Google og Facebook i kamp mod fake news

Som to af de største spillere på nettet står Google og Facebook i den absolutte frontlinje i kampen mod falske nyheder og misinformation. De arbejder målrettet på at løse udfordringen, men mener, det er et fælles ansvar at vinde kampen.

MM Special: Verden opruster til cyberkrig

December 2016: Carole Cadwalladr, journalist på den britiske avis The Guardian, sætter sig ved sin computer og taster følgende søgning ind i Googles søgefelt: ‘did holocaust happen’ (fandt holocaust sted, red.). Et splitsekund efter leverer søgemaskinen sit bud på de mest relevante resultater blandt milliarder af hjemmesider. Allerøverst finder hun artiklen “Top 10 reasons why the Holocaust didn’t happen” (De 10 bedste grunde til, at holocaust ikke har fundet sted, red.). Eller som Cadwalladr selv udlægger Googles svar på, om holocaust har fundet sted: “Svaret er nej.”

Den holocaust-benægtende artikel ligger på hjemmesiden stormfront.org. Bag den står en amerikansk nazigruppe, der er stiftet af en tidligere ledende skikkelse i Ku Klux Klan og erklæret antisemit, skriver Fortune.com.

Udgangspunktet hos Google er, at søgeresultater er en ‘refleksion af det indhold, der eksisterer på nettet’. Men i dag afviser de ikke længere, at der er behov for, at Google sorterer i de forskellige kilder, der tilbyder information på nettet.

 “... vi arbejder kontinuerligt med at forbedre vores algoritme for at levere brugbar og relevant information fra de mest pålidelige kilder til vores brugere,” skriver Google via sin danske pressekontakt i en mail.

Og den er god nok. Gentager du Cadwalladrs søgning i dag, svarer Google ikke længere ‘nej’ til spørgsmålet om, hvorvidt holocaust har fundet sted. Fornægterne af jødeforfølgelsen og massedrabene under Anden Verdenskrig er ikke længere at finde blandt topresultaterne, for Google har justeret den algoritme, der rangerer søgeresultaterne.

“Vi har justeret vores algoritme, så den i højere grad fremmer pålidelige hjemmesider og degraderer lavkvalitetsindhold, så emner svarende til holocaust-benægtelserne, vi så tilbage i december, er mindre sandsynlige blandt søgeresultaterne,” skriver Ben Gomes, der er chef for Googles søgemaskine, i en Google-blog.

 Sideløbende med Googles justeringer af algoritmen arbejder flere lande – herunder Danmark – målrettet efter at opbygge et solidt forsvar mod den voksende trussel fra misinformation. Her arbejder man både på tekniske systemer og på noget så banalt som at træne vores udsendte soldater til at håndtere den nye virkelighed.

Faktatjek til bekæmpelse af misinformation

Kampen mod falske nyheder og misinformation foregår nemlig ikke udelukkende i de for offentligheden hemmelige algoritmer, der styrer, hvilke søgeresultater vi ser hos Google, eller hvad vi støder på i Facebooks newsfeed. Den findes også i en mere simpel, visuel version.

Google har siden april i år arbejdet med en markering af faktatjekartikler fra kilder, som søgemaskinen har tillid til. Søger man på et område, hvor der ligger et faktatjek, placerer Google det øverst og markerer tydeligt, at der er tale om et faktatjek.

It-giganten understreger, at faktatjekkene ikke udføres af Google selv. Formålet med at fremhæve dem er at give brugerne en bredere indsigt i fakta og dermed en bedre mulighed for at træffe informerede beslutninger og undgå at blive snydt af misinformation.

Googles faktatjek-markering afslører, at den engelske højrefløjspolitiker Nigel Farages påstand om, at “Malmø i Sverige er Europas voldtægtshovedstad”, var falsk.

Googles faktatjek-markering afslører, at den engelske højrefløjspolitiker Nigel Farages påstand om, at “Malmø i Sverige er Europas voldtægtshovedstad”, var falsk.

 

Facebook bekæmper hijacking

Misinformation og falske nyheder har også ramt vores naboer i Norge. Her har nettavisen.no været udsat for et tilfælde af såkaldt hijacking af en af deres artikler.

Avisen bragte i april en historie om, at lederen af ungdomsafdelingen af det norske Arbejderparti ønskede at genindføre arveafgiften. Avisens overskrift til historien var “AUF-lederen vil ha tilbake arveavgift”. Blot to timer efter avisen havde lagt historien på Facebook, blev den delt med en helt anden overskrift, skriver journalisten.no. Nu hed artiklen pludselig “AUF-araber vil gjeninnføre arveavgiften for nordmenn”.

Det falske opslag blev hurtigt delt af andre Facebook-brugere og opnåede mere end 100 kommentarer. Det fik Nettavisen til at politianmelde både ham, der postede nyheden med den falske overskrift, og alle, der havde delt den. Samtidig gik mediet til Facebook med sagen.

I juli kunne Facebook så oplyse, at man nu har fjernet muligheden for at andre end mediet bag en historie kan ændre i overskriften på Facebook. Så nu er det slut med at hijacke mediers nyhedshistorier. 

Og noget tyder på, at det sociale medie har fokus på vores nordiske naboer. I forbindelse med stortingsvalget mandag har Facebook nemlig indgået et samarbejde med det norske faktatjeksamarbejde Faktisk.no og det norske medietilsyn om at klæde nordmændene på til at spotte falske nyheder.

Facebook gør, hvad de kan, for at ødelægge forretningsmodeller, der er bygget op om delingen af falske nyheder på det sociale medie, og arbejder samtidig på at klæde borgere verden over bedre på til at sortere i det mangfoldige nyhedsbillede. Spørger man Facebook selv, er de godt på vej, men langtfra i mål med opgaven.

“Vi har gjort betragtelige fremskridt, men der er mere at arbejde videre med, og vi har alle – teknologivirksomheder, medievirksomheder, nyhedsredaktioner, lærere – vores del af ansvaret for at nå i mål,” skriver Facebook i en mail.

Forrige artikel ”Det er ikke potentielle trusler. Det sker allerede” ”Det er ikke potentielle trusler. Det sker allerede” Næste artikel Svækket Solberg genvinder magten i Norge Svækket Solberg genvinder magten i Norge

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist