Fonde går fra passive donorer til aktive samarbejdspartnere

Private fonde vil skabe varig forandring frem for at sætte en masse nyt i gang, der dør, når de enkelte projekter slutter. Nye kontraktformer skal sikre, at det offentlige forpligter sig til at drive de projekter videre, der virker.

En række af landets private fonde er midt i et paradigmeskifte. Fondene vil ikke længere bare passivt donere penge til projekter, som ansøgerne kommer med. Fondene vil i højere grad selv være proaktive og afdække, hvor deres engagementer gør størst mulig forskel. Når de områder, målgrupper og projekter er identificeret, vil de så til gengæld gribe dybere i lommerne og etablere langvarige samarbejder for at være med til at løse de sociale problemer, der hidtil ikke har været effektive løsninger på.

I årevis har private fonde og offentlige tiltag forsøgt at knække den negative udvikling for en række af landets mest udsatte borgere. Men i mange tilfælde er de langvarige og blivende resultater udeblevet. Eksemplerne står i kø: Selv om vi bruger flere penge end tidligere på at bryde den negative sociale arv, er kurven ikke knækket; siden 2009 er antallet af unge hjemløse mellem 18 og 29 år steget med 76 pct., og antallet af danskere med spiseforstyrrelser er også opadgående.

Velfærdens 2025-plan

”Vi bruger mange penge på det sociale område i Danmark, og det gør vi også fra fondenes side. Statistikken viser heldigvis, at færre blandt børn og unge rammes af det, man kan kalde for ’udenforskab’. Men de, der rammes, bliver ramt dybere. Det er et tegn på, at vi må gøre tingene på en anden måde, hvis vi vil gøre en positiv forskel – og det vil vi. Vi vil lave mere af det, der virker, og vi vil gøre noget, hvor det gør en forskel,” siger Søren Kaare-Andersen, der er direktør for Bikubenfonden.

I forrige uge annoncerede fonden et strategiskifte. Fonden vil gøre op med den traditionelle rolle som pengedonor og i stedet være en engageret samarbejdspartner, der bidrager med både viden og penge.

”Vi bevæger os væk fra den ansøgerdrevne filantropi. Vi vil stadig arbejde med de ansøgninger, der kommer indenfor de områder, vi er dedikeret til. Men vi vil nøje udvælge de områder, hvor vi kan gøre mest. Det vil nok give færre ansøgninger. Til gengæld går vi dybere ind med flere penge og i længere tid i et tæt samarbejde på mange planer med dem, vi vælger at arbejde videre med,” siger Søren Kaare-Andersen.

Kloge penge

Bikubenfonden uddelte sidste år samlet set 33 mio. kr. til sociale formål. Sammen med Realdania, Helsefonden, KAB, KL, Københavns Kommune og en række andre aktører er Bikubenfonden bl.a. engageret i alliancen ’Hjem til alle’, som arbejder på at få flere unge ud af hjemløshed. Det arbejde har Bikubenfonden foreløbig støttet med 3,3 mio. kr.

”Vi vil væk fra projektdagsordenen og ind i længerevarende indsatsdagsordener. Projekter engagerer folk for en periode, og når indsatsen stopper, skal folk samles op på ny. Vi vil forpligte os til at være med længere,” siger Søren Kaare-Andersen.

Bikubenfonden afsøger i øjeblikket på lige fod med andre private fonde mulighederne for at sikre netop forankringen af de indsatser, som fondene udvikler, og som viser sig at gøre en positiv forskel. Der er modeller på tegnebrættet som f.eks. payment by result, hvor fondene i samarbejde med det offentlige, der skal drive de gode indsatser videre, og andre vigtige interessenter udvikler de målekriterier, som en succesfuld indsats skal leve op til.

Det kan f.eks. være en slags taxameterordning, hvor hver ung, der kommer ud af hjemløshed og i arbejde eller i gang med et andet videregående forløb, udløser et bestemt beløb fra kommunen. Beløbet skal så bruges til at drive de konkrete indsatser videre, når de overgår fra udvikling til egentlig drift. En anden model kunne være såkaldt social impact bonds, hvor man som privat borger kan investere i sociale aktier på linje med særlige grønne investeringer.

”Det hele er stadig ukendt land, hvor alle gerne vil det, men ingen tør være de første. Det er et paradigmeskifte, og derfor er det vigtigt, at det bliver gjort rigtigt,” siger Helle Øbo, direktør i AskovFonden.

Fælles løsninger

Også andre fonde har fokuseret deres sociale indsats, så midlerne kan skabe størst mulig effekt over en længere periode. I Egmont Fonden har hovedformålet for fondens sociale indsats de seneste år været et godt liv for børn og unge. Se tekstboks. Næste år lander fondens nye almennyttige strategi, som vil skærpe fondens fokus yderligere på udsatte børn og unge.

”Vi er blevet mere præcise de seneste år, så vi kan give mere præcise donationer. Og dermed er de enkelte bevillinger også blevet større over de sidste fem år,” fortæller Steen Riisgaard, formand for Egmont Fonden.

Også han anerkender, at forankringen af de indsatser, fondene sætter i gang, stadig udgør den helt store udfordring i forhold til at sikre varige resultater.

”Selv om fondene har mange penge, så udgør de kun en dråbe i havet i forhold til de udfordringer, vi har på det sociale område. Derfor skal vi adressere problemerne fra forskellige vinkler og samarbejde tæt med alle aktører om at udvikle løsninger, der giver langvarige succeser og resultater,” siger Steen Riisgaard.

Læring skal bryde social arv hos anbragte børn

50 børn mellem 13 og 14 år har netop brugt den forgangne efterårsferie på skolebænken. På en intensiv læringscamp i Osted ved Roskilde har de fået styr på ordklasser ved bl.a. at spille navneordsbasket, ordklassekrig og tillægsordsstikbold. Forskning viser nemlig, at et af de mest effektive redskaber til at bryde den negative sociale arv for anbragte børn er at støtte børnene i deres skolegang, så de kan klare sig videre i uddannelsessystemet.

Børnene er en del af ’Lær for Livet’, som er en indsats sat i verden af Egmont Fonden, der over 10 år skal hjælpe 1.000 anbragte børn og unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kun 30 pct. af alle anbragte børn har i dag en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år, mens det tilsvarende tal for jævnaldrende, der har boet hjemme hos mor og far, ligger på 80 pct.

”Det er en helhedsorienteret indsats, der sætter ind på flere områder. Børnene er på læringscamps, der er mentorordninger i hverdagen, og vi arbejder med brobygning til børnenes egen skole,” fortæller Illa Westrup Stephensen, der er direktør i Lær for Livet.

Projektet er finansieret af Egmont Fonden og programmets i alt 42 kommuner.

LÆS OGSÅ: Det offentlige overlader social fornyelse til private fonde

Forrige artikel Det offentlige overlader social fornyelse til private fonde Det offentlige overlader social fornyelse til private fonde Næste artikel Havvind bliver billigere Havvind bliver billigere

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.