Filantropisk arbejde bør være open source

På mange måder minder moderne filantropiske fonde om virksomheder. Men der er én afgørende forskel, nemlig relationen til omgivelserne. Vi kan uden frygt for konkurrenter lukke omverdenen ind i vores maskinrum og gøre vores viden tilgængelig for alle.

Danske filantropiske fonde og foreninger uddeler årligt samlet set 8-9 mia. kr. og har stor betydning for udviklingen af velfærdssamfundet. Det er ikke mange år siden, at mange fonde agerede ud fra devisen ’den, der lever stille, lever godt’.

Det er ikke tilfældet længere. Med forbehold for de enkelte fonde og foreningers forskellige tilgang til kommunikation tør jeg godt sige, at det i dag er særdeles vigtigt for den filantropiske verden, at omverdenen ved, hvad vi laver – og ikke mindst hvorfor.

Men én ting er vores arbejdsfelt og missionen med vores arbejde. Noget andet er fondenes basale grundkonstruktion. Hvad er en fond, hvordan bliver den økonomisk og forretningsmæssig bæredygtig i det lange løb – og hvordan adskiller den sig fra virksomheden?

Det spørgsmål har et initiativ fra Rockefeller Philanthropy Advisors og London School of Economics arbejdet med i en årrække, og arbejdet er samlet i rapporten The Theory of the Foundation”.

Det er snart 25 år siden, at den østrigsk-amerikanske managementguru Peter F. Drucker i artiklen The Theory of the Business stillede spørgsmålet: ’Hvordan kan det være, at organisationer og virksomheder kan gøre alt det rigtige og alligevel blive kørt agterud og ende i dyb krise?’

For at besvare spørgsmålet skar Drucker en virksomhed helt ind til benet og definerede tre afgørende kernelementer, som definerer den langsigtede bæredygtighed:

  • Organisationens mission
  • Organisationens kerneegenskaber
  • Organisationens relation til omgivelserne

Hvis ikke disse tre områder hele tiden koordineres indbyrdes og tilpasses udviklingen, vil organisationen over tid løbe ind i udfordringer.

Men ét er en virksomhed. Hvordan ser dette ud for en fond eller en anden filantropisk organisation? Hvilke ligheder og forskelle har vi, hvis vi ser på filantropien fra Peter F. Druckers perspektiv? Hvad er vores mission, kerneegenskaber og vores relation til omgivelserne?

Mission

Missionen for en almennyttig filantropisk fond eller forening er typisk lig med fundatsen. Fundatsen er kernefortællingen og det retningsskabende og rammesættende dokument, der fortæller, hvilken forskel organisationen er sat i verden for at skabe. En virksomheds mission kan være knivskarp, hvad angår formålet, og kan løbende ændres, så man over tid kan gå fra at sælge gummistøvler til at sælge mobiltelefoner. Fundatsen for filantropiske fonde og foreninger er anderledes fast. Langt hovedparten er etableret med det udgangspunkt, at de er her til evig tid, og derfor er fundatsen ofte formuleret bredt, så den kan rumme samfundets konstante udvikling.

I Realdania er det vores mission at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Det er en meget bred dagsorden, der kræver, at vi konkretiserer vores indsats i form af en operationel strategi, der passer til den aktuelle tid. Det er et arbejde, som er særdeles vigtigt og kræver grundige refleksioner om, hvordan vi definerer missionens nøglebegreber og på den baggrund skaber størst værdi og effekt (for så få midler som muligt). I “Anbefalinger for god Fondsledelse” er netop strategiarbejdet fremhævet som et vigtigt redskab for moderne fonde. Det er jeg helt enig i.

Kerneegenskaber

Kerneegenskaben i almennyttige fonde og foreninger kan, hvis man i tråd med Peter F. Drucker skærer helt ind til benet, defineres som evnen til at uddele penge. Dette afhænger af fondens bestyrelse samt den formue, som fonden forvalter.

Men sådan vil de færreste formentlig definere en fond i dag. Fonde er langt mere end deres økonomiske ressourcer. Præcis som Drucker peger på, at en virksomhed er langt mere end produktionsapparatet, så er fonde også langt mere end formuen.

En fond er frem for alt de ansatte og deres kompetencer plus de filantropiske værktøjer, som anvendes. På dette felt sker der i fondsverdenen i øjeblikket en kolossal udvikling i form af nye metoder, samarbejdsformer, investeringsmodeller og hybridløsninger mellem det filantropiske, det offentlige og de private aktører. For 10 år siden blev filantropiske fonde og foreninger ofte målt på så lave omkostninger som muligt. Selvfølgelig skal filantropiske fonde og foreninger agere omkostningsbevidst og effektivt, men en væsentlig del af uddelingerne finder jo netop sted gennem ansættelsen af kompetente mennesker.

Relationerne

Relationen til omgivelserne hos virksomheder knytter sig ifølge Peter F. Drucker til kunderne, konkurrenterne, teknologiudviklingen og lovgivningen. Men hvordan ser det ud for en filantropisk organisation?

Mens store virksomheder ofte har eksterne ejere, som bestyrelsen står til regnskab over for, så er det anderledes for mange filantropiske organisationer. Her er bestyrelsen øverste myndighed, og det stiller særlige krav. Realdania er en af de få undtagelser. Vi er en forening med medlemsdemokrati, og vi står ikke bare til ansvar over for en bestyrelse, men også over for et repræsentantskab og over for de ca. 148.000 medlemmer rundt omkring i landet.

Komitéen for god Fondsledelse har slået fast, at fondenes særlige konstruktion betyder, at vi skal være transparente. Det er jeg helt enig i. Ikke bare af moralske årsager og for at skabe gennemsigtighed, hvad angår vores bidrag til samfundet. Men også fordi vi – til forskel fra de fleste virksomheder – har en enestående mulighed for at åbne for maskinrummet.

Filantropiske fonde og foreninger er ikke konkurrenceudsatte, og vi behøver derfor ikke at være bange for, at nogen løber med den gode ide. Tværtimod er vores mål jo lige præcis, at andre skal løbe videre med de gode ideer, som vi er med til at understøtte.

Vi har mulighed for at være helt åbne omkring vores løsninger, vores nybrud, succeser og fiaskoer på en måde, som andre organisationsformer kan have svært ved af kommercielle eller politiske årsager. I Realdania er vi særdeles bevidste omkring det at dele vores viden og erfaringer.

Fondsarbejde som open source

Vi har det princip, at vores løsninger som udgangspunkt skal kunne skaleres og kopieres af andre. Det gælder, uanset om vi taler om en ny type klimasikring i byerne, indsatser for at udvikle de danske yderområder, et skateranlæg i en mellemstor provinsby eller en ombygning af en række skolegårde rundt om i landet, så de inspirerer til mere bevægelse. Og vi giver ikke kun de konkrete løsninger videre. Vi deler de undersøgelser, analyser og overvejelser, der gik forud for projektet, og ikke mindst de erfaringer, vi fik undervejs.

Samtidig har filantropiske fonde og foreninger tætte indbyrdes samarbejdsrelationer. Vi arbejder også tæt sammen med stort set alle andre aktører i samfundet – lige fra staten over kommunerne og det private erhvervsliv til foreninger og ildsjæle rundt om i landet.

Det er lige netop i relationerne til omverdenen, filantropiske fonde og foreninger adskiller sig afgørende fra private virksomheder. Vi har muligheden for en frygtløs open source-tilgang, når det gælder om at dele vores viden og erfaringer. Og vi har samtidig en unik mulighed for at være dem, der samler aktører på tværs af sektorer med det formål hele tiden at udvikle og forbedre vores velfærdssamfund.

Komplekse udfordringer kræver, at vi samler alle de relevante parter og fagligheder rundt om bordet, hvis vi skal løse dem. Det kan vi kun, hvis vi er indstillet på at dele viden. Og hvis vi er skarpe, hvad angår vores mission, vores værktøjskasse og respekten for og kendskabet til alle de relevante parter, vi skal løse udfordringerne sammen med. Det er Realdanias ambition. Og det er super spændende og fyldt med muligheder, at flere og flere filantropiske fonde og foreninger i Danmark og i hele verden deltager i den samme rejse. Perspektiverne er uendelige.

Læs og download rapporten her.

Forrige artikel Disruptionsrådet skal disruptes Næste artikel På vej mod biologisk ulighed?

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.