Grøn demokratifornyelse blæser mod vest

Solceller på tagene over villaerne i Hørsholm. Ingen kunstgødning i Rudersdal, udelukkende økologiske marker, og haver, hvor borgerne i fællesskab dyrker grøntsager.    

Borgerne i en række kommuner, der har afholdt borgersamlinger om den grønne omstilling siden 2019, giver vidtrækkende anbefalinger til byrådspolitikerne.  

Men over halvdelen af borgersamlingerne ligger i hovedstadsområdet, viser en kortlægning foretaget af Mandag Morgen. 9 af ud 16 borgersamlinger, som havde den grønne omstilling øverst på dagsordenen, foregik i kommunerne Gentofte, Greve, Hørsholm, Rudersdal, Egedal og København. 

Hypotesen er, at den modstand, der er lokalt, tit og ofte ikke er et udtryk for, at man ikke vil de her forandringer. Den er et udtryk for, at man ikke oplever sig inddraget tidligt nok i processen.

Lars Tønder
Professor MSO ved Københavns Universitet

Til gengæld spirer andre demokratiske eksperimenter i hele landet, viser Mandag Morgens rundspørge til alle danske kommuner. I efteråret 2023 afholdt Tønder Kommune to vejledende folkeafstemninger om vindmøller og solceller. I Lemvig har man nedsat en borgerklimagruppe, som vejleder kommunalbestyrelsen på det grønne område. Samtidig har langt størstedelen af de 54 kommuner, som vendte tilbage med et svar, afholdt borgermøder eller afarter deraf om den grønne omstilling.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, tordnede mod ”jernmarker” på landbrugsjorden under partiets årsmøde i oktober og placerede dermed solcellerne i den værdipolitiske skudlinje. Det understreger, at klimapolitikkens lokale konsekvenser bliver en varm kartoffel frem mod kommunalvalget. 

Borgerinddragelse kan potentielt styrke den lokale opbakning, vurderer Lars Tønder, professor MSO på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. 

”Hypotesen er, at den modstand, der er lokalt, tit og ofte ikke er et udtryk for, at man ikke vil de her forandringer. Den er et udtryk for, at man ikke oplever sig inddraget tidligt nok i processen.” 

En kommunal borgersamling foregår ofte sådan, at en kommune udsender invitationer via e-Boks til borgerne. Dem, der har takket ja til invitationen, bliver udvalgt, så borgersamlingen er repræsentativ for kommunens borgere på parametre som for eksempel køn, alder og uddannelse. Hen over en række møder præsenteres borgerne for ekspertviden og oplæg. Herefter udvikler de anbefalinger til politikerne.

“Borgermøder har det med at tiltrække dem, som har nogle særlige interesser. Hvis borgermødet omhandler et infrastrukturprojekt, så er det dem, som bor tæt på motorvejen eller vindmøllen, som vil møde op. Der vil derfor være en overrepræsentation af nogle særinteresser,” fortæller han og fortsætter:   

“Men hvis emnet er noget, som gavner det fælles gode, så ville det måske være mere passende med en mere bred og jævn repræsentation af den borgerpopulation, man har med at gøre.”   

En borgersamling adskiller sig altså typisk ved, at deltagerne er udvalgt på baggrund af repræsentativitet og ikke deltager, fordi de i forvejen er politisk engagerede eller særligt aktive i lokalsamfundet. 

Grønt lys fra vejlenserne  

Vejle er en af de kommuner uden for hovedstadsområdet, der har inviteret borgerne med i den politiske beslutningsproces. Borgerpanelet blev afholdt i oktober og november 2024, og blandt anbefalingerne var en løsning på kommunens problemer med stigende vandstande. 

Mere end 80 procent af borgersamlingen anbefaler, at kommunen gør regnvand til en ressource. Regnvand skal opsamles i husstande og virksomheder og bruges til toiletskyl og tøjvask. Og der bør fra politisk side indføres incitamenter til at udnytte vandet, for eksempel afgiftsfritagelse.

Tror du, I ville kunne have gjort det her, hvis I havde Langelands økonomi?   

”Selvfølgelig spiller økonomien en rolle. Men menneskelige ressourcer spiller også en rolle. Det har jo selvfølgelig en betydning, hvilke mennesker du appellerer til. Der er nogle ressourcer i Vejle, man kan trække på,” siger hun. 

Demokratisk vind blæser mod vest  

Konsulenthuset We Do Democracy faciliterer en stor del af borgersamlingerne, heriblandt projekterne i Vejle og Hørsholm.  

Partner og rådgiver Zakia Elvang var lidt bekymret og spændt, da projektet i Vejle begyndte, fordi civilsamfundsorganisationer og politikere sad med til bords. Det afviger fra den klassiske borgersamlingsmetode, som We Do Democracy almindeligvis bruger, og derfor betragter hun det som et ’borgerpanel’ og ikke som en borgersamling i klassisk forstand.   

”Jeg var så bekymret for, om politikerne kunne holde sig i skindet i forhold til at tage dagsordenen, og om civilsamfundet bare ville køre gamle mærkesager, men det har fungeret enormt godt. Og alle tre grupper har været overrasket over hinanden,” fortæller Zakia Elvang.

Vi har lige gennemført denne her borgersamling i Vejle. Jeg har været meget overrasket over, at de steder, hvor vi troede, at der ville være en større modsætning til borgere i København, var den der ikke.

Zakia Elvang
Partner og rådgiver, We Do Democracy

En borgersamling koster ”næsten det samme som at lave en stor høring”, forklarer Zakia Elvang. En kommunal borgersamling med omkring 40 medlemmer udvalgt efter lodtrækning, understøttet af eksperters rådgivning og baseret på OECD’s principper for borgersamlinger, koster typisk 500.000-700.000 kroner til tredjepartssekretariatet (for eksempel et konsulenthus som We Do Democracy). Derudover er der udgifter til kommunens egen tid, lokaler og lodtrækning af deltagere.  

”Jeg tror også, det handler om, hvorvidt man er en del af et miljø, der interesserer sig for at eksperimentere med metode og bliver eksponeret for andre, der gør det,” siger Zakia Elvang.  

Det er vel heller ikke forkert, at der bor flere klimaengagerede borgere i København?  

”Vi har lige gennemført denne her borgersamling i Vejle. Jeg har været meget overrasket over, at de steder, hvor vi troede, at der ville være en større modsætning til borgere i København, var den der ikke.” 

Det lavere antal af jyske borgersamlinger handler altså ikke om manglende grøn vilje, mener hun. 

”Måske er det også bare lidt jysk besindighed og behov for at se metoden an.”  

Svendborg Kommune oplyser til Mandag Morgen, at kommunen havde planlagt en grøn borgersamling, men droppede projektet på grund af økonomi.  

We Do Democracy er i kontakt med en række kommuner om fremtidige projekter, og Zakia Elvang vurderer, at eksperimenterne vinder indpas i flere landsdele.  

”Det er et felt, der er på vej mod vest.”  

Medicin mod lokal modstand  

I Vejle tog borgerne livtag med de udfordringer, der opstår, når vedvarende energi flytter ind i landskabet. Borgerpanelet foreslog, at der bør ”være et økonomisk incitament for opstillere af solceller”, og at solcellerne først og fremmest placeres på industriarealer, tage og parkeringspladser. 

Hvis man gerne vil have ejerskab, og hvis man gerne vil have opbakning og legitimitet, men også kreativitet i de løsninger, man finder, så kan der være rigtig gode grunde til at prøve at lave en borgersamling eller noget, der minder om det.

Lars Tønder
Professor MSO ved Københavns Universitet

Hvad med at lave borgersamlinger til helt konkrete konflikter, for eksempel i forbindelse med trepartsaftalen?  

”Der er ting i trepartsaftalen, hvor jeg tænker: Tænk, hvis man havde turdet lave en borgersamling eller måske endda en folkeafstemning. Skulle vi gå længere? Der har været stærke civilsamfundsaktører til stede, arbejdsmarkedsparter og politikere, men hvor er den almindelige, afbalancerede borgerstemme i den samtale?”  

Lars Tønder fra Københavns Universitet mener også, at der er uudnyttede muligheder.  

”Hvis man gerne vil have ejerskab, og hvis man gerne vil have opbakning og legitimitet, men også kreativitet i de løsninger, man finder, så kan der være rigtig gode grunde til at prøve at lave en borgersamling eller noget, der minder om det,” siger professoren.  

Han er samtidig “bekymret” for, at man på kommunalt plan vil kopiere formatet fra den grønne trepart og afholde en masse lokale topmøder med særligt udpegede aktører.   

“Med den grønne trepart var der nogle, som pegede på nogle andre og sagde, at de var nogle særligt vigtige aktører, og derfor skulle de sidde med ved bordet. Og så sagde man, at aftalen havde legitimitet, fordi man havde hørt alle interesser,” siger han og fortsætter:

Når vi spørger vores borgere, vil langt hovedparten den grønne udvikling, men når vi spørger, om vi skal have flere vindmøller, kniber det lidt med begejstringen.

Hans Østergaard
Borgmester i Ringkøbing-Skjern (V)

Borgmester: Borgerne ønsker grøn udvikling   

Ringkøbing-Skjern Kommune producerer ti gange mere vedvarende energi end den gennemsnitlige kommune. En undersøgelse, som kommunen selv har foretaget, viser, at kun en fjerdedel af Ringkøbing-Skjerns repræsentative borgerpanel synes, at der skal sættes flere vindmøller op, ifølge DR.

Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern (V), anerkender, at vindmøller og solceller splitter lokalmiljøet.   

”Man skal have hår på brystet for at sidde i byrådet og tage beslutninger om grøn energi, fordi det er både hadet og elsket. Når vi spørger vores borgere, vil langt hovedparten den grønne udvikling, men når vi spørger, om vi skal have flere vindmøller, kniber det lidt med begejstringen,” fortæller han.  

Kommunen vil opføre 1.000 hektar nye solceller og yderligere 250 megawatt vindenergi. Målet er, at området Stovstrup skal huse et Power-to-X-anlæg, som omdanner vedvarende energi til bæredygtige brændstoffer i for eksempel skibe og fly. Seks projekter understøttes af neutrale energifacilitatorer, hvis opgave er at fremme dialogen mellem projektudviklerne og borgerne.  

Ringkøbing-Skjern har ikke afholdt en decideret borgersamling, og det har kommunen heller ingen planer om. Men borgmesteren understreger behovet for at inddrage lokalbefolkningen.   

”Vi har virkelig været åbne. Og så håber jeg, at vi kan finde sammen omkring bordet.”  

Borgmesteren ser heller ingen grund til at prøve borgersamlingsformatet af i forbindelse med de lokale treparter, som i 2025 står højt på kommunernes dagsorden.  

I Vejle skabte borgerpanelet en ny dialog mellem borgerne og byrådet. Selvom kommunen ’forbrød’ sig mod de almindelige principper for metoden ved at invitere politikerne med i panelet, så betød det, ifølge Dana-Laura Cernat, at byrådets repræsentanter mødte nogle helt andre borgere, end de var vant til.  

”Politikerne var rigtig glade for at se andre ansigter, end de plejer. Når de beskæftiger sig med emnet, så kommer aktivisterne som regel, altså dem, der brænder for emnet.”