Kulturanbefaling af 
Lizette Risgaard

Fra Tom Cruise til Andreas Odbjerg

Lizette Risgaard drømmer sig tilbage til ‘Top Gun’ og 80’erne, danser til Andreas Odbjerg og læser om fagbevægelsens lange kamp, som hun selv har været en del af.

Set

Om

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Jeg husker tydeligt, da ’Top Gun’ udkom i 1986. Tom Cruise slog virkelig sin status som Hollywood-stjerne fast i rollen som Maverick, og jeg elskede den film. For mig har den en snert af socialrealisme over sig. Maverick kommer fra andre kår end mange af pilotvennerne, men hans kolleger og venner tror på ham, og han ender med at blive den bedste pilot blandt dem. Efter mange år og en covid-19-pandemi, der har udskudt filmen, er ’Top Gun 2: Maverick’ nu også udkommet. Desværre har jeg endnu ikke haft mulighed for at se den, men det skal jeg så snart, jeg får tid. Jeg har hørt, at den skulle være endnu bedre end den første film – selvom jeg næsten ikke kan tro, at den kan overgås. Så nu hvor jeg ikke har set den nye endnu, vil jeg opfordre alle til at gense ’Top Gun’ fra 80’erne. Det har jeg for nyligt gjort, og den er altså akkurat så god, som jeg husker det.

Hørt

For tiden lytter jeg meget til Andreas Odbjerg. Jeg er ret vild med hans musik, og jeg er imponeret over hans enorme musikalitet, hans tydelige talent, over ham generelt. Hver gang jeg hører hans musik, får jeg lyst til at danse – og jeg gør det også ofte. Særligt ’Hjem fra Fabrikken’ kan jeg godt lide. Det er virkelig godt, at unge mennesker også synger om helt almindelige arbejdere, der hver dag går på job og er med til at få samfundet til at hænge sammen. Jeg tror, det er noget, som mange kan relatere til, og jeg synes, at den sang er meget jordnær og ægte. Så jeg kan ikke lade være med at synge med, når den eller andre af hans numre, bliver spillet i radioen – og ellers jeg hører dem på mobilen, mens jeg går tur med hunden.  

Læst

Den seneste bog, jeg har læst, er ’Ulvetider og skiftespor’ af Poul Smidt. Den handler om fagbevægelsen, som jeg har så kær, og er fortællingen om de 20 turbulente år i dansk fagbevægelse fra storkonflikt og pinsepakke i 1998 til fusionen mellem LO og FTF, der i 2019 blev til Fagbevægelsens Hovedorganisation. Jeg blev valgt som LO-formand i 2015, og sammen med mange gode folk stod jeg for at fusionere de to hovedorganisationer på lønmodtagernes side. Det har været en lang og god rejse, og jeg er stolt af, at det lykkedes at opnå enighed om at sammensmelte de to organisationer. Vi har rigtigt meget at kigge tilbage på og være stolte af, men vi har også rigtig mange kampe, der skal vindes fremover. Det handler blandt andet om fortsat at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagerne i Danmark og fortsat opbakning til det organiserede arbejdsmarked. Dét og meget mere ser jeg rigtigt meget frem til.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu