Fonde går fra passive donorer til aktive samarbejdspartnere

Private fonde vil skabe varig forandring frem for at sætte en masse nyt i gang, der dør, når de enkelte projekter slutter. Nye kontraktformer skal sikre, at det offentlige forpligter sig til at drive de projekter videre, der virker.
Marianne Kristensen Schacht

En række af landets private fonde er midt i et paradigmeskifte. Fondene vil ikke længere bare passivt donere penge til projekter, som ansøgerne kommer med. Fondene vil i højere grad selv være proaktive og afdække, hvor deres engagementer gør størst mulig forskel. Når de områder, målgrupper og projekter er identificeret, vil de så til gengæld gribe dybere i lommerne og etablere langvarige samarbejder for at være med til at løse de sociale problemer, der hidtil ikke har været effektive løsninger på.

I årevis har private fonde og offentlige tiltag forsøgt at knække den negative udvikling for en række af landets mest udsatte borgere. Men i mange tilfælde er de langvarige og blivende resultater udeblevet. Eksemplerne står i kø: Selv om vi bruger flere penge end tidligere på at bryde den negative sociale arv, er kurven ikke knækket; siden 2009 er antallet af unge hjemløse mellem 18 og 29 år steget med 76 pct., og antallet af danskere med spiseforstyrrelser er også opadgående.

Velfærdens 2025-plan

Mandag Morgen sætter i resten af 2016 fokus på de største udfordringer for vores velfærdssamfund - vi kalder det "Velfærdens 2025-plan".

Har du forslag, tanker og ideer til vores kortlægning, så skriv til os på [email protected], og vær med til at sætte dagsordenen.

Den samlede kortlægning vil blive præsenteret på Velfærdens Innovationsdag - en konference med over 1.000 deltagere, der løber af stablen 26. januar 2017.

Se flere artikler fra temaet her.

”Vi bruger mange penge på det sociale område i Danmark, og det gør vi også fra fondenes side. Statistikken viser heldigvis, at færre blandt børn og unge rammes af det, man kan kalde for ’udenforskab’. Men de, der rammes, bliver ramt dybere. Det er et tegn på, at vi må gøre tingene på en anden måde, hvis vi vil gøre en positiv forskel – og det vil vi. Vi vil lave mere af det, der virker, og vi vil gøre noget, hvor det gør en forskel,” siger Søren Kaare-Andersen, der er direktør for Bikubenfonden.

I forrige uge annoncerede fonden et strategiskifte. Fonden vil gøre op med den traditionelle rolle som pengedonor og i stedet være en engageret samarbejdspartner, der bidrager med både viden og penge.

”Vi bevæger os væk fra den ansøgerdrevne filantropi. Vi vil stadig arbejde med de ansøgninger, der kommer indenfor de områder, vi er dedikeret til. Men vi vil nøje udvælge de områder, hvor vi kan gøre mest. Det vil nok give færre ansøgninger. Til gengæld går vi dybere ind med flere penge og i længere tid i et tæt samarbejde på mange planer med dem, vi vælger at arbejde videre med,” siger Søren Kaare-Andersen.

Kloge penge

Bikubenfonden uddelte sidste år samlet set 33 mio. kr. til sociale formål. Sammen med Realdania, Helsefonden, KAB, KL, Københavns Kommune og en række andre aktører er Bikubenfonden bl.a. engageret i alliancen ’Hjem til alle’, som arbejder på at få flere unge ud af hjemløshed. Det arbejde har Bikubenfonden foreløbig støttet med 3,3 mio. kr.

”Vi vil væk fra projektdagsordenen og ind i længerevarende indsatsdagsordener. Projekter engagerer folk for en periode, og når indsatsen stopper, skal folk samles op på ny. Vi vil forpligte os til at være med længere,” siger Søren Kaare-Andersen.

Bikubenfonden afsøger i øjeblikket på lige fod med andre private fonde mulighederne for at sikre netop forankringen af de indsatser, som fondene udvikler, og som viser sig at gøre en positiv forskel. Der er modeller på tegnebrættet som f.eks. payment by result, hvor fondene i samarbejde med det offentlige, der skal drive de gode indsatser videre, og andre vigtige interessenter udvikler de målekriterier, som en succesfuld indsats skal leve op til.

Det kan f.eks. være en slags taxameterordning, hvor hver ung, der kommer ud af hjemløshed og i arbejde eller i gang med et andet videregående forløb, udløser et bestemt beløb fra kommunen. Beløbet skal så bruges til at drive de konkrete indsatser videre, når de overgår fra udvikling til egentlig drift. En anden model kunne være såkaldt social impact bonds, hvor man som privat borger kan investere i sociale aktier på linje med særlige grønne investeringer.

”Det hele er stadig ukendt land, hvor alle gerne vil det, men ingen tør være de første. Det er et paradigmeskifte, og derfor er det vigtigt, at det bliver gjort rigtigt,” siger Helle Øbo, direktør i AskovFonden.

Fælles løsninger

Også andre fonde har fokuseret deres sociale indsats, så midlerne kan skabe størst mulig effekt over en længere periode. I Egmont Fonden har hovedformålet for fondens sociale indsats de seneste år været et godt liv for børn og unge. Se tekstboks. Næste år lander fondens nye almennyttige strategi, som vil skærpe fondens fokus yderligere på udsatte børn og unge.

”Vi er blevet mere præcise de seneste år, så vi kan give mere præcise donationer. Og dermed er de enkelte bevillinger også blevet større over de sidste fem år,” fortæller Steen Riisgaard, formand for Egmont Fonden.

Også han anerkender, at forankringen af de indsatser, fondene sætter i gang, stadig udgør den helt store udfordring i forhold til at sikre varige resultater.

”Selv om fondene har mange penge, så udgør de kun en dråbe i havet i forhold til de udfordringer, vi har på det sociale område. Derfor skal vi adressere problemerne fra forskellige vinkler og samarbejde tæt med alle aktører om at udvikle løsninger, der giver langvarige succeser og resultater,” siger Steen Riisgaard.

Læring skal bryde social arv hos anbragte børn

50 børn mellem 13 og 14 år har netop brugt den forgangne efterårsferie på skolebænken. På en intensiv læringscamp i Osted ved Roskilde har de fået styr på ordklasser ved bl.a. at spille navneordsbasket, ordklassekrig og tillægsordsstikbold. Forskning viser nemlig, at et af de mest effektive redskaber til at bryde den negative sociale arv for anbragte børn er at støtte børnene i deres skolegang, så de kan klare sig videre i uddannelsessystemet.

Børnene er en del af ’Lær for Livet’, som er en indsats sat i verden af Egmont Fonden, der over 10 år skal hjælpe 1.000 anbragte børn og unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kun 30 pct. af alle anbragte børn har i dag en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år, mens det tilsvarende tal for jævnaldrende, der har boet hjemme hos mor og far, ligger på 80 pct.

”Det er en helhedsorienteret indsats, der sætter ind på flere områder. Børnene er på læringscamps, der er mentorordninger i hverdagen, og vi arbejder med brobygning til børnenes egen skole,” fortæller Illa Westrup Stephensen, der er direktør i Lær for Livet.

Projektet er finansieret af Egmont Fonden og programmets i alt 42 kommuner.

LÆS OGSÅ: Det offentlige overlader social fornyelse til private fonde


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu