Historien her handler om et ’før’ og et ’efter’ i den måde, kommunerne møder landets mest udsatte familier på. Det kunne f.eks. være en lille familie på tre personer, en far, en mor og deres toårige datter.

Tilstanden ’før’ ser således ud: Sagsbehandlere med hver deres handleplan under armen står nærmest i kø for at hjælpe familien. Jobcenteret udarbejder en jobplan til moderen, mens en anden sagsbehandler er klar med en handleplan ud fra bestemmelserne i servicelovens § 141 til faderen, der bl.a. lider af skizofreni. Samtidig har Familierådgivningen modtaget en underretning fra personalet i vuggestuen, der er bekymret for den toårige datter. Der er muligvis tale om omsorgssvigt. Sagsbehandlerne ender med at udarbejde en handleplan og iværksætter støtteforanstaltninger for at imødekomme problemerne med datteren. Det sker denne gang med henvisning til servicelovens § 140.

Plan følger plan, og ekspert følger ekspert. I alt har familien kontakt med ti medarbejdere fra kommunen. Det gode spørgsmål er derfor, om de mange handleplaner og kontakter hjælper på familiens situation, så moderen f.eks. kommer i job eller i gang med en uddannelse?

Det er der desværre ikke meget, der tyder på. Regeringens socialpolitiske redegørelse fra juni fortæller, at halvdelen af de udsatte voksne har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet end for ti år siden.

”Vi har en søjle for den faglighed, der hedder arbejdsmarked, en anden søjle for den faglighed, der handler om børn og unge, og en tredje søjle, der handler om voksne med fysiske eller psykiske handicap. Det er en meget grænseopdelt måde at se verden på, og så ender det med, at vi ikke ved, hvem der skal have bolden først i forhold til familier med komplekse problemer,” siger Ulrikke von Tangen Rothe, der leder ’Projekt Helhedsindsats for Familier’ i Lolland Kommune.

Det billede går igen kommune for kommune landet over. I de mest påfaldende tilfælde kan udsatte familier være i kontakt med helt op til 18 forskellige specialister. I en evaluering fra Thisted Kommune siger borgerne, at de mange sagsbehandlere og rådgivere ”snakker i øst og vest".

”Hvis ikke vi koordinerer indsatsen, må borgerne selv stå for koordinationen. Men vi taler om de mest ressourcesvage borgere i samfundet, så de kan ikke selv koordinere. Jeg tror, at vi må indse, at vores måde at organisere indsatsen på i virkeligheden handicapper de her familier,” siger Lena Larsen, leder af projektet ’Hånd om egen familie’ i Thisted Kommune.

Goddag til familiernes behov

Heldigvis har denne historie også et ’efter’.

For selv om statistikkerne fra den socialpolitiske redegørelse viser, at færre udsatte voksne har tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, er det muligt at flytte både voksne og børn tættere på job og uddannelse – også selv om udgangspunktet som i eksemplet med den lille familie på tre personer er en hverdag med massive sociale problemer.

Det viser de foreløbige resultater fra ti kommuner, som siden 1. september 2014 målrettet har arbejdet med at hjælpe udsatte familier tilbage i samfundet. Der er tale om en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, hvor det ikke som hidtil er den enkelte person, der er i fokus, men hele familien. Projektet slutter med udgangen af i år. Se tekstboks.

Fra projektet gik i gang og frem til 1. december 2015, har det i alt omfattet 303 familier, herunder 448 voksne og 672 børn og unge.

Før projektet var 73 pct. af de voksne i projektet på kontanthjælp. Ifølge en midtvejsevaluering udarbejdet af Deloitte, var den andel i februar i år faldet til 64 pct. Senere evalueringer i Lolland og Thisted bekræfter tendensen.

”En meget sårbar gruppe borgere er kommet i gang med en uddannelse eller er rykket tættere på arbejdsmarkedet. Et par stykker er endda kommet i ordinær beskæftigelse. Vi kan også se, at familierne har fået større livskvalitet. For børnene er der også positive resultater, fordi de har et mindre fravær i skolerne,” siger Ulrikke von Tangen Rothe fra Lolland Kommune.

Den lille familie på tre personer er et godt eksempel. Den skal ikke længere forholde sig til ti sagsbehandlere, men til fire. I hverdagen har struktur og rutiner afløst kaos. Der er nu et lille mentalt overskud, og det betyder, at faderen gerne vil i gang med et skånejob, mens moderen har overskud til at tænke på uddannelse og muligheden for at komme i arbejde. Bekymringerne for datteren er aftaget, og hun opfører sig nu helt som andre toårige børn.

Mens de ti kommuner har flyttet de voksne et lille stykke, er netop udviklingen for familiernes børn og unge særligt mærkbar. Hvor 49 pct. havde svære eller omfattende problemer før indsatsen, er den andel nu faldet til 40 pct. Det indebærer bl.a., at flere af de unge har fået et fritidsjob, og at de har nemmere ved at få venner.

Projektet i de ti kommuner er kun et af flere eksempler på, at kommuner over hele landet lige nu arbejder med nye indsatser for at løfte udsatte borgere ud i et job på arbejdsmarkedet.

Lolland ser det som en investering

På linje med kollegerne i de øvrige projektkommuner har Ulrikke von Tangen Rothe og hendes team i Lolland Kommune både arbejdet med ændringer i den måde, hvorpå de møder borgerne, og med den måde, de som kommune organiserer indsatsen over for borgerne.

Der er med andre ord sket ændringer både udadtil og på de indre linjer.

”Vi skal have en anden form for samtale med borgerne, så det ikke altid handler om ret og pligt, men om hvad der er vigtigt for den enkelte. Derfor spørger vi dem også om, hvilke håb og drømme de har for deres fremtid. Den måde at møde borgerne på, kan udgøre en utrolig forskel,” siger Ulrikke von Tangen Rothe.

Det sværeste har været at bygge bro mellem de forskellige professionelle aktører og deres forvaltninger.

”Det er så oplagt at se på hele familien, men der skal laves rigtig meget om, før det kan lykkes. Det handler om medarbejdernes faglighed og deres arbejdskultur, og det handler om ledelse og politikere. De skal også turde det her,” siger hun.

Netop Lolland Kommune er en af de kommuner, hvor andelen af borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er højest. Selv om de gode effekter ind til nu ikke er blevet fulgt op af økonomiske besparelser, fortsætter og udvider kommunen projektet, når bevillingen fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) udløber til nytår.

”Vi har et stort ønske om at bryde den negative sociale arv, som er meget stor her på Lolland. Erfaringerne med projektet viser, at vi kan gøre det uden at bruge flere penge. Når vi så gør det, tror vi også på, at det er en investering, som forrenter sig i de kommende år,” siger Klaus Marius Hansen, direktør for Social og Arbejdsmarked i kommunen.

Og potentialet er meget stort. Kan projektet flytte en familie fra en tilværelse med ’svære’ sociale problemer til ’lettere’ sociale problemer, kan kommunen spare mange penge. Lykkes det derudover at få en voksen i job, er der lige frem en positiv gevinst. Se figur 1.

Fremover vurderer Klaus Marius Hansen, at omkring 100 familier kommer til at deltage i den helhedsorienterede indsats. Det er væsentligt flere end projektets nuværende 25 familier.

”Vi kommer til at udvælge de familier, der kan få glæde af den her måde at arbejde på. Det bliver nok en slags midtergruppe af de socialt ramte familier,” siger han.

LÆS OGSÅ: Lolland Kommune sætter familien for bordenden

Men til nytår er det slut

Historien her handler om en indsat med dokumenterede gevinster, der virkelig kan rykke udsatte familier. Der er en mærkbar forskel på ’før’ og ’efter’, indsatsen blev sat i gang. Alligevel er det langt fra sikkert, at de gode resultater for alvor vil sætte sig sine spor i den måde, som landets kommuner møder sine udsatte borgere på.

Bevillingen fra STAR har gennem de seneste godt to år finansieret arbejdet med den helhedsorienterede indsats i de ti kommuner.

På grund af de gode resultater fortsætter og udvider Lolland ordningen, og også Brøndby fortsætter den helhedsorienterede indsats. Også andre kommuner fortsætter arbejdet med en helhedsorienteret indsats med hele familien i centrum, men den vil fremover være organiseret på andre måder. I nogle kommuner er det endnu ikke afgjort, hvad der skal ske efter nytår, mens mindst en kommune ifølge Mandag Morgens oplysninger helt stopper projektet.

I projektbeskrivelsen lægger STAR op til, at resultaterne kan præsenteres på en konference. Derudover er der ingen retningslinjer for, hvordan erfaringerne fra projektet kan udbredes til landets andre 88 kommuner.

Projektet risikerer altså at ende som så mange andre kommunale projekter med gode resultater: Når bevillingen udløber, så lukker og slukker projektet, og kun enkelte projektdeltagere tager den gode praksis til sig, mens kommuner uden for projektkredsen ikke berøres.

”Vi ved, at det er meget svært at overføre erfaringer fra en kommune til en anden. Det er svært at se, at en konference skal få viden til at flyde ind i andre kommuners praksis,” siger Agi Csonka, direktør i SFI.

Hun siger, at udbredelse og anvendelse i andre kommuner ikke kun handler om evalueringer og gode resultater. Der skal mere til, for at praksis i en kommune kan sprede sig til andre kommuner.

Agi Csonka mener, at kommunerne med fordel kan hente inspiration i Storbritannien, hvor man indenfor sundhedsområdet arbejder med såkaldte knowledge brokers, som har til opgave at få forskningsresultater integreret i den daglige praksis.

”Jeg tror, at kommunerne skal eksperimentere mere med forskellige måder at omsætte viden på – eksempelvis gennem sådanne ’vidensmæglere’, som arbejder med, hvordan ny viden helt konkret kan omsætte i ledelsen, i organisationen og helt ud i de fagprofessionelles praksis. Der skal gøres en ekstra indsats, for det sker ikke af sig selv. Der er nogen, der skal bære den ny viden og praksis ind i organisationen,” siger hun.

LÆS OGSÅ:

Fyn får unge i gang

Silkeborg investerer i ledige for at få flere i job

Lolland Kommune sætter familien for bordenden

Denne artikel er blevet til efter inspiration fra et læser-bidrag til temaet ’Velfærdens 2025-plan’.