Fort Danmark

En uge før europaparlamentsvalget er lygtepælene overalt i landet pyntet med valgplakater af lorent smilende politikere og budskaber om ”mere Danmark, mindre EU”, ”social dumping er udansk”, ”passer godt på Danmark i EU” eller slet og ret ”nej til EU”. Det kunne give indtrykket af en småstat i oprør mod udenlandsk overmagt, og af at vi kan holde stand lidt endnu, hvis vi bare sender de mest nationalistiske politikere til Bruxelles. Forestillingen om Fort Danmark vokser frem.

Dette ville ikke være overraskende, såfremt budskaberne alene var udtryk for yderfløjenes skingre populisme. Men Folkebevægelsen mod EU og Dansk Folkeparti får denne gang skarp konkurrence fra både De Konservative, Socialdemokraterne og Venstre om, hvem der fører den mest nationalkonservative valgkampagne.

[quote align="right" author=""]Dybest set er det hverken DF eller S, der kan vinde eller tabe valget, men Danmark som international nation.[/quote]

De seneste uger har Mandag Morgen beskrevet, hvordan danske politikere i årevis har forsømt at involvere borgerne i den europæiske integrationsproces, og nu konkurrerer de i stedet på livet løs om at være mest EU-skeptiske. Det er ganske enkelt kommet på mode at være EU-skeptisk – og det i en sådan grad, at selv det førhen så EU-begejstrede Venstre har fået den tvivlsomme ære af titlen som Danmarks nye EU-skeptiske parti.

Alligevel står Morten Messerschmidt til at storme ind i Europa-Parlamentet sammen med op mod tre ukendte partifæller fra Dansk Folkeparti, der ifølge seneste Voxmeter-måling står til at blive det største danske parti med knap 28 pct. af stemmerne.

Det scenarie har allerede fået hele spektret af danske interesseorganisationer i Bruxelles – fra erhvervslivet over fagbevægelsen til forbrugerinteresser – til at frygte for udsigten til endnu færre danske parlamentarikere at samarbejde med på de indflydelsesrige udvalgsposter, jævnfør Mandag Morgen i forrige uge.
 

DET LIGNER EN SEJR TIL MESSERSCHMIDT og et nederlag for det globalt orienterede Danmark. Men det skyldes ikke alene Dansk Folkeparti. Tværtimod har store dele af det danske politiske spektrum medvirket til at udbrede forestillingen om, at Fort Danmark skal forsvares med hævet vindebro, flere forbehold og mere EU-skepsis. De har opretholdt en illusion om, at Danmark kan klare sig selv.

Hvis det også er det mentale billede, som vælgerne på søndag tager med sig ind i stemmeboksen, kan det blive til endnu en sten i opbygningen af et selvtilstrækkeligt Fort Danmark – et Danmark, som murer sig inde bag ligusterhække, grænsebomme, selvforherligelse og en udpræget angst for alt udefrakommende.

Og her er det paradoksale netop, at Danmark som et lille land med en åben økonomi er et af de lande, der har størst fordel af at søge ind i kernen af EU og udøve sin indflydelse herfra, som hovedhistorien i dette nummer af Ugebrevet Mandag Morgen vidner om. Her siger en lang række af landets førende økonomiske og politiske eksperter, at den nationale isolationisme er en af de største trusler mod Danmark i de kommende år.

12 ud af 15 af de adspurgte eksperter nævner national enegang, selvvalgt isolation eller andre former for marginalisering af Danmark, som noget de ser blandt de tre største trusler mod Danmarks fremtid.

Professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen, Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, samt forhenværende direktør for tænketanken European Policy Centre, Hans Martens, peger alle på, at Danmark som en lille, åben økonomi i globaliseringens vold er dybt sårbar over for økonomisk ustabilitet, manglende koordinering af den økonomiske politik og tiltagende protektionisme.

Derfor vækker den stigende danske EU-skepsis bekymring langt ind i de danske erhvervsorganisationer:

”Den voksende EU-skepsis og troen på, at alt nok skal gå, hvis Danmark står alene, er en bekymrende udvikling. Dansk eksport er afhængig af et globalt udsyn,” siger underdirektør i Dansk Industri, Anders Ladefoged.

De politiske eksperter hæfter sig ved den trussel, der ligger i, at Danmark og andre medlemmer fristes i samme retning, hvis Storbritannien trækker sig fra EU-samarbejdet efter deres planlagte folkeafstemning i 2017. Det kan betyde en opsplitning af EU, eller simpelthen at ”EU falder fra hinanden, og at Danmark igen bliver en ’ægte’ småstat udsat for international økonomis og international politiks orkaner,” som professor i international politik Søren Dosenrode udtrykker det.
 

DANMARKS STØRSTE SVAGHED er troen på, at det hele nok skal gå, hvis vi bare passer os selv. Tidligere departementschef i udenrigsministeriet Jørgen Ørstrøm Møller sætter det på spidsen, når han hævder, at Danmark ligefrem er et ”indadskuende og selvoptaget land”, som simpelthen er ”uegnet til globalisering”.

Det er trukket meget hårdt op. Danmark er trods alt hjemland for nogle af verdens mest globalt anerkendte virksomheder som LEGO, Mærsk, Grundfos, Danfoss, Novo Nordisk og Carlsberg. Og Danmark bliver i den ene internationale undersøgelse efter den anden fremhævet som et foregangsland på grund af vores samfundsindretning med stor lighed, tillid og frihed – hvis det da ikke er for vores ambitioner for den grønne omstilling, udviklingen af et nyt nordisk køkken eller seneste danske tv-serie. Danmark kan stadig få verden til at kigge mod nord. Men vil det også fortsætte, hvis vi isolerer os mere?

Valget til Europa-Parlamentet bliver ikke bare endnu et valg af danske repræsentanter til en EU-institution. Det bliver et valg af national identitet, og det bliver et valg af fremtid: Skal Danmark fremover vælge vejen mod globalisering eller marginalisering? Dermed har parlamentsvalget på søndag langt større perspektiver, end hvilke partier der vinder eller taber. Dybest set er det hverken DF eller S, der kan vinde eller tabe valget, men Danmark som international nation.

Hvis man skal tage afsæt i optakten til valget, har Danmark tabt på forhånd. Skepsis har vundet over indflydelse. Det billede kan ikke ændres på søndag, men bør efterfølgende give anledning til selvransagelse især i de borgerlige partier, der hidtil har stået for en europæisk identitet. Hvilke europæiske perspektiver og scenarier vil de bekende sig til? Eller forestiller de sig Danmark som det evindelige fodnote- og forbeholdsland. Dette er ikke et spørgsmål om en total integration med EU, men om et klart og offensivt formuleret mål om, hvilken rolle vi ønsker at spille i udviklingen af Europa frem mod 2030 – renset for platte og kortsigtede politiske udmeldinger om jordbærplukkere o.l. eller forsøg på at undergrave den EU-lovgivning, vi selv har stemt for, etc. Vi bør have større visioner, ellers ender det med, at Ørstrøm Møller får ret i, at vi ikke er egnede til globaliseringen.
 

MANDAG MORGEN TROR PÅ AT DANMARK – såvel som de øvrige nordiske lande – repræsenterer værdier og kompetencer, som der bliver stigende efterspørgsel på. De handler ikke alene om tillid, frihed, ligestilling m.v., men om udviklingen af samfundsmodeller, der har vist stor modstandsdygtighed under økonomiske kriser. Derfor er vi blevet en integreret del af ”The Nordic Supermodel”. Men skal modellen have gennemslagskraft og blive en ”eksportvare”, forudsætter det, at modellen er kendt og anerkendt internationalt, og at vi sætter fodaftryk uden for landets grænser. Det gør vi bedst og mest effektivt ved at søge optimal indflydelse i internationale fora og institutioner.

Netop på grund af de værdier og den velstand, vi har skabt, er vi interessante at lytte til, og netop derfor kan vi i internationale sammenhænge opnå en indflydelse, der er langt større, end befolkningstallet berettiger til. Men det forudsætter, at vi én gang for alle gør op med småstatsmentaliteten og frygten for at blive løbet over ende. Vi bliver aldrig en økonomisk stormagt, men vi har potentialet til at blive en af værdiernes stormagter. Men det forudsætter et politisk mod og politiske visioner af en helt anden karakter og størrelsesorden end demonstreret i den europæiske valgkamp.

Alternativt efterlades Danmark som et sneglehus på globaliseringens motorvej.

Forrige artikel Eksperter advarer: National selvtilstrækkelighed truer Danmarks velstand Næste artikel Glade medarbejdere betaler sig

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.