Fra nomadeliv til Nationalbanken

39-årige Mahad Farah Aden arbejder som revisor i Danmarks Nationalbank, men indtil han var 12 år gammel, levede han et nomadeliv i Somalia og var analfabet. Gennem ihærdighed og hårdt arbejde har han kæmpet sig til tops. Hans råd til andre indvandrere er at droppe offerrollen og tage en uddannelse.

Nationalbanken er en institution i Danmark. Den ikoniske bygning er et af den danske arkitekt Arne Jacobsens livsværker og ligger omkranset af Holmens Kirke, Børsen og Christiansborg. Der er en højtidelig stemning, når man efter at have gået rundt om den store bygning med det lukkede ydre, træder gennem den diminutive indgang og kommer ind i det vældige indgangsparti med højt til loftet og en trappe, der kan svæve af sig selv.

Mahad Farah Aden er da også synligt stolt af sin arbejdsplads. Den 39-årige interne revisor i Nationalbanken forklarer medlevende om historien bag både bygningen og de pengesedler, der bliver trykt i kælderen. Mahad Farah Aden har samme formelle påklædning som de fleste andre ansatte i Nationalbanken: habitbukser, pæne sko, skjorte og en sweater eller habitjakke. Men han skiller sig alligevel ud, både fordi han i dag har valgt en lysende gul trøje, og fordi den står i skarp kontrast til hans mørke hudfarve.

Mahad Farah er en del af en stigende tendens til, at indvandrere får job, der forudsætter et højt færdighedsniveau f.eks. gennem en længerevarende videregående uddannelse. I perioden 2010 til 2014 er der sket en stigning på 25 pct. i andelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, som er lønmodtagere på højt niveau. For efterkommere er stigningen 30 pct. Se også artiklen "Indvandrere og efterkommere stryger til top på arbejdsmarkedet".

Ud over den gule trøje har Mahad Farah Aden også en baggrund, der er noget mere farverig end de fleste af hans kollegers. Indtil han var 12 år gammel, levede han som nomade i en klan i Somalia, det nuværende Somaliland, og flyttede lejr efter årstidernes gang. Når klanen skulle flytte, placerede klanmedlemmerne deres transportable hytter på ryggen af en kamel, som fragtede dem til det nye bestemmelsessted. Fra kamelryggen kunne han og de andre børn og ældre skue ud over ørkenens vidder under den lange rejse.

Men i 1989 blev den somaliske ørken skiftet ud med Københavns stenbro. Her havde Mahad Farah Adens far som en af de første somaliske gæstearbejdere fundet arbejde, og da han fik sin familie til Danmark, købte han en treværelses lejlighed til dem på Vesterbro. Det blev familiens første hjem i det nye hjemland, inden de efter nogle år flyttede til Valby for at få mere plads. Mahad Farahs far kom til Danmark i midten af 1960’erne, men har altid været i beskæftigelse og har blandt andet arbejdet på skibe og sejlet verden rundt. De sidste 25 år har han arbejdet på Oslo-båden.

"Min far har altid selv arbejdet hårdt, og både min mor og far har altid sagt, at vi skulle få en uddannelse. På trods af at de selv kun kunne læse eller skrive på mellemniveau, har de tænkt, at vejen til et bedre liv går gennem viden. Min far har altid sagt, at hans børn skulle have et bedre liv og ikke lave det hårde fysiske arbejde, han havde gjort," siger Mahad Farah Aden.

Den nødvendige ekstra indsats

Efter halvandet år i modtageklasse startede Mahad Farah i folkeskole. Det var en hård start, for ikke nok med at han kun havde haft halvandet års danskundervisning, og inden da hverken kunne læse eller skrive, så var de andre elever også langt bedre til fremmedsprog som engelsk, tysk og fransk. Lektiehjælp gjorde forskellen.

"Lektiehjælp var til stor hjælp for mig. Når de andre havde fri kl. 14, blev jeg en ekstra time. Det var valgfrit, men selv om jeg kunne se, at alle de andre gik ud til basketkurvene i gården for at spille, blev jeg siddende indenfor og læste lektier. Jeg kunne have sagt, ’det her gider jeg ikke’, og være gået ud til de andre. Men det gjorde jeg ikke, og hvis jeg havde gjort det, havde jeg nok ikke opnået det, jeg har i dag. Jeg halsede altid efter de andre i folkeskolen, men det gav mig en ekstra energi at indhente det," siger han.

Lektiehjælpen var også særlig vigtig for Mahad Farah, fordi det var umuligt for ham at få hjælp til lektier hjemme. Når læreren bad eleverne om at få deres forældre til at læse deres stile igennem, var det helt komisk for ham, for hverken hans far eller mor kunne læse eller skrive på det nødvendige niveau, ligesom moderen heller ikke i dag kan ordentligt dansk. Men han lægger vægt på, at selv om ens forældre ikke kan hjælpe en, må det ikke være en undskyldning for, at noget ikke kan lade sig gøre.

Gennem sin folkeskoletid stod Mahad Farah Aden op kl. 6 hver morgen, selv om han først skulle møde kl. 8. Han løb nemlig med Jyllands-Posten for at tjene sine egne lommepenge. Det har altid været vigtigt for ham at have et arbejde, også da han senere begyndte på sine studier, og han er overbevist om, at han har arvet sit ’arbejdsgen’ fra sin far.

Den videre karriere førte først Mahad Farah forbi Niels Brocks HHX-uddannelse, hvor han opdagede sit talent for erhvervsøkonomi. Det blev herefter CBS, hvor Mahad Farah Aden stiftede bekendtskab med de spidse albuer i studiemiljøet, men gennem hårdt arbejde fik gode karakterer og en fastansættelse hos revisionsfirmaet PWC, allerede et år inden han havde afleveret sit speciale. Revisoruddannelsen var lidt et tilfælde, men universitetet et krav.

"Det, der var vigtigt for os derhjemme, var uddannelse, uddannelse, uddannelse. Jeg skulle på universitetet. Jeg har altid arbejdet meget og været ihærdig for at få de job, jeg gerne ville have. Og så har jeg været heldig, at jeg altid er kommet til samtaler. Da jeg fik jobbet hos PWC, havde jeg også tre andre jobsamtaler," siger han.

Drop offerrollen

Der var langt mellem de somaliske studiekammerater, da Mahad Farah Aden begyndte på CBS. Han var faktisk den eneste, men da han gik på sit sidste år, kom der to mere, og nu er der tre-fire stykker, fortæller han. Men han er stadig mere undtagelsen end reglen.

"Jeg er ikke den eneste, der har klaret mig, men dem, der har klaret sig dårligt, fylder mere. Hvis du tager somaliere som gruppe og sammenligner dem med andre nationaliteter, ligger somaliere næsten altid nederst, ligegyldigt hvilken statistik du kigger på. Somaliere kommer ikke fra en opbygget struktur i hjemlandet, de kommer fra kaos," forklarer han.

Mahad Farah Aden har personligt aldrig oplevet, at hans hudfarve eller nationalitet har været en forhindring for, at han skulle klare sig. Det på trods af, at han faktisk har oplevet at blive udsat for racisme. Mens han studerede, arbejdede han for GE Money Banks inkassoafdeling, og her havde han nogle ubehagelige oplevelser.

Mahad Farah Aden

"Det var ikke altid sjovt, når jeg skulle ringe ud til kunderne og fortælle dem, at de skyldte penge. Nogle kaldte mig f.eks. ’perker’ og sagde ’rejs hjem’ osv. Men det betyder ikke, at man skal indtage offerrollen. Jeg bryder mig ikke om, når andre somaliere gør det, for når min far, som faktisk var halvblind på det ene øje, kunne klare sig alene i den store verden uden at kende nogen og ikke engang kunne snakke med alle mulige konsulenter eller jobvejledere, så kan andre også. Det nytter ikke noget at tage offerrollen på sig; du må bare op på hesten igen og videre," siger han.

"Man bør klare sig selv"

Og uddannelse og job er netop muligt i Danmark. Faktisk mener Mahad Farah Aden, at Danmark er et land, der næsten tager sig for meget af folk, for han tror på, at man skal klare sig selv. Det er ikke alene udtryk for hans liberale tankegang, det er også en somalisk måde at se verden på.

"Hvis du ryger mellem to stole i Somalia, er der ikke noget sikkerhedsnet til at fange dig. Der er det det sociale netværk, der hjælper dig. I Danmark dør du ikke af sult, hvis du ikke gider arbejde. Det kan du bruge positivt, men også negativt, hvis du bare siger, at du ikke kan finde arbejde, fordi du f.eks. er blevet diskrimineret," mener han.

Da Mahad Farah Aden arbejdede hos PWC, et af verden største revisionsfirmaer med aktiviteter i 157 lande, oplevede han også at blive bedømt på sin hudfarve. Kunderne skulle lige se ham an de første to minutter. Men han udviklede en taktik med lige at bruge de første minutter på at bryde isen ved at snakke om noget andet som f.eks. vejret, indtil kunderne følte sig sikre på ham. Ansættelsen hos Nationalbanken blev også mødt af en bemærkning om hudfarve fra en nu tidligere kollega, da en fra hans afdeling havde sagt til en anden, ’Har du set den nye? Han er sort.’ Men det gik ikke Mahad Farah på:

"Hun mente ikke noget ondt med det, hun havde bare en forestilling ud fra det, hun havde læst i aviserne. Det er en forestilling, jeg er med til at nedbryde i dag med den stilling, jeg har. Der kan være nogle, som er racister, eller nogle som diskriminerer, men der er også somaliere, som er racister. Det kan vi bare ikke bruge til noget. Dit modsvar til diskrimination skal være at vise, at du er bedre end det, ved at du får uddannelse, job etc. Tag en uddannelse, og hvis du ikke kan få et job i Danmark, jamen så må du tage til udlandet, der har de også brug for dygtige folk."

Mahad Farah Aden opfordrer andre somaliere til at tage en uddannelse både via forskellige projekter og gennem fortrolige samtaler og sit virke som aktiv i forskellige somaliske foreninger som f.eks Fair Fishing. Det er somalierne selv, som skal vælge at uddanne sig og tage ansvar for deres liv:

"Ansvaret ligger hovedsageligt hos somalierne. Det er ikke samfundets ansvar, det er ens eget. Samfundet stiller så meget til rådighed, og du har mulighed for at vælge lige det, du har lyst til for at dygtiggøre dig. Danmark bygger på viden, og hvis du ikke er en del af videnskagen, kan samfundet ikke bruge dig til noget. Du skal derfor både spørge, hvad du kan gøre for dig selv, men også hvad du kan gøre for at bidrage til samfundet."

(Artiklen er opdateret 12/12-16 med afsnit, som henviser til artiklen "Indvandrere og efterkommere stryger til top på arbejdsmarkedet.")

Forrige artikel Indvandrere og efterkommere stryger til tops på arbejdsmarkedet Indvandrere og efterkommere stryger til tops på arbejdsmarkedet Næste artikel EQT’s danske lillebror tæt på at lukke milliardfond EQT’s danske lillebror tæt på at lukke milliardfond
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.