Af Martin Rune Hoxer
Executive Director, Innovation Centre Denmark, Shanghai

Kina er på få årtier både blevet verdens største energiforbruger og den største udleder af CO2.

I september 2020 meddelte præsident Xi Jinping imidlertid, at Kina vil nå CO2-neutralitet inden 2060. Præsidentens udmelding signalerede klart, at landet fremover vil påtage sig et øget ansvar for det globale klima. 

En af de væsentligste måder at nå målet på er gennem et øget fokus på byfornyelse. På verdensplan står byområder for 80 procent af det totale energiforbrug, og heraf anslås bygningers forbrug at stå for 30-40 procent.

Kina vil derfor udvikle en mere holistisk tilgang til byplanlægning med energieffektive og grønne løsninger for det byggede miljø i de massive kinesiske storbyer. Nye miljøstandarder og øget miljøbevidsthed i byggebranchen skal fremme grønne bygninger i Kinas voksende storbyer – og innovative danske og nordiske løsninger kan vise vejen.

En global udfordring

Intensiv energi- og klimaomstilling i byerne kan give betydelige fordele for økonomien, samfundet og miljøet. Ifølge en rapport fra 2019 fra University of Leeds vil grønne byggemetoder og energieffektive bygninger bidrage til reduktion af drivhusgasser, oprettelse af nye jobs, forbedringer af folkesundheden og reducerede energiregninger for slutbrugeren.

Men det kræver en betydelig, øget miljøbevidsthed i byggebranchen, blandt lokale byplanlæggere og beslutningstagere samt hos befolkningen at opnå de effekter.

Det kinesiske fokus på grønt byggeri

Med op til to milliarder kvadratmeter nybyggeri årligt står Kina som det største marked for bygningskonstruktion i verden, og tegner sig for næsten halvdelen af globalt nybyggeri i det kommende årti.

Den kinesiske handlingsplan for grønne bygninger, der blev lanceret i 2014, specificerede, at nye offentlige bygninger som skoler og hospitaler, og andre bygningsarealer på over 20.000 kvadratmeter, som lufthavne, jernbanestationer, indkøbscentre og kontorer, skal opfylde de grønne byggestandarder, som Kina har specificeret i deres trestjernede klassificeringssystem GBEL (The Green Building Evaluation Label).

Projekter vurderes baseret på seks kategorier: jord, energi, vand, ressource- ogmateriale-effektivitet, indendørs miljøkvalitet og driftsledelse.

I Kinas forrige femårsplan, som gjaldt mellem 2016 og 2020, blev der fremsat mål for bygningers energieffektivitet, inklusive et krav om, at 50 procent af alle nye urbane bygninger skal certificeres som grønne bygninger. 

I den netop offentliggjorte 14. femårsplan kræves der en reduktion på 13,5 procent i Kinas energiforbrug per BNP-enhed – det, der kaldes energiintensiteten – samt en reduktion på 18 procent i landets CO2-emission per enhed af BNP, også kendt som CO2-emissionsintensitet.

Kravene understøtter et generelt, nationalt mål om reduktion af energiforbrug og CO2-udledning, men det står frit for de enkelte provinser og kommuner at sætte barren endnu højere.

For eksempel vil man i Shanghai, Beijing og Shenzhen kræve, at alle nye kommercielle bygninger er grønne bygninger, og næsten 20 andre byer har fulgt trop med tilsvarende strengere krav, end der er sat i femårsplanen.

Tekniske forbedringer giver muligheder for innovative løsninger

Kravene gælder nybyggeri, men potentialet for energibesparelser er mindst lige så stort ved effektivitetsforbedringer i den eksisterende bygningsmasse.

Det omfatter blandt andet ’retrofitting’ med nye teknologier, der eftermonteres i eksisterende bygninger – eksempelvis installation af teknologi til overvågning af energiforbruget.

At forbedre energieffektiviteten i eksisterende bygninger kan være mere udfordrende end at bygge nyt og grønt, fordi ældre bygninger er opført ud fra forældede og ineffektive standarder.

Imidlertid er opgradering af den eksisterende bygningsmasse et område med et stort forretningsmæssigt potentiale for danske løsninger og erfaringer.

Kinas udfordring

Det forventes, at Kina vil fortsatte den hastige økonomisk vækst og urbanisering de næste 20 år. Fremskrives udviklingen, vil energibehovet til bygninger tredobles, hvis ikke der investeres i nye energibesparende foranstaltninger, eller bygges grønt fra starten. 

Både byggeriet, materialerne, driften og levetiden for bygninger bidrager til energiforbruget og udledningerne. Derfor er der også et potentiale omkring den cirkulære økonomiske tankegang og planlægning i byggebranchen.

Der er indført strengere krav til sektoren, og det har skabt mere opmærksomhed på genbrug og genanvendelse af konstruktions- og byggematerialer.

I øjeblikket stammer mere end 80 procent af Kinas årlige industriaffald fra byggematerialer, og med en årlig forøgelse af industriaffald på 1,5 milliarder ton, anslås det at udnyttelsesgraden på genanvendelige materialer kan øges betragteligt.

Fokus på nye bygningskoncepter og grønne løsninger

Alt i alt står industrien over for en stor udfordring med både at øge effektiviteten samt sikre en effektiv genbrugsproces. Innovation Centre Denmark i Shanghai har skrevet mere om det i rapporten ”Construction Waste in China” fra 2020.

På Innovation Centre Denmark i Shanghai har vi desuden involveret os i verdens største studenterkonkurrence, Solar Decathlon, som støtter energieffektive og veldesignede solenergihuse.

Huset Aurora, designet og udviklet af DTU, er blevet udvalgt til konkurrencen her i Kina, og skal opføres af en gruppe på 30-40 studerende. De studerende arbejder med et koncept for et hus, der ud over at være opvarmet med solenergi også udnytter den seneste viden om blandt andet cirkulært byggeri, bæredygtighed, sundt indeklima og integration af smart teknologi.

Lektor på DTU Byg Christian Neyra Rønne, som leder kurserne i DTU´s Solar Decathlon-projekt, glæder sig over, at de studerende har et stærkt designkoncept.

“Aurora har kvalificeret sig med et højt niveau i det arkitektoniske design. Udfordringen for projektet bliver nu at få DTU´s forskere og eksterne virksomheder til at udvikle nye teknologier, som de studerende kan integrere i huset, så de kan realisere visionerne om et solenergihus med et godt indeklima, der lever op til alle aspekter af bæredygtighed,” siger Christian Neyra Rønne.

Finalerne i Solar Decathlon afholdes i oktober 2021. Husene skal i 2022 anvendes som gæsteboliger ved Vinter-OL i Kina, og forskere vil følge husene i driftsfasen og evaluere kvaliteten af de enkelte løsninger.

Innovationscenteret i Shanghai har sammen med generalkonsulatet indledt en offensiv for at sætte et større fokus på danske løsninger, som er relevante for grønne og energieffektive koncepter til den kinesiske byudvikling.

Og i juni 2021 afholdes det første Green Summit i Shanghai og København i partnerskab med blandt andre Clean, Bloxhub, Creative Denmark, State of Green samt relevante kinesiske aktører.

Målet er at opbygge et styrket netværk mellem interessenter fra begge lande, og at skabe en fysisk og digital platform, hvor det er muligt at lave matchmaking og give eksponering for relevante danske løsninger i et kinesisk marked, der trænger til nye grønne løsninger indenfor byggeriet.