Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

Peter Hesseldahl

Vi lever i de eksponentielle kurvers tidsalder. Ser man på en lang række af de vigtigste udviklinger, der præger samfundet, viser de den velkendte ”hockey stick”. I lang, lang tid sker der ikke de store forandringer, men pludselig tager udviklingen fart. Befolkningstallet, den økonomiske aktivitet og forbruget af vand, energi og transport nærmest eksploderer. 

Det samme gør de tilsvarende effekter for jorden desværre også: nedgangen i biodiversitet, luftforureningen, og ikke mindst CO2-udledningerne og effekterne på klimaet. Siden industrialiseringen har kurverne for menneskets påvirkning af kloden rejst sig stejlere og stejlere. Det er som om vi kører ind i en mur, har Elon Musk beskrevet det.

Rebecka Carlsson

  • Svensk forfatter til bogen 'Eksponentiel Klimaomstilling'.
  • Har arbejdet i miljøorganisationer, været taleskriver og rådgiver for den svenske miljøminister
  • Har en executive uddannelse i social entrepreneurship fra Stanford Business School
  • Har været igennem et tre måneder langt kursusforløb på Singularity University, hvor hun fik et indgående indblik i den blitzscaling-kultur, der præger Silicon Valleys økosystem af investorer og iværksættere.

Vores tid er også præget af eksponentiel udvikling på det teknologiske område, først og fremmest af Moores lov, der har beskrevet udviklingen af computerkraft gennem mere end halvtreds år: For hver 18-24 måneder er mængden af computerkraft, man kan købe per dollar, fordoblet. 

Både de opmuntrende kurver for vores teknologiske udvikling og de bekymrende kurver for belastningen af økosystemerne er efterhånden oppe i meget høj fart, og vi nærmer os et ”tipping point”, hvor klimaforandringerne og udryddelsen af arter bliver selvforstærkende og for alvor kommer ud af kontrol. 

Den svenske forsker i bæredygtighed Johan Rockstrøm har opstillet et modstykke til Moores lov; han kalder den the carbon law. Den beskriver den kurve, udledningerne af drivhusgasser skal følge, hvis vi skal holde temperaturstigningerne under 2 grader. 

Ligesom Moores lov skal udviklingen være eksponentiel. Hvis vi skal nå målet, skal klodens udledning af CO2 kulminere i år, og derefter skal den halveres i hvert af de kommende tre årtier, for at nå nul i 2050. 

Eftersom det er en global kurve og mange lande stadig har brug for udvikling, lægger det et endnu stærkere pres på de rigeste landes befolkninger og virksomheder for at reducere udslippet endnu hurtigere. 

Det er den udfordring, vi står over for: en eksponentiel reduktion i CO2-udslip – og altså en eksponentiel stigning i løsninger, der kan adressere det.

Det handler ikke kun om bit og bytes

Rebecka Carlssons bog Eksponentiel Klimaomstilling forsøger at beskrive, hvordan vi kan anvende den tilgang til innovation og forretningsudvikling, der gør Silicon Valleys virksomheder i stand til at udbrede deres teknologi og tjenester globalt og ekstremt hurtigt, til at udbrede de løsninger, som kan nedbringe belastningen af klimaet og miljøet i tide. 

33-årige Rebecka Carlsson har en meget sammensat baggrund. Hun har arbejdet i miljøorganisationer, hun har været taleskriver og rådgiver for den svenske miljøminister, hun har en executive uddannelse i social entrepreneurship fra Stanford business school, og så har hun været igennem et tre måneder langt kursusforløb på Singularity University, hvor hun fik et indgående indblik i den blitzscaling-kultur, der præger Silicon Valleys økosystem af investorer og iværksættere. 

Det er selvfølgelig fantastisk, at nye tjenester som Airbnb, Uber, Amazon eller Zoom kan forandre hverdagen for milliarder af mennesker i løbet af ganske få år. Spørgsmålet er, om man kan skabe den samme hastige forandring, når det ikke handler om at sende bits, bytes og små lette elektroniske devices rundt i verden – men derimod om at ombygge og udskifte tung infrastruktur, bygninger, fabrikker og kraftværker?

Er de fysiske teknologier ikke for træge til at blive omdannet med eksponentiel fart, spørger jeg Rebecka Carlsson i Stockholm – på en videoforbindelse, selvfølgelig.

”På energiområdet er sol, vind og batterier eksempler på eksponentiel udvikling. Teknologierne bliver bedre, billigere og mere udbredte. Solceller er den billigste form for energi i over tredive lande nu, men sådan var det ikke for nogle få år siden,” siger Rebecka Carlsson. 

”Vi kan også bruge digital teknologi til at reducere belastningen fra den materielle verden.

Vi kan bruge kunstig intelligens til at optimere processer, hvad enten det er for at reducere madspild eller for at beregne, hvordan vi kan minimere mængden af materialer til fremstilling.

Det handler om at bruge materialer på en bedre måde, for eksempel ved at designe til en cirkulær økonomi, hvor alt kan skilles ad og genanvendes. En mulighed er generativt design, hvor computeren kan generere og afprøver tusindvis af mulige løsninger på en designudfordring for at optimere materialeforbrug og genanvendelse. 

Eller vi kan dele ting gennem digitale platforme. Her kan vi blive hjulpet af den eksponentielle udvikling af digitale teknologier som blockchain, der måske kan gøre det nemmere at holde styr på, at vi kun betaler for, hvor meget vi bruger de ting, vi deles om,” mener Carlsson. 

Sociale forandringer kan være eksponentielle  

Rebecka Carlsson peger også på landbruget som en meget fysisk forankret sektor, der kan gøres langt mere klimavenlig ved at kombinere avanceret teknologi med respekt for naturen.             

”Produktion af kød fra cellekulturer og plantebaseret kost udvikler sig eksponentielt. Vi vil også se, at sensorer og robotter vil kunne reducere behovet for kemikalier som sprøjtemidler og kunstgødning. På samme måde vil sensorer, kunstig intelligens og måske en dag små nanorobotter, der kan arbejde inde i vores krop, støtte, at vi kan fokusere på at forebygge sygdomme snarere end at behandle dem.”              

Rebecka Carlsson er vant til, at folk er skeptiske, når hun forklarer, hvor hurtigt omstillingen skal ske – og hvorfor hun alligevel er optimist med hensyn til nå det: 

“Folks første reaktion er at sige, at det allerede er for sent. Men vi kan jo se, at på nogle områder går udviklingen i samfundet endda hurtigere. Ud over den teknologiske udvikling sker der også et radikalt skifte i vores værdier, opførsel og sociale normer.

Den måde, Greta Thunbergs budskab spredte sig, fra hun satte sig alene og skole-strejkede, er et eksempel. I dag siger over halvdelen af alle svenskere, at de forsøger at reducere deres forbrug af kød – det skifte ville ingen have troet var muligt for tre år siden,” mener Rebecka Carlsson. 

Bæredygtighed bliver et krav i alle virksomheder 

En af Rebecka Carlssons centrale pointer er, at bæredygtighed, ligesom digital teknologi, vil være en faktor, der fuldstændigt forandrer vilkårene for at drive forretning fremover, og som ingen virksomhed kan tillade sig at ignorere. 

”Det er ligesom for ti år siden, hvor kun egentlige it-virksomheder havde digitalisering og udnyttelsen af digital teknologi som kernen i deres forretningsmodel. De fleste andre fortsatte, som de plejede, måske lagde de nogle elementer af digitalisering oven i deres eksisterende forretningsmodel.” 

”I dag har selskaber inden for stort set alle brancher indset, at digital teknologi disrupter deres industri, og derfor prøver de at omdefinere deres model helt, for at udnytte mulighederne.” 

Det samme vil ske med bæredygtighed, siger Carlsson: 

”Før var det bare nogle få idealistiske selskaber, der udtrykkeligt forsøgte at arbejde bæredygtigt. De fleste andre selskaber havde måske et CSR-projekt, de kunne lægge oven i deres aktivitet, men det var ikke udtryk for noget grundlæggende skifte.” 

”Om ikke så lang tid fra nu vil alle selskaber være nødt til at gentænke kernen af deres forretningsmodel for virkelig at være bæredygtige, for de vil kunne se, at kravet om bæredygtighed er alvor, og at det ændrer vilkårene i deres branche radikalt.”

”Og selvfølgelig vil dét at opgradere sin forretningsmodel til bæredygtighed i kombination med at udnytte digitaliseringen åbne for endnu flere muligheder for innovation og udvikling af en virksomhed,” mener Rebecka Carlsson.

Både højden og bredden af forandringerne skal vokse eksponentielt

Rebecka Carlsson taler om, at den eksponentielle forandring skal ske både i højden og bredden.

Man kan opnå eksponentiel forbedring ved udvikle nye og mere effektive teknologier – eksempelvis en type transport, der kan opfylde folks behov med langt færre C02-udledninger. 

Men man kan også skabe eksponentiel forbedring ved at tage de bedste nye løsninger og få dem spredt til langt flere, så de ikke forbliver en niche, men udbredes til at være det nye normale. 

Som Rebecka Carlsson udtrykker det: ”Den enes opgave er at opfinde havremælk, den andens opgave er at få folk til at drikke det. Og det sidste er mindst lige så vigtigt.” 

”Der er masser af forretningsmuligheder i begge typer udvikling. Som virksomhed kan man overveje de områder for at blive mere præcis i sin forståelse af, hvad det er, man prøver at opnå, og hvilken type af kompetencer man har. Nogle er gode til at opfinde bedre løsninger, men andre er bedre til at tage de løsninger, finde målgrupper, optimere, få priserne ned og få det ud i stor skala,” siger Carlsson. 

Hjælp andre til at reducere deres udledninger

Tilsvarende peger Rebecka Carlsson peger på, at der er to former for indsats, man kan gøre for klimaet.

Den ene indsats er den, man kan gøre for at reducere sit eget udslip – som person eller som virksomhed. Den anden er at udvikle løsninger, der hjælper andre med at reducere deres udledninger – og hvis perspektivet er at opnå eksponentiel udvikling, så er det langt mere effektivt. 

Den gennemsnitlige svensker eller dansker udleder omkring 9 ton CO2 per år – så det er i den størrelsesorden, man selv kan påvirke. Det er vigtigt, men det skaber ikke nye løsninger i sig selv. Hvis jeg arbejder på at udvikle løsninger, der gør det lettere, mere attraktivt og billigere for mange andre at reducere deres belastning på et område, så kan den positive påvirkning fra det blive langt større end den negative påvirkning, mine aktiviteter har.  

Investering er det nye forbrug

I sin bog spekulerer Rebecka Carlsson på, om investeringer kan være det nye forbrug. I stedet for at bruge penge på at anskaffe flere ting, kan man anbringe dem i projekter, der skaber positiv udvikling. 

Der findes en lang række digitale platforme, der formidler små lån direkte til iværksættere. Der er crowdfunding-tjenester som Kickstarter og Indiegogo, eller tjenester som Kiwa, der formidler små lån til iværksættere i udviklingslande. Det er tjenester, der skaber en meget direkte og gennemskuelig forbindelse mellem de penge, man investerer, og de resultater, det er med til at muliggøre. 

Man kan også mene, at hver gang vi som forbrugere vælger at bruge penge på én vare frem for en anden, er vi med til at investere i at fremme en bestemt form for produktion. Men vi tænker normalt ikke på forbrug med samme målbevidsthed som investeringer. 

”Den måde, man plejede at påvirke samfundet på, var gennem politik og aktivisme. Det er stadig en meget vigtig måde at bidrage til skabe forandring på, men samtidig ser vi også flere sociale iværksættere og virksomheder, der arbejder for bæredygtighed.”

”Erhvervslivet har fået større magt til at påvirke udviklingen, og hver især har vi mulighed for at skifte fra bare at bruge vores penge og ikke have kontrol med konsekvenserne, til i stedet at bruge vores penge og vores tid på virksomheder, der inspirerer os.”

”Ved at investere bevidst på linje med vores værdier kan vi være med til at forme samfundet.

Det er også en af forudsætningerne for forandringen, at vi meget hurtigt skifter strømmen af investeringer og får skabt en ny pulje af penge, som er tilgængelig for dem, der skal bygge de nye virksomheder og organisationer,” siger Rebecka Carlsson.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu