Fodboldens nye verdensorden

Den nye globale verdensorden, hvor vestens gamle økonomier i stigende grad taber til de nye vækstøkonomier, slår også igennem i den sportslige verden.

Fodboldens fremtid blev lagt i nye uprøvede hænder, da fodboldens verdensorgansation, FIFA, i sidste uge bekendgjorde, at fodbold-VM i 2018 skal spilles i Rusland og i 2022 i Qatar.

Umiddelbart gav ingen af valgene meget mening – specielt ikke det sidste – men i begge tilfælde var der tale om sikre sejre i afstemningerne blandt de 22 medlemmer af FIFAs eksekutivkomite.

FIFAs præsident, Sepp Blatter, udlagde efter afstemningerne resultatet som et udtryk for FIFAs ønske om at udbrede fodbolden til alle dele af verden. Fodbold-VM har hidtil hverken været afholdt i Østeuropa eller i Mellemøsten. Set i det lange perspektiv kan de tilsyneladende overraskende valg da også ses som en fortsættelse af de senere års bestræbelser på at udbrede fodbolden på verdensplan. Både i 1994, 2002 og 2010 valgte FIFA at afholde VM i lande, der aldrig havde prøvet før: USA, Japan/Sydkorea og Sydafrika.

At der også har været andre ting på spil, fremgår dog af, at England, som mange har betragtet som favorit til VM i 2018, allerede blev siet fra i første afstemning mellem de fire kandidater. England fik kun to stemmer, hvilket af mange udlægges som FIFA-bossernes hævn over en nylig afsløring i britiske medier af, at medlemmer af eksekutivkomiteen har modtaget bestikkelse. Rusland sikrede sig sejren i anden valgrunde, hvor de fik 13 stemmer mod syv til Spanien/Portugal og to til Holland/Belgien.

I den anden afstemning vandt Qatar alle tre afstemningsrunder med en klar margin. I sidste runde – efter
elimineringen af Australien og Japan/Sydkorea – med 14-8 over USA.

Især denne beslutning må betragtes som noget af et eksperiment. I øjeblikket rummer den lille ørkenstat kun ét fodboldstadion af internationalt format, og dertil kommer den ekstreme varme, der kan nå op på 50 grader celsius. Det er dog tilsyneladende intet problem for det olierige land, der har lovet at bruge mere end 50 milliarder dollar på til ny infrastruktur og en lang række nye udendørs stadions, der ifølge planen skal afkøles med en form for aircondition.

Med godt 1 million indbyggere har man allerede nu også indset, at man næppe vil have et befolkningsgrundlag til at opretholde de 12-13 stadions, som verdens største mediesportsbegivenhed har brug for. Og derfor er det planlagt, at en række af dem skal rives ned igen og gives som samlesæt i gave til en række udviklingslande.

For USA er der selvsagt tale om en forståelig skuffelse. For ved VM i 1994 satte amerikanerne ikke bare tilskuerrekord, men også kommerciel rekord. Dertil kommer, at det nye nederlag kommer umiddelbart efter Chicagos mislykkede forsøg på at blive vært for sommer-OL i 2016.