Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

MM Special: AI i Det Offentlige

Ideelt vil den fortsatte automatisering af det offentliges tjenester med stadig mere intelligente maskiner føre til hurtigere og mere præcis sagsbehandling og frigøre personalet fra rutinesager.

Hvis det virker.

Man skal ikke have brugt chatbots over telefonen eller online ret mange gange for at vide, at det til tider er ganske udfordrende at få selv simple problemer løst. Man kan hurtigt ende i en virtuel labyrint af krav om opdateringer og for længst glemte passwords, i kamp mod formularer, der ikke kan rumme netop de oplysninger, man gerne vil fortælle systemet. 

Man kan frygte, at det næste ryk i retning af kunstig intelligens og automatisering vil betyde, at flere, og især de svageste borgere, får sværere ved at hævde sig og opnå de ydelser, de har ret til.

I en situation, hvor man som borger skal forhandle med det offentlige, vil det uvægerligt ændre magtbalancen, at man står over for en maskine, der ved meget mere, end borgeren gør – og som tænker langt hurtigere.  

Det centrale spørgsmål er, hvem får gavn af automatiseringen, og for hvis skyld indføres det: borgeren eller systemet?

Eller som Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, spørger:  

”Hvem vinder, og hvem taber ved en given løsning? Er det designet med henblik på at gøre borgerne stærkere i sine handlemuligheder og evne til at leve et godt liv? Eller er det designet med systemets logik og ønsker for øje?” 

De ressourcesvage har det ikke godt med digitale systemer 

”Den velstillede, ressourcestærke middelklasse har det fint med selvbetjeningsløsninger.

Men der er en kæmpe gruppe af socialt udsatte, der overhovedet ikke har det fint med offentlig digital post, selvbetjeningsløsninger og den der distancering i sagsbehandlingen. De mister forståelse for, hvad det offentlige er for en størrelse,” siger Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. 

Motzfeldt nævner som eksempel en stressramt kvinde, der er eneforsørger. Hun havde to sager kørende i det offentlige, men da hun havde uploadet sine oplysninger og dokumentation for den ene sag, overså hun, at hun også skulle uploade dokumentation til den anden ydelse, hun søgte. Så hun fik afslag. 

”Hvis der havde siddet et menneske over for en stressramt kvinde, der skulle levere den samme dokumentation til to forskellige sager, ville det ikke være et problem. Et menneske ville godt være klar over, at der var et problem,” siger Hanne Marie Motzfeldt. 

Selvbetjening kan give en meget fragmenteret og siloopdelt behandling, der fratager socialarbejdere muligheden for at fange problemerne i tide, mener Motzfeldt. 

”Du kan have borgere, der får en vifte af ydelser, som de har søgt over selvbetjeningsløsninger, men vi skal blive bedre til at sikre, at der er et menneske i systemet, der laver en helhedsvurdering af, om det her egentlig kan passe, og hvad det underliggende problem kan være.” 

Omvendt kunne man håbe, at effekten af øget automatisering bliver den stik modsatte:

Hvis de mere rutinemæssige sager bliver klaret automatisk og med selvbetjening, vil det frigive ressourcer til at de menneskelige ansatte bedre kan fokusere på de svære sager, der netop kræver et menneske med erfaring og indføling. 

Håbet er at frigøre menneskelige ressourcer 

Som borgere vil vi begynde at møde kunstig intelligens og maskinlæring i form af flere selvbetjeningsløsninger og chatbots. 

”En chatbot er rigtig god til at give hurtige oplysninger: Hvornår lukker svømmehallen på søndag?

Hvornår får jeg hentet affald? Der er en lysmast ude på min vej, der ikke virker.

Vi bruger rejsebranchen og banker som eksempler på, at selvbetjening er kommet til at fylde meget, og hvor de fleste jævnt hen synes, det er meget rart. Sådan er der også eksempler i kommunerne, for eksempel at man kan forny sine lån af biblioteksbøger,” fortæller Christian Harsløf, direktør i KL med ansvar for digitalisering og teknologi. 

”Hvis vi kan få nogle gode smarte løsninger til den type vejledning, så kan kommunen bruge ressourcer på noget, der er mere kompliceret, det kan være på socialsagerne, i ældreplejen eller i folkeskolen, så man får dirigeret ressourcerne derhen, hvor den almindelige borgerkontakt er rigtig vigtig.” 

”Det er den balance, vi skal finde. Kommuner har jo ingen interesse i, at man får af-personliggjort den kommunale forvaltning, tværtimod. Men vi har områder, hvor teknologien faktisk er en bedre løsning, og hvor det kan give hurtigere overblik. Og så er der områder, hvor det bestemt er det modsatte, der er tilfældet,” siger Christian Harsløf.

Fristelsen til at spare mennesker væk

Hvorvidt automatisering af rutinesager kan frigøre menneskelige ressourcer, der kan opkvalificere de mere komplekse opgaver afhænger uvægerligt af, i hvor høj grad investeringen i ny teknologi er koblet sammen med forventninger til besparelser.

Alt efter hvor aggressivt der budgetteres, risikerer man, at der blot bliver mere automatisering og selvbetjening – men fortsat ikke tilstrækkelige ressourcer til at få menneskelig opmærksomhed om de svære sager. 

”Kunstig intelligens skal give en bedre og mere præcis service til den enkelte borger, så der kommer højere kvalitet. At der så samtidig kommer en højere effektivitet, der kan frigøre ressourcer til den borgernære velfærd, er kun et ekstra gode. Alle er interesserede i, at vi har en effektiv offentlig sektor, hvor vi bruger pengene bedst muligt, og der hvor der er mest behov for dem,” siger Rikke Zeberg, direktør for Digitaliseringsstyrelsen. 

Det offentliges budgetter vil være under stigende pres i de kommende år, blandt andet fordi der vil være flere ældre og kronisk syge. AI kan være en måde at opretholde og forbedre serviceniveauet – men det økonomiske pres kan også gøre det fristende at satse på teknologiske løsninger, der primært skal spare penge. 

Et eksempel var de robotstøvsugere, der for nogle år siden med stor entusiasme blev indført i en del kommuner, som øjnede chancen for at skære ned på personalet til at gøre rent hos de ældre. Men det gav bagslag, dels fordi teknologien viste sig utilstrækkelig, dels fordi borgerne reagerede på, at rengøring hos de ældre ikke kun handler om det funktionelle i at støvsuge, men også om, at der kommer et menneske forbi. 

Som Rikke Zeberg konstaterer: ”En af de største udfordringer i den fortsatte digitalisering er at gå fremad i et tempo, så vi har danskerne med, og så de bevarer den høje tillid til den offentlige sektor.” 

Tillid er afgørende

Tillid er en afgørende faktor, når man bevæger sig i retning af mere komplekse anvendelser af kunstig intelligens med større personlige konsekvenser. Uden tillid til teknologien bliver det vanskeligt at få borgerne til at acceptere, at det offentlige i stigende grad læner sig op ad computernes vurderinger.   

Realiteten er imidlertid, at it ikke altid virker som forventet. Sidste års teledata-skandale er et eksempel. Gennem syv år har der været fejl i de data, som politiet indsamlede om mistænktes opholdssted på basis af, hvilke sendemaster deres mobiltelefon var koblet op til. Det viste sig blandt andet, at nogle geografiske koordinater var blevet spejlvendt, så en del personer så ud til at have befundet sig i Adenbugten ud for Etiopien. 

Hvis årsagen til, at et it-system laver fejlagtige vurderinger, er indlejret i et program eller en beregningsmodel, vil fejlen blive gentaget alle de steder, systemet bliver anvendt.

Det sætter sagen yderligere på spidsen, hvis de algoritmer, der foretager analyser, er udviklet med maskinlæring, fordi det i praksis kan være umuligt – både for borgeren og sagsbehandleren – at se, hvad det er for sammenhænge, og hvilken vægtning af faktorer der indgår i maskinens vurderinger.

”Jo mere komplekse og selvlærende algoritmerne bliver, des vanskeligere bliver det at gennemskue processen, og des mere udfordres de grundlæggende rettigheder om at kende og kunne forklare, hvad der ligger til grund for en afgørelse, vi som borgere udsættes for,” konstaterer Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder: 

”Det er selvsagt svært at forvente, at borgerne skulle have tillid til det, hvis beslutninger, som påvirker deres liv bliver truffet, uden at der er fuld gennemsigtighed i processen.” 

Det skal kunne forklares 

Sidste år udarbejdede EU-kommissionen et sæt etiske retningslinjer for anvendelsen af AI, der skal sætte mennesket i centrum. 

Et af kravene er explainability: at man er i stand til at forklare, hvordan systemet er nået frem til en afgørelse. Brugerne skal have mulighed for at se, hvilke principper og facts der ligger til grund for systemets vurderinger. 

”Hvis vi som borgere skal mødes af en offentlig sektor, der betjener sig af AI, er det en etisk fordring, at vi er i stand til at forstå, hvad der foregår. Men det er meget abstrakt, vi kan endnu ikke sætte præcise ord på, hvilket niveau vi skal forstå det på,” mener formanden for Dataetisk Råd, Johan Busse: 

”Et af kravene må være, at det fortsat skal være klart, hvem der er ansvarlig. Vi må holde fast i, at AI er et værktøj i nogens hånd. Vi må ikke komme i situationer, hvor det offentlige slår ud med armene og siger: Det er vi ikke herre over, det er maskinen.” 

De krav er KL’s direktør Christian Harsløf helt på linje med: 

”Hvis man som borger bliver mødt af det argument for en afgørelse, at ”det er, fordi algoritmen siger det”, så har vi fejlet, så ryger tilliden. Som medarbejder skal man kunne argumentere sagligt for, hvorfor en afgørelse er landet, som den nu er. ” 

Explanation versus explainability

Jacob Slosser, der er postdoc ved Det Juridiske Fakultets Center for International Lov på Københavns Universitet, mener, at kravet om explainability er problematisk og til dels urealistisk:

”Vi vil gerne kunne åbne den her sorte kasse og se, hvordan maskinen nåede frem til beslutningen. Men det kan man jo heller gøre med mennesker. Hvis man skulle forklare, hvordan en dommer afgør sagen, skal vi kunne spørge: Hvor har du gået i skole, hvad har du haft af problemer, da du var ung. Den slags spiller ind på beslutningerne, men vi kan ikke kigge ind i hovedet på en dommer.” 

Derfor mener Jacob Schlosser, at det er mere realistisk at fokusere på explanations snarere end explainability:

”Ligesom en dommer kan forklare sin afgørelse ved at fremlægge de bestemmelser og forhold, som er blevet overvejet, så skal maskinen kunne præsentere en liste over de punkter, der er blevet vurderet. Men man behøver ikke at forstå maskinens kode i detaljer.” 

Borgeren skal føle, at det passer

Hensynet til at gøre beslutningsprocessen gennemskuelig har præget udformningen af de automatiske ejendomsvurderinger, som efter planen bliver sendt ud senere i år. 

Andreas Berggreen, direktør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, fortæller, at legitimitet har været en rettesnor i udviklingen.

”Når boligejeren modtager sin ejendomsvurdering, skal han eller hun føle, at det rammer skiven. De skal kunne forstå det og tænke, at det passer. Der ligger mange lag i at opnå det, dels at vi rammer rigtigt, men også at vi er i stand til at forklare, hvordan vi er kommet frem til resultat på en måde, så alle, der har en ejendom, forstår det.” 

Derfor er det kommende system til automatiske ejendomsvurderinger udformet i lag med stadig mere detaljeret information, så borgerne, hvis de vil, får mulighed for at gå meget langt ned i grundlaget for afgørelsen for at se hvilke faktorer, der indgår i vurderingen, og hvordan de er vægtet. 

”Formentlig kunne vi gøre det mere præcist og ramme rigtigt i flere tilfælde, hvis vi tog noget virkelig avanceret AI, som kunne finde mønstre som ingen mennesker kan gennemskue. Men så ville vi ikke være i stand til at forklare, hvorfor din ejendom er to millioner kroner værd. Så ville vi kun være i stand til at sige til folk, at det er der en superklog computer, der har sagt, og at vi ikke kan forestille os, at en ejendomsmægler eller nogen andre eksperter vil kunne give et mere retvisende svar. Men det gør vi ikke. Og det tror jeg ikke, der er nogen i den offentlige sektor, der gør, for det ville jo kræve, at politikerne sagde, at det var OK. Det er den grænse, vi er nået til nu,” siger Andreas Berggreen.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Her er pengene til den grønne omstilling Her er pengene til den grønne omstilling Næste artikel Boligminister: Om to år klapper klimafælden Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.