Helhedsindsats får udsatte familier tilbage i samfundet

Ti kommuner går imod de seneste ti års udvikling og sender flere udsatte borgere i arbejde og flere af deres børn i skole. ”Vi bryder med faggrænser, fagligt tunnelsystem og ser på familierne som en helhed,” siger projektleder fra Lolland Kommune. Til nytår stopper projektet – dog ikke på Lolland.

Historien her handler om et ’før’ og et ’efter’ i den måde, kommunerne møder landets mest udsatte familier på. Det kunne f.eks. være en lille familie på tre personer, en far, en mor og deres toårige datter.

Tilstanden ’før’ ser således ud: Sagsbehandlere med hver deres handleplan under armen står nærmest i kø for at hjælpe familien. Jobcenteret udarbejder en jobplan til moderen, mens en anden sagsbehandler er klar med en handleplan ud fra bestemmelserne i servicelovens § 141 til faderen, der bl.a. lider af skizofreni. Samtidig har Familierådgivningen modtaget en underretning fra personalet i vuggestuen, der er bekymret for den toårige datter. Der er muligvis tale om omsorgssvigt. Sagsbehandlerne ender med at udarbejde en handleplan og iværksætter støtteforanstaltninger for at imødekomme problemerne med datteren. Det sker denne gang med henvisning til servicelovens § 140.

Velfærdens 2025-plan

Plan følger plan, og ekspert følger ekspert. I alt har familien kontakt med ti medarbejdere fra kommunen. Det gode spørgsmål er derfor, om de mange handleplaner og kontakter hjælper på familiens situation, så moderen f.eks. kommer i job eller i gang med en uddannelse?

Det er der desværre ikke meget, der tyder på. Regeringens socialpolitiske redegørelse fra juni fortæller, at halvdelen af de udsatte voksne har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet end for ti år siden.

”Vi har en søjle for den faglighed, der hedder arbejdsmarked, en anden søjle for den faglighed, der handler om børn og unge, og en tredje søjle, der handler om voksne med fysiske eller psykiske handicap. Det er en meget grænseopdelt måde at se verden på, og så ender det med, at vi ikke ved, hvem der skal have bolden først i forhold til familier med komplekse problemer,” siger Ulrikke von Tangen Rothe, der leder ’Projekt Helhedsindsats for Familier’ i Lolland Kommune.

Det billede går igen kommune for kommune landet over. I de mest påfaldende tilfælde kan udsatte familier være i kontakt med helt op til 18 forskellige specialister. I en evaluering fra Thisted Kommune siger borgerne, at de mange sagsbehandlere og rådgivere ”snakker i øst og vest".

”Hvis ikke vi koordinerer indsatsen, må borgerne selv stå for koordinationen. Men vi taler om de mest ressourcesvage borgere i samfundet, så de kan ikke selv koordinere. Jeg tror, at vi må indse, at vores måde at organisere indsatsen på i virkeligheden handicapper de her familier,” siger Lena Larsen, leder af projektet ’Hånd om egen familie’ i Thisted Kommune.

Goddag til familiernes behov

Heldigvis har denne historie også et ’efter’.

For selv om statistikkerne fra den socialpolitiske redegørelse viser, at færre udsatte voksne har tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, er det muligt at flytte både voksne og børn tættere på job og uddannelse – også selv om udgangspunktet som i eksemplet med den lille familie på tre personer er en hverdag med massive sociale problemer.

Nyudvikling af indsats over for udsatte familier

Det viser de foreløbige resultater fra ti kommuner, som siden 1. september 2014 målrettet har arbejdet med at hjælpe udsatte familier tilbage i samfundet. Der er tale om en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, hvor det ikke som hidtil er den enkelte person, der er i fokus, men hele familien. Projektet slutter med udgangen af i år. Se tekstboks.

Fra projektet gik i gang og frem til 1. december 2015, har det i alt omfattet 303 familier, herunder 448 voksne og 672 børn og unge.

Før projektet var 73 pct. af de voksne i projektet på kontanthjælp. Ifølge en midtvejsevaluering udarbejdet af Deloitte, var den andel i februar i år faldet til 64 pct. Senere evalueringer i Lolland og Thisted bekræfter tendensen.

”En meget sårbar gruppe borgere er kommet i gang med en uddannelse eller er rykket tættere på arbejdsmarkedet. Et par stykker er endda kommet i ordinær beskæftigelse. Vi kan også se, at familierne har fået større livskvalitet. For børnene er der også positive resultater, fordi de har et mindre fravær i skolerne,” siger Ulrikke von Tangen Rothe fra Lolland Kommune.

Den lille familie på tre personer er et godt eksempel. Den skal ikke længere forholde sig til ti sagsbehandlere, men til fire. I hverdagen har struktur og rutiner afløst kaos. Der er nu et lille mentalt overskud, og det betyder, at faderen gerne vil i gang med et skånejob, mens moderen har overskud til at tænke på uddannelse og muligheden for at komme i arbejde. Bekymringerne for datteren er aftaget, og hun opfører sig nu helt som andre toårige børn.

Mens de ti kommuner har flyttet de voksne et lille stykke, er netop udviklingen for familiernes børn og unge særligt mærkbar. Hvor 49 pct. havde svære eller omfattende problemer før indsatsen, er den andel nu faldet til 40 pct. Det indebærer bl.a., at flere af de unge har fået et fritidsjob, og at de har nemmere ved at få venner.

Projektet i de ti kommuner er kun et af flere eksempler på, at kommuner over hele landet lige nu arbejder med nye indsatser for at løfte udsatte borgere ud i et job på arbejdsmarkedet.

Lolland ser det som en investering

På linje med kollegerne i de øvrige projektkommuner har Ulrikke von Tangen Rothe og hendes team i Lolland Kommune både arbejdet med ændringer i den måde, hvorpå de møder borgerne, og med den måde, de som kommune organiserer indsatsen over for borgerne.

Der er med andre ord sket ændringer både udadtil og på de indre linjer.

”Vi skal have en anden form for samtale med borgerne, så det ikke altid handler om ret og pligt, men om hvad der er vigtigt for den enkelte. Derfor spørger vi dem også om, hvilke håb og drømme de har for deres fremtid. Den måde at møde borgerne på, kan udgøre en utrolig forskel,” siger Ulrikke von Tangen Rothe.

Det sværeste har været at bygge bro mellem de forskellige professionelle aktører og deres forvaltninger.

”Det er så oplagt at se på hele familien, men der skal laves rigtig meget om, før det kan lykkes. Det handler om medarbejdernes faglighed og deres arbejdskultur, og det handler om ledelse og politikere. De skal også turde det her,” siger hun.

Projekt reducerer udgifter til udsatte familier

Figur 1 | Forstør   Luk

Den helhedsorienterede indsats kan flytte udsatte familier fra et liv med tunge sociale problemer og høje kommunale udgifter til et mindre belastet liv. Det vil reducere de kommunale udgifter mærkbart. I dette tilfælde falder de årlige kommunale udgifter til familien fra godt 1 mio. kr. til lige under 235.000 kr. Kommer de voksne også i arbejde, ender regnestykket i et stort plus.

Note: Regneeksemplet omfatter kun de kommunale og ikke de statslige udgifter.
Kilde: Evaluering af helhedsindsats for familier, Oxford Research for Lolland Kommune, 2016.

Netop Lolland Kommune er en af de kommuner, hvor andelen af borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er højest. Selv om de gode effekter ind til nu ikke er blevet fulgt op af økonomiske besparelser, fortsætter og udvider kommunen projektet, når bevillingen fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) udløber til nytår.

”Vi har et stort ønske om at bryde den negative sociale arv, som er meget stor her på Lolland. Erfaringerne med projektet viser, at vi kan gøre det uden at bruge flere penge. Når vi så gør det, tror vi også på, at det er en investering, som forrenter sig i de kommende år,” siger Klaus Marius Hansen, direktør for Social og Arbejdsmarked i kommunen.

Og potentialet er meget stort. Kan projektet flytte en familie fra en tilværelse med ’svære’ sociale problemer til ’lettere’ sociale problemer, kan kommunen spare mange penge. Lykkes det derudover at få en voksen i job, er der lige frem en positiv gevinst. Se figur 1.

Fremover vurderer Klaus Marius Hansen, at omkring 100 familier kommer til at deltage i den helhedsorienterede indsats. Det er væsentligt flere end projektets nuværende 25 familier.

”Vi kommer til at udvælge de familier, der kan få glæde af den her måde at arbejde på. Det bliver nok en slags midtergruppe af de socialt ramte familier,” siger han.

LÆS OGSÅ: Lolland Kommune sætter familien for bordenden

Men til nytår er det slut

Historien her handler om en indsat med dokumenterede gevinster, der virkelig kan rykke udsatte familier. Der er en mærkbar forskel på ’før’ og ’efter’, indsatsen blev sat i gang. Alligevel er det langt fra sikkert, at de gode resultater for alvor vil sætte sig sine spor i den måde, som landets kommuner møder sine udsatte borgere på.

Bevillingen fra STAR har gennem de seneste godt to år finansieret arbejdet med den helhedsorienterede indsats i de ti kommuner.

På grund af de gode resultater fortsætter og udvider Lolland ordningen, og også Brøndby fortsætter den helhedsorienterede indsats. Også andre kommuner fortsætter arbejdet med en helhedsorienteret indsats med hele familien i centrum, men den vil fremover være organiseret på andre måder. I nogle kommuner er det endnu ikke afgjort, hvad der skal ske efter nytår, mens mindst en kommune ifølge Mandag Morgens oplysninger helt stopper projektet.

I projektbeskrivelsen lægger STAR op til, at resultaterne kan præsenteres på en konference. Derudover er der ingen retningslinjer for, hvordan erfaringerne fra projektet kan udbredes til landets andre 88 kommuner.

Projektet risikerer altså at ende som så mange andre kommunale projekter med gode resultater: Når bevillingen udløber, så lukker og slukker projektet, og kun enkelte projektdeltagere tager den gode praksis til sig, mens kommuner uden for projektkredsen ikke berøres.

”Vi ved, at det er meget svært at overføre erfaringer fra en kommune til en anden. Det er svært at se, at en konference skal få viden til at flyde ind i andre kommuners praksis,” siger Agi Csonka, direktør i SFI.

Hun siger, at udbredelse og anvendelse i andre kommuner ikke kun handler om evalueringer og gode resultater. Der skal mere til, for at praksis i en kommune kan sprede sig til andre kommuner.

Agi Csonka mener, at kommunerne med fordel kan hente inspiration i Storbritannien, hvor man indenfor sundhedsområdet arbejder med såkaldte knowledge brokers, som har til opgave at få forskningsresultater integreret i den daglige praksis.

”Jeg tror, at kommunerne skal eksperimentere mere med forskellige måder at omsætte viden på – eksempelvis gennem sådanne ’vidensmæglere’, som arbejder med, hvordan ny viden helt konkret kan omsætte i ledelsen, i organisationen og helt ud i de fagprofessionelles praksis. Der skal gøres en ekstra indsats, for det sker ikke af sig selv. Der er nogen, der skal bære den ny viden og praksis ind i organisationen,” siger hun.

LÆS OGSÅ:

Fyn får unge i gang

Silkeborg investerer i ledige for at få flere i job

Lolland Kommune sætter familien for bordenden

Denne artikel er blevet til efter inspiration fra et læser-bidrag til temaet ’Velfærdens 2025-plan’.

Forrige artikel Fyn får unge i gang Fyn får unge i gang Næste artikel Lolland Kommune sætter familien for bordenden Lolland Kommune sætter familien for bordenden
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.