Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

MM Special: AI i Det Offentlige

Ideelt vil den fortsatte automatisering af det offentliges tjenester med stadig mere intelligente maskiner føre til hurtigere og mere præcis sagsbehandling og frigøre personalet fra rutinesager.

Hvis det virker.

Man skal ikke have brugt chatbots over telefonen eller online ret mange gange for at vide, at det til tider er ganske udfordrende at få selv simple problemer løst. Man kan hurtigt ende i en virtuel labyrint af krav om opdateringer og for længst glemte passwords, i kamp mod formularer, der ikke kan rumme netop de oplysninger, man gerne vil fortælle systemet. 

Man kan frygte, at det næste ryk i retning af kunstig intelligens og automatisering vil betyde, at flere, og især de svageste borgere, får sværere ved at hævde sig og opnå de ydelser, de har ret til.

I en situation, hvor man som borger skal forhandle med det offentlige, vil det uvægerligt ændre magtbalancen, at man står over for en maskine, der ved meget mere, end borgeren gør – og som tænker langt hurtigere.  

Det centrale spørgsmål er, hvem får gavn af automatiseringen, og for hvis skyld indføres det: borgeren eller systemet?

Eller som Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, spørger:  

”Hvem vinder, og hvem taber ved en given løsning? Er det designet med henblik på at gøre borgerne stærkere i sine handlemuligheder og evne til at leve et godt liv? Eller er det designet med systemets logik og ønsker for øje?” 

De ressourcesvage har det ikke godt med digitale systemer 

”Den velstillede, ressourcestærke middelklasse har det fint med selvbetjeningsløsninger.

Men der er en kæmpe gruppe af socialt udsatte, der overhovedet ikke har det fint med offentlig digital post, selvbetjeningsløsninger og den der distancering i sagsbehandlingen. De mister forståelse for, hvad det offentlige er for en størrelse,” siger Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. 

Motzfeldt nævner som eksempel en stressramt kvinde, der er eneforsørger. Hun havde to sager kørende i det offentlige, men da hun havde uploadet sine oplysninger og dokumentation for den ene sag, overså hun, at hun også skulle uploade dokumentation til den anden ydelse, hun søgte. Så hun fik afslag. 

”Hvis der havde siddet et menneske over for en stressramt kvinde, der skulle levere den samme dokumentation til to forskellige sager, ville det ikke være et problem. Et menneske ville godt være klar over, at der var et problem,” siger Hanne Marie Motzfeldt. 

Selvbetjening kan give en meget fragmenteret og siloopdelt behandling, der fratager socialarbejdere muligheden for at fange problemerne i tide, mener Motzfeldt. 

”Du kan have borgere, der får en vifte af ydelser, som de har søgt over selvbetjeningsløsninger, men vi skal blive bedre til at sikre, at der er et menneske i systemet, der laver en helhedsvurdering af, om det her egentlig kan passe, og hvad det underliggende problem kan være.” 

Omvendt kunne man håbe, at effekten af øget automatisering bliver den stik modsatte:

Hvis de mere rutinemæssige sager bliver klaret automatisk og med selvbetjening, vil det frigive ressourcer til at de menneskelige ansatte bedre kan fokusere på de svære sager, der netop kræver et menneske med erfaring og indføling. 

Håbet er at frigøre menneskelige ressourcer 

Som borgere vil vi begynde at møde kunstig intelligens og maskinlæring i form af flere selvbetjeningsløsninger og chatbots. 

”En chatbot er rigtig god til at give hurtige oplysninger: Hvornår lukker svømmehallen på søndag?

Hvornår får jeg hentet affald? Der er en lysmast ude på min vej, der ikke virker.

Vi bruger rejsebranchen og banker som eksempler på, at selvbetjening er kommet til at fylde meget, og hvor de fleste jævnt hen synes, det er meget rart. Sådan er der også eksempler i kommunerne, for eksempel at man kan forny sine lån af biblioteksbøger,” fortæller Christian Harsløf, direktør i KL med ansvar for digitalisering og teknologi. 

”Hvis vi kan få nogle gode smarte løsninger til den type vejledning, så kan kommunen bruge ressourcer på noget, der er mere kompliceret, det kan være på socialsagerne, i ældreplejen eller i folkeskolen, så man får dirigeret ressourcerne derhen, hvor den almindelige borgerkontakt er rigtig vigtig.” 

”Det er den balance, vi skal finde. Kommuner har jo ingen interesse i, at man får af-personliggjort den kommunale forvaltning, tværtimod. Men vi har områder, hvor teknologien faktisk er en bedre løsning, og hvor det kan give hurtigere overblik. Og så er der områder, hvor det bestemt er det modsatte, der er tilfældet,” siger Christian Harsløf.

Fristelsen til at spare mennesker væk

Hvorvidt automatisering af rutinesager kan frigøre menneskelige ressourcer, der kan opkvalificere de mere komplekse opgaver afhænger uvægerligt af, i hvor høj grad investeringen i ny teknologi er koblet sammen med forventninger til besparelser.

Alt efter hvor aggressivt der budgetteres, risikerer man, at der blot bliver mere automatisering og selvbetjening – men fortsat ikke tilstrækkelige ressourcer til at få menneskelig opmærksomhed om de svære sager. 

”Kunstig intelligens skal give en bedre og mere præcis service til den enkelte borger, så der kommer højere kvalitet. At der så samtidig kommer en højere effektivitet, der kan frigøre ressourcer til den borgernære velfærd, er kun et ekstra gode. Alle er interesserede i, at vi har en effektiv offentlig sektor, hvor vi bruger pengene bedst muligt, og der hvor der er mest behov for dem,” siger Rikke Zeberg, direktør for Digitaliseringsstyrelsen. 

Det offentliges budgetter vil være under stigende pres i de kommende år, blandt andet fordi der vil være flere ældre og kronisk syge. AI kan være en måde at opretholde og forbedre serviceniveauet – men det økonomiske pres kan også gøre det fristende at satse på teknologiske løsninger, der primært skal spare penge. 

Et eksempel var de robotstøvsugere, der for nogle år siden med stor entusiasme blev indført i en del kommuner, som øjnede chancen for at skære ned på personalet til at gøre rent hos de ældre. Men det gav bagslag, dels fordi teknologien viste sig utilstrækkelig, dels fordi borgerne reagerede på, at rengøring hos de ældre ikke kun handler om det funktionelle i at støvsuge, men også om, at der kommer et menneske forbi. 

Som Rikke Zeberg konstaterer: ”En af de største udfordringer i den fortsatte digitalisering er at gå fremad i et tempo, så vi har danskerne med, og så de bevarer den høje tillid til den offentlige sektor.” 

Tillid er afgørende

Tillid er en afgørende faktor, når man bevæger sig i retning af mere komplekse anvendelser af kunstig intelligens med større personlige konsekvenser. Uden tillid til teknologien bliver det vanskeligt at få borgerne til at acceptere, at det offentlige i stigende grad læner sig op ad computernes vurderinger.   

Realiteten er imidlertid, at it ikke altid virker som forventet. Sidste års teledata-skandale er et eksempel. Gennem syv år har der været fejl i de data, som politiet indsamlede om mistænktes opholdssted på basis af, hvilke sendemaster deres mobiltelefon var koblet op til. Det viste sig blandt andet, at nogle geografiske koordinater var blevet spejlvendt, så en del personer så ud til at have befundet sig i Adenbugten ud for Etiopien. 

Hvis årsagen til, at et it-system laver fejlagtige vurderinger, er indlejret i et program eller en beregningsmodel, vil fejlen blive gentaget alle de steder, systemet bliver anvendt.

Det sætter sagen yderligere på spidsen, hvis de algoritmer, der foretager analyser, er udviklet med maskinlæring, fordi det i praksis kan være umuligt – både for borgeren og sagsbehandleren – at se, hvad det er for sammenhænge, og hvilken vægtning af faktorer der indgår i maskinens vurderinger.

”Jo mere komplekse og selvlærende algoritmerne bliver, des vanskeligere bliver det at gennemskue processen, og des mere udfordres de grundlæggende rettigheder om at kende og kunne forklare, hvad der ligger til grund for en afgørelse, vi som borgere udsættes for,” konstaterer Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder: 

”Det er selvsagt svært at forvente, at borgerne skulle have tillid til det, hvis beslutninger, som påvirker deres liv bliver truffet, uden at der er fuld gennemsigtighed i processen.” 

Det skal kunne forklares 

Sidste år udarbejdede EU-kommissionen et sæt etiske retningslinjer for anvendelsen af AI, der skal sætte mennesket i centrum. 

Et af kravene er explainability: at man er i stand til at forklare, hvordan systemet er nået frem til en afgørelse. Brugerne skal have mulighed for at se, hvilke principper og facts der ligger til grund for systemets vurderinger. 

”Hvis vi som borgere skal mødes af en offentlig sektor, der betjener sig af AI, er det en etisk fordring, at vi er i stand til at forstå, hvad der foregår. Men det er meget abstrakt, vi kan endnu ikke sætte præcise ord på, hvilket niveau vi skal forstå det på,” mener formanden for Dataetisk Råd, Johan Busse: 

”Et af kravene må være, at det fortsat skal være klart, hvem der er ansvarlig. Vi må holde fast i, at AI er et værktøj i nogens hånd. Vi må ikke komme i situationer, hvor det offentlige slår ud med armene og siger: Det er vi ikke herre over, det er maskinen.” 

De krav er KL’s direktør Christian Harsløf helt på linje med: 

”Hvis man som borger bliver mødt af det argument for en afgørelse, at ”det er, fordi algoritmen siger det”, så har vi fejlet, så ryger tilliden. Som medarbejder skal man kunne argumentere sagligt for, hvorfor en afgørelse er landet, som den nu er. ” 

Explanation versus explainability

Jacob Slosser, der er postdoc ved Det Juridiske Fakultets Center for International Lov på Københavns Universitet, mener, at kravet om explainability er problematisk og til dels urealistisk:

”Vi vil gerne kunne åbne den her sorte kasse og se, hvordan maskinen nåede frem til beslutningen. Men det kan man jo heller gøre med mennesker. Hvis man skulle forklare, hvordan en dommer afgør sagen, skal vi kunne spørge: Hvor har du gået i skole, hvad har du haft af problemer, da du var ung. Den slags spiller ind på beslutningerne, men vi kan ikke kigge ind i hovedet på en dommer.” 

Derfor mener Jacob Schlosser, at det er mere realistisk at fokusere på explanations snarere end explainability:

”Ligesom en dommer kan forklare sin afgørelse ved at fremlægge de bestemmelser og forhold, som er blevet overvejet, så skal maskinen kunne præsentere en liste over de punkter, der er blevet vurderet. Men man behøver ikke at forstå maskinens kode i detaljer.” 

Borgeren skal føle, at det passer

Hensynet til at gøre beslutningsprocessen gennemskuelig har præget udformningen af de automatiske ejendomsvurderinger, som efter planen bliver sendt ud senere i år. 

Andreas Berggreen, direktør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, fortæller, at legitimitet har været en rettesnor i udviklingen.

”Når boligejeren modtager sin ejendomsvurdering, skal han eller hun føle, at det rammer skiven. De skal kunne forstå det og tænke, at det passer. Der ligger mange lag i at opnå det, dels at vi rammer rigtigt, men også at vi er i stand til at forklare, hvordan vi er kommet frem til resultat på en måde, så alle, der har en ejendom, forstår det.” 

Derfor er det kommende system til automatiske ejendomsvurderinger udformet i lag med stadig mere detaljeret information, så borgerne, hvis de vil, får mulighed for at gå meget langt ned i grundlaget for afgørelsen for at se hvilke faktorer, der indgår i vurderingen, og hvordan de er vægtet. 

”Formentlig kunne vi gøre det mere præcist og ramme rigtigt i flere tilfælde, hvis vi tog noget virkelig avanceret AI, som kunne finde mønstre som ingen mennesker kan gennemskue. Men så ville vi ikke være i stand til at forklare, hvorfor din ejendom er to millioner kroner værd. Så ville vi kun være i stand til at sige til folk, at det er der en superklog computer, der har sagt, og at vi ikke kan forestille os, at en ejendomsmægler eller nogen andre eksperter vil kunne give et mere retvisende svar. Men det gør vi ikke. Og det tror jeg ikke, der er nogen i den offentlige sektor, der gør, for det ville jo kræve, at politikerne sagde, at det var OK. Det er den grænse, vi er nået til nu,” siger Andreas Berggreen.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Her er pengene til den grønne omstilling Her er pengene til den grønne omstilling Næste artikel Boligminister: Om to år klapper klimafælden Boligminister: Om to år klapper klimafælden
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.