Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

MM Special: AI i Det Offentlige

Ideelt vil den fortsatte automatisering af det offentliges tjenester med stadig mere intelligente maskiner føre til hurtigere og mere præcis sagsbehandling og frigøre personalet fra rutinesager.

Hvis det virker.

Man skal ikke have brugt chatbots over telefonen eller online ret mange gange for at vide, at det til tider er ganske udfordrende at få selv simple problemer løst. Man kan hurtigt ende i en virtuel labyrint af krav om opdateringer og for længst glemte passwords, i kamp mod formularer, der ikke kan rumme netop de oplysninger, man gerne vil fortælle systemet. 

Man kan frygte, at det næste ryk i retning af kunstig intelligens og automatisering vil betyde, at flere, og især de svageste borgere, får sværere ved at hævde sig og opnå de ydelser, de har ret til.

I en situation, hvor man som borger skal forhandle med det offentlige, vil det uvægerligt ændre magtbalancen, at man står over for en maskine, der ved meget mere, end borgeren gør – og som tænker langt hurtigere.  

Det centrale spørgsmål er, hvem får gavn af automatiseringen, og for hvis skyld indføres det: borgeren eller systemet?

Eller som Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, spørger:  

”Hvem vinder, og hvem taber ved en given løsning? Er det designet med henblik på at gøre borgerne stærkere i sine handlemuligheder og evne til at leve et godt liv? Eller er det designet med systemets logik og ønsker for øje?” 

De ressourcesvage har det ikke godt med digitale systemer 

”Den velstillede, ressourcestærke middelklasse har det fint med selvbetjeningsløsninger.

Men der er en kæmpe gruppe af socialt udsatte, der overhovedet ikke har det fint med offentlig digital post, selvbetjeningsløsninger og den der distancering i sagsbehandlingen. De mister forståelse for, hvad det offentlige er for en størrelse,” siger Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. 

Motzfeldt nævner som eksempel en stressramt kvinde, der er eneforsørger. Hun havde to sager kørende i det offentlige, men da hun havde uploadet sine oplysninger og dokumentation for den ene sag, overså hun, at hun også skulle uploade dokumentation til den anden ydelse, hun søgte. Så hun fik afslag. 

”Hvis der havde siddet et menneske over for en stressramt kvinde, der skulle levere den samme dokumentation til to forskellige sager, ville det ikke være et problem. Et menneske ville godt være klar over, at der var et problem,” siger Hanne Marie Motzfeldt. 

Selvbetjening kan give en meget fragmenteret og siloopdelt behandling, der fratager socialarbejdere muligheden for at fange problemerne i tide, mener Motzfeldt. 

”Du kan have borgere, der får en vifte af ydelser, som de har søgt over selvbetjeningsløsninger, men vi skal blive bedre til at sikre, at der er et menneske i systemet, der laver en helhedsvurdering af, om det her egentlig kan passe, og hvad det underliggende problem kan være.” 

Omvendt kunne man håbe, at effekten af øget automatisering bliver den stik modsatte:

Hvis de mere rutinemæssige sager bliver klaret automatisk og med selvbetjening, vil det frigive ressourcer til at de menneskelige ansatte bedre kan fokusere på de svære sager, der netop kræver et menneske med erfaring og indføling. 

Håbet er at frigøre menneskelige ressourcer 

Som borgere vil vi begynde at møde kunstig intelligens og maskinlæring i form af flere selvbetjeningsløsninger og chatbots. 

”En chatbot er rigtig god til at give hurtige oplysninger: Hvornår lukker svømmehallen på søndag?

Hvornår får jeg hentet affald? Der er en lysmast ude på min vej, der ikke virker.

Vi bruger rejsebranchen og banker som eksempler på, at selvbetjening er kommet til at fylde meget, og hvor de fleste jævnt hen synes, det er meget rart. Sådan er der også eksempler i kommunerne, for eksempel at man kan forny sine lån af biblioteksbøger,” fortæller Christian Harsløf, direktør i KL med ansvar for digitalisering og teknologi. 

”Hvis vi kan få nogle gode smarte løsninger til den type vejledning, så kan kommunen bruge ressourcer på noget, der er mere kompliceret, det kan være på socialsagerne, i ældreplejen eller i folkeskolen, så man får dirigeret ressourcerne derhen, hvor den almindelige borgerkontakt er rigtig vigtig.” 

”Det er den balance, vi skal finde. Kommuner har jo ingen interesse i, at man får af-personliggjort den kommunale forvaltning, tværtimod. Men vi har områder, hvor teknologien faktisk er en bedre løsning, og hvor det kan give hurtigere overblik. Og så er der områder, hvor det bestemt er det modsatte, der er tilfældet,” siger Christian Harsløf.

Fristelsen til at spare mennesker væk

Hvorvidt automatisering af rutinesager kan frigøre menneskelige ressourcer, der kan opkvalificere de mere komplekse opgaver afhænger uvægerligt af, i hvor høj grad investeringen i ny teknologi er koblet sammen med forventninger til besparelser.

Alt efter hvor aggressivt der budgetteres, risikerer man, at der blot bliver mere automatisering og selvbetjening – men fortsat ikke tilstrækkelige ressourcer til at få menneskelig opmærksomhed om de svære sager. 

”Kunstig intelligens skal give en bedre og mere præcis service til den enkelte borger, så der kommer højere kvalitet. At der så samtidig kommer en højere effektivitet, der kan frigøre ressourcer til den borgernære velfærd, er kun et ekstra gode. Alle er interesserede i, at vi har en effektiv offentlig sektor, hvor vi bruger pengene bedst muligt, og der hvor der er mest behov for dem,” siger Rikke Zeberg, direktør for Digitaliseringsstyrelsen. 

Det offentliges budgetter vil være under stigende pres i de kommende år, blandt andet fordi der vil være flere ældre og kronisk syge. AI kan være en måde at opretholde og forbedre serviceniveauet – men det økonomiske pres kan også gøre det fristende at satse på teknologiske løsninger, der primært skal spare penge. 

Et eksempel var de robotstøvsugere, der for nogle år siden med stor entusiasme blev indført i en del kommuner, som øjnede chancen for at skære ned på personalet til at gøre rent hos de ældre. Men det gav bagslag, dels fordi teknologien viste sig utilstrækkelig, dels fordi borgerne reagerede på, at rengøring hos de ældre ikke kun handler om det funktionelle i at støvsuge, men også om, at der kommer et menneske forbi. 

Som Rikke Zeberg konstaterer: ”En af de største udfordringer i den fortsatte digitalisering er at gå fremad i et tempo, så vi har danskerne med, og så de bevarer den høje tillid til den offentlige sektor.” 

Tillid er afgørende

Tillid er en afgørende faktor, når man bevæger sig i retning af mere komplekse anvendelser af kunstig intelligens med større personlige konsekvenser. Uden tillid til teknologien bliver det vanskeligt at få borgerne til at acceptere, at det offentlige i stigende grad læner sig op ad computernes vurderinger.   

Realiteten er imidlertid, at it ikke altid virker som forventet. Sidste års teledata-skandale er et eksempel. Gennem syv år har der været fejl i de data, som politiet indsamlede om mistænktes opholdssted på basis af, hvilke sendemaster deres mobiltelefon var koblet op til. Det viste sig blandt andet, at nogle geografiske koordinater var blevet spejlvendt, så en del personer så ud til at have befundet sig i Adenbugten ud for Etiopien. 

Hvis årsagen til, at et it-system laver fejlagtige vurderinger, er indlejret i et program eller en beregningsmodel, vil fejlen blive gentaget alle de steder, systemet bliver anvendt.

Det sætter sagen yderligere på spidsen, hvis de algoritmer, der foretager analyser, er udviklet med maskinlæring, fordi det i praksis kan være umuligt – både for borgeren og sagsbehandleren – at se, hvad det er for sammenhænge, og hvilken vægtning af faktorer der indgår i maskinens vurderinger.

”Jo mere komplekse og selvlærende algoritmerne bliver, des vanskeligere bliver det at gennemskue processen, og des mere udfordres de grundlæggende rettigheder om at kende og kunne forklare, hvad der ligger til grund for en afgørelse, vi som borgere udsættes for,” konstaterer Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder: 

”Det er selvsagt svært at forvente, at borgerne skulle have tillid til det, hvis beslutninger, som påvirker deres liv bliver truffet, uden at der er fuld gennemsigtighed i processen.” 

Det skal kunne forklares 

Sidste år udarbejdede EU-kommissionen et sæt etiske retningslinjer for anvendelsen af AI, der skal sætte mennesket i centrum. 

Et af kravene er explainability: at man er i stand til at forklare, hvordan systemet er nået frem til en afgørelse. Brugerne skal have mulighed for at se, hvilke principper og facts der ligger til grund for systemets vurderinger. 

”Hvis vi som borgere skal mødes af en offentlig sektor, der betjener sig af AI, er det en etisk fordring, at vi er i stand til at forstå, hvad der foregår. Men det er meget abstrakt, vi kan endnu ikke sætte præcise ord på, hvilket niveau vi skal forstå det på,” mener formanden for Dataetisk Råd, Johan Busse: 

”Et af kravene må være, at det fortsat skal være klart, hvem der er ansvarlig. Vi må holde fast i, at AI er et værktøj i nogens hånd. Vi må ikke komme i situationer, hvor det offentlige slår ud med armene og siger: Det er vi ikke herre over, det er maskinen.” 

De krav er KL’s direktør Christian Harsløf helt på linje med: 

”Hvis man som borger bliver mødt af det argument for en afgørelse, at ”det er, fordi algoritmen siger det”, så har vi fejlet, så ryger tilliden. Som medarbejder skal man kunne argumentere sagligt for, hvorfor en afgørelse er landet, som den nu er. ” 

Explanation versus explainability

Jacob Slosser, der er postdoc ved Det Juridiske Fakultets Center for International Lov på Københavns Universitet, mener, at kravet om explainability er problematisk og til dels urealistisk:

”Vi vil gerne kunne åbne den her sorte kasse og se, hvordan maskinen nåede frem til beslutningen. Men det kan man jo heller gøre med mennesker. Hvis man skulle forklare, hvordan en dommer afgør sagen, skal vi kunne spørge: Hvor har du gået i skole, hvad har du haft af problemer, da du var ung. Den slags spiller ind på beslutningerne, men vi kan ikke kigge ind i hovedet på en dommer.” 

Derfor mener Jacob Schlosser, at det er mere realistisk at fokusere på explanations snarere end explainability:

”Ligesom en dommer kan forklare sin afgørelse ved at fremlægge de bestemmelser og forhold, som er blevet overvejet, så skal maskinen kunne præsentere en liste over de punkter, der er blevet vurderet. Men man behøver ikke at forstå maskinens kode i detaljer.” 

Borgeren skal føle, at det passer

Hensynet til at gøre beslutningsprocessen gennemskuelig har præget udformningen af de automatiske ejendomsvurderinger, som efter planen bliver sendt ud senere i år. 

Andreas Berggreen, direktør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, fortæller, at legitimitet har været en rettesnor i udviklingen.

”Når boligejeren modtager sin ejendomsvurdering, skal han eller hun føle, at det rammer skiven. De skal kunne forstå det og tænke, at det passer. Der ligger mange lag i at opnå det, dels at vi rammer rigtigt, men også at vi er i stand til at forklare, hvordan vi er kommet frem til resultat på en måde, så alle, der har en ejendom, forstår det.” 

Derfor er det kommende system til automatiske ejendomsvurderinger udformet i lag med stadig mere detaljeret information, så borgerne, hvis de vil, får mulighed for at gå meget langt ned i grundlaget for afgørelsen for at se hvilke faktorer, der indgår i vurderingen, og hvordan de er vægtet. 

”Formentlig kunne vi gøre det mere præcist og ramme rigtigt i flere tilfælde, hvis vi tog noget virkelig avanceret AI, som kunne finde mønstre som ingen mennesker kan gennemskue. Men så ville vi ikke være i stand til at forklare, hvorfor din ejendom er to millioner kroner værd. Så ville vi kun være i stand til at sige til folk, at det er der en superklog computer, der har sagt, og at vi ikke kan forestille os, at en ejendomsmægler eller nogen andre eksperter vil kunne give et mere retvisende svar. Men det gør vi ikke. Og det tror jeg ikke, der er nogen i den offentlige sektor, der gør, for det ville jo kræve, at politikerne sagde, at det var OK. Det er den grænse, vi er nået til nu,” siger Andreas Berggreen.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Her er pengene til den grønne omstilling Her er pengene til den grønne omstilling Næste artikel Boligminister: Om to år klapper klimafælden Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.