Da Unity Technologies blev introduceret på børsen i New York den 18. september i år, vajede det danske flag uden på Nasdaqs bygning på Wall Street. Selv om Unitys hovedkontor for længst er rykket til San Francisco, og under en tiendedel af selskabets ansatte sidder i Danmark, hænger de danske rødder ved. 

Unity er på under 20 år vokset til at have en markedsværdi, der svarer til selskaber som Carlsberg og Coloplast – alligevel er det de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver.

Unity er en helt klassisk startup-succeshistorie. Det startede i en lejlighed på Nørrebro i København i 2004, hvor de tre stiftere fandt sammen for at arbejde på at udvikle et computerspil beregnet til Apples Mac-computere. I flere år hutlede de sig igennem med løse job og et lån fra den enes far. Efter tre år var spillet endelig klar – men det blev en fiasko, der slet ikke kunne tjene pengene hjem igen. 

Imidlertid indså de tre, at de software-værktøjer, de havde udviklet undervejs for at konstruere og afvikle spillet – det kaldes en game engine – kunne være nyttige for andre spiludviklere. På det tidspunkt var det ret kompliceret at bygge spil. Det krævede enten, at man var i stand til at kode store dele fra bunden, eller at man benyttede specialsoftware, der var så dyrt, at det kun var de store spilforlag, der havde adgang til det. 

De tre stiftere havde derimod en filosofi om at ’demokratisere’ adgangen til at skabe spil ved at gøre det enkelt og billigt. De valgte at sælge softwaren meget billigt – til gengæld fik de ret hurtigt opbygget et stort community af entusiastiske brugere.

Den stærke forbindelse til de mindre spiludviklere skulle vise sig at være en væsentlig faktor for, at Unitys software i dag ligger til grund for over halvdelen af de spil, der spilles på smartphones og pc’er i dag. 

Smartphones åbnede en enorm platform for spil 

Det store gennembrud kom i 2007, da Apple introducerede iPhone, som for alvor åbnede for brugen af spil på mobiler. I dag er det en selvfølge, men indtil da var der ikke en App Store, hvor man hurtigt og let kan downloade små programmer, der tilføjer nye funktioner til telefonen.

IPhone og App Store kickstartede en hel industri af små og store udviklere af apps, og langt den største kategori var – og er – spil. 

Unitys software passede perfekt til programmørernes behov. Modsat de fleste andre programmer var Unitys software udviklet til Mac, og derfor blev Unity det foretrukne værktøj for den boomende sektor.

Unity har siden udvidet, så spil og apps, der er udviklet i Unity, kan afvikles på alle store formater – fra Android-smartphones til Xbox-spillekonsoller. 

I 2009 fandt Unity i USA den første store investor, Sequoia Capital, en af de vigtigste venture kapitalfonde i Silicon Valley

Sequoia forlangte, at Unity lavede ”the flip”, som det kaldes, når et selskab rykker hovedkontoret til USA. CEO og medstifter David Helgason rykkede til San Francisco i 2009, og siden er stadig flere af de ledende medarbejdere i Danmark rykket til USA eller er blevet erstattet af amerikanere.

I dag sidder hele ledelsen og 750 medarbejdere i hovedkvarteret i downtown San Francisco. 

Fra organisk til eksponentiel vækst

I 2014 valgte David Helgason at overlade tøjlerne til amerikaneren John Riccitiello, og med den nye CEO skiftede Unity gear. 

”Man kan sige, at Unity var drevet lidt konservativt. Vi voksede 40 procent, og vi udvidede med 15-20 procent flere medarbejdere om året, det var ret stabilt. Men en amerikansk CEO har et andet perspektiv,” fortæller Anders Johansen, der er HR director i Unitys afdeling i København. 

”I San Francisco lærer man at tænke eksponentielt. Riccitiello tænker meget aggressivt i vækst, nu skulle vi tredoble de ansatte. Vi skulle ikke tjene penge, vi skulle tabe penge, og vi skulle ud at finde kapital til at vokse yderligere. Han vendte det på hovedet, og det var dér, vi rigtig gik i gang med at ansætte medarbejdere.”

Det var også dér, Unity blev en langt mere international virksomhed.

”Problemet var, at vi ikke kunne skaffe folk i København. Det er nemmere at skaffe programmører i Seattle og Montreal, og så ansatte vi derovre i stedet. Havde de været i København, var de blevet ansat her, men det kunne vi ikke,” fortæller Anders Johansen. 

Da Anders Johansen kom om bord i 2013, var der 200 medarbejdere i Unity. I dag er der 4000-5000 medarbejdere fordelt på 32 kontorer i 18 lande. Omkring 325 af dem sidder i København.

HR-afdelingens arbejdsform har selvsagt været under hastig forandring. 

”Vi fik en stor udfordring med at få folk onboarded, så de kender virksomheden og kulturen og forstår at bygge det rigtige produkt. Tidligere ansatte vi folk en for en, men i dag ansætter vi omkring 1200 årligt. 

”På et tidspunkt ansætter man så mange, at man bruger al tiden på at onboarde, og det er svært at fastholde kvaliteten og hastigheden i udviklingen. Det er et punkt, man skal over, så man får opbygget en skalerbar struktur. Vi skulle lære at tænke på, at den organisation, vi byggede, skulle kunne fungere med 10.000 mennesker,” siger Anders Johansen.

Kapital til den næste runde af vækst

Projektet lykkedes, må man sige. I dag bruges Unitys game engine i over halvdelen af alle spil, der udvikles til smartphones, tablets og pc’er, og samtidig er Unity i fuld færd med at brede sig langt ud over spil og forsøge at etablere sig som en form for operativsystem for alle typer anvendelser af interaktiv tredimensionel computergrafik. 

At investorerne har tillid til, at Unity kan blive en af computerverdenens giganter, blev demonstreret, da børsintroduktionen i september forløb over forventning. Unity rejste 1,3 milliarder dollar ved at udbyde aktier svarende til cirka 10 procent af virksomheden. Aktiekursen giver i skrivende stund Unity en samlet markedsværdi på 27 milliarder dollar – knap 170 milliarder kroner.

Det meste af Unity ejes i dag af de kapitalfonde, der har investeret undervejs. Sequoia ejer i dag knap en fjerdedel af Unity. 

Forløbet er et klassisk eksempel på logikken i venture capital: at man foretager tidlige og risikable investeringer, som i nogle få af tilfældene vokser til at være milliarder værd. 

Med 1,3 milliarder dollar på kistebunden har Unity fået kapital til at sætte yderligere skub i udvidelsen, i hvert fald er der gode muligheder for at foretage opkøb af virksomheder, der kan udbygge de teknologiske kompetencer 

Unity matcher også det klassisk mønster for Silicon Valleys techvirksomheder, i den forstand at selskabet, til trods for den høje aktiekurs, faktisk giver underskud. I 2019 tabte man 163 millioner dollar af en omsætning på 542 millioner dollar – netop fordi man sætter alt ind på vækst.

Der er dog stadig noget tilbage til stifterne og de mange ansatte, der med tiden har fået udbetalt løn i form af medarbejderaktier. David Helgason, der i dag fortsat er medlem af bestyrelsen, ejer 4,4 procent af selskabet – så der burde være råd til pæne julegaver i år.