Fort Danmark

En uge før europaparlamentsvalget er lygtepælene overalt i landet pyntet med valgplakater af lorent smilende politikere og budskaber om ”mere Danmark, mindre EU”, ”social dumping er udansk”, ”passer godt på Danmark i EU” eller slet og ret ”nej til EU”. Det kunne give indtrykket af en småstat i oprør mod udenlandsk overmagt, og af at vi kan holde stand lidt endnu, hvis vi bare sender de mest nationalistiske politikere til Bruxelles. Forestillingen om Fort Danmark vokser frem.

Dette ville ikke være overraskende, såfremt budskaberne alene var udtryk for yderfløjenes skingre populisme. Men Folkebevægelsen mod EU og Dansk Folkeparti får denne gang skarp konkurrence fra både De Konservative, Socialdemokraterne og Venstre om, hvem der fører den mest nationalkonservative valgkampagne.

[quote align="right" author=""]Dybest set er det hverken DF eller S, der kan vinde eller tabe valget, men Danmark som international nation.[/quote]

De seneste uger har Mandag Morgen beskrevet, hvordan danske politikere i årevis har forsømt at involvere borgerne i den europæiske integrationsproces, og nu konkurrerer de i stedet på livet løs om at være mest EU-skeptiske. Det er ganske enkelt kommet på mode at være EU-skeptisk – og det i en sådan grad, at selv det førhen så EU-begejstrede Venstre har fået den tvivlsomme ære af titlen som Danmarks nye EU-skeptiske parti.

Alligevel står Morten Messerschmidt til at storme ind i Europa-Parlamentet sammen med op mod tre ukendte partifæller fra Dansk Folkeparti, der ifølge seneste Voxmeter-måling står til at blive det største danske parti med knap 28 pct. af stemmerne.

Det scenarie har allerede fået hele spektret af danske interesseorganisationer i Bruxelles – fra erhvervslivet over fagbevægelsen til forbrugerinteresser – til at frygte for udsigten til endnu færre danske parlamentarikere at samarbejde med på de indflydelsesrige udvalgsposter, jævnfør Mandag Morgen i forrige uge.
 

DET LIGNER EN SEJR TIL MESSERSCHMIDT og et nederlag for det globalt orienterede Danmark. Men det skyldes ikke alene Dansk Folkeparti. Tværtimod har store dele af det danske politiske spektrum medvirket til at udbrede forestillingen om, at Fort Danmark skal forsvares med hævet vindebro, flere forbehold og mere EU-skepsis. De har opretholdt en illusion om, at Danmark kan klare sig selv.

Hvis det også er det mentale billede, som vælgerne på søndag tager med sig ind i stemmeboksen, kan det blive til endnu en sten i opbygningen af et selvtilstrækkeligt Fort Danmark – et Danmark, som murer sig inde bag ligusterhække, grænsebomme, selvforherligelse og en udpræget angst for alt udefrakommende.

Og her er det paradoksale netop, at Danmark som et lille land med en åben økonomi er et af de lande, der har størst fordel af at søge ind i kernen af EU og udøve sin indflydelse herfra, som hovedhistorien i dette nummer af Ugebrevet Mandag Morgen vidner om. Her siger en lang række af landets førende økonomiske og politiske eksperter, at den nationale isolationisme er en af de største trusler mod Danmark i de kommende år.

12 ud af 15 af de adspurgte eksperter nævner national enegang, selvvalgt isolation eller andre former for marginalisering af Danmark, som noget de ser blandt de tre største trusler mod Danmarks fremtid.

Professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen, Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, samt forhenværende direktør for tænketanken European Policy Centre, Hans Martens, peger alle på, at Danmark som en lille, åben økonomi i globaliseringens vold er dybt sårbar over for økonomisk ustabilitet, manglende koordinering af den økonomiske politik og tiltagende protektionisme.

Derfor vækker den stigende danske EU-skepsis bekymring langt ind i de danske erhvervsorganisationer:

”Den voksende EU-skepsis og troen på, at alt nok skal gå, hvis Danmark står alene, er en bekymrende udvikling. Dansk eksport er afhængig af et globalt udsyn,” siger underdirektør i Dansk Industri, Anders Ladefoged.

De politiske eksperter hæfter sig ved den trussel, der ligger i, at Danmark og andre medlemmer fristes i samme retning, hvis Storbritannien trækker sig fra EU-samarbejdet efter deres planlagte folkeafstemning i 2017. Det kan betyde en opsplitning af EU, eller simpelthen at ”EU falder fra hinanden, og at Danmark igen bliver en ’ægte’ småstat udsat for international økonomis og international politiks orkaner,” som professor i international politik Søren Dosenrode udtrykker det.
 

DANMARKS STØRSTE SVAGHED er troen på, at det hele nok skal gå, hvis vi bare passer os selv. Tidligere departementschef i udenrigsministeriet Jørgen Ørstrøm Møller sætter det på spidsen, når han hævder, at Danmark ligefrem er et ”indadskuende og selvoptaget land”, som simpelthen er ”uegnet til globalisering”.

Det er trukket meget hårdt op. Danmark er trods alt hjemland for nogle af verdens mest globalt anerkendte virksomheder som LEGO, Mærsk, Grundfos, Danfoss, Novo Nordisk og Carlsberg. Og Danmark bliver i den ene internationale undersøgelse efter den anden fremhævet som et foregangsland på grund af vores samfundsindretning med stor lighed, tillid og frihed – hvis det da ikke er for vores ambitioner for den grønne omstilling, udviklingen af et nyt nordisk køkken eller seneste danske tv-serie. Danmark kan stadig få verden til at kigge mod nord. Men vil det også fortsætte, hvis vi isolerer os mere?

Valget til Europa-Parlamentet bliver ikke bare endnu et valg af danske repræsentanter til en EU-institution. Det bliver et valg af national identitet, og det bliver et valg af fremtid: Skal Danmark fremover vælge vejen mod globalisering eller marginalisering? Dermed har parlamentsvalget på søndag langt større perspektiver, end hvilke partier der vinder eller taber. Dybest set er det hverken DF eller S, der kan vinde eller tabe valget, men Danmark som international nation.

Hvis man skal tage afsæt i optakten til valget, har Danmark tabt på forhånd. Skepsis har vundet over indflydelse. Det billede kan ikke ændres på søndag, men bør efterfølgende give anledning til selvransagelse især i de borgerlige partier, der hidtil har stået for en europæisk identitet. Hvilke europæiske perspektiver og scenarier vil de bekende sig til? Eller forestiller de sig Danmark som det evindelige fodnote- og forbeholdsland. Dette er ikke et spørgsmål om en total integration med EU, men om et klart og offensivt formuleret mål om, hvilken rolle vi ønsker at spille i udviklingen af Europa frem mod 2030 – renset for platte og kortsigtede politiske udmeldinger om jordbærplukkere o.l. eller forsøg på at undergrave den EU-lovgivning, vi selv har stemt for, etc. Vi bør have større visioner, ellers ender det med, at Ørstrøm Møller får ret i, at vi ikke er egnede til globaliseringen.
 

MANDAG MORGEN TROR PÅ AT DANMARK – såvel som de øvrige nordiske lande – repræsenterer værdier og kompetencer, som der bliver stigende efterspørgsel på. De handler ikke alene om tillid, frihed, ligestilling m.v., men om udviklingen af samfundsmodeller, der har vist stor modstandsdygtighed under økonomiske kriser. Derfor er vi blevet en integreret del af ”The Nordic Supermodel”. Men skal modellen have gennemslagskraft og blive en ”eksportvare”, forudsætter det, at modellen er kendt og anerkendt internationalt, og at vi sætter fodaftryk uden for landets grænser. Det gør vi bedst og mest effektivt ved at søge optimal indflydelse i internationale fora og institutioner.

Netop på grund af de værdier og den velstand, vi har skabt, er vi interessante at lytte til, og netop derfor kan vi i internationale sammenhænge opnå en indflydelse, der er langt større, end befolkningstallet berettiger til. Men det forudsætter, at vi én gang for alle gør op med småstatsmentaliteten og frygten for at blive løbet over ende. Vi bliver aldrig en økonomisk stormagt, men vi har potentialet til at blive en af værdiernes stormagter. Men det forudsætter et politisk mod og politiske visioner af en helt anden karakter og størrelsesorden end demonstreret i den europæiske valgkamp.

Alternativt efterlades Danmark som et sneglehus på globaliseringens motorvej.

Omtalte personer

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu