Da forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) forrige søndag kunne præsentere det længe ventede forsvarsforlig, der øger Forsvarets bevilling med 12,8 mia. kr. over de kommende seks år, åbnede han samtidig en dør på vid gab for danske virksomheder med speciale i teknologi og cybersikkerhed.

Et af de store punkter i forsvarsforliget, der gælder for perioden 2018-2023 og er vedtaget med stemmer fra VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre, er en markant styrkelse af det danske cyberforsvar for at kunne stå imod fremmede magters trusler om cyberspionage, cyberkriminalitet og hackertrusler fra bl.a. Rusland. Derfor er det nødvendigt at investere massivt i alt fra overvågningsudstyr og militært materiel til teknologi, der kan højne den nationale sikkerhed på hele cyberområdet.

Det er noget, der skaber glæde rundt omkring i den del af dansk erhvervsliv, der ser sig selv som potentielle leverandører til Forsvarets cyberoprustning. For at et cyberforsvar effektivt skal kunne forhindre og opklare angreb, der kan have store sikkerhedspolitiske og samfundsøkonomiske konsekvenser, skal Forsvaret tilføres nye teknologier og særlige kompetencer.

Forlig giver flere tech-ordrer

I Hvidovre, lidt udenfor for København, ligger den lille tech-virksomhed Dencrypt med 20 ansatte. Her producerer og udvikler man bl.a. krypteringssystemer, der kan forhindre uvedkommende i at aflytte telefonsamtaler.

Kunderne er både offentlige myndigheder og private virksomheder. Netop nu pilottester Forsvaret virksomhedens krypteringsværktøj, og det forventes taget i brug internt i Forsvaret inden længe. Med det nye forsvarsforlig håber Dencrypt på flere ordrer i bogen fra Forsvaret.

“Selv om vores virksomhed kun har eksisteret i fire år, ved Forsvaret, at vi kan levere de løsninger, der er brug for. Med forsvarsforliget anerkender politikerne for alvor, at cybersikkerhed skal prioriteres højt. Vores forhåbning er derfor også, at vi fremover vil kunne samarbejde om endnu flere projekter med Forsvaret,” siger CEO i Dencrypt, David Simonsen.

Det samarbejde, som Dencrypt allerede har etableret med Forsvaret, har resulteret i flere arbejdspladser og vækst. Derudover er det lykkedes at vinde andele på det internationale marked.

“Vi leverer i dag udstyr til bl.a. NATO og mærker generelt en stigende interesse for vores krypteringsprodukter. Det, at vi kan levere til en institution som Forsvaret, er med til at blåstemple os som virksomhed,” siger David Simonsen.

Ud af de 12,8 mia. kr., som Forsvaret tilføres over de næste seks år, er 1,4 mia. kr. direkte møntet på investeringer i cyberforsvaret. Der er yderligere afsat 500 mio. kr. som en buffer til uforudsete udgifter i forbindelse med styrkelsen af cyberforsvaret, f.eks. hvis trusselsbilledet undervejs ændrer sig markant.

Brug for civile kompetencer

Cyberforsvaret får bl.a. til opgave at rådgive offentlige myndigheder og private virksomheder i cybersikkerhed, opdage og advare mod potentielle trusler og angreb, samt reagere og foretage de nødvendige tiltag, hvis, eller nok nærmere når, et angreb indtræffer.

For at opgaven skal lykkes, vil Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste etablere et nyt Cybersituationscenter. Det skal overvåge det øjeblikkelige trusselsbillede på cyberområdet i døgndrift.

“Kapaciteten i CFCS skal styrkes hele vejen rundt. Det er godt for hele Danmark, og derfor også for erhvervslivet, for vi har alle en stor interesse i, at cybersikkerheden er så effektiv som mulig,” siger chefen for CFCS, Thomas Lund-Sørensen.

CFCS anerkender, at det vil kræve kompetencer og avanceret teknologi, som Forsvaret på nuværende tidspunkt ikke selv besidder. Derfor vil det være nødvendigt at rekruttere arbejdskraft fra det civile erhvervsliv, uddanne personale internt i Forsvaret og udnytte den viden, som bl.a. eksisterer på landets universiteter.

Den udlægning bakkes op af en ekspert fra Forsvarsakademiet. Ifølge major Mikkel Storm Jensen, der forsker i cyberstrategi, er rekruttering af kompetencer og teknologi fra det civile erhvervsliv en nødvendighed, hvis cyberforsvaret skal kunne modstå de trusler, som hver dag lurer lige under internettets overflade.

“Der mangler folk med de nødvendige kompetencer på cyberforsvarsområdet alle steder, også i Forsvaret. Center for Cybersikkerhed, der er vores primære nationale cyberforsvarsenhed, er en unik organisation. Netop fordi centeret ligger under Forsvarets Efterretningstjeneste og løser opgaver både som cyberforsvar under ét regelsæt og opgaver af anden karakter under et andet regelsæt, er det interessant og attraktivt at arbejde med. Center for Cybersikkerhed kan tilbyde langt mere varierende og udfordrende opgaver end mange andre, og det medvirker til, at man kan få – og holde på – rigtig dygtige folk, selv om man ikke er lønførende i forhold til den private sektor,” siger Mikkel Storm Jensen.

Attraktiv samarbejdspartner

På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er man også særdeles positiv over udsigterne til en målrettet myndighedsindsats på cyberområdet. Her ser man både store perspektiver for de studerende og for uddannelsesinstitutionen som helhed, og man glæder sig især over den videns- og erfaringsudveksling, som et samarbejde med Forsvaret vil kunne resultere i.

“Vi får flere studerende og dermed flere midler til forskning og uddannelse, når opmærksomheden omkring cybersikkerhed stiger. Det åbner nogle nye døre for de studerende, og de kommer i hvert fald ikke til at mangle job, når de engang er færdiguddannede,” siger Lars Ramkilde Knudsen, sektionsleder på Institut for Matematik og Computerscience på DTU.

DTU har tidligere afholdt kurser og undervist Forsvarets personel i cybersikkerhed. Derfor satser man på, at det samarbejde fremover kun vil blive yderligere styrket.

“Det er oplagt, at vi som uddannelsesinstitution samarbejder med Forsvaret om netop cybersikkerhed. Vi har den nødvendige viden, og derfor har jeg en forventning om, at Forsvaret vil gøre brug af os. Det kræver dog, at nogen vil finansiere samarbejdet,” siger Lars Ramkilde Knudsen.

Droneteknologi får vinger

Forsvaret skal også investere andre steder end på cyberområdet, og på den brede bane får organisationen som helhed et substantielt løft med det nye forlig.

I Odense ligger droneklyngen UAS Denmark. Her har man investeret og forsket så massivt i droneteknologi, at man i dag er verdensførende på området. I Forsvarsforliget står der direkte, at Forsvaret vil benytte sig af den viden og de faciliteter som droneklyngens testcenter kan tilbyde. Derudover vil UAS Denmark, Dronecenteret i Odense, fremadrettet blive Forsvarets officielle test- og udviklingscenter.

“Det samarbejde, som forsvarsforliget lægger op til, vil helt sikkert give virksomhederne i UAS Denmark en bedre relation til Forsvaret. Det kan konkret udmønte sig i flere ordrer og arbejdspladser og vores ressourcer til forskning og udvikling af droneteknologi vil blive større,” siger kommerciel direktør i UAS Denmark, Michael Larsen.

Det er ikke kun på den økonomiske bane, at droneklyngen kan se fordele. Også videns- og erfaringsmæssigt vil begge parter kunne drage fordel af hinanden.

“Vi arbejder meget indenfor civil anvendelse af droner. Ved at samarbejde med Forsvaret får vi et helt unikt indblik i Forsvarets erfaringer med at flyve med droner. Internationalt anbefaler man netop at skabe et link mellem det civile område og forsvarsområdet for på den måde at fremme hastigheden i hele dronebranchen,” siger Michael Larsen.

Håb om øget eksport

I Lystrup lidt udenfor Aarhus ligger virksomheden Terma med 1.200 ansatte. Her producerer man bl.a. sensorsystemer til militært brug for Søværnet, og virksomheden har været underleverandør til Forsvaret i mere end ti år. Terma er også underleverandør til bl.a. det amerikanske militær.

Nu er håbet, at man kan indhente endnu flere ordrer såvel herhjemme som internationalt, fordi Forsvaret endelig får tilført flere penge efter mange år med store spareøvelser.

“Vi tror, at vi kan komme i betragtning til nogle nye ordrer i Forsvaret, hvilket vil øge vores eksport. Når vi først sælger noget til en stor myndighed i Danmark, så åbner dørene til det internationale marked sig lettere,” siger Kristoffer Groth Jakobsen, Termas underdirektør for markedsudvikling i Europa.

Den holdning deler virksomheden Sopra Steria. Den internationale virksomhed med dansk base i København udvikler og implementerer digitale kommunikationsløsninger og har på verdensplan over 40.000 ansatte. Virksomheden leverer allerede kommunikationsprodukter til internt brug i Forsvaret, og netop det eksisterende samarbejde kan være grobund for mere.

“Der er ingen tvivl om, at når man først er blevet godkendt som underleverandør af Forsvaret, er mulighederne for at øge samarbejdet større. Det er et stort tillidsforhold, man går ind i,” siger Søren Blands, Consulting Manager i den danske afdeling af Sopra Steria.

Og virksomhederne har god grund til at være optimistiske. I hvert fald imødekommer Center for Cybersikkerhed flere af deres forhåbninger.

“Vi kommer til at stille relevant og operativ viden og rådgivning til rådighed, som vil være målrettet både offentlige myndigheder og private virksomheder. Det er også derfor, at det er vores forhåbning, at erhvervslivet tager det her til sig,” siger direktør for CFCS Thomas Lund-Sørensen