Google og Facebook i kamp mod fake news

Som to af de største spillere på nettet står Google og Facebook i den absolutte frontlinje i kampen mod falske nyheder og misinformation. De arbejder målrettet på at løse udfordringen, men mener, det er et fælles ansvar at vinde kampen.

Rasmus Kerrn-Jespersen

MM Special: Verden opruster til cyberkrig

En ny krig tager i disse år form. Soldater erstattes af hackere, og det moderne missil er en computervirus eller en falsk nyhed. Kampen foregår online og hele infrastrukturer kan lammes med blot et museklik.

Mandag Morgen undersøger i dette tema den nye trussel i cyberspace fra hackere, troldehære og falske nyheder, som hele verden opruster til. Cybertruslerne vokser og ændrer sig hele tiden. Og Danmark er endelig vågnet op.

Verden gør klar til cyberkrig

MM MENER: Forsvarsforlig i nyt lys

Danmark får ny kommandocentral mod misinformation

”Det er ikke potentielle trusler. Det sker allerede”

Frihedens pris

Danske soldater i Kill City skal rustes til russisk misinformation

Google og Facebook til kamp mod fake news

December 2016: Carole Cadwalladr, journalist på den britiske avis The Guardian, sætter sig ved sin computer og taster følgende søgning ind i Googles søgefelt: ‘did holocaust happen’ (fandt holocaust sted, red.). Et splitsekund efter leverer søgemaskinen sit bud på de mest relevante resultater blandt milliarder af hjemmesider. Allerøverst finder hun artiklen “Top 10 reasons why the Holocaust didn’t happen” (De 10 bedste grunde til, at holocaust ikke har fundet sted, red.). Eller som Cadwalladr selv udlægger Googles svar på, om holocaust har fundet sted: “Svaret er nej.”

Den holocaust-benægtende artikel ligger på hjemmesiden stormfront.org. Bag den står en amerikansk nazigruppe, der er stiftet af en tidligere ledende skikkelse i Ku Klux Klan og erklæret antisemit, skriver Fortune.com.

Udgangspunktet hos Google er, at søgeresultater er en ‘refleksion af det indhold, der eksisterer på nettet’. Men i dag afviser de ikke længere, at der er behov for, at Google sorterer i de forskellige kilder, der tilbyder information på nettet.

 “... vi arbejder kontinuerligt med at forbedre vores algoritme for at levere brugbar og relevant information fra de mest pålidelige kilder til vores brugere,” skriver Google via sin danske pressekontakt i en mail.

Og den er god nok. Gentager du Cadwalladrs søgning i dag, svarer Google ikke længere ‘nej’ til spørgsmålet om, hvorvidt holocaust har fundet sted. Fornægterne af jødeforfølgelsen og massedrabene under Anden Verdenskrig er ikke længere at finde blandt topresultaterne, for Google har justeret den algoritme, der rangerer søgeresultaterne.

“Vi har justeret vores algoritme, så den i højere grad fremmer pålidelige hjemmesider og degraderer lavkvalitetsindhold, så emner svarende til holocaust-benægtelserne, vi så tilbage i december, er mindre sandsynlige blandt søgeresultaterne,” skriver Ben Gomes, der er chef for Googles søgemaskine, i en Google-blog.

 Sideløbende med Googles justeringer af algoritmen arbejder flere lande – herunder Danmark – målrettet efter at opbygge et solidt forsvar mod den voksende trussel fra misinformation. Her arbejder man både på tekniske systemer og på noget så banalt som at træne vores udsendte soldater til at håndtere den nye virkelighed.

Faktatjek til bekæmpelse af misinformation

Kampen mod falske nyheder og misinformation foregår nemlig ikke udelukkende i de for offentligheden hemmelige algoritmer, der styrer, hvilke søgeresultater vi ser hos Google, eller hvad vi støder på i Facebooks newsfeed. Den findes også i en mere simpel, visuel version.

Google har siden april i år arbejdet med en markering af faktatjekartikler fra kilder, som søgemaskinen har tillid til. Søger man på et område, hvor der ligger et faktatjek, placerer Google det øverst og markerer tydeligt, at der er tale om et faktatjek.

It-giganten understreger, at faktatjekkene ikke udføres af Google selv. Formålet med at fremhæve dem er at give brugerne en bredere indsigt i fakta og dermed en bedre mulighed for at træffe informerede beslutninger og undgå at blive snydt af misinformation.

Googles faktatjek-markering afslører, at den engelske højrefløjspolitiker Nigel Farages påstand om, at “Malmø i Sverige er Europas voldtægtshovedstad”, var falsk.

Googles faktatjek-markering afslører, at den engelske højrefløjspolitiker Nigel Farages påstand om, at “Malmø i Sverige er Europas voldtægtshovedstad”, var falsk.

 

Facebook bekæmper hijacking

Misinformation og falske nyheder har også ramt vores naboer i Norge. Her har nettavisen.no været udsat for et tilfælde af såkaldt hijacking af en af deres artikler.

Avisen bragte i april en historie om, at lederen af ungdomsafdelingen af det norske Arbejderparti ønskede at genindføre arveafgiften. Avisens overskrift til historien var “AUF-lederen vil ha tilbake arveavgift”. Blot to timer efter avisen havde lagt historien på Facebook, blev den delt med en helt anden overskrift, skriver journalisten.no. Nu hed artiklen pludselig “AUF-araber vil gjeninnføre arveavgiften for nordmenn”.

Det falske opslag blev hurtigt delt af andre Facebook-brugere og opnåede mere end 100 kommentarer. Det fik Nettavisen til at politianmelde både ham, der postede nyheden med den falske overskrift, og alle, der havde delt den. Samtidig gik mediet til Facebook med sagen.

I juli kunne Facebook så oplyse, at man nu har fjernet muligheden for at andre end mediet bag en historie kan ændre i overskriften på Facebook. Så nu er det slut med at hijacke mediers nyhedshistorier. 

Og noget tyder på, at det sociale medie har fokus på vores nordiske naboer. I forbindelse med stortingsvalget mandag har Facebook nemlig indgået et samarbejde med det norske faktatjeksamarbejde Faktisk.no og det norske medietilsyn om at klæde nordmændene på til at spotte falske nyheder.

Facebook gør, hvad de kan, for at ødelægge forretningsmodeller, der er bygget op om delingen af falske nyheder på det sociale medie, og arbejder samtidig på at klæde borgere verden over bedre på til at sortere i det mangfoldige nyhedsbillede. Spørger man Facebook selv, er de godt på vej, men langtfra i mål med opgaven.

“Vi har gjort betragtelige fremskridt, men der er mere at arbejde videre med, og vi har alle – teknologivirksomheder, medievirksomheder, nyhedsredaktioner, lærere – vores del af ansvaret for at nå i mål,” skriver Facebook i en mail.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu