Helhedsindsats får udsatte familier tilbage i samfundet

Ti kommuner går imod de seneste ti års udvikling og sender flere udsatte borgere i arbejde og flere af deres børn i skole. ”Vi bryder med faggrænser, fagligt tunnelsystem og ser på familierne som en helhed,” siger projektleder fra Lolland Kommune. Til nytår stopper projektet – dog ikke på Lolland.

Historien her handler om et ’før’ og et ’efter’ i den måde, kommunerne møder landets mest udsatte familier på. Det kunne f.eks. være en lille familie på tre personer, en far, en mor og deres toårige datter.

Tilstanden ’før’ ser således ud: Sagsbehandlere med hver deres handleplan under armen står nærmest i kø for at hjælpe familien. Jobcenteret udarbejder en jobplan til moderen, mens en anden sagsbehandler er klar med en handleplan ud fra bestemmelserne i servicelovens § 141 til faderen, der bl.a. lider af skizofreni. Samtidig har Familierådgivningen modtaget en underretning fra personalet i vuggestuen, der er bekymret for den toårige datter. Der er muligvis tale om omsorgssvigt. Sagsbehandlerne ender med at udarbejde en handleplan og iværksætter støtteforanstaltninger for at imødekomme problemerne med datteren. Det sker denne gang med henvisning til servicelovens § 140.

Velfærdens 2025-plan

Plan følger plan, og ekspert følger ekspert. I alt har familien kontakt med ti medarbejdere fra kommunen. Det gode spørgsmål er derfor, om de mange handleplaner og kontakter hjælper på familiens situation, så moderen f.eks. kommer i job eller i gang med en uddannelse?

Det er der desværre ikke meget, der tyder på. Regeringens socialpolitiske redegørelse fra juni fortæller, at halvdelen af de udsatte voksne har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet end for ti år siden.

”Vi har en søjle for den faglighed, der hedder arbejdsmarked, en anden søjle for den faglighed, der handler om børn og unge, og en tredje søjle, der handler om voksne med fysiske eller psykiske handicap. Det er en meget grænseopdelt måde at se verden på, og så ender det med, at vi ikke ved, hvem der skal have bolden først i forhold til familier med komplekse problemer,” siger Ulrikke von Tangen Rothe, der leder ’Projekt Helhedsindsats for Familier’ i Lolland Kommune.

Det billede går igen kommune for kommune landet over. I de mest påfaldende tilfælde kan udsatte familier være i kontakt med helt op til 18 forskellige specialister. I en evaluering fra Thisted Kommune siger borgerne, at de mange sagsbehandlere og rådgivere ”snakker i øst og vest".

”Hvis ikke vi koordinerer indsatsen, må borgerne selv stå for koordinationen. Men vi taler om de mest ressourcesvage borgere i samfundet, så de kan ikke selv koordinere. Jeg tror, at vi må indse, at vores måde at organisere indsatsen på i virkeligheden handicapper de her familier,” siger Lena Larsen, leder af projektet ’Hånd om egen familie’ i Thisted Kommune.

Goddag til familiernes behov

Heldigvis har denne historie også et ’efter’.

For selv om statistikkerne fra den socialpolitiske redegørelse viser, at færre udsatte voksne har tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, er det muligt at flytte både voksne og børn tættere på job og uddannelse – også selv om udgangspunktet som i eksemplet med den lille familie på tre personer er en hverdag med massive sociale problemer.

Nyudvikling af indsats over for udsatte familier

Det viser de foreløbige resultater fra ti kommuner, som siden 1. september 2014 målrettet har arbejdet med at hjælpe udsatte familier tilbage i samfundet. Der er tale om en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, hvor det ikke som hidtil er den enkelte person, der er i fokus, men hele familien. Projektet slutter med udgangen af i år. Se tekstboks.

Fra projektet gik i gang og frem til 1. december 2015, har det i alt omfattet 303 familier, herunder 448 voksne og 672 børn og unge.

Før projektet var 73 pct. af de voksne i projektet på kontanthjælp. Ifølge en midtvejsevaluering udarbejdet af Deloitte, var den andel i februar i år faldet til 64 pct. Senere evalueringer i Lolland og Thisted bekræfter tendensen.

”En meget sårbar gruppe borgere er kommet i gang med en uddannelse eller er rykket tættere på arbejdsmarkedet. Et par stykker er endda kommet i ordinær beskæftigelse. Vi kan også se, at familierne har fået større livskvalitet. For børnene er der også positive resultater, fordi de har et mindre fravær i skolerne,” siger Ulrikke von Tangen Rothe fra Lolland Kommune.

Den lille familie på tre personer er et godt eksempel. Den skal ikke længere forholde sig til ti sagsbehandlere, men til fire. I hverdagen har struktur og rutiner afløst kaos. Der er nu et lille mentalt overskud, og det betyder, at faderen gerne vil i gang med et skånejob, mens moderen har overskud til at tænke på uddannelse og muligheden for at komme i arbejde. Bekymringerne for datteren er aftaget, og hun opfører sig nu helt som andre toårige børn.

Mens de ti kommuner har flyttet de voksne et lille stykke, er netop udviklingen for familiernes børn og unge særligt mærkbar. Hvor 49 pct. havde svære eller omfattende problemer før indsatsen, er den andel nu faldet til 40 pct. Det indebærer bl.a., at flere af de unge har fået et fritidsjob, og at de har nemmere ved at få venner.

Projektet i de ti kommuner er kun et af flere eksempler på, at kommuner over hele landet lige nu arbejder med nye indsatser for at løfte udsatte borgere ud i et job på arbejdsmarkedet.

Lolland ser det som en investering

På linje med kollegerne i de øvrige projektkommuner har Ulrikke von Tangen Rothe og hendes team i Lolland Kommune både arbejdet med ændringer i den måde, hvorpå de møder borgerne, og med den måde, de som kommune organiserer indsatsen over for borgerne.

Der er med andre ord sket ændringer både udadtil og på de indre linjer.

”Vi skal have en anden form for samtale med borgerne, så det ikke altid handler om ret og pligt, men om hvad der er vigtigt for den enkelte. Derfor spørger vi dem også om, hvilke håb og drømme de har for deres fremtid. Den måde at møde borgerne på, kan udgøre en utrolig forskel,” siger Ulrikke von Tangen Rothe.

Det sværeste har været at bygge bro mellem de forskellige professionelle aktører og deres forvaltninger.

”Det er så oplagt at se på hele familien, men der skal laves rigtig meget om, før det kan lykkes. Det handler om medarbejdernes faglighed og deres arbejdskultur, og det handler om ledelse og politikere. De skal også turde det her,” siger hun.

Projekt reducerer udgifter til udsatte familier

Figur 1 | Forstør   Luk

Den helhedsorienterede indsats kan flytte udsatte familier fra et liv med tunge sociale problemer og høje kommunale udgifter til et mindre belastet liv. Det vil reducere de kommunale udgifter mærkbart. I dette tilfælde falder de årlige kommunale udgifter til familien fra godt 1 mio. kr. til lige under 235.000 kr. Kommer de voksne også i arbejde, ender regnestykket i et stort plus.

Note: Regneeksemplet omfatter kun de kommunale og ikke de statslige udgifter.
Kilde: Evaluering af helhedsindsats for familier, Oxford Research for Lolland Kommune, 2016.

Netop Lolland Kommune er en af de kommuner, hvor andelen af borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er højest. Selv om de gode effekter ind til nu ikke er blevet fulgt op af økonomiske besparelser, fortsætter og udvider kommunen projektet, når bevillingen fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) udløber til nytår.

”Vi har et stort ønske om at bryde den negative sociale arv, som er meget stor her på Lolland. Erfaringerne med projektet viser, at vi kan gøre det uden at bruge flere penge. Når vi så gør det, tror vi også på, at det er en investering, som forrenter sig i de kommende år,” siger Klaus Marius Hansen, direktør for Social og Arbejdsmarked i kommunen.

Og potentialet er meget stort. Kan projektet flytte en familie fra en tilværelse med ’svære’ sociale problemer til ’lettere’ sociale problemer, kan kommunen spare mange penge. Lykkes det derudover at få en voksen i job, er der lige frem en positiv gevinst. Se figur 1.

Fremover vurderer Klaus Marius Hansen, at omkring 100 familier kommer til at deltage i den helhedsorienterede indsats. Det er væsentligt flere end projektets nuværende 25 familier.

”Vi kommer til at udvælge de familier, der kan få glæde af den her måde at arbejde på. Det bliver nok en slags midtergruppe af de socialt ramte familier,” siger han.

LÆS OGSÅ: Lolland Kommune sætter familien for bordenden

Men til nytår er det slut

Historien her handler om en indsat med dokumenterede gevinster, der virkelig kan rykke udsatte familier. Der er en mærkbar forskel på ’før’ og ’efter’, indsatsen blev sat i gang. Alligevel er det langt fra sikkert, at de gode resultater for alvor vil sætte sig sine spor i den måde, som landets kommuner møder sine udsatte borgere på.

Bevillingen fra STAR har gennem de seneste godt to år finansieret arbejdet med den helhedsorienterede indsats i de ti kommuner.

På grund af de gode resultater fortsætter og udvider Lolland ordningen, og også Brøndby fortsætter den helhedsorienterede indsats. Også andre kommuner fortsætter arbejdet med en helhedsorienteret indsats med hele familien i centrum, men den vil fremover være organiseret på andre måder. I nogle kommuner er det endnu ikke afgjort, hvad der skal ske efter nytår, mens mindst en kommune ifølge Mandag Morgens oplysninger helt stopper projektet.

I projektbeskrivelsen lægger STAR op til, at resultaterne kan præsenteres på en konference. Derudover er der ingen retningslinjer for, hvordan erfaringerne fra projektet kan udbredes til landets andre 88 kommuner.

Projektet risikerer altså at ende som så mange andre kommunale projekter med gode resultater: Når bevillingen udløber, så lukker og slukker projektet, og kun enkelte projektdeltagere tager den gode praksis til sig, mens kommuner uden for projektkredsen ikke berøres.

”Vi ved, at det er meget svært at overføre erfaringer fra en kommune til en anden. Det er svært at se, at en konference skal få viden til at flyde ind i andre kommuners praksis,” siger Agi Csonka, direktør i SFI.

Hun siger, at udbredelse og anvendelse i andre kommuner ikke kun handler om evalueringer og gode resultater. Der skal mere til, for at praksis i en kommune kan sprede sig til andre kommuner.

Agi Csonka mener, at kommunerne med fordel kan hente inspiration i Storbritannien, hvor man indenfor sundhedsområdet arbejder med såkaldte knowledge brokers, som har til opgave at få forskningsresultater integreret i den daglige praksis.

”Jeg tror, at kommunerne skal eksperimentere mere med forskellige måder at omsætte viden på – eksempelvis gennem sådanne ’vidensmæglere’, som arbejder med, hvordan ny viden helt konkret kan omsætte i ledelsen, i organisationen og helt ud i de fagprofessionelles praksis. Der skal gøres en ekstra indsats, for det sker ikke af sig selv. Der er nogen, der skal bære den ny viden og praksis ind i organisationen,” siger hun.

LÆS OGSÅ:

Fyn får unge i gang

Silkeborg investerer i ledige for at få flere i job

Lolland Kommune sætter familien for bordenden

Denne artikel er blevet til efter inspiration fra et læser-bidrag til temaet ’Velfærdens 2025-plan’.

,

Forrige artikel Fyn får unge i gang Fyn får unge i gang Næste artikel Lolland Kommune sætter familien for bordenden Lolland Kommune sætter familien for bordenden

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen har udsigt til 10 år med økonomisk smalhals. Statsminister Mette Frederiksen har kun 5 milliarder kroner i økonomisk råderum frem til 2030 til nye politiske projekter, viser beregninger fra Cepos for Mandag Morgen. Topøkonomer opfordrer regeringen til at udskyde 2030-plan.

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.