Baggrund

2018-2020 Direktør, Dansk Industri

2017-2018 Afdelingschef, Finansministeriet

2011-2017 Digitaliseringsstyrelsen, vicedirektør, direktør

2011-2011 Vicedirektør, Økonomistyrelsen

2006-2011 Kontorchef, Finansministeriet

2005-2005 Programchef, Videnskabsministeriet

2001-2005 Chefkonsulent, Finansministeriet

1997-2001 Projektleder, Teknologirådet

Cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet, 1998.

Største udfordring?

Lars Frelle-Petersen skal som departementschef sætte strøm til klimaminister Dan Jørgensen, der synes at køre på flade batterier, selv om han ’præsiderer’ over et af verdens mest ambitiøse nationale klimamål.

Nogle vil måske indvende, at ministerens humør ikke står øverst på listen hos en topchef i et ministerium med et væld af konkrete opgaver med at sikre danskerne energi og andre essentielle forsyninger. Men det er en alvorlig sag, når ministeren i det fagministerium, der leverer skytset til udformningen af Danmarks grønne erhvervsparadigme, virker fornærmet og kontrær, hver gang han dukker op på en tv-skærm.

Omkring ministeren drømmer man om, at han forkaster rollen som tro væbner for statsminister Mette Frederiksen og i stedet bruger sit engagement både til at sikre ambitiøse delforlig i sektorforhandlingerne om transport og industri og til at engagere sig i en positiv dialog med civilsamfundet om den grønne omstilling.

I Lars Frelle-Petersen får Dan Jørgensen en mand, der både mentalt, fagligt og politisk ser ud til at være den perfekte sparringspartner.

På det mentale plan siges han at være ukompliceret, direkte og tillidsvækkende. På det faglige plan er han en af Danmarks førende eksperter i den digitalisering, som er helt central i den grønne omstillings næste faser. Og på det politiske plan har Lars Frelle-Petersen ry for at være endog meget hurtig til at tage bestik af nye udviklinger og til hurtigt og uden rysten på hånden at turde beslutte, hvor man skal lægge sig.

Både internt i ministeriet og blandt dets mange stakeholders er der håb og forventning om, at ministeriet og ministeren ikke taber mere terræn til Finansministeriet og Statsministeriet, end det allerede er sket. Tværtimod håber man på tværs af sektorer på, at Klima- og Energiministeriet med dets dybe kompetencer og systemiske overblik sikrer, at den grønne omstilling ikke lider under regeringstoppens flakkende fokus i en svær coronatid.