Global alliance for bedre byer har danskere i spidsen
Social bæredygtighed handler om, at mennesker er trygge og tilfredse, hvor de bor. Det lyder banalt, men lokale politikere, byplanlæggere og ejendomsudviklere leder stadig efter hemmeligheden bag den gode by.
Claus Kragh
Europaredaktør- Dansk byalliance vil kortlægge, hvad der gør en by socialt bæredygtig.
- Realdania, Rambøll Fonden, London School of Economics, Implement og Gehl Architects er gået sammen med International Federation for Housing and Planning i København.
- Social Cities Index skal i første omgang måle social bæredygtighed i 10 danske kommuner.
250 millioner nye boliger. Inden 2030.
Så stort er behovet for nye boliger i 12 af verdens folkerigeste lande. Over hele kloden søger millioner af mennesker til byerne. I et land som Tyrkiet boede tre ud af fire mennesker i 1950 på landet. I dag bor tre ud af fire tyrkere i byerne.
Verdens byer vokser med andre ord voldsomt. Markedet for bygherrer og arkitekter, der kan udvikle nye byer med sunde og klimavenlige boliger i socialt bæredygtige bebyggelser, der er til at betale, er med andre ord enormt.
I Kina, Indien og Afrika kæmper svage offentlige administrationer med at skaffe boliger til millioner af mennesker, som hvert år flytter fra land til by. I Europa og Nordamerika kæmper man med at rehabilitere tusinder af byer, hvis centre er blevet skamferet af efterkrigstidens bil-dominans, og hvis nye forstæder består af dårligt fungerende satellitbyer. I Danmark og andre europæiske lande oplever man, at borgere i disse moderne boligområder føler sig utrygge, selv om eksempelvis kriminaliteten falder, og trafikken stiger.
Der er med andre ord et voldsomt stigende behov over hele verden for at blive bedre til at lave gode byer. Byer, hvor mennesker føler sig trygge. Byer, hvor den sociale sammenhængskraft og bæredygtighed er stærkere, end den er i dag.
Byplanlæggere mangler evidens
Det er denne efterspørgsel efter viden om den gode by, som en ny stærk alliance af danske aktører nu har sat sig for at forsøge at imødekomme.
Hovedkraften bag alliancen er den internationale organisation International Federation for Housing and Planning, IFHP, som siden 2013 har haft til huse ved Frederiksholms Kanal i det indre København. IFHP, der er grundlagt i Storbritannien i 1913, arbejder for udbredelsen af viden om velfungerende boligbyggeri verden over. Blandt IFHP’s medlemmer og partnere er både sociale boligselskaber, offentlige myndigheder og private virksomheder med interesser inden for boligbyggeri.
”I det seneste tiår har der været stort fokus på, at byer og boligkvarterer skal være miljømæssigt bæredygtige, så det arbejdes der intenst på verden over. Men til gengæld halter det med den sociale bæredygtighed. Det er et diffust begreb, selv om det sjældent er svært at se, når et boligkvarter ikke er socialt bæredygtigt,” siger Anette Galskjøt, der er leder af IFHP’s sekretariat, hvor bestyrelsesformanden er tidligere Realdania-direktør Flemming Borreskov.
”Vores Social Cities-projekt handler om at kortlægge, hvilke eksakte faktorer der gør, at mennesker er tilfredse med at bo i et givent boligkvarter. Som tingene er i dag, ved byplanlæggere ikke, hvad der virker,” siger Galskjøt.
Sammen med strategidirektør Morten Nielsen har Anette Galskjøt samlet en stærk alliance af danske – men samtidig internationalt engagerede – aktører bag Social Cities-projektet. Realdania, Rambøll Fonden, London School of Economics, Implement og Gehl Architects arbejder alle med byggeri og byplanlægning, og de kan alle fra deres udgangspunkt se nytten af at deltage i alliancen, der har sat sig som mål at yde sit bidrag til realiseringen af mål nr. 11 i FN’s 17 såkaldte verdensmål. Dette mål handler om at skabe bæredygtige byer og lokalsamfund for alle mennesker verden over.
”Det er klart, at byer og bysamfund verden over er meget forskellige. Men uanset om vi er i et velhavende boligområde i den rige del af verden, eller om vi er i et slumkvarter i Asien eller Afrika, så har de mennesker, som bor der, en klar opfattelse af, om der er rart at bo, eller om det modsatte er tilfældet,” siger Morten Nielsen og fortsætter:
”Derfor skal vi ud og spørge meget præcist ind til, hvordan folk oplever både deres konkrete bolig, det kvarter, den ligger i, og den livsstil, som boligområdet giver den enkelte mulighed for at udfolde. Er det til at få en bolig? Er den til at betale? Fungerer den, som den skal? Er kvarteret trygt? Er der byrum, hvor man møder andre mennesker? Er der nem adgang til butikker og den service, man har brug for?”
Kommunale testpartnere
I første omgang vil IFHP og projektpartnerne udarbejde et Social City Index med deltagelse af 10 danske kommuner. Med dette indeks i hånden vil kommunerne ifølge Anette Galskjøt og Morten Nielsen få en let læselig diagnose over, hvordan det forholder sig med den sociale bæredygtighed i forskellige boligkvarterer.
Det er alliancepartnernes håb, at dette Social City Index på længere sigt kan blive et værktøj for byplanlæggere, boligselskaber og private ejendomsudviklere verden over.
”Det er klart, at byplanlægning og byudvikling er komplekse processer, hvor økonomi, miljø og andre faktorer spiller ind. Det sker ofte, at nye boligområder bygges meget hurtigt, hvis efterspørgslen er høj. Men der er også mange eksempler på, at fremsynede private ejendomsudviklere vælger at have fokus på den sociale bæredygtighed, fordi de ved, at det tjener deres investering bedst på den lange bane,” siger Galskjøt.
Som eksempel peger hun på den byudvikling, der finder sted på det areal i Valby, som tidligere husede Københavns Grønttorv, og hvor FB-gruppen nu opfører både ejerboliger, andelsboliger og socialt boligbyggeri.
”Blandingen af ejerformer er en spændende tendens, som styrker den sociale bæredygtighed,” siger Galskjøt.
Mere fokus på social byudvikling
Henrik Seiding, der er executive director i Rambøll Management Consulting, har valgt at engagere sig i udviklingen af Social Cities Index’et, fordi den sociale bæredygtighed er en meget efterspurgt men også kompleks komponent, når det gælder udvikling af nye byer og boligkvarterer.
”Det er vigtigt, at beslutningstagerne løbende har et billede af konsekvenserne af de beslutninger, der træffes. At give mulighed for den grad af følgeevaluering gør dybest set udviklingen mulig at styre og giver basis for, at investeringerne bruges bedst muligt,” siger Seiding, der forklarer, at man hos Rambøll lægger vægt på at engagere sig i projekter, som på den ene eller anden måde kan hjælpe lokale og globale aktører til at fremme FN’s verdensmål.
”Det gælder både via vores rådgivningsydelser eller via forskningsdonationer fra Rambøll Fonden. Her er indekset et glimrende eksempel, ligesom vi netop har udgivet en rapport sammen med C40 (verdensomspændende netværk af megabyer og andre storbyer, som har forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser, og som København er med i, red.), som skal styrke verdens byer med at lave en stærkere businesscase for klimainvesteringer ved at tydeliggøre de mange positive afledte effekter af klimatiltag,” siger Seiding.
Rambøll har netop offentliggjort en ny byundersøgelse fra Danmark, hvor over 3.000 borgere er blevet spurgt om, hvad de synes udgør en god by. Her viser det sig, at rigtig mange borgere føler sig utrygge, selv om kriminaliteten er faldende, og sikkerheden i trafikken er støt stigende.
”Det betyder, at vi alle – byer, politikere, organisationer og rådgivere – skal forholde os til lidt diffuse størrelser som oplevet tryghed, altså hvordan borgerne ser og føler verden. Det synes jeg vidner om, at den sociale side af byudvikling ikke må forblive uoplyst, som det er tilfældet i dag,” lyder det fra Rambøll-direktøren.
Mens humanisme i udlændingepolitisk forstand i disse år er blevet et skældsord i visse kredse, er der global efterspørgsel efter den på mange måder ærkedanske arkitektoniske humanisme, som arkitekt Jan Gehl står for.
Jan Gehl, der er født i 1936, arbejder gennem Gehl Architects for centrale myndigheder i Kina og Indien, ligesom han har bistået byplanlæggere fra Ciudad de Mexico over New York City til Moskva og Sydney. Alle steder efterspørger man byplanlæggeren Gehls rådgivning, der handler om noget så umiddelbart simpelt som at skabe byer for mennesker. ’Making Cities for People’ er budskabet fra Gehl Architects, der er grundlagt i 2000, og som efter en langsom ekspansion over det seneste tiår i dag har kontorer i København, New York City og San Francisco.
Gehls filosofi blev grundlagt helt tilbage i 1971 med udgivelsen af bogen ’Livet mellem husene’, som var et idealistisk og pragmatisk opgør med den bilfokuserede forandring af Vestens storbyer, som tog til i omfang efter Anden Verdenskrig, og som langt op i det nye årtusinde er forblevet den toneangivende vækstmodel for alverdens byer, store såvel som små.
I opposition til Le Corbusier
Jan Gehl har gennem alle årene været en udtalt kritiker af den arkitektoniske modernisme, og han har i meget klare vendinger taget afstand fra førende arkitekter som eksempelvis den fortsat feterede schweizer Le Corbusier, der ifølge Gehl fordrejede hovedet på en hel generation af arkitekter.
Le Corbusier og hans disciple tegnede nye satellitbyer, hvor man med rå mængder af beton udlagde lejekaserner med gigantiske parkeringspladser som boliger for de mange mennesker, der rykkede til byerne i takt med landbrugets mekanisering og økonomiens industrialisering. På samme måde pløjede modernistiske byplanlæggere store trafikårer gennem byerne, så forstædernes mange lønmodtagere kunne pendle ind til arbejdspladserne i byerne.
Jan Gehl og Gehl Architects beskriver sig selv som idealistiske pragmatikere, og virksomheden rådgiver i dag byplanlæggere over hele verden i, hvordan man rehabiliterer byer, der er blevet ødelagt af bilrelateret infrastruktur, og i, hvordan man laver byplanlægning, som sikrer, at nye byer og boligområder bliver lavet, så de er gode for mennesker at leve i.
Selv om Jan Gehl i dag er på finansloven med en livsvarig ydelse, og selv om hans arkitektoniske filosofi i 2014 blev ophøjet til Danmarks nationale arkitekturpolitik af daværende kulturminister Marianne Jelved (R), har han ikke opgivet sin kritiske sans.
Gehl er således i dag en skarp kritiker af udviklingen i Københavns nye bydele Ørestad og Nordhavn, hvor Københavns Kommune efter hans opfattelse har forsømt at forfølge en strategi, der sikrer, at de nye bydele får de byrum og det tætte handelsliv i gadeplan, der er en forudsætning for, at borgerne trives.
