Helhedsindsats får udsatte familier tilbage i samfundet

Ti kommuner går imod de seneste ti års udvikling og sender flere udsatte borgere i arbejde og flere af deres børn i skole. ”Vi bryder med faggrænser, fagligt tunnelsystem og ser på familierne som en helhed,” siger projektleder fra Lolland Kommune. Til nytår stopper projektet – dog ikke på Lolland.

Historien her handler om et ’før’ og et ’efter’ i den måde, kommunerne møder landets mest udsatte familier på. Det kunne f.eks. være en lille familie på tre personer, en far, en mor og deres toårige datter.

Tilstanden ’før’ ser således ud: Sagsbehandlere med hver deres handleplan under armen står nærmest i kø for at hjælpe familien. Jobcenteret udarbejder en jobplan til moderen, mens en anden sagsbehandler er klar med en handleplan ud fra bestemmelserne i servicelovens § 141 til faderen, der bl.a. lider af skizofreni. Samtidig har Familierådgivningen modtaget en underretning fra personalet i vuggestuen, der er bekymret for den toårige datter. Der er muligvis tale om omsorgssvigt. Sagsbehandlerne ender med at udarbejde en handleplan og iværksætter støtteforanstaltninger for at imødekomme problemerne med datteren. Det sker denne gang med henvisning til servicelovens § 140.

Velfærdens 2025-plan

Plan følger plan, og ekspert følger ekspert. I alt har familien kontakt med ti medarbejdere fra kommunen. Det gode spørgsmål er derfor, om de mange handleplaner og kontakter hjælper på familiens situation, så moderen f.eks. kommer i job eller i gang med en uddannelse?

Det er der desværre ikke meget, der tyder på. Regeringens socialpolitiske redegørelse fra juni fortæller, at halvdelen af de udsatte voksne har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet end for ti år siden.

”Vi har en søjle for den faglighed, der hedder arbejdsmarked, en anden søjle for den faglighed, der handler om børn og unge, og en tredje søjle, der handler om voksne med fysiske eller psykiske handicap. Det er en meget grænseopdelt måde at se verden på, og så ender det med, at vi ikke ved, hvem der skal have bolden først i forhold til familier med komplekse problemer,” siger Ulrikke von Tangen Rothe, der leder ’Projekt Helhedsindsats for Familier’ i Lolland Kommune.

Det billede går igen kommune for kommune landet over. I de mest påfaldende tilfælde kan udsatte familier være i kontakt med helt op til 18 forskellige specialister. I en evaluering fra Thisted Kommune siger borgerne, at de mange sagsbehandlere og rådgivere ”snakker i øst og vest".

”Hvis ikke vi koordinerer indsatsen, må borgerne selv stå for koordinationen. Men vi taler om de mest ressourcesvage borgere i samfundet, så de kan ikke selv koordinere. Jeg tror, at vi må indse, at vores måde at organisere indsatsen på i virkeligheden handicapper de her familier,” siger Lena Larsen, leder af projektet ’Hånd om egen familie’ i Thisted Kommune.

Goddag til familiernes behov

Heldigvis har denne historie også et ’efter’.

For selv om statistikkerne fra den socialpolitiske redegørelse viser, at færre udsatte voksne har tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, er det muligt at flytte både voksne og børn tættere på job og uddannelse – også selv om udgangspunktet som i eksemplet med den lille familie på tre personer er en hverdag med massive sociale problemer.

Nyudvikling af indsats over for udsatte familier

Det viser de foreløbige resultater fra ti kommuner, som siden 1. september 2014 målrettet har arbejdet med at hjælpe udsatte familier tilbage i samfundet. Der er tale om en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, hvor det ikke som hidtil er den enkelte person, der er i fokus, men hele familien. Projektet slutter med udgangen af i år. Se tekstboks.

Fra projektet gik i gang og frem til 1. december 2015, har det i alt omfattet 303 familier, herunder 448 voksne og 672 børn og unge.

Før projektet var 73 pct. af de voksne i projektet på kontanthjælp. Ifølge en midtvejsevaluering udarbejdet af Deloitte, var den andel i februar i år faldet til 64 pct. Senere evalueringer i Lolland og Thisted bekræfter tendensen.

”En meget sårbar gruppe borgere er kommet i gang med en uddannelse eller er rykket tættere på arbejdsmarkedet. Et par stykker er endda kommet i ordinær beskæftigelse. Vi kan også se, at familierne har fået større livskvalitet. For børnene er der også positive resultater, fordi de har et mindre fravær i skolerne,” siger Ulrikke von Tangen Rothe fra Lolland Kommune.

Den lille familie på tre personer er et godt eksempel. Den skal ikke længere forholde sig til ti sagsbehandlere, men til fire. I hverdagen har struktur og rutiner afløst kaos. Der er nu et lille mentalt overskud, og det betyder, at faderen gerne vil i gang med et skånejob, mens moderen har overskud til at tænke på uddannelse og muligheden for at komme i arbejde. Bekymringerne for datteren er aftaget, og hun opfører sig nu helt som andre toårige børn.

Mens de ti kommuner har flyttet de voksne et lille stykke, er netop udviklingen for familiernes børn og unge særligt mærkbar. Hvor 49 pct. havde svære eller omfattende problemer før indsatsen, er den andel nu faldet til 40 pct. Det indebærer bl.a., at flere af de unge har fået et fritidsjob, og at de har nemmere ved at få venner.

Projektet i de ti kommuner er kun et af flere eksempler på, at kommuner over hele landet lige nu arbejder med nye indsatser for at løfte udsatte borgere ud i et job på arbejdsmarkedet.

Lolland ser det som en investering

På linje med kollegerne i de øvrige projektkommuner har Ulrikke von Tangen Rothe og hendes team i Lolland Kommune både arbejdet med ændringer i den måde, hvorpå de møder borgerne, og med den måde, de som kommune organiserer indsatsen over for borgerne.

Der er med andre ord sket ændringer både udadtil og på de indre linjer.

”Vi skal have en anden form for samtale med borgerne, så det ikke altid handler om ret og pligt, men om hvad der er vigtigt for den enkelte. Derfor spørger vi dem også om, hvilke håb og drømme de har for deres fremtid. Den måde at møde borgerne på, kan udgøre en utrolig forskel,” siger Ulrikke von Tangen Rothe.

Det sværeste har været at bygge bro mellem de forskellige professionelle aktører og deres forvaltninger.

”Det er så oplagt at se på hele familien, men der skal laves rigtig meget om, før det kan lykkes. Det handler om medarbejdernes faglighed og deres arbejdskultur, og det handler om ledelse og politikere. De skal også turde det her,” siger hun.

Projekt reducerer udgifter til udsatte familier

Figur 1 | Forstør   Luk

Den helhedsorienterede indsats kan flytte udsatte familier fra et liv med tunge sociale problemer og høje kommunale udgifter til et mindre belastet liv. Det vil reducere de kommunale udgifter mærkbart. I dette tilfælde falder de årlige kommunale udgifter til familien fra godt 1 mio. kr. til lige under 235.000 kr. Kommer de voksne også i arbejde, ender regnestykket i et stort plus.

Note: Regneeksemplet omfatter kun de kommunale og ikke de statslige udgifter.
Kilde: Evaluering af helhedsindsats for familier, Oxford Research for Lolland Kommune, 2016.

Netop Lolland Kommune er en af de kommuner, hvor andelen af borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er højest. Selv om de gode effekter ind til nu ikke er blevet fulgt op af økonomiske besparelser, fortsætter og udvider kommunen projektet, når bevillingen fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) udløber til nytår.

”Vi har et stort ønske om at bryde den negative sociale arv, som er meget stor her på Lolland. Erfaringerne med projektet viser, at vi kan gøre det uden at bruge flere penge. Når vi så gør det, tror vi også på, at det er en investering, som forrenter sig i de kommende år,” siger Klaus Marius Hansen, direktør for Social og Arbejdsmarked i kommunen.

Og potentialet er meget stort. Kan projektet flytte en familie fra en tilværelse med ’svære’ sociale problemer til ’lettere’ sociale problemer, kan kommunen spare mange penge. Lykkes det derudover at få en voksen i job, er der lige frem en positiv gevinst. Se figur 1.

Fremover vurderer Klaus Marius Hansen, at omkring 100 familier kommer til at deltage i den helhedsorienterede indsats. Det er væsentligt flere end projektets nuværende 25 familier.

”Vi kommer til at udvælge de familier, der kan få glæde af den her måde at arbejde på. Det bliver nok en slags midtergruppe af de socialt ramte familier,” siger han.

LÆS OGSÅ: Lolland Kommune sætter familien for bordenden

Men til nytår er det slut

Historien her handler om en indsat med dokumenterede gevinster, der virkelig kan rykke udsatte familier. Der er en mærkbar forskel på ’før’ og ’efter’, indsatsen blev sat i gang. Alligevel er det langt fra sikkert, at de gode resultater for alvor vil sætte sig sine spor i den måde, som landets kommuner møder sine udsatte borgere på.

Bevillingen fra STAR har gennem de seneste godt to år finansieret arbejdet med den helhedsorienterede indsats i de ti kommuner.

På grund af de gode resultater fortsætter og udvider Lolland ordningen, og også Brøndby fortsætter den helhedsorienterede indsats. Også andre kommuner fortsætter arbejdet med en helhedsorienteret indsats med hele familien i centrum, men den vil fremover være organiseret på andre måder. I nogle kommuner er det endnu ikke afgjort, hvad der skal ske efter nytår, mens mindst en kommune ifølge Mandag Morgens oplysninger helt stopper projektet.

I projektbeskrivelsen lægger STAR op til, at resultaterne kan præsenteres på en konference. Derudover er der ingen retningslinjer for, hvordan erfaringerne fra projektet kan udbredes til landets andre 88 kommuner.

Projektet risikerer altså at ende som så mange andre kommunale projekter med gode resultater: Når bevillingen udløber, så lukker og slukker projektet, og kun enkelte projektdeltagere tager den gode praksis til sig, mens kommuner uden for projektkredsen ikke berøres.

”Vi ved, at det er meget svært at overføre erfaringer fra en kommune til en anden. Det er svært at se, at en konference skal få viden til at flyde ind i andre kommuners praksis,” siger Agi Csonka, direktør i SFI.

Hun siger, at udbredelse og anvendelse i andre kommuner ikke kun handler om evalueringer og gode resultater. Der skal mere til, for at praksis i en kommune kan sprede sig til andre kommuner.

Agi Csonka mener, at kommunerne med fordel kan hente inspiration i Storbritannien, hvor man indenfor sundhedsområdet arbejder med såkaldte knowledge brokers, som har til opgave at få forskningsresultater integreret i den daglige praksis.

”Jeg tror, at kommunerne skal eksperimentere mere med forskellige måder at omsætte viden på – eksempelvis gennem sådanne ’vidensmæglere’, som arbejder med, hvordan ny viden helt konkret kan omsætte i ledelsen, i organisationen og helt ud i de fagprofessionelles praksis. Der skal gøres en ekstra indsats, for det sker ikke af sig selv. Der er nogen, der skal bære den ny viden og praksis ind i organisationen,” siger hun.

LÆS OGSÅ:

Fyn får unge i gang

Silkeborg investerer i ledige for at få flere i job

Lolland Kommune sætter familien for bordenden

Denne artikel er blevet til efter inspiration fra et læser-bidrag til temaet ’Velfærdens 2025-plan’.

,

Forrige artikel Fyn får unge i gang Fyn får unge i gang Næste artikel Lolland Kommune sætter familien for bordenden Lolland Kommune sætter familien for bordenden

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.