Fonde går fra passive donorer til aktive samarbejdspartnere

Private fonde vil skabe varig forandring frem for at sætte en masse nyt i gang, der dør, når de enkelte projekter slutter. Nye kontraktformer skal sikre, at det offentlige forpligter sig til at drive de projekter videre, der virker.

En række af landets private fonde er midt i et paradigmeskifte. Fondene vil ikke længere bare passivt donere penge til projekter, som ansøgerne kommer med. Fondene vil i højere grad selv være proaktive og afdække, hvor deres engagementer gør størst mulig forskel. Når de områder, målgrupper og projekter er identificeret, vil de så til gengæld gribe dybere i lommerne og etablere langvarige samarbejder for at være med til at løse de sociale problemer, der hidtil ikke har været effektive løsninger på.

I årevis har private fonde og offentlige tiltag forsøgt at knække den negative udvikling for en række af landets mest udsatte borgere. Men i mange tilfælde er de langvarige og blivende resultater udeblevet. Eksemplerne står i kø: Selv om vi bruger flere penge end tidligere på at bryde den negative sociale arv, er kurven ikke knækket; siden 2009 er antallet af unge hjemløse mellem 18 og 29 år steget med 76 pct., og antallet af danskere med spiseforstyrrelser er også opadgående.

Velfærdens 2025-plan

”Vi bruger mange penge på det sociale område i Danmark, og det gør vi også fra fondenes side. Statistikken viser heldigvis, at færre blandt børn og unge rammes af det, man kan kalde for ’udenforskab’. Men de, der rammes, bliver ramt dybere. Det er et tegn på, at vi må gøre tingene på en anden måde, hvis vi vil gøre en positiv forskel – og det vil vi. Vi vil lave mere af det, der virker, og vi vil gøre noget, hvor det gør en forskel,” siger Søren Kaare-Andersen, der er direktør for Bikubenfonden.

I forrige uge annoncerede fonden et strategiskifte. Fonden vil gøre op med den traditionelle rolle som pengedonor og i stedet være en engageret samarbejdspartner, der bidrager med både viden og penge.

”Vi bevæger os væk fra den ansøgerdrevne filantropi. Vi vil stadig arbejde med de ansøgninger, der kommer indenfor de områder, vi er dedikeret til. Men vi vil nøje udvælge de områder, hvor vi kan gøre mest. Det vil nok give færre ansøgninger. Til gengæld går vi dybere ind med flere penge og i længere tid i et tæt samarbejde på mange planer med dem, vi vælger at arbejde videre med,” siger Søren Kaare-Andersen.

Kloge penge

Bikubenfonden uddelte sidste år samlet set 33 mio. kr. til sociale formål. Sammen med Realdania, Helsefonden, KAB, KL, Københavns Kommune og en række andre aktører er Bikubenfonden bl.a. engageret i alliancen ’Hjem til alle’, som arbejder på at få flere unge ud af hjemløshed. Det arbejde har Bikubenfonden foreløbig støttet med 3,3 mio. kr.

”Vi vil væk fra projektdagsordenen og ind i længerevarende indsatsdagsordener. Projekter engagerer folk for en periode, og når indsatsen stopper, skal folk samles op på ny. Vi vil forpligte os til at være med længere,” siger Søren Kaare-Andersen.

Bikubenfonden afsøger i øjeblikket på lige fod med andre private fonde mulighederne for at sikre netop forankringen af de indsatser, som fondene udvikler, og som viser sig at gøre en positiv forskel. Der er modeller på tegnebrættet som f.eks. payment by result, hvor fondene i samarbejde med det offentlige, der skal drive de gode indsatser videre, og andre vigtige interessenter udvikler de målekriterier, som en succesfuld indsats skal leve op til.

Det kan f.eks. være en slags taxameterordning, hvor hver ung, der kommer ud af hjemløshed og i arbejde eller i gang med et andet videregående forløb, udløser et bestemt beløb fra kommunen. Beløbet skal så bruges til at drive de konkrete indsatser videre, når de overgår fra udvikling til egentlig drift. En anden model kunne være såkaldt social impact bonds, hvor man som privat borger kan investere i sociale aktier på linje med særlige grønne investeringer.

”Det hele er stadig ukendt land, hvor alle gerne vil det, men ingen tør være de første. Det er et paradigmeskifte, og derfor er det vigtigt, at det bliver gjort rigtigt,” siger Helle Øbo, direktør i AskovFonden.

Fælles løsninger

Også andre fonde har fokuseret deres sociale indsats, så midlerne kan skabe størst mulig effekt over en længere periode. I Egmont Fonden har hovedformålet for fondens sociale indsats de seneste år været et godt liv for børn og unge. Se tekstboks. Næste år lander fondens nye almennyttige strategi, som vil skærpe fondens fokus yderligere på udsatte børn og unge.

”Vi er blevet mere præcise de seneste år, så vi kan give mere præcise donationer. Og dermed er de enkelte bevillinger også blevet større over de sidste fem år,” fortæller Steen Riisgaard, formand for Egmont Fonden.

Også han anerkender, at forankringen af de indsatser, fondene sætter i gang, stadig udgør den helt store udfordring i forhold til at sikre varige resultater.

”Selv om fondene har mange penge, så udgør de kun en dråbe i havet i forhold til de udfordringer, vi har på det sociale område. Derfor skal vi adressere problemerne fra forskellige vinkler og samarbejde tæt med alle aktører om at udvikle løsninger, der giver langvarige succeser og resultater,” siger Steen Riisgaard.

Læring skal bryde social arv hos anbragte børn

50 børn mellem 13 og 14 år har netop brugt den forgangne efterårsferie på skolebænken. På en intensiv læringscamp i Osted ved Roskilde har de fået styr på ordklasser ved bl.a. at spille navneordsbasket, ordklassekrig og tillægsordsstikbold. Forskning viser nemlig, at et af de mest effektive redskaber til at bryde den negative sociale arv for anbragte børn er at støtte børnene i deres skolegang, så de kan klare sig videre i uddannelsessystemet.

Børnene er en del af ’Lær for Livet’, som er en indsats sat i verden af Egmont Fonden, der over 10 år skal hjælpe 1.000 anbragte børn og unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kun 30 pct. af alle anbragte børn har i dag en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år, mens det tilsvarende tal for jævnaldrende, der har boet hjemme hos mor og far, ligger på 80 pct.

”Det er en helhedsorienteret indsats, der sætter ind på flere områder. Børnene er på læringscamps, der er mentorordninger i hverdagen, og vi arbejder med brobygning til børnenes egen skole,” fortæller Illa Westrup Stephensen, der er direktør i Lær for Livet.

Projektet er finansieret af Egmont Fonden og programmets i alt 42 kommuner.

LÆS OGSÅ: Det offentlige overlader social fornyelse til private fonde

Forrige artikel Det offentlige overlader social fornyelse til private fonde Det offentlige overlader social fornyelse til private fonde Næste artikel Havvind bliver billigere Havvind bliver billigere
Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Med den nuværende kurs kan pensionsalderen i 2070 lyde på 74,5 år. Sænk tempoet, lyder opfordringen nu fra fagforbundet 3F, der skeler til nabolandene. En topøkonom løfter dog en advarende pegefinger, mens en ny regeringskommission vil granske mulighederne.

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

DIGITAL OMSTILLING Jo, det går for langsomt med den grønne omstilling, men af og til er det alligevel opmuntrende at træde et skridt tilbage og se på de store forandringer, vi har nået. Bolden ruller – og den får mere fart på fremover.  

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

I USA er der meget fokus på inkluderende entreprenørskab. Der er opmærksomhed på, om forskellige grupper er underrepræsenteret blandt iværksættere, og hvordan man kan rette op på de skævheder. Det gælder både i forhold til køn og forskellige etniske grupper, fortæller det danske innovationscenter i Boston.

Hvis coronabesættelsen varer fem år

Hvis coronabesættelsen varer fem år

LEDELSE Mange ledere har trykket pause på medarbejderseminarer, udviklingsprojekter og workshops, til vi kan være sammen igen. Men hvad hvis nedlukningerne trækker ud? Elize Dimare og Johnny Sørensen guider dig til corona- og fremtidssikring af din organisation.

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

LEDELSE Det er generelt forbundet med stor usikkerhed og utryghed for offentligt ansatte at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver tænketanken Justitia i en analyse.

Jeppe Christiansen anbefaler

Jeppe Christiansen anbefaler

KULTURANBEFALING Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, beundrer Rane Willerslev for hans indsats på Nationalmuseet og anbefaler tankevækkende bøger om stilhed og livsfilosofi.

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.