Når præsident Donald Trump i de kommende år sender hundredvis af milliarder ud i jobskabende infrastrukturprojekter, vil en stor del af de penge blive investeret klimavenligt, grønt og innovativt.

Sådan bliver det, fordi New York Citys borgmester, Bill de Blasio, hans kollega i Los Angeles, Eric Garcetti, og andre borgmestre i de amerikanske millionbyer er stærkt optagede af den grønne omstilling. De politiske ledere i de amerikanske storbyer er overbeviste om, at en satsning på rene teknologier og klimavenlig infrastruktur er den bedste vej til både økonomisk vækst og social og miljømæssig bæredygtighed.

”Borgmestrene i de store amerikanske byer ønsker at skabe renere byer, fordi det er, hvad borgerne ønsker. Eksempelvis er bystyret i Atlanta, Georgia, i færd med at implementere en stor plan, der både skal reducere biltrafikken gennem ny offentlig transport og etablere nye grønne transportkorridorer med tusinder af nye træer. Vi ser lignende projekter i mange andre byer. Det er en dyb trend, som magtskiftet i Washington (Trumps overtagelse af Det Hvide Hus, red.) ikke vil ændre på,” siger Monica Keaney, amerikaner og redaktør af rapporten ’Cities100’ om grøn omstilling i verdens storbyer, der udkommer i dag.

100 projekter i 61 storbyer

Rapporten indeholder beskrivelser af 100 grønne omstillingsprojekter i 61 storbyer verden over, og den dokumenterer, at byernes grønne omstilling anno 2016 er en dagsorden, der har høj prioritet uanset borgmesterens partifarve og landets styreform.

’Cities100’ er udarbejdet af Sustainia, Mandag Morgens afdeling for bæredygtig forretningsudvikling, i samarbejde med organisationen C40, der har flere end 85 millionbyer med samlet set over 650 millioner indbyggere som medlemmer, og Realdania, der har været med til at grundlægge både Sustainia og C40.

De 100 projekter i Cities100 dækker ti sektorer fra energi over affaldshåndtering og transport til klimahandlingsplaner, energirenovering og nye finansieringsformer til fremme af grøn vækst og jobskabelse. Og selv om den nyvalgte amerikanske præsident i løbet af sin kampagne har ytret skepsis over for, om den globale opvarmning overhovedet er menneskeskabt, bliver det formentlig storbyborgerne, og ikke de fyrede fabriksansatte og minearbejdere i USA’s oversete provinser, der kommer til at nyde godt af Trumps løfte om at gøre den amerikanske infrastruktur ’second to none’ gennem massive milliardinvesteringer.

Den anerkendte professor Jeffrey D. Sachs fra Colombia University mener, at Trumps lovede investeringer i infrastruktur er godt nyt.

”Trump har helt ret i at udpege dette modige mål i forhold til USA’s konkurrenceevne, jobskabelse og velfærd,” skriver Sachs således i Boston Globe, hvor han påpeger, at USA befinder sig på en 22.-plads blandt 34 højindkomstlande, når det gælder opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Storbyer er globale vækstmotorer

Den globale kommission vedrørende økonomi og klima har i rapporten The New Climate Economy slået fast, at verdens storbyer er de globale vækstmotorer, fordi mennesker over hele verden søger mod de store byer. I 2015 stod byerne for 85 pct. af verdens samlede bruttonationalprodukt, og derfor er det i storbyerne, at de store infrastrukturinvesteringer vil finde sted.

Morten Nielsen, direktør i Sustainia, konstaterer, at det er helt naturligt, at verdens borgmestre investerer i ren energi og transport og grøn byudvikling.

”Det handler helt enkelt om, at businesscasen simpelthen er god. Og storbyerne er bedst rustet til at udnytte mulighederne,” siger Morten Nielsen.

Han peger på, at det er byerne, der har de bedste vidensinstitutioner. De har et stort udbud af arbejdskraft og talent og de rette økosystemer af virksomheder, iværksættere og serviceudbydere, ligesom der i storbyerne er langt mere risikovillig kapital til stede.

”De byer, der vælger at satse på den grønne byudvikling, kommer ind i en positiv spiral, hvor investeringerne skaber vækst, udvikling, renere miljø, og dermed bliver endnu mere attraktive for borgere, investorer og virksomheder,” siger Morten Nielsen.

Anne Hidalgo er borgmester i Paris, og hun bliver ny formand for C40 ved organisationens topmøde i Mexico City i slutningen af denne måned.

”Det er måske ikke borgmestrene, der har opfundet udtrykket ’tænk globalt, handl lokalt’, men det er uden tvivl dem, som i videst omfang praktiserer det,” skriver hun i Cities100.

Her understreger hun desuden, at verdens byer spiller en hovedrolle, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at realisere ambitionerne i den globale klimaaftale, der blev indgået i den franske hovedstad i december sidste år.

”Byernes boomende befolkningstal vil udgøre store udfordringer, men de vil også udgøre myriader af muligheder for at kunne vokse på en bæredygtig måde,” lyder det fra Paris’ socialistiske borgmester, som selv netop har fået flertal i Paris’ byråd til at fjerne biltrafikken fra 3,3 km vejstrækning ved floden Seinen, der flyder midt igennem byen.

Dette initiativ er blot et blandt mange i den overordnede parisiske klimaplan, der skal gøre byen grønnere, renere og dermed endnu mere attraktiv for borgere og investorer. Andre initiativer i Paris handler om helt at udfase kul fra byens varmeforsyning.

Klimakamp med social bundlinje

I Los Angeles i Californien fik man i 2015 sin første klimahandlingsplan nogensinde. I planen opstiller man ambitiøse mål på kort, mellemlangt og langt sigt med det mål at sikre, at den californiske megaby bliver energimæssigt, sundhedsmæssigt og socialt langt mere bæredygtig, end den er i dag. Et af initiativerne er direkte rettet mod befolkningen i fattige kvarterer i det centrale Los Angeles, som fremover vil kunne benytte 100 elbiler mod en meget begrænset betaling. Bystyret i Los Angeles har som mål, at 25 pct. af bilerne i byen i 2025 skal være elbiler eller andre emissionsfrie biltyper.

Et andet klimaprojekt med et klart socialt sigte er ved at blive implementeret i Athen. Befolkningen i den græske hovedstad lider hver sommer under voldsomme hedebølger, som fører til mange dødsfald blandt de svageste grupper af befolkningen. Projektet består både af langsigtede planer, som skal sikre, at byen fremover bliver grønnere, køligere og renere, og af en omfattende kommunikationsindsats rettet mod ældre, hjertepatienter og andre svage grupper og mod de familier og myndigheder, der skal hjælpe de svage med at komme helskindet gennem hedebølgerne. I 2003 oplevede det sydlige Europa en hedebølge, som kostede over 35.000 – fortrinsvis ældre – mennesker livet.

Læs hele rapporten her.