Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

MM Special: AI i Det Offentlige

Ideelt vil den fortsatte automatisering af det offentliges tjenester med stadig mere intelligente maskiner føre til hurtigere og mere præcis sagsbehandling og frigøre personalet fra rutinesager.

Hvis det virker.

Man skal ikke have brugt chatbots over telefonen eller online ret mange gange for at vide, at det til tider er ganske udfordrende at få selv simple problemer løst. Man kan hurtigt ende i en virtuel labyrint af krav om opdateringer og for længst glemte passwords, i kamp mod formularer, der ikke kan rumme netop de oplysninger, man gerne vil fortælle systemet. 

Man kan frygte, at det næste ryk i retning af kunstig intelligens og automatisering vil betyde, at flere, og især de svageste borgere, får sværere ved at hævde sig og opnå de ydelser, de har ret til.

I en situation, hvor man som borger skal forhandle med det offentlige, vil det uvægerligt ændre magtbalancen, at man står over for en maskine, der ved meget mere, end borgeren gør – og som tænker langt hurtigere.  

Det centrale spørgsmål er, hvem får gavn af automatiseringen, og for hvis skyld indføres det: borgeren eller systemet?

Eller som Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, spørger:  

”Hvem vinder, og hvem taber ved en given løsning? Er det designet med henblik på at gøre borgerne stærkere i sine handlemuligheder og evne til at leve et godt liv? Eller er det designet med systemets logik og ønsker for øje?” 

De ressourcesvage har det ikke godt med digitale systemer 

”Den velstillede, ressourcestærke middelklasse har det fint med selvbetjeningsløsninger.

Men der er en kæmpe gruppe af socialt udsatte, der overhovedet ikke har det fint med offentlig digital post, selvbetjeningsløsninger og den der distancering i sagsbehandlingen. De mister forståelse for, hvad det offentlige er for en størrelse,” siger Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. 

Motzfeldt nævner som eksempel en stressramt kvinde, der er eneforsørger. Hun havde to sager kørende i det offentlige, men da hun havde uploadet sine oplysninger og dokumentation for den ene sag, overså hun, at hun også skulle uploade dokumentation til den anden ydelse, hun søgte. Så hun fik afslag. 

”Hvis der havde siddet et menneske over for en stressramt kvinde, der skulle levere den samme dokumentation til to forskellige sager, ville det ikke være et problem. Et menneske ville godt være klar over, at der var et problem,” siger Hanne Marie Motzfeldt. 

Selvbetjening kan give en meget fragmenteret og siloopdelt behandling, der fratager socialarbejdere muligheden for at fange problemerne i tide, mener Motzfeldt. 

”Du kan have borgere, der får en vifte af ydelser, som de har søgt over selvbetjeningsløsninger, men vi skal blive bedre til at sikre, at der er et menneske i systemet, der laver en helhedsvurdering af, om det her egentlig kan passe, og hvad det underliggende problem kan være.” 

Omvendt kunne man håbe, at effekten af øget automatisering bliver den stik modsatte:

Hvis de mere rutinemæssige sager bliver klaret automatisk og med selvbetjening, vil det frigive ressourcer til at de menneskelige ansatte bedre kan fokusere på de svære sager, der netop kræver et menneske med erfaring og indføling. 

Håbet er at frigøre menneskelige ressourcer 

Som borgere vil vi begynde at møde kunstig intelligens og maskinlæring i form af flere selvbetjeningsløsninger og chatbots. 

”En chatbot er rigtig god til at give hurtige oplysninger: Hvornår lukker svømmehallen på søndag?

Hvornår får jeg hentet affald? Der er en lysmast ude på min vej, der ikke virker.

Vi bruger rejsebranchen og banker som eksempler på, at selvbetjening er kommet til at fylde meget, og hvor de fleste jævnt hen synes, det er meget rart. Sådan er der også eksempler i kommunerne, for eksempel at man kan forny sine lån af biblioteksbøger,” fortæller Christian Harsløf, direktør i KL med ansvar for digitalisering og teknologi. 

”Hvis vi kan få nogle gode smarte løsninger til den type vejledning, så kan kommunen bruge ressourcer på noget, der er mere kompliceret, det kan være på socialsagerne, i ældreplejen eller i folkeskolen, så man får dirigeret ressourcerne derhen, hvor den almindelige borgerkontakt er rigtig vigtig.” 

”Det er den balance, vi skal finde. Kommuner har jo ingen interesse i, at man får af-personliggjort den kommunale forvaltning, tværtimod. Men vi har områder, hvor teknologien faktisk er en bedre løsning, og hvor det kan give hurtigere overblik. Og så er der områder, hvor det bestemt er det modsatte, der er tilfældet,” siger Christian Harsløf.

Fristelsen til at spare mennesker væk

Hvorvidt automatisering af rutinesager kan frigøre menneskelige ressourcer, der kan opkvalificere de mere komplekse opgaver afhænger uvægerligt af, i hvor høj grad investeringen i ny teknologi er koblet sammen med forventninger til besparelser.

Alt efter hvor aggressivt der budgetteres, risikerer man, at der blot bliver mere automatisering og selvbetjening – men fortsat ikke tilstrækkelige ressourcer til at få menneskelig opmærksomhed om de svære sager. 

”Kunstig intelligens skal give en bedre og mere præcis service til den enkelte borger, så der kommer højere kvalitet. At der så samtidig kommer en højere effektivitet, der kan frigøre ressourcer til den borgernære velfærd, er kun et ekstra gode. Alle er interesserede i, at vi har en effektiv offentlig sektor, hvor vi bruger pengene bedst muligt, og der hvor der er mest behov for dem,” siger Rikke Zeberg, direktør for Digitaliseringsstyrelsen. 

Det offentliges budgetter vil være under stigende pres i de kommende år, blandt andet fordi der vil være flere ældre og kronisk syge. AI kan være en måde at opretholde og forbedre serviceniveauet – men det økonomiske pres kan også gøre det fristende at satse på teknologiske løsninger, der primært skal spare penge. 

Et eksempel var de robotstøvsugere, der for nogle år siden med stor entusiasme blev indført i en del kommuner, som øjnede chancen for at skære ned på personalet til at gøre rent hos de ældre. Men det gav bagslag, dels fordi teknologien viste sig utilstrækkelig, dels fordi borgerne reagerede på, at rengøring hos de ældre ikke kun handler om det funktionelle i at støvsuge, men også om, at der kommer et menneske forbi. 

Som Rikke Zeberg konstaterer: ”En af de største udfordringer i den fortsatte digitalisering er at gå fremad i et tempo, så vi har danskerne med, og så de bevarer den høje tillid til den offentlige sektor.” 

Tillid er afgørende

Tillid er en afgørende faktor, når man bevæger sig i retning af mere komplekse anvendelser af kunstig intelligens med større personlige konsekvenser. Uden tillid til teknologien bliver det vanskeligt at få borgerne til at acceptere, at det offentlige i stigende grad læner sig op ad computernes vurderinger.   

Realiteten er imidlertid, at it ikke altid virker som forventet. Sidste års teledata-skandale er et eksempel. Gennem syv år har der været fejl i de data, som politiet indsamlede om mistænktes opholdssted på basis af, hvilke sendemaster deres mobiltelefon var koblet op til. Det viste sig blandt andet, at nogle geografiske koordinater var blevet spejlvendt, så en del personer så ud til at have befundet sig i Adenbugten ud for Etiopien. 

Hvis årsagen til, at et it-system laver fejlagtige vurderinger, er indlejret i et program eller en beregningsmodel, vil fejlen blive gentaget alle de steder, systemet bliver anvendt.

Det sætter sagen yderligere på spidsen, hvis de algoritmer, der foretager analyser, er udviklet med maskinlæring, fordi det i praksis kan være umuligt – både for borgeren og sagsbehandleren – at se, hvad det er for sammenhænge, og hvilken vægtning af faktorer der indgår i maskinens vurderinger.

”Jo mere komplekse og selvlærende algoritmerne bliver, des vanskeligere bliver det at gennemskue processen, og des mere udfordres de grundlæggende rettigheder om at kende og kunne forklare, hvad der ligger til grund for en afgørelse, vi som borgere udsættes for,” konstaterer Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder: 

”Det er selvsagt svært at forvente, at borgerne skulle have tillid til det, hvis beslutninger, som påvirker deres liv bliver truffet, uden at der er fuld gennemsigtighed i processen.” 

Det skal kunne forklares 

Sidste år udarbejdede EU-kommissionen et sæt etiske retningslinjer for anvendelsen af AI, der skal sætte mennesket i centrum. 

Et af kravene er explainability: at man er i stand til at forklare, hvordan systemet er nået frem til en afgørelse. Brugerne skal have mulighed for at se, hvilke principper og facts der ligger til grund for systemets vurderinger. 

”Hvis vi som borgere skal mødes af en offentlig sektor, der betjener sig af AI, er det en etisk fordring, at vi er i stand til at forstå, hvad der foregår. Men det er meget abstrakt, vi kan endnu ikke sætte præcise ord på, hvilket niveau vi skal forstå det på,” mener formanden for Dataetisk Råd, Johan Busse: 

”Et af kravene må være, at det fortsat skal være klart, hvem der er ansvarlig. Vi må holde fast i, at AI er et værktøj i nogens hånd. Vi må ikke komme i situationer, hvor det offentlige slår ud med armene og siger: Det er vi ikke herre over, det er maskinen.” 

De krav er KL’s direktør Christian Harsløf helt på linje med: 

”Hvis man som borger bliver mødt af det argument for en afgørelse, at ”det er, fordi algoritmen siger det”, så har vi fejlet, så ryger tilliden. Som medarbejder skal man kunne argumentere sagligt for, hvorfor en afgørelse er landet, som den nu er. ” 

Explanation versus explainability

Jacob Slosser, der er postdoc ved Det Juridiske Fakultets Center for International Lov på Københavns Universitet, mener, at kravet om explainability er problematisk og til dels urealistisk:

”Vi vil gerne kunne åbne den her sorte kasse og se, hvordan maskinen nåede frem til beslutningen. Men det kan man jo heller gøre med mennesker. Hvis man skulle forklare, hvordan en dommer afgør sagen, skal vi kunne spørge: Hvor har du gået i skole, hvad har du haft af problemer, da du var ung. Den slags spiller ind på beslutningerne, men vi kan ikke kigge ind i hovedet på en dommer.” 

Derfor mener Jacob Schlosser, at det er mere realistisk at fokusere på explanations snarere end explainability:

”Ligesom en dommer kan forklare sin afgørelse ved at fremlægge de bestemmelser og forhold, som er blevet overvejet, så skal maskinen kunne præsentere en liste over de punkter, der er blevet vurderet. Men man behøver ikke at forstå maskinens kode i detaljer.” 

Borgeren skal føle, at det passer

Hensynet til at gøre beslutningsprocessen gennemskuelig har præget udformningen af de automatiske ejendomsvurderinger, som efter planen bliver sendt ud senere i år. 

Andreas Berggreen, direktør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, fortæller, at legitimitet har været en rettesnor i udviklingen.

”Når boligejeren modtager sin ejendomsvurdering, skal han eller hun føle, at det rammer skiven. De skal kunne forstå det og tænke, at det passer. Der ligger mange lag i at opnå det, dels at vi rammer rigtigt, men også at vi er i stand til at forklare, hvordan vi er kommet frem til resultat på en måde, så alle, der har en ejendom, forstår det.” 

Derfor er det kommende system til automatiske ejendomsvurderinger udformet i lag med stadig mere detaljeret information, så borgerne, hvis de vil, får mulighed for at gå meget langt ned i grundlaget for afgørelsen for at se hvilke faktorer, der indgår i vurderingen, og hvordan de er vægtet. 

”Formentlig kunne vi gøre det mere præcist og ramme rigtigt i flere tilfælde, hvis vi tog noget virkelig avanceret AI, som kunne finde mønstre som ingen mennesker kan gennemskue. Men så ville vi ikke være i stand til at forklare, hvorfor din ejendom er to millioner kroner værd. Så ville vi kun være i stand til at sige til folk, at det er der en superklog computer, der har sagt, og at vi ikke kan forestille os, at en ejendomsmægler eller nogen andre eksperter vil kunne give et mere retvisende svar. Men det gør vi ikke. Og det tror jeg ikke, der er nogen i den offentlige sektor, der gør, for det ville jo kræve, at politikerne sagde, at det var OK. Det er den grænse, vi er nået til nu,” siger Andreas Berggreen.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Her er pengene til den grønne omstilling Her er pengene til den grønne omstilling Næste artikel Boligminister: Om to år klapper klimafælden Boligminister: Om to år klapper klimafælden
Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

DIGITAL OMSTILLING En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.