Helhedsindsats får udsatte familier tilbage i samfundet

Ti kommuner går imod de seneste ti års udvikling og sender flere udsatte borgere i arbejde og flere af deres børn i skole. ”Vi bryder med faggrænser, fagligt tunnelsystem og ser på familierne som en helhed,” siger projektleder fra Lolland Kommune. Til nytår stopper projektet – dog ikke på Lolland.

Historien her handler om et ’før’ og et ’efter’ i den måde, kommunerne møder landets mest udsatte familier på. Det kunne f.eks. være en lille familie på tre personer, en far, en mor og deres toårige datter.

Tilstanden ’før’ ser således ud: Sagsbehandlere med hver deres handleplan under armen står nærmest i kø for at hjælpe familien. Jobcenteret udarbejder en jobplan til moderen, mens en anden sagsbehandler er klar med en handleplan ud fra bestemmelserne i servicelovens § 141 til faderen, der bl.a. lider af skizofreni. Samtidig har Familierådgivningen modtaget en underretning fra personalet i vuggestuen, der er bekymret for den toårige datter. Der er muligvis tale om omsorgssvigt. Sagsbehandlerne ender med at udarbejde en handleplan og iværksætter støtteforanstaltninger for at imødekomme problemerne med datteren. Det sker denne gang med henvisning til servicelovens § 140.

Velfærdens 2025-plan

Plan følger plan, og ekspert følger ekspert. I alt har familien kontakt med ti medarbejdere fra kommunen. Det gode spørgsmål er derfor, om de mange handleplaner og kontakter hjælper på familiens situation, så moderen f.eks. kommer i job eller i gang med en uddannelse?

Det er der desværre ikke meget, der tyder på. Regeringens socialpolitiske redegørelse fra juni fortæller, at halvdelen af de udsatte voksne har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet end for ti år siden.

”Vi har en søjle for den faglighed, der hedder arbejdsmarked, en anden søjle for den faglighed, der handler om børn og unge, og en tredje søjle, der handler om voksne med fysiske eller psykiske handicap. Det er en meget grænseopdelt måde at se verden på, og så ender det med, at vi ikke ved, hvem der skal have bolden først i forhold til familier med komplekse problemer,” siger Ulrikke von Tangen Rothe, der leder ’Projekt Helhedsindsats for Familier’ i Lolland Kommune.

Det billede går igen kommune for kommune landet over. I de mest påfaldende tilfælde kan udsatte familier være i kontakt med helt op til 18 forskellige specialister. I en evaluering fra Thisted Kommune siger borgerne, at de mange sagsbehandlere og rådgivere ”snakker i øst og vest".

”Hvis ikke vi koordinerer indsatsen, må borgerne selv stå for koordinationen. Men vi taler om de mest ressourcesvage borgere i samfundet, så de kan ikke selv koordinere. Jeg tror, at vi må indse, at vores måde at organisere indsatsen på i virkeligheden handicapper de her familier,” siger Lena Larsen, leder af projektet ’Hånd om egen familie’ i Thisted Kommune.

Goddag til familiernes behov

Heldigvis har denne historie også et ’efter’.

For selv om statistikkerne fra den socialpolitiske redegørelse viser, at færre udsatte voksne har tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, er det muligt at flytte både voksne og børn tættere på job og uddannelse – også selv om udgangspunktet som i eksemplet med den lille familie på tre personer er en hverdag med massive sociale problemer.

Nyudvikling af indsats over for udsatte familier

Det viser de foreløbige resultater fra ti kommuner, som siden 1. september 2014 målrettet har arbejdet med at hjælpe udsatte familier tilbage i samfundet. Der er tale om en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, hvor det ikke som hidtil er den enkelte person, der er i fokus, men hele familien. Projektet slutter med udgangen af i år. Se tekstboks.

Fra projektet gik i gang og frem til 1. december 2015, har det i alt omfattet 303 familier, herunder 448 voksne og 672 børn og unge.

Før projektet var 73 pct. af de voksne i projektet på kontanthjælp. Ifølge en midtvejsevaluering udarbejdet af Deloitte, var den andel i februar i år faldet til 64 pct. Senere evalueringer i Lolland og Thisted bekræfter tendensen.

”En meget sårbar gruppe borgere er kommet i gang med en uddannelse eller er rykket tættere på arbejdsmarkedet. Et par stykker er endda kommet i ordinær beskæftigelse. Vi kan også se, at familierne har fået større livskvalitet. For børnene er der også positive resultater, fordi de har et mindre fravær i skolerne,” siger Ulrikke von Tangen Rothe fra Lolland Kommune.

Den lille familie på tre personer er et godt eksempel. Den skal ikke længere forholde sig til ti sagsbehandlere, men til fire. I hverdagen har struktur og rutiner afløst kaos. Der er nu et lille mentalt overskud, og det betyder, at faderen gerne vil i gang med et skånejob, mens moderen har overskud til at tænke på uddannelse og muligheden for at komme i arbejde. Bekymringerne for datteren er aftaget, og hun opfører sig nu helt som andre toårige børn.

Mens de ti kommuner har flyttet de voksne et lille stykke, er netop udviklingen for familiernes børn og unge særligt mærkbar. Hvor 49 pct. havde svære eller omfattende problemer før indsatsen, er den andel nu faldet til 40 pct. Det indebærer bl.a., at flere af de unge har fået et fritidsjob, og at de har nemmere ved at få venner.

Projektet i de ti kommuner er kun et af flere eksempler på, at kommuner over hele landet lige nu arbejder med nye indsatser for at løfte udsatte borgere ud i et job på arbejdsmarkedet.

Lolland ser det som en investering

På linje med kollegerne i de øvrige projektkommuner har Ulrikke von Tangen Rothe og hendes team i Lolland Kommune både arbejdet med ændringer i den måde, hvorpå de møder borgerne, og med den måde, de som kommune organiserer indsatsen over for borgerne.

Der er med andre ord sket ændringer både udadtil og på de indre linjer.

”Vi skal have en anden form for samtale med borgerne, så det ikke altid handler om ret og pligt, men om hvad der er vigtigt for den enkelte. Derfor spørger vi dem også om, hvilke håb og drømme de har for deres fremtid. Den måde at møde borgerne på, kan udgøre en utrolig forskel,” siger Ulrikke von Tangen Rothe.

Det sværeste har været at bygge bro mellem de forskellige professionelle aktører og deres forvaltninger.

”Det er så oplagt at se på hele familien, men der skal laves rigtig meget om, før det kan lykkes. Det handler om medarbejdernes faglighed og deres arbejdskultur, og det handler om ledelse og politikere. De skal også turde det her,” siger hun.

Projekt reducerer udgifter til udsatte familier

Figur 1 | Forstør   Luk

Den helhedsorienterede indsats kan flytte udsatte familier fra et liv med tunge sociale problemer og høje kommunale udgifter til et mindre belastet liv. Det vil reducere de kommunale udgifter mærkbart. I dette tilfælde falder de årlige kommunale udgifter til familien fra godt 1 mio. kr. til lige under 235.000 kr. Kommer de voksne også i arbejde, ender regnestykket i et stort plus.

Note: Regneeksemplet omfatter kun de kommunale og ikke de statslige udgifter.
Kilde: Evaluering af helhedsindsats for familier, Oxford Research for Lolland Kommune, 2016.

Netop Lolland Kommune er en af de kommuner, hvor andelen af borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er højest. Selv om de gode effekter ind til nu ikke er blevet fulgt op af økonomiske besparelser, fortsætter og udvider kommunen projektet, når bevillingen fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) udløber til nytår.

”Vi har et stort ønske om at bryde den negative sociale arv, som er meget stor her på Lolland. Erfaringerne med projektet viser, at vi kan gøre det uden at bruge flere penge. Når vi så gør det, tror vi også på, at det er en investering, som forrenter sig i de kommende år,” siger Klaus Marius Hansen, direktør for Social og Arbejdsmarked i kommunen.

Og potentialet er meget stort. Kan projektet flytte en familie fra en tilværelse med ’svære’ sociale problemer til ’lettere’ sociale problemer, kan kommunen spare mange penge. Lykkes det derudover at få en voksen i job, er der lige frem en positiv gevinst. Se figur 1.

Fremover vurderer Klaus Marius Hansen, at omkring 100 familier kommer til at deltage i den helhedsorienterede indsats. Det er væsentligt flere end projektets nuværende 25 familier.

”Vi kommer til at udvælge de familier, der kan få glæde af den her måde at arbejde på. Det bliver nok en slags midtergruppe af de socialt ramte familier,” siger han.

LÆS OGSÅ: Lolland Kommune sætter familien for bordenden

Men til nytår er det slut

Historien her handler om en indsat med dokumenterede gevinster, der virkelig kan rykke udsatte familier. Der er en mærkbar forskel på ’før’ og ’efter’, indsatsen blev sat i gang. Alligevel er det langt fra sikkert, at de gode resultater for alvor vil sætte sig sine spor i den måde, som landets kommuner møder sine udsatte borgere på.

Bevillingen fra STAR har gennem de seneste godt to år finansieret arbejdet med den helhedsorienterede indsats i de ti kommuner.

På grund af de gode resultater fortsætter og udvider Lolland ordningen, og også Brøndby fortsætter den helhedsorienterede indsats. Også andre kommuner fortsætter arbejdet med en helhedsorienteret indsats med hele familien i centrum, men den vil fremover være organiseret på andre måder. I nogle kommuner er det endnu ikke afgjort, hvad der skal ske efter nytår, mens mindst en kommune ifølge Mandag Morgens oplysninger helt stopper projektet.

I projektbeskrivelsen lægger STAR op til, at resultaterne kan præsenteres på en konference. Derudover er der ingen retningslinjer for, hvordan erfaringerne fra projektet kan udbredes til landets andre 88 kommuner.

Projektet risikerer altså at ende som så mange andre kommunale projekter med gode resultater: Når bevillingen udløber, så lukker og slukker projektet, og kun enkelte projektdeltagere tager den gode praksis til sig, mens kommuner uden for projektkredsen ikke berøres.

”Vi ved, at det er meget svært at overføre erfaringer fra en kommune til en anden. Det er svært at se, at en konference skal få viden til at flyde ind i andre kommuners praksis,” siger Agi Csonka, direktør i SFI.

Hun siger, at udbredelse og anvendelse i andre kommuner ikke kun handler om evalueringer og gode resultater. Der skal mere til, for at praksis i en kommune kan sprede sig til andre kommuner.

Agi Csonka mener, at kommunerne med fordel kan hente inspiration i Storbritannien, hvor man indenfor sundhedsområdet arbejder med såkaldte knowledge brokers, som har til opgave at få forskningsresultater integreret i den daglige praksis.

”Jeg tror, at kommunerne skal eksperimentere mere med forskellige måder at omsætte viden på – eksempelvis gennem sådanne ’vidensmæglere’, som arbejder med, hvordan ny viden helt konkret kan omsætte i ledelsen, i organisationen og helt ud i de fagprofessionelles praksis. Der skal gøres en ekstra indsats, for det sker ikke af sig selv. Der er nogen, der skal bære den ny viden og praksis ind i organisationen,” siger hun.

LÆS OGSÅ:

Fyn får unge i gang

Silkeborg investerer i ledige for at få flere i job

Lolland Kommune sætter familien for bordenden

Denne artikel er blevet til efter inspiration fra et læser-bidrag til temaet ’Velfærdens 2025-plan’.

Forrige artikel Fyn får unge i gang Fyn får unge i gang Næste artikel Lolland Kommune sætter familien for bordenden Lolland Kommune sætter familien for bordenden

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.