneegenskaber
  • Organisationens relation til omgivelserne

Hvis ikke disse tre områder hele tiden koordineres indbyrdes og tilpasses udviklingen, vil organisationen over tid løbe ind i udfordringer.

Men ét er en virksomhed. Hvordan ser dette ud for en fond eller en anden filantropisk organisation? Hvilke ligheder og forskelle har vi, hvis vi ser på filantropien fra Peter F. Druckers perspektiv? Hvad er vores mission, kerneegenskaber og vores relation til omgivelserne?

Mission

Missionen for en almennyttig filantropisk fond eller forening er typisk lig med fundatsen. Fundatsen er kernefortællingen og det retningsskabende og rammesættende dokument, der fortæller, hvilken forskel organisationen er sat i verden for at skabe. En virksomheds mission kan være knivskarp, hvad angår formålet, og kan løbende ændres, så man over tid kan gå fra at sælge gummistøvler til at sælge mobiltelefoner. Fundatsen for filantropiske fonde og foreninger er anderledes fast. Langt hovedparten er etableret med det udgangspunkt, at de er her til evig tid, og derfor er fundatsen ofte formuleret bredt, så den kan rumme samfundets konstante udvikling.

I Realdania er det vores mission at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Det er en meget bred dagsorden, der kræver, at vi konkretiserer vores indsats i form af en operationel strategi, der passer til den aktuelle tid. Det er et arbejde, som er særdeles vigtigt og kræver grundige refleksioner om, hvordan vi definerer missionens nøglebegreber og på den baggrund skaber størst værdi og effekt (for så få midler som muligt). I “Anbefalinger for god Fondsledelse” er netop strategiarbejdet fremhævet som et vigtigt redskab for moderne fonde. Det er jeg helt enig i.

Kerneegenskaber

Kerneegenskaben i almennyttige fonde og foreninger kan, hvis man i tråd med Peter F. Drucker skærer helt ind til benet, defineres som evnen til at uddele penge. Dette afhænger af fondens bestyrelse samt den formue, som fonden forvalter.

Men sådan vil de færreste formentlig definere en fond i dag. Fonde er langt mere end deres økonomiske ressourcer. Præcis som Drucker peger på, at en virksomhed er langt mere end produktionsapparatet, så er fonde også langt mere end formuen.

En fond er frem for alt de ansatte og deres kompetencer plus de filantropiske værktøjer, som anvendes. På dette felt sker der i fondsverdenen i øjeblikket en kolossal udvikling i form af nye metoder, samarbejdsformer, investeringsmodeller og hybridløsninger mellem det filantropiske, det offentlige og de private aktører. For 10 år siden blev filantropiske fonde og foreninger ofte målt på så lave omkostninger som muligt. Selvfølgelig skal filantropiske fonde og foreninger agere omkostningsbevidst og effektivt, men en væsentlig del af uddelingerne finder jo netop sted gennem ansættelsen af kompetente mennesker.

Relationerne

Relationen til omgivelserne hos virksomheder knytter sig ifølge Peter F. Drucker til kunderne, konkurrenterne, teknologiudviklingen og lovgivningen. Men hvordan ser det ud for en filantropisk organisation?

Mens store virksomheder ofte har eksterne ejere, som bestyrelsen står til regnskab over for, så er det anderledes for mange filantropiske organisationer. Her er bestyrelsen øverste myndighed, og det stiller særlige krav. Realdania er en af de få undtagelser. Vi er en forening med medlemsdemokrati, og vi står ikke bare til ansvar over for en bestyrelse, men også over for et repræsentantskab og over for de ca. 148.000 medlemmer rundt omkring i landet.

Komitéen for god Fondsledelse har slået fast, at fondenes særlige konstruktion betyder, at vi skal være transparente. Det er jeg helt enig i. Ikke bare af moralske årsager og for at skabe gennemsigtighed, hvad angår vores bidrag til samfundet. Men også fordi vi – til forskel fra de fleste virksomheder – har en enestående mulighed for at åbne for maskinrummet.

Filantropiske fonde og foreninger er ikke konkurrenceudsatte, og vi behøver derfor ikke at være bange for, at nogen løber med den gode ide. Tværtimod er vores mål jo lige præcis, at andre skal løbe videre med de gode ideer, som vi er med til at understøtte.

Vi har mulighed for at være helt åbne omkring vores løsninger, vores nybrud, succeser og fiaskoer på en måde, som andre organisationsformer kan have svært ved af kommercielle eller politiske årsager. I Realdania er vi særdeles bevidste omkring det at dele vores viden og erfaringer.

Fondsarbejde som open source

Vi har det princip, at vores løsninger som udgangspunkt skal kunne skaleres og kopieres af andre. Det gælder, uanset om vi taler om en ny type klimasikring i byerne, indsatser for at udvikle de danske yderområder, et skateranlæg i en mellemstor provinsby eller en ombygning af en række skolegårde rundt om i landet, så de inspirerer til mere bevægelse. Og vi giver ikke kun de konkrete løsninger videre. Vi deler de undersøgelser, analyser og overvejelser, der gik forud for projektet, og ikke mindst de erfaringer, vi fik undervejs.

Samtidig har filantropiske fonde og foreninger tætte indbyrdes samarbejdsrelationer. Vi arbejder også tæt sammen med stort set alle andre aktører i samfundet – lige fra staten over kommunerne og det private erhvervsliv til foreninger og ildsjæle rundt om i landet.

Det er lige netop i relationerne til omverdenen, filantropiske fonde og foreninger adskiller sig afgørende fra private virksomheder. Vi har muligheden for en frygtløs open source-tilgang, når det gælder om at dele vores viden og erfaringer. Og vi har samtidig en unik mulighed for at være dem, der samler aktører på tværs af sektorer med det formål hele tiden at udvikle og forbedre vores velfærdssamfund.

Komplekse udfordringer kræver, at vi samler alle de relevante parter og fagligheder rundt om bordet, hvis vi skal løse dem. Det kan vi kun, hvis vi er indstillet på at dele viden. Og hvis vi er skarpe, hvad angår vores mission, vores værktøjskasse og respekten for og kendskabet til alle de relevante parter, vi skal løse udfordringerne sammen med. Det er Realdanias ambition. Og det er super spændende og fyldt med muligheder, at flere og flere filantropiske fonde og foreninger i Danmark og i hele verden deltager i den samme rejse. Perspektiverne er uendelige.

Læs og download rapporten her.

Forrige artikel Disruptionsrådet skal disruptes Næste artikel På vej mod biologisk ulighed?

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.