Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Kunne man forestille sig en helt anden type teknologi?
 
Broer over floder, skabt gennem årtier ved at væve grene fra træer sammen, så broen bliver stærkere og stærkere med tiden? Byer, der består af kunstige øer, bygget af siv? Landbrug, hvor planter, fisk, husdyr og mennesker er bundet tæt sammen i nøje balancerede kredsløb, så den enes affald er den næstes føde? Løsninger, der bogstaveligt talt er levende?

For det moderne menneske er teknologi noget med mobiltelefoner, robotter og selvkørende biler.  Maskiner, der kan fungere hvor som helst. Infrastruktur og ingeniørkunst, der kan forvandle ethvert landskab til storbyer med de samme højhuse og trafikkøer og butikker med varer og mad fra hele verden.
 
Modsætningen er de uudviklede og primitive. Naturfolk, bønder i små lokale samfund, der stadig bruger deres traditionelle metoder og stort set lever, som man har gjort i generationer – fjernt fra det 21. århundredes hightech.
 
Men ser man nærmere efter, kan de indfødtes løsninger og teknikker, som er opstået og udviklet gennem hundreder eller tusinder år, være forbløffende avancerede og elegante i den måde, de forvalter og udnytter lokale ressourcer til gavn for både mennesker og resten af økosystemet.
 
I bogen ’Lo-tek’, gennemgår den australske designer og antropolog Julia Watson en lang række eksempler på, hvordan de teknologier, som anvendes af folk, der lever i tæt samspil med naturen, kan bygge på en dyb indsigt og forståelse for deres omgivelser.
 
Det er løsninger, der har vist sig bæredygtige igennem mange generationer, og som i mange henseender gør mennesker mere modstandsdygtige over for naturens luner og forandringer, end vores højteknologiske systemer – og som derfor kan tjene som inspiration til måder at overkomme de voksende udfordringer, det moderne menneske står overfor.
 
Hvad vil det sige at være avanceret?
 
”Der er en forestilling om, at naturbaserede teknologier er primitive og simple. Folk tror, det er low tech. Men reelt er det ofte superkomplekse og vidtstrakte systemer, der er balancerede lige fra det mikroskopiske plan med en forståelse for betydningen af insekter og bakterier, og op til makroskala, hvor man for eksempel stabiliserer og beskytter marker og huse mod oversvømmelser.”
 
”Det stiller spørgsmål ved hele vores sædvanlige forståelse af, hvad det vil sige at være avanceret og produktiv – ikke mindst i lyset af de udfordringer, vi står overfor med miljøproblemer og klimaforandringer,” siger Julia Watson på en Skype-forbindelse til New York.